Særligt sensitiv og indlagt – betydning og konsekvenser af sygeplejen

Bachelor projekt med formål om at undersøge problemstilling i, hvordan det kan opleves at have det særlig sensitive karaktertræk og have været indlagt på en somatisk afdeling. Herunder hvilke faktorer har haft betydning for sygeplejen til den særlige sensitive patient og mulige konsekvenser deraf. Vi har samtidig været interesseret i, at belyse hvordan sygeplejerskens viden, færdigheder og kompetencer imødekommer den særligt sensitive patient under indlæggelsen.

Bachelor projektet er udarbejdet af;

Katrine Klüwer, hold 11 II C
& Pernille Monia Thougaard Kristensen, hold 11 II C
Vejleder på opgaven: Kirsten Halskov Madsen

Afleveringsdato: D. 29. december 2014 

Anslag inkl. mellemrum: 79.259

Resumé

Projektets formål, at undersøge problemstilling i, hvordan det kan opleves at have det særlig sensitive karaktertræk og have været indlagt på en somatisk afdeling. Herunder hvilke faktorer har haft betydning for sygeplejen til den særlige sensitive patient og mulige konsekvenser deraf. Vi har samtidig været interesseret i, at belyse hvordan sygeplejerskens viden, færdigheder og kompetencer imødekommer den særligt sensitive patient under indlæggelsen.

Vi har valgt den kvalitative metode, hvor tilgangen har været hermeneutisk og fænomenologisk. Dataindsamlingsmetoden har været semistruktureret interviews af udvalgte informanter. I analysen har vi brugt empiri, herunder artikler og teori; Kari Martinsens teori om tillid og Antonovskys mestringsteori. Konklusionen er; for at sygeplejersken kan imødekomme den særlige sensitive patient, må hun udfordre sin egen viden, færdigheder og kompetencer.

Abstract

The aim of this project was to investigate the dilemma of the hypersensitive patient hospitalized in a somatic ward; what treatment factors – and eventual consequences – have been of importance for the patient. Concurrently, we were interested in highlighting the impact of the nurse’s knowledge, ability and skills on the hypersensitive patient during their admission.

We adopted the qualitative research approach to finding our answers; interpretative (hermenutic) and phenomenal. Our data was collected via a series of semi-structured interviews with selected subjects. Our empirical analysis is based on various articles and theories: Kari Martinsen’s Theory of Caring and Antonovsky’s Salutogenesis.

Our conclusion is, that for the nurse to successfully deal with the hypersensitive patient, she must challenge her own knowledge, ability and skills.

Indholdsfortegnelse

1. Indledning ………………………………………………..…..…….………………………… s.5
1.1 Begrebsafklaring ”Highly Sensitive Person“ (HSP).…..…..………………….… s.5
1.2 Stimuli ………………………………………………..…..…….……….……………………… s.5
1.3 Et andet perspektiv på begrebet ”Særligt sensitiv” …….………………….…… s.6
1.4 Kritik af Arons begreb “Highly Sensitive Person” …….…………………….…… s.6
1.5 Opsummering af begrebsafklaringen ”Særligt senstiv”……………….………… s.7
1.6 Baggrund for Highly Sensitive Persons (HSP) …………..……………..………… s.7
1.7 Formål med undersøgelsen……………….………………..………………………..…… s.7
1.8 Forforståelse…………………..…………………………….……..………………………..… s.8
1.9 Sygeplejens virksomhed ……………………..……..………..……………………….… s.10

2. Den kliniske sygeplejefaglige problemstilling…………….……………… s.10
2.1 Problemformulering………………………………..……………..………………………… s.11

3. Metode…………………………………….…………………….…..………………………… s.11
3.1. Begrundelse for valg af metoden ………….………………………………………… s.11
3.2 Interview former………….………………………………………………………………… s.12
3.3 De 7 faser af en interviewundersøgelse…………………………………………… s. 13

4. Litteratursøgningen……………………………………………………….…………… s.14

5. Introduktion og argumentation for valg af teori……………………… s.18

6. Introduktion og argumentation for valg af empiri…….…………… s.19

7. Udvælgelse af informanter…….…………………………………………………… s.20
7.1 Deltagerkriterier for informanter………………………………….…..……………… s20
7.1.2 Argumentation for deltagelseskriterier…………..…………….…..…………… s.20
7.2 Eksklusionskriterier for informanter……………………………….….……….…… s.21
7.2.1 Argumentation for eksklusionskriterier …..………….………….….……….…… s.21

8. Etiske overvejelser…..………….…………………………………..….………….…… s.21

9. Analysen og diskussion……..………….………………………….….……….…… s.22
9.1 Diskussion……..………….………………………..…………………..…………………… s.35
9.1.2 Diskussion af videnskabsmetode……………..…………………….……………… s.35
9.1.3 Diskussion af interviewet…………………………………………..………………… s.36
9.1.4 Diskussion af transskriberingen ………………….…….………………………… s.37
9.1.5 Diskussion af styrker og svagheder ift. teori og empiri.…………..………… s.37
9.1.6. Kritik af litteratursøgningen………………….…..………….…….………………… s.39
9.1.7 Diskussion af analysemetoden……………..….…..……………….………………… s.39
9.1.8 Diskussion af analysens validitet……………..….…..…………….……………… s.39

10. Konklusion…..………….……………………………………..…..…..………………… s.40

11. Perspektivering……..………….…………………………………………………..…… s.42

12. Litteraturhenvisninger……..………….……………………………..…………… s.43

13. Bilag 1 Skriftlig informeret Samtykkeerklæring………….……………s.44

14. Bilag 2 “Er du særligt sensitiv?” – En selvtest………..…………s.45

1. Indledning
Bachelorprojektet udspringer af, at vi gerne vil undersøge, hvordan det kan opleves at være indlagt samt betydningen og mulige konsekvenser af sygeplejen for særligt sensitive mennesker.
1.1 Begrebsafklaring ”Highly Sensitive Person“ (HSP)
I dette afsnit vil begrebet ”HSP” blive forklaret og defineret. Nedenstående citat forklarer hvorfor en begrebsafklaring er relevant at have med.
“Begrebsafklaring eller operationalisering gør, at problemformuleringen bliver anvisende for, hvad problemet er, og hvem det vedrører, det vil sige den centrale hvad-variabel og den centrale hvem-variabel” (1, s.45).

Med udgangspunkt i Arons forskning og definition af “HSP”, vil vi beskrive hvad begrebet særligt sensitiv betyder. Det indebærer ifølge Aron, at mennesket har et medfødt karaktertræk (2, s.38-39), som betyder at ens nervesystem er mere ”sensitivt”. Dvs. at man bearbejder sanseindtryk på et dybere og mere nuanceret plan (3, 14.35min.). Personlighedstrækket ses hos mennesker og er fundet hos 15-20 % af alle højerestående dyr – omkring 100 arter (4, s.1 + 3, 4.30min.).

Særligt sensitivitet skal forstås som både en gave og udfordring (2, s.14)
for hver 5. af alle. Dette afhænger af det miljø man er vokset op i, som kan have betydning for om man bliver robust og/eller sårbar (2, s.102-130 + 3, 10.50min.). Særligt sensitive kan opleve dybere glæde, lykke, blive rørt og mærke livet mere intenst (2, s.34-36 + 3, 12.50min.). De kan også opleve dybere fysisk og psykisk smerte, samt sorg, stress og bekymringer (2, s.252).

1.2 Stimuli
– Indre stimuli; tanker, følelser og ydre stimuli: de 5 sanser + andres følelsesmæssige stemninger og fysiske/psykiske tilstand (2, s.26-27 + 5 + 1, 18-21). Den rette balance mellem hvile og aktivitet indebærer; At få ro gør, at man som særligt sensitiv vil kunne yde og præstere mere og være mere empatisk og kreativ end gennemsnittet (2, s.30 + 3, 16,55min. + 5). Omvendt kan ubalance i form af overstimulation øge tendensen til angst, frustration, depression og gøre at man som særligt sensitiv vil præstere under gennemsnittet (2, s.31 + 3, 10.50min. + 1, s.18-21).

1.3 Et andet perspektiv på begrebet ”Særligt sensitiv”
Tidligere formand for HSP-foreningen, Lars Lolk, er forfatter til bogen;
“HSP – Når krop og sind er sensitivt” (6, s.9). Han rejser kritik af den danske oversættelse fra Arons begreb ”HSP” til det danske begreb ”særligt sensitiv”, i det han anser det som en uheldig omstændighed, at det har fået fortegnet “særligt”. Han tager afstand fra at benævne personer som en ‘særlig’ type eller gruppe, fordi det får en bestemt værdi og risikere en negativ ladning, da det kan opfattes som om andre er ’særligt-u-sensitive’ eller ’ikke særligt sensitive’.
Han finder til gengæld Arons brug af ordet ‘sensitiv’ godt, da det er den mest værdineutrale beskrivelse som muligt. Yderligere roser han begrebet ‘sensitiv’ fordi han mener det leder tankerne hen på noget med ‘stimuli’ og ‘respons’, hvilket er to ganske brugbare forklaringer på betydningen af fænomenet (6, s.9). Lolk skelner mellem 5 former for sensitivitet, hvilket han også beskriver som forskellige typer af “subkulturer” inden for det sensitive personlighedstræk (6, s.13-18)

1.4 Kritik af Arons begreb “Highly Sensitive Person”
Vi vil inddrage Morten Overgaard, neuropsykolog og seniorforsker ved Hammel Neurocenter (7). Han sætter spørgsmålstegn ved forklaringerne på begrebet særligt sensitiv og forholder sig også til dels kritisk til Arons forskningsarbejde.
Overgaard kritiserer Arons forskning, da han er af den opfattelse, at der er tale om en påstand, der ligner en forhastet konklusion. Han siger, at han ikke er stødt på noget, der ligner en videnskabelig undersøgelse af, hvor mange der er særligt sensitive og hvor mange der ikke er. Overgaard mener, at Aron forsøger at bruge nervesystemet til at skabe en forklaring, som giver mening og som passer til folks subjektive oplevelser, snarere end det omvendt er et forsøg på konkret at undersøge, hvordan nervesystemet fungerer hos disse mennesker. Han mener, at der i de senere år har været en tendens til, at søge en forklaring i hjernen, når vi prøver at forstå et fænomen, og han foreslår, at man måske ikke skal gøre det i denne situation – måske kommer vi bedre omkring begrebet særlig sensitivitet ved at forsøge at forstå, hvad folk fortæller os og prøve at forstå hinanden. Udover at blive omtalt i div. radioudsendelser som, det særligt sensitive karaktertræk, bliver det også omtalt som; ”overfølsom”, ”følsom”, ”sart”, ”højt sensitive, ” og ”socialt handicappet” (7).

1.5 Opsummering af begrebsafklaringen
Vi er kommet frem til, at der ikke kan gives ét entydigt svar og definition på begrebet, ud fra de 3 præsenterede synspunkter. Hensigten med at inddrage de forskellige synspunkter på begrebet er, at gøre tilgangen til projektet nuanceret og undgå blive fundamentalistiske.

1.6 Baggrund for Highly Sensitive Persons (HSP) (Katrine)
I USA har den anerkendte Ph. d. forsker og psykolog Elaine Aron (Aron),
sammen med et hold af andre forskere, stået i spidsen for at undersøge personlighedstrækket Highly Sensitive Person (“HSP”). På dansk oversat til;
“Særligt sensitiv” (6, s.9)

Særligt sensitive har en større tendens til at blive overstimuleret (2, s.30-36), 15-20 % (hver 5. person) har personlighedstrækket “særligt sensitiv” og dermed gælder det for ca. 1 million danskere (2, s.9).
På baggrund af Arons forskning er man kommet frem til, at 70 % af de særligt
sensitive overvejende er introverte og 30 % overvejende ekstroverte (2, s.141).
Hun er forfatter til bøgerne “Særlig Sensitive Mennesker” (2) og “Særligt Sensitive Børn”(8) som begge er oversat til dansk og betragtes som grundbøger inden for emnet.

1.7 Formål med undersøgelsen (Pernille)
Da det at være særligt sensitiv ofte beskrives i psykologiske og pædagogiske sammenhænge med fokus på børn (9), fandt vi det interessant, at se på emnet i en anden kontekst, nemlig betydningen af sygeplejen henvendt til voksne med det særligt sensitive karaktertræk, og deres perspektiv på at være indlagt. Da vi ved, at disse personer hurtigere bliver overstimuleret eller påvirket af deres omgivelser (2, s.30-36), fandt vi det spændende med problemstillingen, at belyse hvorledes man kunne fokusere sygeplejen mest optimalt til disse patienter. Potentielt som en start til, at kunne bidrage til udvikling af sygeplejen.

1.8 Forforståelse

“Som regel er forforståelsen en viktig side av forskerens motivasjon for å sette i gang med forskning omkring et bestemt tema”(…)“ De kan på den annen side også bidra til at forskeren går inn i prosjektet med skylapper, begrenset horisont, eller manglende evne til å lære av sitt materiale. Hvis forskeren har et aktivt og bevisst forhold til sin forforståelse kan det te forebygges” (10, s.40).

Malterud formulerer her godt og præcist, at man som forsker må forholde sig ærligt og kritisk til sin egen forforståelse og ikke kan kende sandheden og resultatet på forhånd, når man skal fortolke og analysere data. Dermed må vi tage et bevidst valg og forholde os til egen forforståelse, i forsøget på at forebygge og præge undersøgelsen, men i stedet distancere sine egne synspunkter og holdninger for dermed, at give undersøgelsens svar et mere autentisk billede. Det må forventes, at vi har forskellige forforståelse, da vi ud fra viden og erfaringer også vil have forskellige udgangspunkter. Samtidig vil der være en grad af fælles forforståelse. Forforståelsen vil være præget af arv, miljø og kulturelle kontekst. Derfor vil vi have forskellige tilgange til projektet, som vi må sætte på spil for at bestræbe en så åben og neutral undersøgelse som muligt.

Pernilles forforståelse

Min umiddelbare forforståelse er bl.a. at det kan opfattes af andre som værende negativt, ja ikke kun af andre, men også dem som har det særligt sensitive karaktertræk. Da det ikke opfattes som værende en diagnose, finder jeg det meget uhåndgribeligt, da jeg selv tænker, at hvis man satte ordet “diagnose” på dette personlighedstræk, vil det være mere håndgribeligt, både for folk som er særligt sensitive og folk udefra, da jeg mener at det kunne have en positiv effekt på de særligt sensitive og mennesker omkring dem.
Jeg opfatter ikke begrebet “diagnose” som værende negativt ladet, men en mulighed for at få adgang til nogle hjælpemidler og ressourcer som ellers ikke er tilgængelige. Desuden tænker jeg, at i plejen af særlig senstive patienter generelt, virker det som om, at det er “mere” besværligt at skulle forholde sig til folk, som erklærer sig særligt sensitiv, da der skal sættes flere kræfter og ressourcer ind på at passe og pleje dem.

Katrines forforståelse
Jeg blev introduceret for begrebet særligt sensitiv for ca. 3 år siden, ifm. at en studenterpræst og psykoterapeut kunne identificere dette hos mig. Siden har jeg tilegnet mig viden om emnet gennem YouTube videoer, bøger, artikler, foredrag mfl. Min forforståelse er naturligt præget af, at jeg selv er særligt sensitiv.
Jeg ser det særligt sensitive karaktertræk, som værende både en gave ift. fordelene og en udfordring bl.a. i form af uforstående omgivelser. som jeg oplever ikke har en tilstrækkelig viden og manglende forståelse for dette, samt mange fejl associationer til det særligt sensitive karaktertræk. Jeg tænker, at der er brug for udbredelse af viden om emnet, samt anerkendelse af forskningsarbejder fordi det ikke er mit indtryk dette forekommer blandt personalet på sygehusene. Grunden til jeg bl.a. finder det relevant at sætte fokus på emnet, indenfor sygeplejen er, at det er min opfattelse, at særligt sensitive bliver overset ift. deres behov og styrker, fordi der i den naturvidenskabelige tilgang, primært er fokus på symptomer og diagnoser. Manglende viden om det særligt sensitive karaktertræk, tænker jeg i værste tilfælde, ville kunne få den konsekvens, at de vil blive sygeliggjorte og eksempelvis fejldiagnostiseres med ADHD, stress, depression. Eller som værende neurotisk eller have aspergers syndrom. For at nævne dem jeg hyppigst mener, at særligt sensitive forveksles med.

Fælles forforståelse
Forforståelse er delvist dannet ud fra tilegnet teoretisk viden samt empiri.

Vore erfaringer, praksis og livsanskuelse spiller også en rolle ift. projektets undersøgelse. Vi er blevet af den opfattelse, at viden om særlig sensitive ikke er almen kendt i sundhedsvæsenet, fordi vi ikke har oplevet at støde på begrebet særligt sensitiv hverken i undervisningen eller klinikken. På baggrund af fremstillingen i medierne mener vi. at man stigmatisere denne gruppe med det særligt sensitive karaktertræk som værende; sårbare, følsomme, sarte, skrøbelige, introverte, ressourcesvage, udsat osv. altså negative associationer, hvorved vi mener at det skaber et unuanceret billede og bidrager til en ensidig opfattelse.

1.9 Sygeplejens virksomhed

”2.1 Sygeplejersken virksomhed. Sygeplejersken medvirker til at opfylde målsætninger for befolkningens sundhed på sundhedsområdet og det sociale område. Sygeplejens specifikke genstandsområde opfatter pleje og behandling af patienter og borgere mhp. at kunne håndterer et liv med sygdom eller truende sygdom. Sygeplejersken har i samarbejde med andre sundhedsprofessionelle et medansvar i forhold til sundhedsfremmende, sundhedsbevarende, forbyggende, behandlende, rehabiliterende og lindrene opgaver. Sygeplejersken udfører, formidler, leder og udvikler sygepleje selvstændigt og som medlem af tværfaglig teams. Sygeplejerskens virksomhed er rette mod borgere i alle aldersgrupper, hvis sundhed er truet, og mod patienter med akut og kronisk somatisk og psykisk sygdom. Sygeplejersken har fokus på både patientens grundlæggende behov og de særlige behov, der opstår ved sygdom eller når sundhed er truet” (11, s.13).

Projektet er interesseret i at undersøge sygeplejerskens viden, færdigheder og kompetencer ift. at imødekomme de særligt sensitive patienter under deres indlæggelse. Formålet med at inddrage sygeplejens virksomhed er ligeledes at tænke udvikling af sygeplejen, i kraft af patients viden og oplevelse. Sygeplejen fordrer os, til at undersøge hvorvidt projektets genstandsområde, særligt sensitive, oplever deres behov tilgodeset. Vi finder derfor citatet relevant, da vi udleder at det opfordrer sygeplejersken i, at lære af patientens perspektiv mhp. at integrere dennes viden til en individuel tilpasset sygepleje (12, s.23). Hvilket leder os hen imod den kliniske sygeplejefaglige problemstilling:

1. 2. Den kliniske sygeplejefaglige problemstilling
      Hvordan kan det opleves at have det særligt sensitive karaktertræk og have været indlagt på en somatisk afdeling? Hvilke faktorer har betydning for sygeplejen til den særlig sensitive patient og mulige konsekvenser deraf?

   Den kliniske sygeplejefaglige problemstilling er inspireret af sygeplejens virksomhed (11, s.13), samt personlige erfaringer fra klinik perioder under uddannelsen. Afgrænsningen af opgaven lægger sig tæt op af formålet med opgaven (jvf. afsnit 1.2)

   2.1 Problemformulering
   Hvilken viden, færdigheder og kompetencer fordres sygeplejen at imødekomme til den særlig sensitive patient?

   3. Metode
   Når man arbejder med metoder, skelnes der mellem den kvantitative og kvalitative metode. Den kvantitative metode er “på jagt efter årsagen for at forklare, det der kan måles og vejes” (13, s.208 + 14, s.120-121), mens den kvalitative metode er “på jagt efter meningen for at forstå fænomener og fortolke disse (14, s.54-64 + 15, s.44). Problemformuleringen bestemmer således metoden, i det afsættet må tages på baggrund af den måde, der spørges på. Dette skulle gerne ligge op til hvad man er interesseret i at undersøge og afdække.

   3.1. Begrundelse for valg af metoden
   Gennem undersøgelsens problemformulering, er vi interesseret i, at undersøge og forstå hvilken viden, færdigheder og kompetencer sygeplejersken må besidde for at imødekomme den særlige sensitive patient. Det vil vi gøre gennem et videnskabsteoretisk perspektiv, hvor vi gør brug af den fænomenologiske tilgang.
   Thisted taler om fænomenologi, som læren om fænomener og er det individet kan opfatte/registrere sådan som det viser sig for en (14, s.54-64).
   Ligeledes vil vi gerne afdække hvilke faktorer, i relation til sygeplejen, der har betydning for mestring af den særlig sensitive patient. Her med hjælp fra den fortolkende hermeneutiske tilgang, som består af faserne: forforståelse, forståelse og efterforståelse. Kernen i den hermeneutiske spiral er på én gang forståelse samtidig med at det også er målet. Forståelsen opstår ud fra erkendelsen af de sammenhænge i sagen som belyses og i sidste ende fortolkningerne af de data der fremkommer igennem interviewet (14, s.54-64).

   Med den fænomenologiske og hermeneutiske tilgang, ligger problemformuleringen op til, at bruge den kvalitative metode, som vi derfor har valgt til at undersøge og besvare problemformuleringen med. Grunden til at vi har valgt den kvalitative metode er, at den giver mulighed for at gå i dybden med det subjektive perspektiv som problemformuleringen lægger op til.

   Indenfor den kvalitative metode hører sig forskellige værktøjer til at afdække og undersøge et emne. De kvalitative dataindsamlingsmetoder kan groft inddeles i fire grupper: Analyse af empiri; forskellige former for tekst fx. forskellige former for plejeplaner, journaler, officielle dokumenter osv. Narrativer, dvs. fortællinger om eksempelvis et menneskes oplevelser, problemer, værdier eller handlinger.
   Observationer af mennesker i bestemte situationer, fx. patienter, sygeplejersker, læger eller sygeplejestuderende i klinik eller på uddannelsesinstitutioner.
   Interview søger at forstå menneskers oplevelser, følelser, hensigter, opfattelser, indhold af mening osv. (16, s.179).
   Igennem litteratursøgningen fandt vi ingen videnskabelige artikler, tidligere bachelorprojekter eller narrativer med fokus på netop den sygeplejefaglige problemstilling, knyttet til det at være særligt sensitiv og indlagt. Pga. tidsrammen, ressourcer og emnets fokus, har vi vurderet at det vil være svært at lave et observationsstudie, med denne problemstilling. Derfor valgte vi, at udfolde dette emne ved at lave en interviewundersøgelse, hvor vi interviewede 3 særligt sensitive personer, der tidligere har været indlagt.

   3.2 Interview former
   Interviewformen kan enten være struktureret, semistruktureret eller ustruktureret. Det strukturerede interview er præget af en fastlagt struktur på forhånd. Dvs. planlagte formulerede spørgsmål i en fast rækkefølge, samt et fastlagt tema. I det strukturerede kvalitative interview fordrer de åbne svarmuligheder en fortolkende analyse af data, for at belyse og besvare undersøgelsensens resultater (14, s.184).

   Det semistruktureret interview har på forhånd nogle fastlagte temaer og spørgsmål, som berøres igennem interviewet. Dog kan intervieweren vælge at undlade eller tilføje spørgsmål, hvis denne finder det nødvendigt. Dette gør denne interviewform meget fleksibel, da der undervejs kan tages initiativer der fremmer den mest dybdegående viden (14, s.184).

   Det ustruktureret interview har en uformel struktur. Denne interviewform har ikke på forhånd fastlagte spørgsmål, som man skal komme omkring. Denne interviewform har dog også temaer som er væsentlige for problemstillingen, som projektet arbejder med. (14, s.184).

   Vi har valgt at lave 3 semistrukturerede interviews, fordelene ved dette er, at det er fleksibelt og samtidig har en struktur der hjælper os til at holde os på sporet ift. problemstillingen. Derefter vil vi transskribere interviewene for nemmere, at kunne bearbejde data og analysere dem. Man skal være opmærksom på ved denne interviewformer, at interviweren må være skarp på ikke at stille ledende spørgsmål som supplement undervejs, fordi man ønsker svar i en bestemt retning.

   3.3 De 7 faser af en interviewundersøgelse
   Vi har valgt at anvende og arbejde med det kvalitative, semistrukturerede interview ud fra Brinkmann og Kvales teori om de 7 faser (15, s.122-123).
   Tematisering: I opgaven er problemstilling klarlagt, og ud fra dette er vi nået til enighed om hvilke temaer, vi finder relevante for problemstillingen.
   Design: For at bestræbe os på at opnå resultater der kan besvare problemformuleringen, er vi interesseret i af finde 3 informanter, alle med det særlig sensitive karaktertræk, der har været indlagt i minimum 1-2 uger.
   Vi kontaktede HSP-foreningen som har kendskab til personer med det særligt sensitive karaktertræk, da de havde mulighed for, at hjælpe os med at finde informanter til projektet.
   Interview: Vi udarbejdede en interviewguide for at komme ind på de spørgsmål og temaer som projektet havde til formål at undersøge (14, s.170). Interviewguiden blev tilpasset ud fra to pilot- interviews og deres feedback.

   Til hvert interview var der afsat ca. 45min. som blev optaget på en diktafon.
   Transskription: Alle 3 interviews blev ordret transskriberet, for at holde os tro imod det, informanterne har fortalt, samt at kunne fortolke på dette.
   Vi delte transskriptionerne mellem os. Det resulterede i ialt 30 siders dataudskrift.
   Analyse: I databearbejdningen og kodningen har vi valgt at være datastyret, for at kunne argumentere og svare på problemstillingen, med de forskellige relevante belæg, alt afhængigt af konteksten. For at gøre databearbejdningen overskuelig, startede vi med, at sortere og inddele data i temaer (10, s.82-113).

   Verifikation: Verifikationen kommer til udtryk i afsnittet, hvor metoden diskuteres. Her forholder vi os kritisk til opgavens transparens, reabilitet samt validitet. Ligeledes ses der efter om der er stringens, en rød tråd og projektets generaliserbarhed diskuteres.
   Rapportering: Opgaven vil blive afleveret som et skriftligt produkt og forsvaret individuelt til en mundtlig eksamen.

   4. Litteratursøgningen
   Inklusionskriterierne for de videnskabelige artikler var; at de skulle indeholde relevante emneord (se senere i afsnittet 1. søgning) for at være brugbare til analysen, artiklerne skulle også være peer reviewed for at højne kvaliteten.
   I funktionen “limits”, i de videnskabelige databaser, som vil blive introduceret senere i afsnittet, valgte vi den foreslåede aldersgrænse: 18-64 år. En anden begrundelse for valget var, at vi var interesseret i at undersøge netop unge voksnes og voksnes oplevelse af at være indlagt. Kravene til artiklerne var ligeledes, at de skulle være publiceret indenfor de seneste 10 år, for at få nyeste artikler omkring emnet og samtidig nok relevant materiale. Artikler på andre sprog end skandinavisk og engelsk blev ekskluderet, grundet manglende tid og ressourcer, til at undersøge den kulturelle overførbarhed, der både gælder den sygeplejefaglige del, samt sundhedsvæsenets organisatoriske opbygning. Argumentationen for valgene af inklusions- og  eksklusionskriterierne, er taget ud fra inspiration af “Bachelorprojekter inden for det sundhedsfaglige område – indblik i videnskabelige metoder af Stinne Glasdam  (17, s.44).

   Vi har bl.a. søgt empiri i CINAHL, PubMed, SweMed og PsychINFO, da de anses som de mest brugbare databaser indenfor videnskabelige artikler til opgaveskrivning i sundhedsfagene (18). Mhp. at søge relevant litteratur, lod vi os inspirere af artiklen “Litteratursøgning i praksis –  begreber, strategier og modeller”  til at træffe bevidste til- og fravalg i processen (18).

   For at danne os et overblik og lave en systematisk grundig litteratursøgning,
   startede vi med at inddele søgeorderne i overordnet 3 kategorier.
   1. Søgning
   CINAHL (headings), PubMed (MeSH) og PsychINFO (major Headings) + alle er søgt i friteks

   “Personer/ problemstillinger”	“Interventioner”	“Outcome”
   Highly Sensitive persons Hyper Sensitive Sensitive persons Elaine Aron Sensitivity	Hospitalized Patient care Interventions by the nurse Physiological Consequence Psychological Consequences	Patient Perspective Environment Patient Experience Nurse-Patient Relations Physiological factors Psychological factors Senses Sense of smell Sense of vision Sense of touch Sense of hearing Sense of taste Somatic hospital wards

    
   Strategien var at bruge disse kategorier og søgeord i alle databaser for, at skabe struktur, højne stringensen, samt holde os indenfor en ramme og ikke blive vildledt af støj og irrelevant empiri ift. problemstillingen (18).

   I CINAHL, PubMed og PsychINFO blev der søgt i fritekst, for at starte med at søge bredt og få så mange potentielle relevante hits. Vi brugte derefter booleske operatorer i form af “Search with OR” for at kombinere søgeordene og derefter med de andre kategorier. Når vi havde de 3 resultater fra de 3 kategorier lavede vi en indsnævring  “search with AND” for at få fællesmængden af de resultater (18). Vi lavede en ny søgning på henholdsvis CINAHL, PsychINFO og PubMed med alle søgeord i CINAHL Headings, PsychINFOs Major Headings og i PubMeds funktionen MeSH for at se hvilke relevante emneord databaserne foreslog os at bruge. Mhp. på at integrere disse for at se om det gav mere præcise og relevante resultater.

   I CINAHL fandt vi frem til følgende artikel “Sensory processing sensitivity;
   A review in the light of the evolution of biological responsivity”. (søgedato 31/10-2014) som vi fandt potentiel relevant ift. emnet og problemstillingen.

   I Pubmeds emnesøgning MeSH, kom en side frem med kategorier der kunne krydses af, når visse emneord ikke kunne genkendes eller ikke havde noget indhold ift. de ord vi søgte. Vi valgte derfor, ikke at eftersøge mere i de ord, da vi ville risikere at blive vildledt af “støj”.

   Når vi søgte på “Elaine Aron” som fritekst inde i Pubmed kom denne artikel frem på første side: ”The highly sensitive brain: an fMRI study of sensory processing sensitivity and response to others’ emotions” (4). (Søgedato: 31/10-2014).
   Artiklen kom ikke frem blandt resultaterne, da vi kombinerede alle søgeorderne, i øvrigt var der ikke var nogle relevante hits, at dømme ud fra titlerne på de 3 første sider. PubMed kan derfor konkluderes, at være en begrænset brugbare database i forhold til netop projektets problemstilling, når vi bruger netop denne fremgangsmåde og kombinere alle søgeordene.

   2. søgning

   Personer og problemstillinger	Interventions	Outcome
   Patients experienceAttitude FragileVulnerabilityEmotion*PerspectiveSensitiv*Sensory defensivenessADHD	Hospitalized*Inpatient*	SoundHearingVisonLightSmellTouch Taste Temperature Empathy

    
   Vi valgte at lave en ny søgning, i form af søgeord der kunne beskrive den målgruppe vi var interesseret i, for at prøve og finde frem til noget relevant empiri. Samme procedure som tidligere er anvendt.

   I SweMed+ udvalgte vi få søgeord fra kategorierne, for at præcisere litteratursøgningen fra start, med et antal overskuelige relevante resultater.
   Vi søgte på sensitiv* og brugte trunkering for at få alle tænkelige endelser med af ordet. Vi brugte derefter booleske operator i form af “OR” for at kombinere søgeordene (18) og udvidde søgningen således; Sensitiv* OR Sensory OR Vulnerable OR emotion* resultatet gav 1864 hits. For at koble det til at være indlagt ift. problemstillingen søgte vi på hospitalized OR inpatient* og så indsnævrede vi dette ved sige “AND” search mellem de to resultater . Det gav 71 resultater ud af dem, kom vi frem til én relevant artikel “Support for hospital patients and associated factors” (søgedato: 31/10-2014) som vi fandt interessant ift. undersøgelsens  problemstilling. Vi valgte artiklen, da vi vurderede ud fra titlen og abstractet, at den vil være relevant for argumentationen i analysen.

   Vi lavede en ny søgning på PsychINFO, med nogle få ord inspireret af de interviews, vi udarbejdede, for at få nogle nye resultater.

   3.søgning

   Room, patient, care og experience

    
   “AND search” blev anvendt for at opnå bedst mulige resultater og for at stille krav til at indholdet var relevant ud fra problemstillingen. Efter limits gav det 222 resultater.  I “Subject: Major Heading” funktionen blev “nurses” krydset, for at specificerer søgningen yderligere, hvilket gav 29 resultater. Ud af disse på PsychINFO kom artiklen “to provide care and be cared for in a multiple-bed hospital room” (søgedato 12/11/2014).  For at styrke argumentationen i analysen har vi derfor valgt artiklen, da det støtter op under nogle udsagn interviewpersonerne selv giver udtryk for i interviewene.

   1. 1. 5. Introduktion og argumentation for valg af teori

   Kari Martinsen (Martinsen) (med inspiration af Løgstrup) (Pernille)
   Den norske sygeplejeteoretiker Martinsen fortolker Løgstrups synspunkt omkring tillid. Sygeplejersken må ifølge hende, i mødet med patienterne, give indtryk af, at have tid og overskud til at imødekomme “den andens” udleverethed for at være tilliden værdig (19, s.150-153).

   I ”samtalen, skønnet og evidensen” skriver Martinsen med inspiration fra Løgstrup, om udartninger af omsorgen:

   Sentimental omsorg: Dvs. omsorgen er begrænset til fagudøverens egne følelser. Derved udebliver deltagelse i patientens lidelse.

   Paternalisme: En form for bedrevidenhed fra fagudøverens side ”ekspertviden”. Fagudøveren trumfer beslutninger vdr. patienten, da denne menes at vide hvad der er til den andens bedste.

   Fælles for udartningerne er, at sensitiviteten for patienten er borte.
   Den gyldne middelvej imellem disse to, som fagudøveren må bestræbe sig på, er ifølge Martinsen ”svag paternalisme”.

   Argumentationen for at vælge en teoretiker som Martinsen er, at hendes teori om tillid, er i god tråd med den kvalitative metode, herunder den hermeneutiske og fænomenologiske tilgang, da hendes teori lægger op til at forstå oplevelse af en relation samt, at forstå verden fra et subjektisk synspunkt. Martinsens teori om udartninger i omsorgen kan hjælpe os til at besvare problemformuleringen, da den ligger op til den optimale og bestræbelsesværdige omsorg ud fra sygeplejens virksomhed.

   Aaron Antonovskys mestringssteori (Antonovsky) (Katrine)
   Han er amerikansk/israelsk professor i medicinsk sociologi (20, s.9). Hans teori handler om patienters Oplevelse Af Sammenhæng og 3 faktorer gøre sig gældende ift. disse; begribelighed, håndterbarhed og meningsfuldhed.

   Begribelighed: kan man kognitivt overskue den givne situation eller opleves den som kaotisk, tilfældig og ustruktureret?
   Håndterbarhed: opfatter man tilgængelige ressourcer som tilstrækkelige til at klare krav eller ser man sig selv som offer for situationen ”jeg kunne intet gøre”

   Meningsfuldhed: kan man have motivation for at tage udfordringen op og engagere sig eller anser man det skete for ligegyldigt og uvedkommende? Er det en udfordring eller en byrde? Alle 3 begreber har ligevægt og hænger sammen, man kan ikke isolere dem. Meningsfuldhed er dog mest central (20, s.37-40). Argumentation for, at vi finder Anotovoskys mestringsteori relevant er, at vi kan se en sammenhæng mellem, at belyse problemstillingen og problemformuleringen med informanternes udsagn om mestring, samt deres oplevelse under indlæggelsen.

   1. 1. 6. 
            Introduktion og argumentation for valg af empiri
            Lise August (August) (Pernille)

   Hun er psykolog og i samarbejde med Psykiatrifonden, har specialiseret sig i særlig sensitivitet.  Hun taler dagligt i sin praksis med mennesker om de udfordringer, der er forbundet med dette personlighedstræk (5). Grundet Augusts viden og kendskab til hvad det vil sige at være særlig sensitiv, gør det hende oplagt at bruge som belæg igennem analysen. Hendes viden støtter godt op omkring de påstande og belæg som undersøgelsen giver udtryk for.

   Annette Aggerbeck (Aggerbeck) (Katrine)
   Hun er freelance journalist og Cand. Jur. med speciale i sundhed, psykologi og sygdomsforebyggelse (21). I en artikel om særlig sensitivitet, fra sygeforsikring Danmark støder vi på relevant og aktuel viden ift. projektets undersøgelse.

   Dette sammenholdt med hendes baggrund, gør at vi finder hende relevant og troværdigt, at bruge i argumentationen og belæg i analysen.

   Sygeplejens virksomhed er taget ud fra ”Bekendtgørelse og studieordning for uddannelsen til professionsbachelor i sygepleje” (11). Herunder beskrives viden, færdighed og kompetencer og derfor finder vi den fagligt relevant ift. problemstillingens og problemformulerings fokus.
   7. Udvælgelse af informanter
   Vi har valgt, at fokusere på netop 3 informanter, med den begrundelse, at det kræver en del tid og ressourcer at interviewe og transskribere. Hvis vi valgte flere end 3 informanter vurderede vi, at det ville blive svært at gå i dybden med databearbejdning og analyse efterfølgende. Inklusions- og eksklusionskriterierne kan påvirke undersøgelsen og i sidste ende, svaret på problemformuleringen.
   Netop fordi det er et bachelor projekt, har vi nogle afgrænsede muligheder ift. hvordan vi kan udfolde undersøgelsen og hvor stor den må være. Udvælgelsen af informanter har betydning for undersøgelsens interne validitet (10, s.63-64).

   7.1 Deltagerkriterier for informanter (Katrine)
   Har selv det særligt sensitive karaktertræk
   (taget Arons test og svaret sandt til 12 eller flere af disse)

   – Haft kendskab til i minimum 1 år, at have det særligt sensitive karaktertræk.
   – Har været indlagt på en somatisk afdeling i minimum 1 uge
   – Aldersgrænse fra 18-64 år
   – Køn underordnet
   – Bor i Aarhus

   7.1.2 Argumentation for deltagelseskriterier (Katrine)
   Grunden til vi har valgt disse kriterier er, at vi var interesseret I at undersøge denne specifikke målgruppe med det særligt sensitive karaktertræk og få deres perspektiv. For at kunne udtale sig nuanceret om det og have nogle erfaringer med, hvordan det oplevedes at have karaktertrækket og være indlagt, vurderede vi at et kriterie måtte være, at de skulle have haft kendskab til det selv i minimum 1 år og have været indlagt i minimum 1 uge. For at kunne skelne mellem en psykiatrisk lidelse eller sygdom ift. at have det særligt sensitive karaktertræk valgte vi, at de kun skulle have været indlagt på en somatisk afdeling. Begrundelse for aldersgrænsen af informanterne var, at vi var interesseret i at undersøge unge voksnes, og voksnes oplevelse af at være indlagt. Da der er lige mange mænd og kvinder der er særligt sensitive, fandt vi det ikke relevant at skelne mellem kønnene. Af praktiske årsager ville vi gerne have de var bosat i Aarhus ift. hvor interviews skulle foregå, samt det var tidsbesparende for os.

   7.2 Eksklusionskriterier for informanter (Pernille)
   – Informanter der ikke taler dansk eller ikke er af dansk etnicitet
   – Under 18 år
   – Personer med enten et fysisk eller psykisk handicap

   7.2.1 Argumentation for eksklusionskriterier (Pernille)
   For så vidt muligt, at gøre det enkelt for os selv valgte vi som eksklusionskriterie, at frasortere mulige informanter der havde en anden etnicitet og kulturel baggrund, for at begrænse nuancer der skulle bearbejdes. Børn og unge under 18, er ekskluderet da deres svar kan være præget af en vis usikkerhed og spontanitet. Et fysisk eller psykisk handicap vil kunne have indflydelse på informanternes sanser og dermed også påvirke måden de svare på i en skæv retning ift. problemstillingen.

   8. Etiske overvejelser

   I et kvalitativ forsknings interview, kan der opstå nogle etiske dilemmaer,
   som intervieweren bliver nødt til at forholdes sig til.

   Juridiske etiske overvejelser ift hvordan vi indhenter, opbevarer og behandler informanters data, er gjort i overensstemmelse med:“Juridiske retningslinjer for indsamling af data til brug i opgaver og projekter” (22) + “Modul 14 – Skema ifm indhentning af empirisk materiale” (23).

   De etiske overvejelser ift udførelsen af forskningsinterviewet, er inspireret af Kvale og Brinkmann herunder; informeret samtykke, fortrolighed, konsekvenser og forskerens rolle (15, s.89-95). Inspirationen er også taget ud fra Husteds Sygepleje Etiske Hjul, hvor “Idealer”og “Pligter” beskrives, hvilket fordrer os til, at handle med omsorg, integritet, etisk ansvarlighed og med respekt for autonomi overfor informanterne. (24, s.316-322). Forinden interviewene var vi bevidste om, at informere informanterne om deres rettigheder (22).

   Det vi i praksis gjorde var, at sørge for, at informanterne på mindst mulig måde blev forstyrret af omgivelserne, ved at vælge rum som så vidt muligt lå afsides og hvor vi ikke ville blive forstyrret eller afbrudt. Vi sørgede også for, at informanterne til hver en tid kunne bede om en pause hvis det var nødvendigt. Vi var også klar over at spørgsmålene kunne rive op i gamle minder, og vi imødekom dette ved at have respekt for det, der blev sagt, samt at vi viste forståelse hvis nogen blev rørt (15, s. 92).

   1. 1. 9. Analysen og diskussion

   Forarbejdet til analysen
   I første fase af databearbejdningen, inddelte vi data i temaer, inspireret af Malteruds “sorterings princip” hvor han beskriver data som “vasketøj” der sorteres i bunker (10, s.98-100).

   Vi inddelte data i 4 overordnede farvekoder med tema efter interviewguiden:
   Beskrivelse af indlæggelsen (lyseblå), Hospitalsmiljøet (grøn),
   Om at være særligt sensitiv og indlagt (rød), Sygeplejen (gul).

   Dernæst var der en gennemgang af data, i det blå, grønne, røde og gule tema, som var blevet sorteret i hvert sit dokument. Irrelevant data blev her slettet.
   Yderligere blev der lavet undertemaer igen med inspiration efter interviewguide, i de 4 sorterede ”bunker”, med data efter rødt, gult, blåt og grønt tema. Data fra interview 1, 2 og 3 blev placeret under det tilhørende undertemaer, indenfor hver overordnede kategori. Eksempel på databearbejdning:

   Meningsenhed	Betydningsenhed	Tema
   “Og det er ikke fordi jeg tænker, at nu skal jeg kommer slæbende med mine blomster og hænge en masse billeder op fordi nu skal jeg lige være her i dag. Eller hvis jeg skulle være der 14 dage. Men det måtte da gerne være lidt mere indbydende”.	Informanten føler sig ikke hjemme i de uvante kliniske rammer = negativt oplevelse / opfattelse	Hospitalsmiljø

    

    

   For at anvende og analysere data, mhp. at svare på projektets problemstilling,
   har vi valgt, at være datastyrede i analysen. Vi meningskondenserer data ved at koge udsagn ned til essensen (15, s.227), som vi derefter har inddelt i 6 overordnede temaer, herunder undertemaer. Til sidst følger en diskussion af analysens fund.

   TEMA 1: “Beskrivelse af indlæggelsen”

   “(…) Altså man kan sige at jeg blev i hvert fald ikke spurgt til hvad, hvordan har du det med?” eller ”hvordan har du det med?”. “Nå men du skal være i den her seng her og så kører showet og du skal opereres klokken-det-og-det i morgen og du skal have de her tabletter”.
   Så altså der var ikke afsat tid af til lige at blive lidt klogere på hvad det er for en person (taler om plejepersonalet) og jeg ved også godt der er travlt
   jo og det samlede udbytte af de tanker var (…) altså generelt så var det ikke nogen behagelig oplevelse det hospitalsophold altså”. (I1 – M, 47 år)
   Han giver her udtryk for, at han oplevede blot, at være et ”nummer-i-rækken” fordi der var en overfladisk tilgang til ham i sygeplejen. De organisatoriske rammer og vilkår, havde den negative konsekvens, at han oplevede manglende tid og imødekommenhed fra personalets side. Martinsen fortolker Løgstrups synspunkt omkring tillid ift., at sygeplejersken i mødet med patienterne viser sig værdig til at modtage dennes sårbarhed og udleverethed (19, s.150-153).
   På baggrund af sygeplejerskens viden og kompetencer, må hun bestræbe denne prioritering for at gøre sig værdig til patientens tillid.

   “Der jeg lå der i de dersen 24 timer, først så lå jeg på sådan en veksel madras, den fungerede ikke, min ryg den værkede (…). Det var en sygeplejerskevikar (…), som skulle holde øje med mig, så havde jeg sagt; kan du ikke komme ind og så bare tage hånden under min lænd og så massere mig lidt, sådan derinde under”. Jeg har gået til sådan nogle kranio-sakral terapi kursus og jeg vidste det var bare lige det jeg havde behov for, for ligesom at få lidt omløb, blodomløb eller et eller andet i gang deromme ikk, og hun sagde hun skulle nok komme – hun dukkede aldrig op. Hold kæft hvor var jeg skuffet”. (I2 – K, 49år)

   Patienten udtrykker her, at have oplevet sig svigtet og det hænger sammen med det dilemma sygeplejersken ofte bliver udfordret på. Dilemmaet står mellem, at imødekomme patientens behov, og samtidig et sundhedsvæsen der kræver effektivitet (25, s.66-67). Hun ønsker, at give patienten plads til at udtrykke sine behov, identificere disse, tilrettelægge sygeplejen og yde sit bedste derefter, for at patienten derved kan finde ro og komme videre i sit forløb. Citatet illustrere, at det ikke er lykkedes i dette tilfælde. I nogle tilfælde vil der være forståelse for ventetiden, dog opstår der ofte frustrationer og det kan påvirke stemningen negativt mellem patienten og sygeplejersken (25, s.66-67). Det at prioritere tid til, at tolke patientens signaler, kan betyde investering i at opbygge tillidsfulde relationer, hvilket er en bestræbelsesværdig kompetance for sygeplejersken.

   Undertema: “Udfordringer ved at være særlig sensitivt og indlagt” (Katrine)

   Udfordringerne var nok og være det her sån fremmede sted på det her sygehus som jeg aldeles ikke brød mig om og have den der sådan(…) “ er det nu jeg skal ringe eller skal jeg vente 5min.?(…) jeg kan høre de stedser rundt ude på gangen derude jeg må nok hellere lige vente(…)” den her sån væren, være bange for at være(…) for krævende og til besvær ja! Det synes jeg var en af udfordringer ved at være indlagt(…)”. (I2 – K, 49år)

   Informanten beskriver, hvorledes hun er bange for at være til besvær og føler sig “fanget” af hvordan hun bør reagere i den pågældende situation. Aron beskriver (2, s.35) hvordan man som særligt sensitiv kan blive dybt påvirket af andre mennesker og følelser. Hvis stemningen omkring hende netop er fortravlet og forjagende, vil hun føle sig bange for at være for krævende og tilpasser sig således situationen. Problemet opstår da den særligt sensitive patient, her påtager sig et unødvendigt ansvar.  Det må sygeplejersken have viden om, for at forebygge det.

   Undertema:
   “Oplevelsen af at være indlagt som særligt sensitiv ift. medpatienter” (Pernille)

   Særligt sensitive bliver i højere grad påvirket af deres omgivelser, og er derved mere disponible for at blive overstimuleret (6, s. 18-21)  At ligge på stue med flere medpatienter kan derfor være en stor udfordring. Konsekvensen kan føre til en belastning for den særligt sensitive.

   “(…) jeg synes det er anstrengende og være så tæt på andre (medpatienter også i deres sårbarhed, ikke, altså hvad dulen gør man?(…) JEG lægger bånd på mig selv i det der (…) Så, der skal man også sådan, være god til at kunne passe på sig selv faktisk i alt det”. (I2 – K, 49år)

   Udtalelsen siger noget om, hvordan særligt sensitive i højere grad, kan blive påvirket af deres omgivelser mht. følelsesmæssige stemningerne og påtage sig et unødvendigt krævende ansvar, i form af at være særligt hensyntagende overfor medpatienter og deres tilstande. Det kan her diskuteres hvem der reelt har et ansvar her? Er det patienten eller er det sygeplejersken? Eller er det et fælles ansvar? Eva Person og Syliva Määttä (Person og Määttä), beskriver i deres undersøgelse hvorledes, man med fordel kan overveje hvilke personer man lægger sammen på en stue (26). Sygeplejerskens kompetencer ift. det faglige skøn, (19, s. 121-123) kan tages i brug, når hun, i samarbejde med den særligt sensitive patient, skal finde den bedst mulige løsning, ud fra hvad der kan lade sig gøre. Samt med en viden fra Aron, om at 70 % er introverte og 30 % er ekstroverte (2, s. 141). Derfor kan nogle have gavn af at bearbejde indtryk alene eller i sociale kontekster.

   Vi finder også belæg for fortolkningen, i artiklen “Er du særligt sensitiv?”

   “Særligt sensitive mennesker er gode til at sætte sig ind i andres følelser og behov. De bliver lettere påvirket af andres humør og oplever mere intense følelser. Når andre mennesker er glade, er den særligt sensitive begejstret, og når andre er i dårligt humør, er den særligt sensitive i meget dårligt humør. De tænker også meget over livet” (21).

   En anden informant taler også om hendes oplevelse ift. at ligge på stue med andre:

   “(…) jeg startede ud med at ligge på 2-sengs og den ene fik besøg og de snakkede og de knævrede og man lå der og et eller andet sted, nu bliver jeg nok lige lidt ikk (hun bliver rørt).” Man ligger der, man ved ikke helt om man er købt eller solgt og ved siden af ligger der en der lige er blevet opereret(…) og fået fjernet sin livmoder, men hun kommer jo til at leve ikk, altså hun er bare blevet opereret ikk? Jeg ligger her og skal have stråler hver dag og ved sådan set ikke hvilken vej tingene går og de knævrer løs derover ikk og jeg har hovedpine og, og prøver ..(hun sukker) på et tidspunkt, mener jeg at vi var ude at spørge om det var muligt at jeg kunne komme hen og ligge et andet sted fordi det var simpelthen ikk til – det var en banegård! (…)og så 1 dag eller 2 efter så bliver der en 1-mandsstue ledig eller også så laver de en 1-mandsstue, jeg ved det ikke helt og så kommer jeg derned og så (puster lettet ud) ro på igen ikkogs?”. (I2 – K, 49år)

   Vi fortolker informantens udtalelse, som et udtryk for, at det har været svært for hende at håndtere og derved mestre det, at ligge på stue med flere medpatienter. Hun spejler sig i sin medpatient, og med det perspektiv vurderer hun sin egen tilstand og fremtidsperspektiv dårligere. I første omgang får hun ikke “det nødvendige rum” til at bearbejde stimuli, hvilket har en negativ konsekvens for hende. Da det bliver muligt at imødekomme hendes behov, mærker hun straks en forbedring og falder til ro.

   I en artiklen fra psykiatrifonden står der:

    

   “– Fx kan det være et stort problem for et særligt sensitivt menneske at være under tidspres eller at være omgivet af mange mennesker, der taler højt.(…) Det er ikke, fordi ørerne hører mere, eller øjnene ser mere. Men indtrykkene bliver bearbejdet på nogle højere niveauer neuralt, hvilket man faktisk kan se på hjernescanninger. Særligt sensitive mennesker lægger simpelthen mærke til nuancer, som andre går glip af“ (5).

   Augusts viden og udtalelse understøttes af artiklen “The Highly Sensitive Brain”, der ligeledes beskriver hvordan hjernescanninger kan dokumentere denne bearbejdning af hjernestimuli (4).

   Citaterne fra informanterne siger dog ikke noget om der kan være fordele, ved at være indlagt med andre på samme stue. I følge Person og Määttä er en af disse fordele, at medpatienterne kan være en støtte i forskellige henseender. Her taler de i artiklen om, at medpatienter fx. kan være en social og loyal støtte, men også en tryghed ift. at tage sig af hinanden (26, s.656-666). Samtidig kan det have en positiv effekt, at have en at “bo sammen” med under indlæggelsen, da personerne kan tilfører hinanden meningsfyldt indhold i hverdagen og håb i de ting de gennemgår (27).

   Patienternes evne til at mestre det, at dele stue med andre patienter, leder os til at inddrage Antovoskys teori. Her taler han om de 3 faktorer; begribelig, håndterbarhed og meningsfuldhed. Når disse er tilstede kan der opnåes Oplevelse Af Sammenhæng (20) derfor må sygeplejerskens virksomhed støtte patienten, i de 3 nævnte faktorer. Vi har fortolket os frem til, at der ud fra informanternes udtalelser, har været ugunstige betingelser ift. håndterbarheden, da de ikke fandt medpatienters tilstedeværelse givende. I deres situation kan det derfor fortolkes, at patienternes ressourcer reduceres og samtidig deres evne til at mestre = dårligere oplevelse af sammenhæng.

   TEMA 2: “Hospitalsmiljøet” (Katrine)

   Ligesom medpatienterne kan stimulere på en positiv eller negativ måde, ligeledes kan det være gældende for det miljø som særligt sensitive befinder sig i. Vi mener, på baggrund af understående citater, at det fysiske og psykiske miljø i høj grad, kan have betydning for den udførte sygepleje og kan enten højne den negative eller positive form for stimulation.
   “(…) Der bare lyser ned i hovedet på en, det synes jeg var meget generende.

   Uroen og lyset, (…) var meget hårdt og jeg synes ikke rigtigt, at der på den måde blev taget særlig meget hensyn (…). Lyset er bare så skarpt(…)
   Det gør jo at man ikke slappede af, så man egentlig bare lå og ventede på at man kunne komme hjem næsten, for at kunne slappe ordentligt af.
   Det forværrede også symptomerne af det jeg egentlig var indlagt med. Fordi jo mere stresset og jo mere anspændt man er, desto lettere har man også ved at blive svimmel. Jeg tror det har forlænget det, fordi symptomerne netop blev værre og forværret af uroen”. (I3 – K, 32år)

   Vi udleder her, at de ydre fysiske stimuli har haft en negativ konsekvens for informanten, hvilket har øget hendes stressniveau og dennes evne til at komme sig både fysisk og psykisk. Konsekvensen af at symptomerne blev forværret (6, s.83-85) resulterede i en forlænget indlæggelsestid. En anden informant siger:
   “Altså personalet det var fint, men selve rammerne, knap så fint (I2 – K, 49år)
   Ifølge Lolk kan de fysiske rammer omkring en person have en meget stor indflydelse. Han beskriver at man bør bære opmærksom på den dynamik, der opstår mellem menneskers samspil, forårsaget af de fysiske rammer (6, s.95-96)

   Undertema “Hvad er det man som særligt sensitiv og indlagt har brug for”Nedenstående citat beskriver det psykiske miljø, der også kan have en stor indflydelse på den særligt sensitive.

   “Jeg har brug for ro. I hvert fald at kunne trække mig lidt tilbage. Jeg har det ikke så godt, når der er alt for mange mennesker og alt for mange ukendte faktorer” (I3 – K, 32år)

   “(…) Hvis der er for meget uro, hvis der er usikkerhed om hvad er det jeg skal, og hvis der er (…). Hvis der foregår for meget, ikke? Så bliver jeg hurtigt forvirret, også bliver jeg utryg, og så kan jeg ikke rigtig finde ud af hvad søren skal jeg her (…) gøre ved mig selv, og så bliver jeg nok måske også lidt tilbageholdende, at på en måde så folk har svært ved lige at aflæse hvor er jeg i henne, ikk?”.(I1 – M, 47 år)

   Vi kan udlede af citaterne, at særligt sensitive har brug for ro, at kunne trække sig tilbage, en grad af forudsigelighed ift. forløbet, konsekvensen af manglende tid til at bearbejde stimuli kan resultere i en negativ konsekvens som tilbageholdenhed. Hvilket kan gøre det svært for sygeplejersken, at tilgodese og imødekomme den særligt sensitive patient. Der er et mønster der går igen i de 2 overstående citater, som stemmer godt overens med den viden vi har fra Aron.
   De har ifølge hende brug for ro til at bearbejde sanseindtryk, for at undgå overstimulation, da særlige sensitive lettere bliver overvældet når de har været ude i et stærkt stimulerende miljø for længe. (2, s.13-14 + 87-89). Derfor vil det kræve fysisk og psykisk mere af en særligt sensitiv at bearbejde sanseindtryk, fordi det sker på et dybere og mere detaljeret niveau (4 + 5).

   Aggerbeck beskriver også hvordan særligt sensitive har brug for mere ro:

   “Som særligt sensitiv har man mere brug for ro end andre mennesker for at undgå overstimulering. Mange særligt sensitive sørger derfor for at have tid  alene, hvor de slapper af. Der skal ikke så mange sociale aktiviteter til, før man er nødt til at trække sig og være alene” (21).

   I det omfang sygeplejersken kan, må hun med sin viden, færdigheder og kompetencer være med til at skabe et ideelt miljø for den særligt sensitive.
   < b>TEMA 3: “Oplevelser af at være særligt sensitiv” (Katrine)

   “Altså generelt så oplever jeg det som om at jeg er en magnet, på alt hvad der foregår omkring mig. Jeg zoomer ind af alt. Det er både humør, det er farver – det er stort set alt! Det trækker jeg ind i mig, ikke også”.
   (I1 – M, 47 år)

   Informanten fortæller, at han blive stærkt påvirket af sine omgivelser på godt og ondt. Det stemmer overens med en interessant undersøgelse lavet af neurologiske forskere og psykologer. Resultatet var, at de fandt højere aktivitet hos særligt sensitive, i de områderne af hjernen der havde at gøre med bearbejdning af stimuli. (4)

   (…) et svagt eller lavt immunforsvar, hvis jeg sådan tænker helt tilbage fra da jeg var barn og fremefter, (…)altså jeg har let til at blive dårlig, let til og få hovedpine (…). Jeg tror også at at vi er bedre til at mærke vores kroppe, vi er bedre til at mærke når det gør ondt og vi mærker det måske også hurtigere end andre gør (…)”. (I2 – K, 49år)

   Informanten udtrykker hvordan hun fysisk igennem sit liv har mærket det, at være særligt sensitiv. Hun har muligvis ikke kunne passe godt nok på sig selv – ud fra de symptomer hun nævner.  Ifølge Aron kan man som særligt sensitiv opleve, at konsekvensen ved ikke, at passe på sig selv, kan komme til udtryk ved fx. kronisk stressrelaterede symptomer, migræne, søvnløshed, vedvarende træthed; eller nedsat immunforsvar (2, s.84-85 + 6, s.18-21). Citaterne understøttes af Lolks personlige og sociale form for sensitivitet, hvor man er sensitiv overfor andre menneskers stemninger og følelser (6, s.13-18)

   Sygeplejersken må besidde viden om symptomer som kan optræde både psykisk og fysisk for, at kunne identificere og forebygge dem.

   TEMA 4:“Opfattelsen af omverdens syn på særligt sensitive” (Pernille)
   Når man taler om samfundet og kulturens opfattelse af særligt sensitive, kan det tænkes, at det vil smitte af på det perspektiv der er at finde i sundhedsvæsenet.
   Aron beskriver, at det ikke anses for ideelt at have karaktertrækket i vores kultur og samfund, derved kan det have haft en indvirkning på særligt sensitives eget syn. Folk omkring særligt sensitive vil pga. dette samfundssyn velment prøve at hjælpe med at overvinde det, som om at det var en defekt (2, s.14).

   Derfor finder vi de nedenstående citater relevante og interessante, for netop at sætte fokus på, at forebygge et negativt ladet syn på særligt sensitive og se disse som værende personer med et anderledes personlighedstræk og ikke en diagnose (5).

   “Man kan ikke fjerne sensitiviteten, for den er biologisk betinget og indlejret i nervesystemet, men man kan lære at leve bedst muligt med den,  forklarer Lise August. Det kræver, at man bliver bevidst om, at man er særligt sensitiv, og at man finder ud af, hvornår man er tilpas stimuleret, så man undgår oplevelsen af psykisk kaos”(5).

   Efterfølgende i det nedenstående citat fra informanten, siges der noget omkring det, at møde en form for “skepsis eller modstand” fra omverdenen, hvor særligt sensitive patienter har brug for forståelse og anerkendelse omkring deres følelser og fornemmelser.

   “Men, det at man hele tiden skal overbevise andre om, jamen det er faktisk sådan at jeg føler det, det er faktisk sådan at jeg mæker det, det synes jeg godt nok er hårdt arbejde” er det nu også rigtigt? ikk” altså når folk begynder at stille spørgsmål” arh har du nu også ondt? ” Ej, jamen har jeg nu også ondt? man betvivler nogle gange sine egne signaler og sin bedømmelseskraft ikkoss, men jeg har da lært, med tiden, at det er vigtigt at jeg holder fast i dem”.  (I2 – K, 49år)

   Lolk opfordre særligt sensitive til at give udtryk for egne behov, for at stå inde for sig selv og opnå bedre forståelse fra omgivelserne (6, s.97-99). Vi forstår således, at sygeplejersken må være åben overfor at forholde sig anderledes til det der allerede er fortolket. Ved netop at give plads til tilliden i samværet med patienten, ved at sætte sin forforståelse, præget af samfundet, på spil. (19, s.150-155).

   Særligt sensitive tilpasser sig omgivelserne, for at beskytte sig selv imod at blive kategoriseret som “en vanskelig patient”. Konsekvenser deraf kan være, at de går på kompromis med dem selv og får svært ved at give udtryk for deres behov, da både deres forforståelser, erfaringer og dem selv kan stå i vejen.
   I nedenstående citat gives der udtryk for, hvordan informanten oplever, at måtte lægge bånd på sig selv. Dog pointerer hun, at sygeplejerskerne og lægerne er søde. Alligevel føler hun sig ikke tryg.

   “Jeg gav ikke så meget udtryk for behovet igen, men det er også igen det fordi det blev set som noget negativt og så gad jeg ikke til at belemre dem med det (ler nervøst) kan man sige, man føler ikke rigtig man er blevet taget alvorligt. Så jeg kommer nok med nogle – en undskyldning for mig selv (…) til lægerne eller sygeplejerskerne så bruger jeg det tit som undskyldning eller komme med undskyldninger, at det nok er noget andet, eller ikke rigtigt vil acceptere hvordan tingene egentlig er. Folk der ikke kender til det (særligt sensitive karaktertræk) ved ikke hvordan de skal sætte sig ind i det, men bortset fra det synes jeg egentlig sygeplejerskerne var rigtig rigtig søde der. Også de læger jeg mødte”. (I3 – K, 32år)

   Der kan herske tvivl om hvorvidt patienten selv har forståelse for hvad hun må være ærlig om. Hun virker nervøs omkring sig selv og har måske ikke selvtilliden til at stå op for egen sag. Her må sygeplejersken ifølge Martinsen opmuntre til et tillidsfuldt samvær, hvor patienten føler at hun får lov til at ytre sig, til trods for samfundets og sundhedspersonalets (manglende viden/ forforståelse). Martinsen beskriver, at som sygeplejerske må man “vise sig værdig” før patienten tør “vove sig frem og lægge nogle af sine problemer i den andens hånd”. Når dette ikke sker, kan det tolkes som om, at “den anden ikke vedkommer mig” eller at sygeplejersken unddrager sig forpligtelsen om, at drage omsorg for den anden (19, s. 150- 155). Som sygeplejerske er vi forpligtet til, at arbejde ud fra sygeplejens virksomhed i mødet med patienten for, at gøre os værdig til tilliden (11).

   TEMA 5 :“Styrker under indlæggelsen?” (Katrine)

   “Jo selvfølgelig havde jeg det dårligt og selvfølgelig havde jeg det
   træls og, og kunne ikke så meget lige der i starten af det hele. Det var sådan mere når de (familien) var der ikke også og så smile og sådan snak lidt med dem og deres hverdag og så videre, så det ikk kørt ned i sådan noget (trækker vejret dybt ind) – meget følelses-“puha-hvor-er-vi-kede-af-det” ikke også? Prøvede  at ligge det lidt til side, det var nok en af de styrker jeg havde i det. Det vigtigste var familien der var der og havde mulighed for at være der og måtte komme og gå som det næsten passede dem. Det betød meget for mig. (I2 – K, 49år)

   Citatet illustrerer hvordan hun har oplevet en styrke under hendes indlæggelse, i at håndtere sin sygdom og dertilhørende udfordringer i hverdagen. Informanten beskriver hvordan hun valgte afledning, til at mestre sin situation. Det hun gjorde  for at skabe et frirum. Hensigten var, at skåne familien, for at de sammen ikke skulle synke ned i et hul og blive deprimeret og miste modet, men kunne klare sig igennem forløbet. Citatet understøtter Antonovskys mestringsteori omkring det at have ressourcer til rådighed under sit sygdomsforløb. Det kan lette og gøre ens indlæggelse nemmere, da man har de styrker der skal til for at kunne klare de stimuli man udsættes for (20, s.35-36). Dog må man være opmærksom på, at det ikke er i alle tilfælde, at pårørende er en ressource for patienten.

   I1, M beskriver også en styrke ved, at være særligt sensitiv, som han oplevede under sin indlæggelse og handler om, hvilke ressourcer han besad og benyttede sig af, for at kunne finde mening i kaos i dette tilfælde i uvante hospitalsrammer

   “Så kan man også nogle gange lettere finde ind i sig selv. Og så være der
   og forsøge at bruge sig selv, for ikke at lukke alt for mange ting ind. Altså for mig har det virket lidt som en styrke. Fordi, på et eller andet tidspunkt bliver man sku træt. Når man hiver alt muligt ind. Så det er jo lidt en styrke at kunne finde ind i sig selv og have sin egen lille verden”. (I1 – M, 47 år)

   Udsagnet om “finde ind i sig selv”, er et mønster der går igen som en styrke hos alle 3 særligt sensitive informanter.

   “Det (fagsproget) gør det ved mig, er at jeg føler, at der er en barriere.
   Jeg tror, at jeg kan udtrykke mig for rigtig mange særligt sensitive, ved at sige, at det med at der er en barriere mellem mennesker. Det kan være meget svært at håndtere. Der er mange særligt sensitive, der oplever det svært i verden fordi folk har sådan lidt hurtig og firkantet måde, at kommunikere på. Hvor der ikke er plads til nuancer og hvor der ikke er plads til lige at få spillet de der nuancer ud, og så kan kommunikation føles så firkantet. Så skaber det barrier og så skaber det frustrationer og utryghed hos – ja, i hvert fald mig”.  (I1 – M, 47år)

   Det kan fortolkes ud fra citatet, at fagsproget kan skabe en uhensigtsmæssig distance mellem fagpersonen og patienten, ift. det formidlende virksomhedsområde, og at det derfor ikke imødekommer patienten på dennes præmisser.

   TEMA 6: Den modtagede sygepleje

   “(…) og så sad der en rigtig sød social- og sundhedsassistent som sagde til mig;”det er strålerne der skal gøre dig rask”. Okay, og det var der ingen andre der havde sagt til mig. Det hun sagde, det hjalp. Det holdte jeg fast i, og det at folk kom ind og sagde ens navn. At man er ikke bare er et nummer et eller anden i sengen vel?. Man ér et menneske af kød og blod. Det synes jeg er meget vigtigt”. (I2 – K, 49år)

   Her er et eksempel på, at en fagperson har haft en positiv indflydelse på informantens begribelighed, håndterbarhed og meningsfuldhed, så hun derved fik en “Oplevelse-Af-Sammenhæng” og bedre kunne mestre hendes sygdom og indlæggelse (20, s.34-37 ).

   Undertema: “Når man selv tager ansvar” (Katrine)

   “Jeg synes at i det øjeblik, at jeg har givet udtryk for noget, så er jeg langt

   hen af vejen blevet hørt. Der er ikke nogen der har stillet spørgsmål, om

   det nu var rigtigt eller kan det nu passe at du har det sådan, det var der ikke, men det var nok mig selv der skulle være lidt mere, altså jeg skulle være klar på og kunne give meldinger, fordi det er jo klart at de kan ikke vide hvad der foregår inde i mig, men jeg blev mødt med åbenhed og forståelse”. (I2 – K, 49år)

   Informanten refererer her til en tidligere oplevelse med en sygeplejerske:

   “Jeg vil have det på den måde, jeg vil have noget at sove på, jeg vil ha’ det

   på den måde, det skal være på den måde og sådan der (knipser) og den

   fangede hun med det samme ”sådan! årrh det er skide godt, bare sig hvad  du vil have, så ved jeg hvad jeg skal gøre”. Hun kom ind var positiv og, det smittede af. Der var et eller andet, mellem hende og mig som lige fængte og det var altså, det var med til at kunne gøre det udholdeligt ja”. (I2 – K, 49år)
   Vi kan udlede af begge citater, at informanten giver udtryk for, at hendes behov er blevet tilgodeset i det øjeblik hun selv gav udtryk for det. Ifølge Martinsen fordres begge parter til at tage ansvar for at relationen kan lykkes (19, s. 150-152).
   Ud fra det kan vi udlede, at sygeplejersken skal bidrage til, at patienten føler sine behov legitime, gennem en imødekommende tilgang og at patienten også selv, tager sit ansvar for at fremme et godt samarbejde. Eksemplet i citatet, gør det konkret for sygeplejersken, hvilke færdigheder der efterspørges. Lolk mener, at man får hvad, man mentalt er fokuseret på. Derfor må den særligt sensitive tager ansvar over for sig selv, og bidrage til den forandring man ønsker, samt lære ikke at fokusere på de negative ting (6, s. 92-93). Den særligt sensitive patient vil kunne drage større nytte af en positiv stemning, da patienten tager positive oplevelser dybere ind (2, s. 34-36). Dette anses som en relevant viden for sygeplejersken.
   En anden informant udtaler:

   “Det kunne være hvis man engang kunne lave sådan nogle mindfulness forløb på sygehusene. Jeg tror i hvert fald det kunne gøre rigtig meget forskel på rigtig mange patienter”. (I3 – K, 32år)

   Ud fra patientens erfaringer under sin indlæggelse, kommer hun her med et konkret bud på, hvad hun tænker kunne være et værktøj til sygeplejersken. For at kunne anvende dette værktøj, nødvendiggøres det, at sygeplejersken har en viden om den særligt senstives udbytte af mindfulness. Aron udtaler, at man som særligt sensitiv har meget stor gavn af mindfulness, da det giver den særligt sensitive mulighed for at stresse af og bearbejde indtryk og stimuli, for derved at undgå overstimulation.
   Når den særligt sensitive benytter sig af tilbagetrækning i form af fx meditation, kan det give dem en følelse af tryghed og indre ressourcer (2, s.87-94 + s.305).

   Undertema: “Konsekvenser af sygeplejen” (Pernille)

   Følgende citat, illustrerer hvordan informanten ville have oplevet en konsekvens af sygeplejen, hvis ikke hun var blevet respekteret og lyttet til.

   ”(…) fortvivlet og fortabt og sådan helt overladt i andres vold, hvis de havde presset på og sagt ”jamen, det skal du ha’!” altså så var det gået psykisk ned for mig(…)”. (I2 – K, 49år)

   Martinsen skriver om udartninger af omsorgen, at konsekvensen af paternalismen bliver, at fagudøveren ikke tager hensyn til den anden part, og undlader at inddrage denne i beslutninger, gør patienten magtesløs i relationen.

    

    

   
   ”For at bygge et forhold begrundet i tillid op i fagsammenhæng, her i en sygeplejerske – patient sammenhæng, synes to forudsætninger at være til stede:

    

   1. 1. • At der i relationen er en autoritetsstruktur. Sygeplejersken har en viden, som er nødvendig i situationen, og som patienten ikke har.
      2. • En svag paternalisme, som må overordnes princippet om patientens autonomi” (28).

   Derfor må sygeplejersken bestræbe sig på, at benytte sig af svag paternalisme, som ifølge Martinsen er den tilgang i sygeplejen der har de bedste forudsætninger for at opnå en respektfuld måde at samarbejde med patienten på.

    

   9.1 Diskussion
   I afsnittet vil vi komme ind på at diskutere og forholde os kritisk til den anvendte:  metode, teori og empiri og til sidst analysens svar ift. problemformuleringen.

   9.1.2 Diskussion af videnskabsmetode
   En kvalitativ analyse kan besvare spørgsmål som “hvad”, “hvorfor og “hvordan”, men kan ikke svare på spørgsmålet om “hvor mange?” og derfor er det vigtigt at være bevidst om faldgruber som induktive ”fejlslutninger” hvor man slutter konklusion på baggrund af få informanter, i dette tilfælde patientoplevelser (14, s.45). Undersøgelsens størrelse og omfang er begrænset i form af et bachelor projekt, samt tidsramme på ca. 3½ måned. Dette har betydning for generaliserbarheden og derfor er vi ikke interesseret i at forsøge at gøre det repræsentativt, da dette ikke er muligt i den ønskede grad.

   Da vi anvender den hermenutiske og fænomenologisk tilgang til denne undersøgelse, gav det os en ret til at fortolke på de data vi indsamlede. Samt at lægge vægt på de oplevelsesmæssige sider af tingene (14, s. 54). Det kan have skabt en risiko for at vi i den frihed, kunne have “præget” analysen i en bestemt retning. Det kan diskuteres om vi har fomået at sætte vores forforståelse nok “på spil”, så at den ikke har påvirket os igennem processen.

   Ifølge Thisted vil man altid have en forforståelse og se verden ud fra den kontekst man befinder sig i. Modellen giver et indblik i situationen der udspiller sig under forskningsinterviewet og den hermeneutiske tilgang, i det vi fortolker informantens udtalelser (14, Model 1, s.61, figur 3.1).

   Validitet = gyldighed ifølge Thisted. En høj validitet kræver derfor, at der er en tæt sammenhæng mellem problemstillingen og det der skal undersøges.
   Validiteten afhænger også af projektets transparens og stringens.
   Den interne validitet, siger noget om hvor gyldige resultaterne er for den undersøgelsesgruppe, man har udvalgt. Projektets interne validitet er høj, i og med der ses en tæt sammenhæng mellem problemstillingen og det der var hensigten at undersøge.
   Den eksterne validitet indebærer graden af generaliserbarhed. Hvis en undersøgelse kan overføres til andre populationer, kan man sige at den har en høj ekstern validitet. Det kan diskuteres om hvorvidt denne undersøgelse har en høj ekstern validitet, da vi i inklusionskriterierne har udelukket informanter af anden etnicitet og anden kulturel baggrund end dansk. Ligeledes har undersøgelsen et begrænset antal informanter og man må derfor forholde sig kritisk overfor resultaterne, da det kan diskuteres hvorvidt disse er repræsentative og kan gøres generaliserbare, for at kunne tale om høj ekstern validitet (14, s.141-142).
   
   9.1.3 Diskussion af interviewet (Katrine)
   En af udfordringerne ved at lave et forskningsinterview, er interviewer-effekten i det asymmetriske magtforhold. Ledende spørgsmål, kan præge informanten med risiko for upålidelige svar, hvilket potentielt kan reducere den interne validitet. (15, s.194).

   ”Intervieweren må undgå ledende spørgsmål og anvende spørgeteknikker, der får interviewpersonen til at berette frit og åbent”(29, s.3).

   Kvale og Brinkmann siger derimod, at det ikke er afgørende hvorvidt spørgsmålet er ledende eller ej, men hvor det leder informanten hen i dennes svar og hvorledes de leder til en ny, troværdig og værdifuld viden (15, s.50, + s.194-196).

   9.1.4 Diskussion af transskriberingen (Pernille)
   Hvis transskriptionen ikke er tilstrækkelig fyldestgørende, kan det give bias i analysen og dermed også i resultatet. (14, s.142). Vi har ordret transskriberet de 3 interviews fra tale til tekst. Ord som “øh”, “øhm” er undladet og i stedet skrevet som:”(…)”, i det vi troede det sparede os tid, dog kan vi se det ingen forskel gjorde. Reaktioner og følelser blev noteret i en parentes, med den hensigt, at give læseren et indtryk af informantens reaktion og stemning.

   En transskription indebærer en række vurderinger og beslutninger. Data bringes fra én bestemt form til en anden. Ift. reliabiliteten ved transskription af interviews, vil man ikke kunne lave en korrekt kvalificeret kontrol af reliabiliteten fordi to uafhængige personer, ikke vil kunne tolke informationer og passager ens (15, s.270-271).
   Det er derimod vanskeligere at fastslå validiteten af en transskription, end reliabiliteten, da man ikke har et endegyldigt billede af hvad en gyldig transskription er. Reliabiliteten kan bedst testes ved at 2 eller flere personer havde transskriberet det samme interview, for derefter at sammenligne de to tekster for at se, hvor mange ord der er forskellige (15, s.202-210). Det har vi ikke opfyldt, af tids- og ressourcemæssige årsager og derfor kan der være en svaghed i troværdigeheden af transskriptionen og derved også analysen og i sidste ende et bias ift. når vi skal svare på problemformuleringen.

   9.1.5 Diskussion af styrker og svagheder ift. teori og empiri
   En overordnet styrke ved analysen er, at teorien og empirien har medvirket til at gøre projektet mere struktureret, hvilket har højnet den interne validitet, og har endvidere været anvendelig i forhold til, at besvare problemformuleringen.
   Det kan dog diskuteres, om vi formåede at komme nok i dybden, i analysen med de udvalgte teorier og empiri. Ligeledes om vi har inddraget nok forskellige perspektiver til, at udfolde analysen nuanceret, samt finde nok perspektiver der var kritiske overfor hinanden.

   Styrken ved henholdsvis Martinsens teori om tillid (19, s.150-156) og Antonovskys mestringsteori (20) er, at de hjælper os til at besvare problemformuleringen, fordi tillid og mestring er centrale emner ift. sygeplejen. Vi vælger dog at forholde os kritisk til, om sygeplejersken altid har de fornødne kompetencer til at varetage denne rolle. Samt hendes viden om særligt sensitive patienters behov er stor nok, for at kunne imødekomme disse og reducere risikoen for, at mistillid opstår i relationen, samt støtte patienten i, at mestre situationen uanset omgivelserne for denne.
   Vi tænker, at det ikke kun handler om kompetencer, i det vi går ud fra, at sygeplejersker til hver en tid vil bestræbe sig på, at opnå tillid og tilgodese patienten, hvis tiden og ressourcerne er til det.

   Styrkerne ved at bruge Aron, som empiri er, at vi henter belæggene ud fra forskningsmæssig viden, samt en troværdig kilde på baggrund af hendes uddannelse og erhverv. Overgaard stiller sig kritisk overfor Arons forskning, idet han mener, at den ikke er tilstrækkeligt videnskabeligt understøttet. Det får os til, at betvivle Arons forskning og resultater, da vi ved, at Overgaard er seniorforsker, neuropsykolog og med sine erfaringer indenfor forskning af hjernen, derfor kan udtale sig troværdigt om det (6).
   Svagheden ved at bruge Lolk, Aggerbeck og August som empiri i analysen, kan være, at de alle repræsenterer samme synspunkt og derved er der en risiko for, at svarerne i analysen bliver for entydige, da der ikke rejses en kritik i empirien.
   Ligeledes har de ikke et forskningsmæssigt belæg for deres udtalelser. Dog finder vi alligevel tilstrækkelig styrke i, at anvende dem i analysen på baggrund af deres erhverv og faglige baggrund.
   

    

   

   9.1.6. Kritik af litteratursøgningen
   I litteratursøgningen kunne vi have valgt, at lave en anderledes kategori søgning, ud fra andre emneord for at finde frem til relevante referencer for målgruppen “særligt sensitive”. Dette kunne man gøre ved at søge på de hyppigste og største problemstillinger ved at være indlagt, som ville relatere til disse og den vej igennem at kunne finde frem til dem i litteraturen. Vi forholder os også kritiske overfor os selv, ift. om vi har søgt vores forforståelse eller ny forståelse.

   9.1.7 Diskussion af analysemetoden (Pernille)
   Når man vælger at være datastyret, lader man sig styre af data i sin analyse.
   Ulemperne ved at benytte denne metode kan være, at vi ikke på forhånd har valgt en teori som referenceramme til at finde svar på problemformuleringen, hvilket kan gør det mere udfordrende, at holde en rød tråd. Samtidig kan analysen blive for bred, fordi vi medtager for stor mængde data fra undersøgelsens råmateriale i stedet for, at lede efter en helt specifik afgrænset datamængde og analysere med teorien. Omvendt er det en åben tilgang i metoden, der gør det muligt at finde netop det mest relevante empiri eller teori til at analysere data med (14, s.174-175).
   9.1.8 Diskussion af analysens validitet (Katrine)
   I databearbejdningen og meningskondenseringen, er vi uundgåeligt præget af vor egen forforståelse i de til- og fravalg vi har gjort os. Vi forholder os derfor kritiske overfor, om vores forforståelse bliver sat nok på spil i analysen. Hvis ikke det er lykkes kan det have gjort os unuanceret i fortolkningerne og kan dermed have præget svaret, hvilket må anses at reducere validiteten af analysen. Det er en svær vurdering at lave af os selv.

   Vi forholder os kritisk til at der kan være informationsbias – i dette tilfælde recall-bias altså fejlkilde ift. deres hukommelse. Der er en usikkerhed ved et retrospektiv, om de husker rigtigt ved besvarelse. (30, s.50) Der er risiko for, at de konkluderer på de følelser der dukker op og husker deres indlæggelse mere positiv eller negativ ift. hvis de blev interviewet under indlæggelses eller umiddelbart efter udskrivelsen. Omvendt er der fordele ved at de har det på afstand og fået det bearbejdet, hvorved de har mulighed for at give et velovervejet svar.
   10. Konklusion
   På baggrund af analysen, og diskussionen vil vi sammenfatte pointerne for at besvare undersøgelsens problemformulering: Hvilken viden, færdigheder og kompetencer fordres sygeplejen at imødekomme til den særligt sensitive patient?

   Vi kan konkludere, at de fysiske og psykiske faktorer i hospitalsmiljøet bør være mere “imødekommende” ifølge informanterne, fordi særligt sensitive oplever en højere grad af stimuli. Det kan have indflydelse på hvordan de oplever miljøet omkring dem. Derfor kan det kliniske miljø gøre, at de føler sig mere utrygge og fremmedgjort. Konsekvensen ved, at disse behov ikke bliver opfyldt, kan føre til overstimulering, hvilket i sidste instans vil kunne forlænge indlæggelsestiden.
   Ud fra den viden vi har opnået fra Martinsen (19), kan vi konkludere, at det er vigtigt at sygeplejersken har de rette betingelser for, at kunne imødekomme patientens behov, samt opbygge en tillidsfuld relation og begge parter må tage ansvar for at relationen lykkedes. Ansvaret hviler derfor både på sygeplejersken, idet hun må kende til disse symptomer på overstimulering for at kunne identificere og forebygge denne tilstand, samt den særligt senstive patient, der må lære, at sige fra og til ift. personens egne ressourcer.

   Det kan konkluderes, at hvis sygeplejersken signalerer, at hun er stresset, kan den særligt senstive patient komme til, at føle sig i et dilemma, mellem egne behov og at tage hensyn til sygeplejerskens tid, da denne ikke vil være til ”besvær”.
   Derfor må sygeplejersken forsøge, at undgå, at signalere, at hun ikke har overskud til patienten.

   På baggrund af Anotovskys mestringsteori (20) kan det konkluderes, at sygeplejerskens færdigheder, kompetencer og viden må støtte den særligt senstive i sin mestring, uanset hvilke omstændigheder patienten befinder sig i. Det kan konkluderes, at særligt sensitive patienter kan opleve at have indre ressourcer til rådighed under indlæggelsen i form af bl.a. indre ro samt, at kunne drage større nytte af positive stemninger og følelser.  Den viden kan sygeplejersken drage nytte af, for at udvikle hendes færdigheder og kompetencer i sygeplejen til den særligt sensitive patient.
   Igennem den viden, vi har opnået fra Aron (2) samt en af informanterne, er vi blevet gjort opmærksomme på, et potentielt værktøj sygeplejersker kan benytte sig af, i form af mindfulness. For at sygeplejersken kan anvende værktøjet, må hun besidde en viden om mindfulness, samt udbyttet af dette. Vi kan konkludere, at det giver den særligt sensitive patient mulighed for, at forebygge overstimulation. Det er vigtigt, at sygeplejersken kan bidrage til dette for, at beskytte patientens ressourcer, så denne kan restituere og muligvis komme sig hurtigere.

   Med Martinsens teori om udartninger af omsorg (19), kan vi også konkludere at sygeplejersken, må møde den særligt sensitive patient gennem svag paternalisme, for derved at opbygge en respektfuld og tillidsfuld relation. For at skabe de bedste betingelser for et imødekommende og godt samarbejde.

   Det er vigtigt at huske på, at to mennesker ikke er ens, selvom de begge har det til fælles, at være særligt senstive. Arv og miljø vil være forskelligt fra person til person, derfor vil der også naturligt være nuance forskelle på hvordan karaktertrækket kommer til udtryk.

   Sammenlagt kan vi derfor konkludere, at sygeplejersken må udfordre sin egen viden, færdigheder og kompetencer for, at forstå faktorernes betydning for den særligt sensitive patient og derfor, så vidt det er muligt, tilgodese deres behov. Samtidig må sygeplejersken udvikle sine evner for netop, at kunne yde den bedste pleje. Sygeplejersken må have både udfordringerne og styrkerne ved at være særligt sensitiv for øje og anerkende disse.

   Efterforståelsen har nu bekræftet forforståelsen om, at medierne har en tendens til at fremstille karaktertrækket med negative associationer. Det tyder også på, ud fra dette samt informanternes udsagn, at der ikke er tilstrækkeligt kendskab og viden om særligt sensitives behov i sundhedsvæsenet. Dette finder vi problematisk når sygeplejerskens virksomhed også må kunne tilgodese den særligt sensitive patient. Vi frygter at konsekvensen kan blive, at det holistiske perspektiv i sygeplejen udebliver.
   
   11. Perspektivering

   I følgende afsnit vil der blive reflekteret over, konklusionens betydning for den sygeplejefaglige virksomhed og sygeplejeprofessionen. Ydermere vil mulighederne og barriererne diskuteres ift. den kliniske sygeplejepraksis. På baggrund af undersøgelsens svar, fordres sygeplejersken til, at udfordrer sin egen viden, færdigheder og kompetencer for at forstå, tilgodese behov, og udvikle sine evner, for netop at kunne yde den bedste pleje til de særligt sensitive patienter. Projektets ideal er præget af gode intentioner som muligvis er en smule ”naive” eller idealistiske ift. hvad der kan lade sig gøre i klinisk praksis. Sygeplejerskens virksomhed udfordres af de forventninger og krav der stilles til denne. Tiden og konteksten kan være en barriere, da disse har en stor magt og indflydelse på hvilke værdier der bliver lagt vægt på. Derfor kan sygeplejersken stå i et dilemma, mellem hendes rolle og prioritering overfor afdelingens rammer og de særligt sensitive patienter. Undersøgelsen kan potentielt bruges som det første spæde skridt til at udforske projektets sygeplejefaglige problemstilling med formålet om, at kunne udvikle sygeplejen yderligere. Et tiltag kunne være, at man under uddannelsen underviser kommende sygeplejersker i personlighedstyper og træk – herunder særlig sensitivitet, og hvad dette indebærer af styrker og udfordringer.

   En opdagelse vi finder særdeles interessant og relevant ud fra undersøgelsen er, at der muligvis er en sammenhæng mellem indlæggelsestiden og de fysiske og psykiske faktorer som optræder for den særligt senstive under indlæggelsen. Grunden til at vi finder det relevant, er de potentielle positive eller negative konsekvenser det kan få økonomiske set for sundhedsvæsenet i fremtiden.

   Alt afhængigt af om sygeplejersken i samarbejde med den særligt sensitive patient, kan bidrage til at skabe de rette betingelser. Det kan være en mulighed for, at reducere sandsynligheden for at indlæggelsestiden for patienten forlænges. Vi ser viden om særligt sensitive som et potentielt værktøj til sygeplejersken, mhp patientinddragelse og dermed at støtte dem i at mestre patientforløbet på bedst mulig måde. Det kunne være interessant, at gå videre med undersøgelsen i et kvantitativt studie i form af fx et spørgeskema.

   1. 1. 12. Litteraturhenvisninger
      2. 1. Lindahl M, Juhl C. ”Den sundhedsvidenskabelige opgave
            – vejledning og værktøjskasse”. 2. udgave. Kbh.: Munksgaard Danmark; 2010.
            Kapitel 3 “Opgavens indhold”, s. 45.
         2. Aron, Elaine N: ”Særlige sensitive mennesker”
            (Orginal titel: ”The Highly Sensitive Person”. oversat fra amerikansk). Copyright 1996 by Elaine Aron. Dansk udgave Borgens Forlag 2008. 1.udgave, 7.oplag, 2012. (Sideantal: 326)
         3. Aron N. Elaine og August, Lise: ”Særligt sensitive menneskers trivsel” 
            Elaine Arons foredrag i København. 2010. Dvd, spilletid i alt; 2 timer og 30min.
         4. Artikel fra databasen PupMed (søgedato 31.oktober 2014)
            ”The highly sensitive brain: an fMRI study of sensory processing sensitivity and response to others’ emotions” Bianca P. Acevedo 1 Elaine N. Aron 2, Arthur Aron 2, Matthew-Donald Sangster 3, Nancy Collins & Lucy L. Brown 4
            1 Department of Psychological and Brain Sciences, University of California, Santa Barbara, California
            2 Department of Psychology, Stony Brook University, New York, New York
            3 Monmouth University, Monmouth County, New Jersey
            4 Department of Neurology, Albert Einstein College of Medicine, Bronx, New York.
         5. Psykiatrifonden – ”Er du særligt sensitiv?” Søgedato: 20.aug. 2014
            http://www.psykiatrifonden.dk/temaer/er-du-saerlig-sensitiv.aspx (4 sider)
         6. Lolk L. “HSP – Når krop og sind er sensitivt” 1. udgave, 1. oplag.
            @Lars Lolk 2012. Forlaget Lindahl v/Lars Lolk Consult. (Sideantal: 107)
         7. Interview i Apropos på P1; (Interviewer: Mikkel Krause-Jensen)
            ”Over-følsomhed og forklaring.
            Hvordan forklarer man, at nogle er mere fintmærkende end andre?”
            www.dr.dk/P1/Apropos/Udsendelser/2008/09/09141149.htm (Fra 6.40min – 31min.)
            Linket henviser ikke længere til udsendelsen. Radioprogrammet kan udlånes på Aarhus statsbibliotek.
         8. Aron, Elaine N: Originaltitel: The highly sensitive child. Udgivet:11-11-2010.1. udgave.
            Originalsprog: Engelsk .Sprog: Dansk. Forlag: Borgen. (Sideantal: 381)
         9. Sundhed på P1: Sensitive børn Sendt: DR P1, 15 Sep. 2014, (Start kl.11:03 – Slut kl.11:30) http://www.dr.dk/radio/ondemand/p1/sundhed-pa-p1-132#!/01:27
         10. Malterud K. Kvalitative metoder i medisinsk forskning. 3. utgave.
             Oslo: Universitetsforlaget; 2011. “Teoristyrt eller datastyrt analyse – eller noe midt imellom“
             Kapitel 3 “Forskerens rolle gjennom forskningsprosessen”, s.40
             Kapitel 5 “Utvalg” s. 63-64
             Kapitel 8 “målet for analysens” s. 82-90
             Kapitel 9 “Analyse av kvalitative data” s.91-113
         11. https://studienet.via.dk/sites/uddannelse/sygeplejerske/aarhus/vaerktoejer/Documents/Bekendtgoerelse-og-studieordning.pdf 40 sider
         12. Winter Bodil, & Madsen H. Kirsten.
             Suhr L, Winther B, redaktører. Basisbog i sygepleje – krop og velvære.
             2.udgave, 1 oplag, Munksgaard Danmark; København 2011, Kapitel 1, s.23-24,
         13. Rienecker L og Jørgensen, Peter Stray. “Den gode opgave” – håndbog i opgaveskrivning på videregående uddannelser. 4.udgave, 2. oplag. 2014. s.208
         14. Thisted J. Forskningsmetode i praksis: projektorienteret videnskabsteori og forskningsmetodik. København: Munksgaard Danmark; 2010. (Sideantal: 236)
         15. Kvale S, Brinkmann S. Interview: introduktion til et håndværk.
             2. udgave. København: Hans Reitzels Forlag; 2009, s.44, s.50, s.92, s.194-196, s.202-210, s.227, s.270-271.
         16. Sygeplejens fundament, 2013, 2.udgave. Steen Hundborg & Birgit Lynggaard.
             Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck. “Kvalitative metoder i sygeplejen” s.175- 185.
         17. Glasdam S. “Bachelorprojekter inden for det sundhedsfaglige område – indblik i videnskabelige metoder” 1.udgave, 3. oplag. Dansk Sygeplejeråd. Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck; 2013 s.44
         18. Buus N, Kristiansen HM, Tingleff EB Rossen CB,
             “Litteratursøgning i praksis begreber, strategier og modeller”. Indstik i Sygeplejersken nr.10. 2008. http://www.dsr.dk/sygeplejersken/sider/sy-2008-10-2-1-litteratursoegning.aspx
         19. Martinsen K. Samtalen skønnet og evidensen. København: Gads Forlag; 2006. (175)
         20. Antonovsky, Aaron. Helbredets mysterium – At tåle stress og forblive rask. Oversat af Lev, Amnon   1.udgave, 10.oplag. København 2000. Hans Reitzels Forlag. (Sideantal: 231)

    

   1. 1. • Danmark Sygeforsirking ”Er du særligt sensitiv?”  Af Annette Aggerbeck, Udgivet: Marts 2014. http://www.sygeforsikring.dk/Default.aspx?ID=1800 Søgedato: 10.okt. 2014 (2 sider)
      2. • Juridiske retningslinjer for indsamling af patientdata til brug i opgaver og projekter
           https://studienet.via.dk/sites/uddannelse/sygeplejerske/aarhus/eksamen/Documents/Juridiske%20retningslinjer%20for%20indsamling%20af%20patientdata%20til%20brug%20i%20opgaver%20og%20projekter.pdf
      3. • Modul 14 – Skema ifm indhentning af empirisk materiale
           https://studienet.via.dk/projects/1637/_layouts/WordViewer.aspx?id=/projects/1637/Dokumenter/Skema_bachelorprojekt_empiriske_data_15092014docx.docx&Source=https%3A%2F%2Fstudienet%2Evia%2Edk%2Fprojects%2F1637%2Fdefault%2Easpx&DefaultItemOpen=1
      4. • Husteds Sygepleje – Etik og Værdier i Sygeplejen, Forlagsredaktion: Helle Rex.
           1. udgave 1. oplag. © forfatteren og Hans Reitzels Forlag, 2013. S.316-321
      5. • Redigeret af Delmar Charlotte, Lauberg Astrid, og Pedersen, Bigith “Omsorgsetik i klinisk sygepleje”  – den gode, kloge og rigtige sygepleje, 1.udgave, Aarhus 2010, Forlaget Klims.66-67
      6. • http://psy.au.dk/fileadmin/site_files/filer_psykologi/dokumenter/CKM/NB39/sporgsmal.pdf Person E, Määttä S. “To provide care and be cared for in a multiple-bed hospital room”. Scandinavian Journal of Caring Science; 2012; 26; 663-670 (søgedato 12/11/2014)
      7. • Edvardsson JD, Sandman PO, Rasmussen BH. Sensing an atmosphere of ease:
           a tentative theory of supportive care settings. Scand J Caring Sci 2005; 19: 344–353.
           + Lassenius E. The space in the world of caring [Thesis]. Department of Caring Science.
           A ̊ bo Academi University, A. 2005.
      8. • Rossel P. det informeret samtykke. I: Andersen D, Mabeck CE, Riis P (red.) Medicinks etik. Københacn: FADL, 1985: 252-262
      9. • Ledende spørgsmål og interviews som ledende kontekst
           Claus Elmholdt, Cand. Psyk. Ph.d., Psykologisk Institut, Aarhus Universitet
      10. • Klinisk forskningsmetode. 3. udgave. København: Munksgaard Danmark; 2011, s.50.

    

   1. 1. 13. Bilag 1 “Er du særligt sensitiv?” – En selvtest
             Testen er oversat til dansk fra den orginale udgave på amerikansk.
             
             Besvar hvert spørgsmål i overensstemmelse med, hvad du føler.  Svar “sandt”, hvis det i det mindste eller i nogen grad er sandt for dig.  Svar “falsk”, hvis det ikke er særlig sandt eller slet ikke sandt for dig.
             
             – Jeg synes at være opmærksom på det uhåndgribeligei mine omgivelser
             – Andre menneskers stemninger påvirker mig.
             – Jeg er tilbøjelig til at være meget følsom over for smerte.
             – På travle dage har jeg behov for at trække mig tilbage, til sengen eller et mørkt værelse eller et andet sted, hvor jeg kan få noget privatliv og blive fri for stimulering.
             – Jeg er særligt følsom over for virkningerne af koffein.
             – Jeg bliver let overvældet af ting som kraftigt lys, stærke lugte, grove tekstiler eller sirener i nærheden.
             – Jeg har et rigt, sammensat indre liv.
             – Jeg bliver ilde til mode af høje lyde.
             – Jeg bliver dybt bevæget af kunst eller musik.
             – Jeg er samvittighedsfuld.
             – Jeg bliver let forskrækket.
             – Jeg bliver nervøs, når jeg skal lave meget på kort tid.
             – Når mennesker befinder sig dårligt i et fysisk miljø, ved jeg for det meste, hvad der skal gøres for at gøre det mere behageligt (såsom at ændre belysningen eller siddepladserne).
             – Jeg bliver irriteret, når man prøver at få mig til at gøre mange ting på én gang.
             – Jeg gør mig megen umage for at undgå at begå fejltagelser eller at glemme ting.
             – Jeg gør det til et princip at undgå voldsprægede film og tv-show.
             – Jeg bliver stimuleret på en ubehagelig måde, når der foregår en masse omkring mig.
             – Det at være meget sulten skaber en stærk reaktion i mig, som afbryder min koncentration eller stemning.
             – Forandringer i mit liv ryster op i mig.
             – Jeg bemærker og nyder sarte eller fine dufte, smage, lyde, kunstværker.
             – Jeg prioriterer det højt at indrette mit liv, så jeg undgår rystende eller overvældende situationer.
             – Når jeg er nødt til at konkurrere eller til at blive iagttaget, mens jeg udfører en opgave, bliver jeg så nervøs eller usikker, at jeg klarer mig meget dårligere, end jeg ellers ville have gjort.
             – Da jeg var barn, syntes mine forældre og lærere at opfatte mig som sensitiv eller genert.
             
             Hvis du svarede “sandt” til 12 eller flere af spørgsmålene, eller hvis enkelte tegn er meget stærke, kan du være særligt sensitiv. 

    

   1. 1. 14. Bilag 2. Skriftlig informeret Samtykkeerklæring

   “Særligt sensitiv og indlagt
   – betydningen for og mulige konsekvenser af sygeplejen?”
   
   Formålet med projektet er at undersøge den sygeplejefaglige problemstilling:  
   Hvordan kan det opleves, at have det særligt sensitive karaktertræk og have været indlagt på en somatisk afdeling? Hvilke faktorer har betydning for sygeplejen til den særligt sensitive patient og mulige konsekvenser deraf?
   
   FULDE NAVN; _______________________________
   
   Jeg giver hermed mit samtykke til, at jeg vil deltage i ovenstående undersøgelse.  I den forbindelse kan mine oplysninger m.v. bruges af den/de studerende der udarbejder opgaven/-projektet.
   
   
   Jeg er blevet informeret om:

    

   – At min deltagelse i interviewet, er frivilligt, og at det er uden konsekvenser at sige nej til deltagelsen.

   – At jeg på et hvilket som helst tidspunkt kan trække mig fra deltagelse.

   – At ingen informationer gives videre i en sådan form, at min identitet kan genkendes.

   – At fortrolige oplysninger slettes/makuleres efter at prøven er afsluttet.

   – At der ingen risici er ved at deltage i projektet.

   Underskrift:
   ______________________________________________________________________
   Bachelorprojektet udføres af Katrine Klüwer og Pernille Monia Thougaard Kristensen.
   Sygeplejestuderende ved VIA University College, Sygeplejeuddannelsen i Aarhus.