Karen Pallisgaard holdt et tankevækkende oplæg. Karen har skrevet bogen “Langsom livsstil – kunsten at få ro” som udkom i 2016. Her beskrives tankerne bag den verdensomspændende bevægelse The Slow Movement. Denne bevægelse arbejder på at argumentere for og beskrive et samfund, som gør op med kravene om konstant voksende tempo på alle fronter.
Ideerne bag The Slow Movement er ikke kun relevante for mennesker med det sensitive træk, men formentlig for hovedparten af den vestlige verden – uanset personlighedstræk.
I den vestlige verden er/har det at være ‘langsom’ været associeret med noget negativt (sløvhed, dovenskab etc.), men Karen ser at et paradigmeskifte måske er på vej. I al fald findes der verden over fx slow medicine, slow jogging, slow eating.
En af teoretikerne bag Slow Movement hedder Carl Honoré og han siger: “det gælder om at finde det rette tempo, Så får du det bedste ud af livet – ikke nødvendigvis det meste ud af livet”. Det er vigtigt at søge fællesskaber, der er præget af nærvær, ro og kvalitet.
Det rette tempo er tæt forbundet med at være tæt på naturen. En gammel græsk filosof har sagt det sådan: “solvitur ambulando”. Det betyder: “det løser sig, når man går”.
Karen fortalte, at en del børn (og voksne) er helt fremmedgjorte overfor naturen, idet de opholder sig så meget inde med en skærm. De læser om skoven på nettet i stedet for at være ude i den. Man har ligefrem givet det et navn: Nature Deficit Disorder (altså en utilstrækkelig evne til at forbinde sig med den natur vi lever i).
Man taler i dag også om, at vi er blevet adrenalin-afhængige. Adrenalin er et hormon, som vi producerer under stress og højt tempo. Folkene bag The Slow Movement mener ligefrem, at vi er ved at sætte vores naturlige biologiske processer over styr, fordi vores kroppe er blevet så vant til at være fyldt af adrenalin, at vi ikke bryder os om – og har svært ved – at producere beroligende hormoner som fx dopamin.
I sin bog giver Karen konkrete råd til hvordan man på 10 centrale områder kan invitere mere ro ind i sit liv.