Særligt sensitive mennesker
Ca. hvert 5. menneske er født med et nervesystem, der er ekstra modtageligt for indre og ydre stimuli af enhver art … stimuli, der samtidig bearbejdes dybere og mere nuanceret, end det sker hos andre.
Den amerikanske psykolog og pioner Elaine N. Aron, har forsket i det sensitive personlighedstræk siden 1991 Hun har introduceret betegnelsen HSP (Highly Sensitive Person).
Vi har i foreningen valgt at bruge denne internationale betegnelse for særligt sensitive mennesker i vores foreningsnavn. Når vi refererer til personer bruger vi udtrykket særligt sensitive eller højsensitive mennesker. Vi er også begyndt at bruge udtrykket sansestærk.
Genetisk bestemt
Sensitiviteten er genetisk bestemt, og den giver både fordele og udfordringer.
Forskning viser, at sensitive profiterer ekstra af en opvækst med forståelse og anerkendelse, og at de får det vanskeligere end andre under en uhensigtsmæssig opvækst. Mange dårlige oplevelser kan bl.a. føre til lavt selvværd og negative tanker. Heldigvis er det muligt at bearbejde dette som ung eller voksen, idet man som sensitiv også profiterer ekstra af det gode samvær i sin egen voksenfamilie, af gode venskaber og givende terapier.
Endnu er trækket ikke alment anerkendt i Danmark, og det kan gøre det ekstra svært både selv at acceptere sine behov for pauser og afskærmning fra stimuli – og at blive respekteret og taget alvorligt af pårørende, hos lægen, i jobcentret, på arbejdspladsen osv.
Hurtige FAKTA
Ikke en diagnose
Det sensitive personlighedstræk er et vilkår, det er ikke en diagnose. Hvis der er en passende grad af stimulering, så giver sensitiviteten ikke problemer, derfor vil det heller ikke kunne blive en diagnose i fremtiden.
Samfundet udfordrer
Vores måde at indrette samfundet på kan i høj grad udfordre sensitive personer, fordi det er svært for den enkelte at undgå at blive bombarderet af mange sanseindtryk i dagligdagen.
Sensitive glæder sig over og falder til ro ved det, der er ægte, kærligt, smukt, fantasifuldt, intelligent og ikke mindst meningsfuldt.
Vi tror ikke, at sensitive har patent på nedenstående styrker. Men egenskaberne gælder ofte for sensitive i udpræget høj grad, som er det hjerteblod, at tingene får en høj kvalitet eller at uretfærdighed ikke skal gå upåagtet hen. Empatien kan være så stor, at den overskygger den sensitives oplevelse af sine egne behov.
Styrkerne skal afbalanceres, for at vedblive med at være styrker. Det kan være arbejdspunkter, når man først er bevidst om sammenhængen.
Sensitives styrker
Særligt sensitive genkender ikke sig selv i omgivelsernes reaktioner. Det kan skabe usikkerhed og følelsen af at være anderledes eller forkert.
Det sensitive nervesystem arbejder på højtryk for at bearbejde ekstremt mange indtryk, og det risikerer derfor jævnligt at blive overbelastet. Det betyder, at en sensitiv kan blive udmattet, overgearet eller irritabel. Sensitive kan ’overvældes’ af summen af lys, lyde, lugte, samt andres og egne tanker og følelser. Derfor lider de i særlig grad under støj, forurening, ufred og uretfærdighed.
Iflg. Elaine N. Arons forkning er ca. 70 % af de særligt sensitive mennesker indadvendte, mens 30 % er udadvendte, det vil sige meget sociale mennesker, der samtidig med at de i lige så høj grad risikerer overstimulering.
En del af de særligt sensitive mennesker er såkaldt nyhedssøgende sensitive (High-Sensation Seeking, HSS). De trives med at møde nye mennesker og opleve ikke-rutineprægede ting, hvor tempoet kan være højt – og de har samtidig det sensitive nervesystem med behov for ro. Disse modsatrettede behov kan være et stort dilemma.
Mindst 80 % af de højtbegavede er samtidig særligt sensitive iflg. den danske psykolog Ole Kyed.
Følelsen af at være anderledes
Mange særligt sensitive mennesker vokser op i et støttende og anerkendende miljø og finder efterhånden strategier til at håndtere deres udfordringer som sensitive. Samtidig har de ofte haft en følelse af at være anderledes og har undret sig over, hvad det hang sammen med.
Samfundsøkonomiske udfordringer
Den måde, vi har indrettet samfundet på, en skolereform med heldagsskoler og et krævende arbejdsmarked, har en klar tendens til at spidsbelaste særligt sensitive mennesker, skabe stress og gøre det sværere for den enkelte at realisere styrkerne i personlighedstrækket.
Det kan opleves som en stor udfordring at skabe sig hensigtsmæssige vilkår som sensitiv – og samfundsøkonomisk kan det ses som et spild af gode ressourcer, når de sensitive styrker ikke kommer i spil fx i arbejdslivet. Som forening vil vi bidrage til at ændre på disse forhold.
