Vi ønsker at skabe en Palette af tilbud til særligt sensitive mennesker i samskabelse med andre, der har noget på hjerte
Behandlere ol., der hjælper særligt sensitive, kan blive optaget på “Behandlerlisten” på HSP foreningens hjemmesiden.
Foreningen har indtil nu haft en politik om, at hjemmeside og Face-Book side skal være reklamefri.
Vi vil nu prøve at gå nye veje
Vi sigter mod at samarbejde med mennesker, der i væsentlig grad repræsenterer nedenstående:
Står for høj kvalitet og stor erfaring
Er nytænkende, eksperimenterende, legende, kreative
Er åbne for at samskabe nye produkter på tværs
Støtter sensitive i at stå stærkt i verden med deres styrker og fordele, finde deres livsformål
Har fokus på at transformere sensitive udfordringer
Støtter sensitive i at genkende deres sensitive vibration, deres sande væsen
Arbejder med det hele menneske – tanker, følelser, krop og højere bevidsthed
Arbejder i den ny tids energi, bevidst eller ubevidst
Tilbuddene vil ofte kombinere flere områder:
Psykologisk
Kropsligt
I en samfundsforståelse
Energetisk
Spirituelt
Det er vores intention, at vi sammen med samarbejdspartnerne danner et skabende felt.
Parternes udbytte:
HSP foreningen får en Palette af tilbud til medlemmer og andre særligt sensitive. Det vil gøre foreningen mere levende og værdifuld for medlemmerne.
Samarbejdspartnerne giver rabat til medlemmer af HSP foreningen
De kan gennem Paletten finde andre mulige samarbejdspartnere og inspirationskilder
De får en platform for annoncering af deres tilbud og når ud til flere, der matcher dem godt.
Ramme:
En samarbejdspartner skal være medlem af HSP foreningen, have en hjemmeside, hvor det tydeligt fremgår, at de har tilbud til særligt sensitive. På deres hjemmeside skal der være et link til HSP foreningens hjemmeside.