De følsomme børn i skole og institution

De følsomme børn i skole og institution


Ressource Description
Af folkeskolelærer Camilla Bangsgaard Stoustrup

På samtlige skoler og institutioner i Danmark sidder børn, som tilhører gruppen af såkaldt særligt sensitive (forkortes HSP for højt sensitive personer). Man hører sjældent om dem, lægger måske ikke mærke til dem, da de som regel er de stille børn, og derfor ikke dem, vi bruger størstedelen af vores til tider sparsomme voksenressourcer på. I stedet er vi nogle gange tilbøjelige til at lægge mest mærke til de børn, som skaber uro. Derfor har vi at gøre med en gruppe, som i aller højeste grad har brug for de voksnes opmærksomhed, forståelse og indsigt i begrebet særligt sensitive. Vi har kort sagt at gøre med en opgave, som institutionerne, skolerne, dagplejerne og langt de fleste forældre endnu ikke har redskaberne til at kunne løse.

Danske børn vokser op i en moderne verden, hvor udadvendthed, talegaver og gåpåmod betragtes som styrker, hvorimod indadvendthed, fordybelse og eftertænksomhed er mindre populære egenskaber, som vores kultur til tider glemmer at værdsætte og fremelske hos vores børn og unge. I stedet forsøger medier og ungdomskulturen at overbevise dem om, at en sejr i x-faktor, et job som veltalende politiker eller en rolle som kendis er vejen frem, når målet er en lykkelig tilværelse. Fortsætter vi i den retning, taber vi ganske enkelt mange af de børn, som er særligt sensitive. Nogle af dem sidder allerede nu og føler sig klemt mellem deres eget medfødte karaktertræk og de hertil hørende behov og egenskaber (inklusiv følelsen af at være anderledes) på den ene side og omverdens krav og til tider noget ensidige bud på lykke på den anden. Værst tænkelige scenarie vil være, at de bliver glemt eller helt overset, blot fordi de som regel ikke skaber særlig megen opmærksomhed eller måske lige modsat medvirker til konflikter, fordi de bliver misforstået (og overstimuleret) og derved forårsager problemer for deres omverden, som ofte endda oven i købet beskylder dem for at fejle noget – og evt. stiller en fejlagtig diagnose.

At være sensitiv betyder meget forenklet, at man er født med et nervesystem, som bearbejder alle stimuli dybere end gennemsnittet. Der er ikke tale om en patologisk (sygelig) tilstand, men blot et medfødt karaktertræk (et temperament), som nedarves fra et familiemedlem. Da 20 % af jordens befolkning er særligt sensitive er der ganske enkelt tale om et karaktertræk som hører til det ”normale”. Desuden er to tredjedele af alle sensitive (børn såvel som voksne) også introverte, dvs. de lader op og samler energi ved at vende tankerne indad og ved at tilbringe tid alene. De bearbejder alle tanker og oplevelser meget dybt og har et omfattende indre liv.

Man taler om fem sensitive områder:

  • fysisk sensitivitet (fx lyde, lys/mørke, dufte og kulde/varme),
  • social sensitivitet (andres følelser, andres problemer, konflikter, krig og uretfærdighed),
  • personlig sensitivitet (stiller høje krav til sig selv og har et rigt, indre liv),
  • ideologisk sensitivitet (sensitiv i forhold til egne og andres idealer og man drømmer om en ”bedre verden” i form af fx et sundere miljø, økologi og mere fred på jorden) og
  • spirituel sensitivitet (i forhold til det guddommelige og spirituelle).

Graden af sensitivitet varierer fra person til person, og man taler inden for psykologien om både moderat sensitive og særligt sensitive børn. Begrebet stammer fra amerikansk forskning, som siden halvfemserne har været under udvikling af især den amerikanske psykolog Elaine N. Aron og som senere er blevet mere anerkendt iblandt psykologer i USA, men som først igennem de senere år har vundet anerkendelse i Danmark.

Mange forældre til særligt sensitive beskriver deres børn som følsomme, sarte og til tider nervøse, men også kloge, eftertænksomme, hensynsfulde og kreative. Andre oplever deres særligt sensitive børn som urolige, hyperaktive og til tider vanskelige af afkode. I følge forskningen på området, er der er tale om et karaktertræk, som kan registreres ved bl.a. hjerneskanninger, måling af hjertefrekvens og immunreaktioner og som karakteriseres ved, at man besidder evnen til at registrere alle stimuli i meget høj grad medfulgt af vanskeligheder ved at sortere i indtryk, ydre som indre. Forskningen viser desuden, at særligt sensitive børn, som bliver mødt at forstående voksne, som er responsive overfor især helt små børn, kan være med til at skabe en lykkelig tilværelse med masser af succes, kreativitet og evnen til at sætte pris på de særlige evner, karaktertrækket også bidrager med.

For os – de professionelle voksne – består opgaven i at blive bedre til at se disse børn, og derved udvise den forståelse og de hensyn, der bør tages. Der kan være tale om, at barnet fx ikke kan arbejde i meget støjende omgivelser, eller at han/hun ikke kan sidde ved en dør, hvor hun/han dagligt får træk. Der kan også være behov for at hjælpe barnet med at få taletid, da disse børn som regel har vanskeligt ved at komme til orde. Andre har problemer med udtalt sårbarhed overfor fx kritik og drillerier, imens andre igen har lange perioder med sygdom og fravær som et resultat af overstimulering, stress (som følge af overstimulering) eller et stort behov for tilbagetrækning fra ydre stimuli.

Jeg har selv erfaret, at disse særligt sensitive også risikerer at ende som mobbeofre eller problembørn i skolerne og fritidsordningerne. Særligt sensitive har nemlig ofte en stærk retfærdighedstrang, og har vanskeligt ved at udvise både selvtillid og robusthed, hvis de bliver drillet eller generet af andre. De kan nemt få rollen som ”tudefjæs”, da de har let til tårer, og deres medfødte evne til indlevelse i andre og en høj grad af empati gør det ofte vanskeligt for dem at beskytte sig selv mod de mere ekstroverte og måske lidt mindre empatiske elever. Desuden peger både mine erfaringer og forskningen på området på, at nogle særligt sensitive børn ligefrem ender som konfliktskabere, fordi de er så stressede, overstimulerede og misforståede, at de ikke længere kan styre deres følelser og ender med at udvise udadreagerende adfærd (som et resultat af denne overstimulering), vold og andre reaktioner som et udtryk for afmagt. Flere af netop disse børn bliver ofte undersøgt af både læger og psykologer, men er der tale om et særligt sensitivt barn, har adfærden intet at gøre med hverken ADHD, ADD eller autisme, som ofte er nogle af de begreber, disse misforståede børn vil støde på i de voksnes forgæves forsøg på at finde en årsag til og forklaring på deres adfærd. Her er det vigtigt at huske på, at et sensitiv barn som regel ikke selv aner noget om sit medfødte personlige karaktertræk, og derfor er helt afhængig af den indsigt og de naturlige hensyn, vi som professionelle bør kunne tilbyde og udvise. Her skal nævnes, at meget få pædagog/lærerstuderende har mødt begrebet under deres uddannelse, hvilket naturligvis er ganske problematisk.

Især sidstnævnte elever er interessante for os. Ikke mindst fordi, vi nogle gange er bedst til at lægge mærke til dem, som skaber problemer og giver uro i børnehaverne, klubberne, klasserne eller SFOén. Det er også ofte disse børn, der bliver lagt mest mærke til iblandt forældrene, fordi de kan optræde som asociale (både de introverte, som gerne vil være meget alene og de udadreagerende, som giver udtryk for deres overstimulering og afmagt ved aggressivitet eller hyperaktivitet).

Her står vi som proffessionelle med en stor opgave! Og når nu det er bevist, at 15-20 % af jordens befolkning er særligt sensitive, så er der god grund til at uddanne vores lærere inden for feltet. Både for at afhjælpe misforståelser og konflikter, men ikke mindst for at støtte de særligt sensitive børn og bakke om deres helt særlige evner. En stor procentdel af børnene har nemlig vist sig at have en høj intelligenskvotient, en veludviklet fantasi, en særlig evne til fordybelse og en stor interesse for viden og uddannelse. Vi må ikke lade disse evner gå tabt! Vi har brug for de særligt sensitive. Og vi er forpligtede til at udpege og støtte dem, så godt vi overhovedet kan.

Endnu en vigtig og afgørende pointe, vi bør bemærke er, at de særligt sensitive børn ofte ender som termometre for det sociale klima og som dem, der først fornemmer en dårlig stemning eller en ellers overset problemstilling.

Iblandt voksne særligt sensitive hører man ofte om, at de oplever og fornemmer optræk til konflikter, bagvedliggende årsager dertil og ikke mindst stemninger iblandt mennesker, de omgives af. Det samme gør sig gældende for børn. Men da børn som regel har mere vanskeligt ved at trække sig tilbage og bede om fred og ro, vil de som regel reagere ved tegn på overstimulering (stress, hyperaktivitet, irritabilitet, søvnløshed, angst eller gentagne sygdomsforløb), når der er vrede, konflikter eller misstemninger omkring dem. De er også tilbøjelige til ligefrem at forudse den slags, og derfor er de vigtige at inddrage socialt i grupper, når arbejder med trivsel.

Man skal samtidig gøre sig det klart, at disse særligt sensitive børn lider mere end mange andre, når der er konflikter omkring dem, fordi de netop bliver mere overstimulerede og ikke kan lade være med at opfange stemninger, følelser og konflikter. I fx arbejdet med klassetrivsel, kan man som lære gøre brug af disse børns særlige evne til omsorg og empati. De vil desuden ofte være gode til at komme med løsningsforslag, og de vil ofte være meget interesserede i at medvirke til god stemning.

Vil man gøre brug af deres særlige evner, er det en god idé at huske på, at disse børn trives bedst i små grupper, og at de foretrækker få, men nære venskaber og kontakter. De holder desuden meget af stilhed, kunst, musik og ophold i naturen. Og de er særligt gode til at snakke om følelser. Man skal samtidig kunne respektere deres store behov for alenetid og ro, fordi det kun er her, de (introverte særligt sensitive) kan samle fornyet energi, hvor ekstroverte børn henter energien i samværet med andre.

Husk også at inddrage barnets forældre, hvis der skal arbejdes med trivsel. Et særligt sensitivt barn har som oftest en særligt sensitiv forælder, og disse har nemmere ved at forstå deres særligt sensitive barn. Desværre er der ikke mange forældre i Danmark, som kender til begrebet endnu. Men hvis vi starter med at uddanne vores lærere og pædagoger på området, vil vi kunne hjælpe både børn og forældre med at opnå den nødvendige indsigt, der skal til for at se og støtte det enkelte barn bedst muligt.

Fakta
Særligt sensitive udgør ca. 15-20 procent af jordens befolkning lige fordelt på begge køn. Dog viser forskning, at især særligt sensitive drenge har blive hyperaktive (ved overstimulering) og have vanskelig ved at acceptere deres medfødte sensitivitet, hvorimod pigerne ofte klarer sig lidt bedre.De karakteriseres ved være født med et nervesystem, der bearbejder stimulere dybere end gennemsnittet og ved at have en stærk intuition og vise kraftige reaktioner på både egne og andres følelser og signaler.De bliver nemt overstimulerede, fordi de har vanskeligt ved at sortere stimuli. Med stimuli menes både ydre (andres og omgivelsernes), såvel som indre påvirkninger (barnets egne tanker, drømme, fantasi og følelsesliv).Mange særligt sensitive børn lever med en følelse af at være anderledes og forkerte, fordi de ikke tilhører flertallet og selv fornemmer, at de ikke ligner andre børn i deres adfærd og tankemønster. Nogle lider af skam som opstår, hvis barnet igennem sin opvækst har mødt ikke-responsive voksne eller voksne, som har kritiseret barnets adfærd og sensitivitet.Barnet vil især skamme sig over at være i stand til at gøre andre mennesker vrede eller ulykkelige. Og skammen er i sig selv overstimulerende og kan medvirke til lavt selvværd og på længere sigt en større risiko for som voksen at udvikle depressioner eller angst.Kendetegn ved særligt sensitive børn er bl.a.:

  • At de nogle gange bliver hyperaktive ved overstimulering.
  • De er ofte stille, tilbageholdende og lyttende, og har indimellem vanskeligt ved at få sagt noget.
  • De udstråler til tider lavt selvværd, som er et udtryk for deres følelse af at være anderledes og at være alene med netop den følelse.
  • De kan virke let til tårer og nemme at hyle ud af den.
  • De har som regel flere sygedage end andre børn, og de har behov for ”fridage”, hvor de lader op hjemme.
  • De er sjældent dominerende og heller ikke blandt de populæreste elever, fordi de foretrækker nære venskaber frem for mange bekendtskaber.
  • De udvælger ofte kammerater, som også ønsker at indgå i en dyb relation.
  • De bryder sig ikke om overfladiske samtaler og ligegyldige ting, men hæfter sig ofte ved følsomme og vigtige emner.
  • Deres sparsomme energi skal bruges på meningsfulde ting, for de har ikke så mange kræfter at tage af som andre.
  • De drukner i meget store grupper og sammenhænge, men kan i høj grad blomstre op i små grupper, hvor de føler sig trygge.

Et trygt, sensitivt barn kan dog være meget snakkende, filosofisk og spændende at tale med. Nogle særligt sensitive børn foretrækker samtaler med voksne (fx en forælder), hvor de kan samtale om store, dybe emner.

De har ofte vanskeligt ved at gå til en sport, hvis det kræver, at de skal færdes blandt mange fremmede på et stort hold. De er ikke særligt konkurrenceorienterede og vil hellere dyrke en sport, som kræver fordybelse frem for præstationer. Derfor ser man dem sjældent deltage i de fritidsaktiviteter, som andre børn dyrker. Læsning kan være en behagelig aktivitet for disse børn, som kan give deres meget aktive tankeliv en tiltrængt pause.

Kilder

www.sensitivbalance.dk

www.ilsesand.dk

”Særligt sensitive børn”, Elaine N. Aron, Borgen 2008

”Særligt sensitive mennesker”, Alaine N. Aron, Borgen 2009

”Fordelen ved at være indadvendt”, Marti Olsen Laney, Borgen 2010

”Elsk dig selv – en guide for særligt sensitive og andre følsomme sjæle”, Ilse Sand; Forlaget Ammentorp 2010

Camilla Bangsgaard Stoustrupholder foredrag for forældre, skoler og institutioner omkring emnet ”særligt sensitive og introverte børn” mod betaling. Hun giver også professionel rådgivning til forældre børn i skolealderen, når hun har tid til det. Det koster 600 kr. for en time. Camilla beskæftiger sig med børn i skolealderen.

Indlægget er bragt i BUPLs blad: Fagbladet Børn&Unge

Ressource Details