Særligt sensitive borgere og job mis-match

Skrevet af coach Jette Krøigaard, som har lang erfaring fra beskæftigelsessektoren i det offentlige regi med Job- & Stresscoaching af sygemeldte borgere

Målgruppen for teksten er ansatte i beskæftigelsessektoren og andre instanser, som samarbejder med borgere, som skal videre ud på arbejdsmarkedet.

Formålet med teksten er at øge viden og forståelse for kompetencer, behov og udfordringer hos mennesker med det sensitive træk, så det er lettere for de ansatte at have opmærksomhed på disse samt på at finde løsninger, så vejen til job kan blive kortere.

Målrettet kommunal opmærksomhed kan støtte de højsensitive borgere på vej til balance & trivsel og dermed også en bæredygtig plads på arbejdsmarkedet.

profil af Elaine Aron

Dr. Ph.D. Elaine Aron

Den kliniske forskning bag

Den kliniske grundforskning bag dokumentationen af trækket er foretaget i USA under ledelse af Elaine Aron, som er Dr. Ph.D., forskningspsykolog, psykoterapeut, universitetsprofessor og forfatter.

Sidenhen er der gennemført forskningsstudier over hele verden. Undersøgelsesmetoderne er bl.a. hjernescanninger af sensitive og ikke-sensitive forsøgspersoner fra flere kulturer.

På engelsk kaldes mennesker med trækket “highly sensitive persons”.  Det kaldes også særligt responderende “highly responsive”. Sensitiviteten er genetisk bestemt, og den giver både fordele og udfordringer. [Jvf. the-first-international-conference-on-high-sensitivity]

Alle mennesker rummer sensitivitet i større eller mindre grad. Cirka hvert femte menneske har derudover det højsensitive personligheds­træk – heraf lige mange mænd og kvinder. Det betyder, at de er født med et fint indstillet nervesystem, der er ekstra åbent overfor indre og ydre stimuli af enhver art – positive såvel som negative. Disse stimuli (fx andres ansigtsudtryk, lyde, stemninger, lys, følelser, tanker) bearbejdes dybere og mere nuanceret, end det sker hos andre.


Som ved andre personlighedstræk (fx introvert- ekstrovert) er der både plusser og minusser:

Fx er særligt sensitive ofte visionære, kreative, idérige, ser muligheder for konstruktive løsninger, har god observationsevne, evne til at reflektere, tænke over og lære af hændelser, stor indlevelsesevne, høj kvalitetssans, gør sig umage, gør ting grundigt, høj etik, stor retfærdighedssans, stor empati og har et venligt væsen.

Den hurtige bearbejdning giver nogle fordele, men også et behov for at minimere mængden af stimuli, da de komplicerede processer i hjernen betyder, at særligt sensitive trættes hurtigere end andre. Særligt sensitive har derfor behov for pauser eller tid for sig selv for at kunne udfolde de mange styrker ved trækket; ellers yder den sensitive medarbejder ikke sit bedste og kan blive fx nærtagende, depressiv eller få fysiske symptomer.


Som det gælder for øvrige personlighedstræk er det sensitive træk ikke en diagnose, der skal behandles.

Forskningen viser

Højsensitive mennesker er mere modtagelige overfor positive hændelser, dvs. er relativt bedre (end mennesker uden trækket) til at suge næring og kraft fra konstruktive oplevelser.

Det betyder, at særligt sensitive mennesker har relativt mindre risiko for psykiske forstyrrelser (fx tab af selvværd, mestrings- eller motivationsevne), hvis de er i konstruktive omgivelser. Dvs. at en sensitiv hurtigere end andre kan genvinde balancen og komme videre i job, når de får de rette tilbud og opbakning – fx fra jobcentret.
[Belsky, J. Jonassaint, C., Pluess, M., Stanton, M., Brummet B., and Williams R. (2009) Vulnerability genes or plasticity genes? Molecular Psychiatry 2009, 1-9].

Job mis-match


Job-mismatch opleves, når den sensitive i sit arbejdsliv ikke får rum og rammer til at udfolde de rette strategier og rutiner for at undgå overstimulering. Derved kommer den sensitive medarbejders styrker ikke optimalt til udfoldelse.

Sensitive mennesker har oftest en særlig sans for detaljen samt et ønske om at arbejde i dybden og udføre deres arbejde med høj kvalitet. De kan være løsningsfokuserede, empatiske og innovative.

Disse styrker på jobbet harmonerer ikke godt med fx krav om hurtige svar, storrumskontorer, mangel på pauser, krav om hurtighed og effektivitet uden mulighed for at gå i dybden.

Højsensitive medarbejdere trives ikke godt med konstante evalueringer eller forudbestemte og standardiserede arbejdsgange. De særligt sensitive kommer i så fald på mentalt overarbejde, bliver overstimulerede, frustrerede og kan ikke forstå, hvorfor de ikke kan være i god arbejdstrivsel – som majoriteten øjensynligt kan. Det kan give nogle problemstillinger, hvor kommunerne på et tidspunkt kan blive involveret; for hvis de særligt sensitive medarbejdere lader sig overstimulere, er de mere udsatte for stress og stress-udløste lidelser, som f.eks. depression og angst – og dermed sygemelding jvf. forskning om Særligt sensitive menneskers erfaringer med arbejdslivet.

Job match

Job-match opstår, når der på arbejdspladsen også er almindelig respekt for særligt sensitive medarbejderes kompetencer, grænser og behov.

Som en sensitiv medarbejder siger:

Det burde være lige så acceptabelt at gå for sig selv og finde ro, som det er at gå ud at ryge.

I så fald øges de særlig sensitives arbejdstrivsel, hvorefter de sensitive ofte præsterer over gennemsnittet på en række områder.

I et godt arbejdsmiljø med rette job-match, og hvor den enkelte har fundet strategier og rammer, der passer til dem, vil langt de fleste særligt sensitive fungere helt normalt.

ARBEJDSMARKEDET

… har brug for de særligt sensitives kompetencer og de særligt sensitive har brug for arbejdsmarkedet. Det er vigtigt, at arbejdsmarkedet får øjnene op for de mange fordele, der er ved passende job-match.

Jo bedre trivsel for den enkelte medarbejder, jo bedre arbejdsmiljø generelt og jo bedre bundlinje i virksomheden.

JOBCENTRE

… kan støtte stress-, depression- og angstsygemeldte, som er særligt sensitive, til at øge arbejdsevnen og vende tilbage til arbejdsmarkedet på flere måder. Ikke nødvendigvis ved at tilbyde særlige aktiviteter til særligt sensitive, men også ved en helhedsorienteret og individuel indsats med særlig sensitivitet som eet opmærksomhedspunkt blandt mange.

MIN ERFARING FRA KOMMUNAL PRAKSIS

… viser, at denne opmærksomhed i coachforløb for sygemeldte, virkelig gør en stor forskel. Borgerne føler sig hurtigt på rette vej, og kommer med udtryk som “Det er som om, at en stor tung byrde bliver taget fra mig, nu kan jeg se lys for enden af tunnelen, så nu kan jeg begynde at fokusere på job”. Og som en anden sagde: ”Det er som om, at jeg har frosset i 10 år, og nu får jeg en stor varm dyne på”.

en kvinde holder begge arme på hovedet og ser opgivende ud

Cases

Følgende er anonymiserede eksempler fra sygemeldte stressramte borgere, som jeg har haft i Jobcoaching-/Stresscoachingforløb i offentligt regi visiteret af jobcenter, og hvor jeg og/eller borgeren havde en opmærksomhed på øget sensitivitet, og efterfølgende en afklaring af, om sensitiviteten skyldtes stressen, eller om stressen skyldtes sensitiviteten.

Dersom der var tegn på øget genetisk betinget sensitivitet, gav vi det fokus og fandt løsningsstrategier til at komme videre. Alle har det fint i dag og er i job.

En IT-mand fortæller: ”Under forløbet var der rigtig mange ting, der faldt på plads for mig. Jeg havde altid følt mig anderledes, lidt ensom og ekstremt hurtig til at vejre vibrationer, både de gode og de dårlige… Jeg havde igennem en længere tid været på en for mig dårlig arbejdsplads og gik til sidst ned med stress pga. for høj arbejdsbelastning og at jeg pga. af min sensitivitet er meget pligtopfyldende.Jeg forstår lige pludselig, at jeg som person er en, der tager rigtig meget ind og  analyserer folk hurtigt, men at det også tager meget energi i min dagligdag, og at  jeg derfor gerne skal hvile lidt, når jeg kommer hjem efter en dag på arbejdet.Jeg har sadlet helt om og fået et meget alsidigt job, hvor der er en del opgaver ude i det fri, og det giver mig en dejlig ro.Jeg har lært at sige fra og ikke være “bange” for folk – min mening og ord vejer ligeså tungt som andres. Mit liv blev meget anderledes, og der er kommet meget selverkendelse ind i billedet. Samtidigt er jeg mere kontant og afklaret om min egen person/værdi”.

En selvstændig musiker fortæller: ”Jeg var røget helt ned i stress & depression, og kunne fx ikke færdes i trafikken grundet stimuli-bombardement og måtte gå med ørepropper og solbriller, når jeg vovede mig ud. Via afdækning af mine personlighedstræk – bla. hsp og at jeg tager verden ind med hud & hår, og bliver overloadet, fandt jeg frem til en ny måde at være til i verden på, hvilket medførte, at jeg kunne vende tilbage som en stærkere kunstner. Jeg føler mig i dag som et forvandlet menneske med et nyt liv baseret på livsglæde og overskud, som øger min arbejdsevne – og dette i høj grad takket være coachforløbet”.

En folkeskolelærer var plaget af stimuli på højtryk, bla. mange lyde og korte deadlines. Ved at få afdækket sine behov & rammer, fandt hun frem til at ville stoppe som folkeskolelærer og i stedet finde sig et deltids ”løn-job”, som både kunne give hende den indtægt hun havde brug for samt de rammer & miljø, som matchede hendes behov. Ved siden af dette ville hun fortsætte med sit forfatterskab og lægge sit store engagement og mange kompetencer i dette. I dag er hun dog i fuldtidsjob.

En pædagog havde meget svært ved at finde sig til rette med stimuli på højtryk, ingen mulighed for pauser og ingen mulighed for at gøre tingene ordentligt. Via afdækning af hvilke behov, hun havde for rammer & miljø, fandt hun sig til rette med hvem hun er, og takkede nej til psykiatrisk udredning. Et år efter coachforløbet kunne hun fortælle, at hun trivedes godt; var godt på vej til at vælge rammer, som passer til hendes behov og har søgt ind på bibliotekar-studie.

psykolog taler med ung mand der tager sig til hovedet

Modelfoto

De nævnte trin i et coachforløb kan bidrage afgørende til dét, der er den egentlige opgave:

At komme videre ud på arbejdsmarkedet, finde det rigtige jobmatch og gøre vejen til job kortere.

Indhold i coachingforløb

Følgende er en uddybning af, hvordan jeg i mine coachforløb giver sensitivitet trækket fokus, når der er tegn på øget genetisk betinget sensitivitet, og hvordan vi finder løsningsstrategier, så den enkelte kan:

Et sådant coachforløb matcher fint Carsten Koch-udvalgets anbefalinger til en ny virksomhedsrettet indsats og effektfuld tværfaglig indsats.

Et sådant forløb er ikke nødvendigvis løsningen for alle. Vigtigst er det, at både de højsensitive, de folk der skal støtte dem videre mod arbejdsmarkedet samt lederne på de konkrete arbejdspladser har viden og forståelse for styrker og behov hos højsensitive mennesker, så det optimale jobmatch og de sensitives kompetencer kan komme i spil. Mange progressive og kompetente ledere ser allerede mangfoldighed på arbejdspladsen som et konkurrenceparameter for virksomheden.

Jette Krøigaard, professionel coach

Bliv klogere på særlig sensitivitet