Sensitive netværk

Foreningen vil gerne bidrage til, at sensitive kan skabe netværk med andre sensitive. Udveksling med andre sensitive kan være meget givende – også på tværs af alder og geografi. Mange synes, at det er rigtig godt at blive forstået uden at skulle bruge en masse ord til at forklare sig.

Foreningen har nu oprettet en lukket Facebookgruppe KUN for foreningens medlemmer. Den er tænkt med to formål:

Her kan du som er medlem frit udveksle med andre medlemmer og være tryg ved, at der ikke er nogen udenforstående, der kigger med.
Og du kan lære andre sensitive/sansestærke at kende og måske lave aftale om at mødes uden for Face-book – eller du kan efterlyse andre, som det tidligere skete via listen Sensitive Netværk. Det er sikkert at opgive sin mailadresse i denne lukkede gruppe.

Samtidig vil vi i bestyrelsen bruge gruppen til at informere og understøtte forståelse af personlighedstrækket samt til personlig og spirituel udvikling.

Vi håber gruppen vil udvikle sig til stor glæde for medlemmerne. Det tager nok lidt tid, og du kan være med til, at det sker ved at komme med på banen.

Vi har lukket Listen “Sensitive netværk”

For at komme ind i Facebook-gruppen skal du oplyse din mail-adresse, som vi sammenholder med dit medlemskab.