Nyheder fra Facebook

Comments Box SVG iconsUsed for the like, share, comment, and reaction icons
4 uger siden

I HSP-foreningen sætter vi fokus på pauserne, på ro og tid til at være menneske🌱

Vi støtter medlemmer i at lære sig selv at kende og slå rod og stå i egen helt unikke livskraft🌱

Vi tilbyder viden og fordybelse omkring det særlige sensitive personlighedstræk (HSP), hvad enten det er medfødt eller udviklet gennem arv og miljø 🌱

Vi tilbyder i sensommeren som noget NYT gruppeforløb flere steder i landet, hvor mennesker kan komme og være med andre og dykke ned i det menneskelige ved det at være menneske: Menneskekundskab 🌳
... Se mereSe mindre

I HSP-foreningen sætter vi fokus på pauserne, på ro og tid til at være menneske🌱
Vi støtter medlemmer i at lære sig selv at kende og slå rod og stå i egen helt unikke livskraft🌱 
Vi tilbyder viden og fordybelse omkring det særlige sensitive personlighedstræk (HSP), hvad enten det er medfødt eller udviklet gennem arv og miljø 🌱
Vi tilbyder i sensommeren som noget NYT gruppeforløb flere steder i landet, hvor mennesker kan komme og være med andre og dykke ned i det menneskelige ved det at være menneske: Menneskekundskab 🌳
1 måned siden

ENDELIG ER TIDEN INDE TIL AT ALMINDELIGGØRE DET SYGELIGGJORTE 🙏✨

SENSITIVITET er ikke en sygdom eller et symptom på en funktionsnedsættelse i patologisk forstand ifølge forskning i særlig sensitivitet.

At være mere sensitiv end de fleste er enten en medfødt naturlig neurodiversitet eller opstået som følge af livets påvirkninger, der har gjort nervesystemet mere modtageligt på godt og ondt.

SENSITIVITET skal derfor ikke behandles. Det er et vilkår, som man må lære at leve med. Formår man det, kan livets udfordringer vendes til en stor styrke, hvor man lærer at tro på egne evner og stå stærkt i sig selv.

Dette dilemma sættes der fokus på i denne klumme skrevet af HSP-foreningens bestyrelsesforperson.

ugeavisen.dk/lokalavisennordsjaelland/klumme-endelig-er-tiden-inde-til-at-almindeliggoere-det-syg...
... Se mereSe mindre

ENDELIG ER TIDEN INDE TIL AT ALMINDELIGGØRE DET SYGELIGGJORTE 🙏✨
SENSITIVITET er ikke en sygdom eller et symptom på en funktionsnedsættelse i patologisk forstand ifølge forskning i særlig sensitivitet. 
At være mere sensitiv end de fleste er enten en medfødt naturlig neurodiversitet eller opstået som følge af livets påvirkninger, der har gjort nervesystemet mere modtageligt på godt og ondt. 
SENSITIVITET skal derfor ikke behandles. Det er et vilkår, som man må lære at leve med. Formår man det, kan livets udfordringer vendes til en stor styrke, hvor man lærer at tro på egne evner og stå stærkt i sig selv. 
Dette dilemma sættes der fokus på i denne klumme skrevet af HSP-foreningens bestyrelsesforperson.
https://ugeavisen.dk/lokalavisennordsjaelland/klumme-endelig-er-tiden-inde-til-at-almindeliggoere-det-sygeliggjorte
3 måneder siden

ER INKLUSION EN GOD IDE?

Ja, hvis man tilpasser skolen til børnenes behov og ikke omvendt!

I denne klumme, skrevet af HSP foreningens bestyrelsesforperson, anbefales det, at der tages udgangspunkt i de sensitive børns behov i tilrettelæggelsen af rammen omkring inklusion i grundskolen, da det vil kunne imødekomme alle børns behov!
... Se mereSe mindre

ER INKLUSION EN GOD IDE? 
Ja, hvis man tilpasser skolen til børnenes behov og ikke omvendt! 
I denne klumme, skrevet af HSP foreningens bestyrelsesforperson, anbefales det, at der tages udgangspunkt i de sensitive børns behov i tilrettelæggelsen af rammen omkring inklusion i grundskolen, da det vil kunne imødekomme alle børns behov!
4 måneder siden

NØDVENDIGT FOR NOGLE, MEN GODT FOR ALLE ⭐️

Der findes ikke en ‘normal’ kognitiv profil og det er derfor ikke meningsfuldt at tilrettelægge rammerne i samfundet efter en særlig model for gennemsnitligt kognitiv funktion.

Jo smallere rammerne er for at lykkes, og jo mere ensrettet den vej er, som man skal følge, jo flere vil slå sig på den.

Alle kognitive profiler er skæve. Dog er der nogle, som er mere sensitive end andre og disse mennesker har ofte svært ved at kunne trives og fungere inden for samfundets nuværende rammer.

Sensitive mennesker er de første, der reagerer på ugunstige betingelser i samfundet. De er de første der registrerer, om et miljø er trygt og rart at opholde sig i og de første, der bliver ramt psykisk.

En udvidelse af rammerne i samfundet vil derfor ikke kun være nødvendigt for sensitive mennesker. Det vil være godt for alle.
... Se mereSe mindre

NØDVENDIGT FOR NOGLE, MEN GODT FOR ALLE ⭐️
Der findes ikke en ‘normal’ kognitiv profil og det er derfor ikke meningsfuldt at tilrettelægge rammerne i samfundet efter en særlig model for gennemsnitligt kognitiv funktion. 
Jo smallere rammerne er for at lykkes, og jo mere ensrettet den vej er, som man skal følge, jo flere vil slå sig på den. 
Alle kognitive profiler er skæve. Dog er der nogle, som er mere sensitive end andre og disse mennesker har ofte svært ved at kunne trives og fungere inden for samfundets nuværende rammer. 
Sensitive mennesker er de første, der reagerer på ugunstige betingelser i samfundet. De er de første der registrerer, om et miljø er trygt og rart at opholde sig i og de første, der bliver ramt psykisk.
En udvidelse af rammerne i samfundet vil derfor ikke kun være nødvendigt for sensitive mennesker. Det vil være godt for alle.
5 måneder siden

GLÆDELIG JUL til alle vores medlemmer, samskabelsespartnere, følgere og andre, der kigger forbi på vores digitale platforme 🎄✨❤️

Tak for at være en del af vores rejse og tak for jeres støtte og bidrag til vores vision om at almenmenneskeliggøre sensitivitet i samfundet igennem et ligeværdigt og anerkendende menneskesyn 🙏

Uden jer var vi aldrig nået så bredt ud med den forskningsbasserede viden om sensitivitet og uden jer var vi aldrig nået så langt i vores arbejde med at tilrettelægge universelle rammer og strukturer i vores samfund, der kan give plads til sanser, følelser og det hele menneskes naturlige udvikling.

Derfor er vi så utrolig taknemmelig for, at I støtter op om foreningens vision. For sammen er vi stærkest og sammen kan vi skabe et nyt fundament i vores samfund, der bygger på kærlighed og som giver plads til mangfoldighed, diversitet og helhedstænkning.

Glædelig jul og må julefreden sænke sig og må kærligheden fylde jeres hjerter ✨❤️

Kærlig hilsen
HSP foreningen
... Se mereSe mindre

GLÆDELIG JUL til alle vores medlemmer, samskabelsespartnere, følgere og andre, der kigger forbi på vores digitale platforme 🎄✨❤️
Tak for at være en del af vores rejse og tak for jeres støtte og bidrag til vores vision om at almenmenneskeliggøre sensitivitet i samfundet igennem et ligeværdigt og anerkendende menneskesyn 🙏
Uden jer var vi aldrig nået så bredt ud med den forskningsbasserede viden om sensitivitet og uden jer var vi aldrig nået så langt i vores arbejde med at tilrettelægge universelle rammer og strukturer i vores samfund, der kan give plads til sanser, følelser og det hele menneskes naturlige udvikling. 
Derfor er vi så utrolig taknemmelig for, at I støtter op om foreningens vision. For sammen er vi stærkest og sammen kan vi skabe et nyt fundament i vores samfund, der bygger på kærlighed og som giver plads til mangfoldighed, diversitet og helhedstænkning.
Glædelig jul og må julefreden sænke sig og må kærligheden fylde jeres hjerter ✨❤️
Kærlig hilsen
HSP foreningen
5 måneder siden

EN NY NEURODIVERSITETS-BEVÆGELSE ER PÅ VEJ 💫

I denne klumme sættes der lys på, at mennesket ikke udelukkende er et produktionsapparat, men et levende væsen, der har nogle helt fundamentale behov, der sjældent imødekommes i det moderne samfund.

Vi er vidende til et menneskesyn, der hylder nogle kognitive færdigheder frem for andre. Frem for at se forskelligheder som normafvigelser og begrænsninger, bør vi i stedet fokusere på individuelle styrker og betragte disse forskelligheder som en styrke i vores samfund. Dette blik er der heldigvis flere og flere eksperter, der antager og det har sat gang i en ny neurodiversitets bevægelse.
... Se mereSe mindre

EN NY NEURODIVERSITETS-BEVÆGELSE ER PÅ VEJ 💫
I denne klumme sættes der lys på, at mennesket ikke udelukkende er et produktionsapparat, men et levende væsen, der har nogle helt fundamentale behov, der sjældent imødekommes i det moderne samfund. 
Vi er vidende til et menneskesyn, der hylder nogle kognitive færdigheder frem for andre. Frem for at se forskelligheder som normafvigelser og begrænsninger, bør vi i stedet fokusere på individuelle styrker og betragte disse forskelligheder som en styrke i vores samfund. Dette blik er der heldigvis flere og flere eksperter, der antager og det har sat gang i en ny neurodiversitets bevægelse.
5 måneder siden

SENSITIVE er datidens kanariefugle i kulminer

Debatten om neurodivergens ruller for alvor i samfundet for tiden. Der er mange følelser på spil og mange forskellige perspektiver på, hvad der er det "rigtige" at gøre i bekæmpelsen af mistrivsel i samfundet.

I HSP foreningen læner vi os op af forskningen. Vi skaber oplysning om, at det at være sensitiv IKKE er en funktionsnedsættelse, men en naturlig neurodivergens, som ganske vidst kan give den enkelte udfordringer i vores tempofyldte og præstationsfikserede samfund. MEN sensitiviteten medfører også styrker og betydningsfulde kompetencer, som kan komme både den enkelte og samfundet til gavn, hvis man forstår at imødekomme disse menneskers behov.

Inden for forskningen i sensitivitet har man helt tilbage i 1990'erne sammenlignet de sensitive mennesker som datidens kanariefugle i kulminer. Kanariefuglene advarede minearbejderne om iltsvind, så de kunne slippe ud i tide. På samme måde skal de sensitive mennesker ses som nødvendige og betydningsfulde advarselssignaler om, at vi som samfund er på afveje. Når de sensitive reagerer psykisk med mistrivsel, stress, angst m.fl. så er det et tegn på, at de har forsøgt at tilpasse sig for længe til et miljø, som ikke er gunstigt for dem. Det skal vi tage alvorligt!

Der er nogle helt grundlæggende menneskelige behov, som ikke bliver mødt i vores samfund. Det er behov, der knytter sig til psykologisk tryghed og sansestimuli. Mennesker overstimuleres ofte med drænende sansestimuli og mødes ikke på deres psykologiske tryghedsbehov. Nogle reagerer psykisk før andre, fordi de er mere sensitive over for netop disse stimuli, men det gør dem hverken til forkerte, funktionsnedsatte eller handicappede mennesker.

Vi må derfor som det første få integreret forskningen om sensitivitet som en naturlig neurodivergens i vores samfund, så vi kan rumme, anerkende og møde mennesker LIGEVÆRDIGT. Denne forståelsesramme må integreres i daginstitutioner, skoler og uddannelsesinstitutioner og på alle private og offentlige arbejdspladser, så vi kan skabe gunstige trivsels- og udviklingsbetingelser for alle mennesker uden at permanent sygeliggøre nogle.

Forskningen om sensitivitet må især implementeres i psykiatrien, der har fokus på at udrede, diagnosticere, behandle og evt. medicinere. Vi har brug for, at vores sundhedssystem i højere grad lytter til den enkelte og beskæftiger sig mere helhedsorienteret til menneskers udfordringer og betingelser for trivsel, frem for at søge iboende forklaringer på psykisk lidelse i individet. Vi har brug for, at sensitivitet bliver almenmenneskeliggjort i vores sundhedssystem og i vores samfund som helhed og at rammerne i samfundet bliver tilpasset "kanariefuglenes" behov, da det vil være alles behov.
... Se mereSe mindre

SENSITIVE er datidens kanariefugle i kulminer 
Debatten om neurodivergens ruller for alvor i samfundet for tiden. Der er mange følelser på spil og mange forskellige perspektiver på, hvad der er det rigtige at gøre i bekæmpelsen af mistrivsel i samfundet.
I HSP foreningen læner vi os op af forskningen. Vi skaber oplysning om, at det at være sensitiv IKKE er en funktionsnedsættelse, men en naturlig neurodivergens, som ganske vidst kan give den enkelte udfordringer i vores tempofyldte og præstationsfikserede samfund. MEN sensitiviteten medfører også styrker og betydningsfulde kompetencer, som kan komme både den enkelte og samfundet til gavn, hvis man forstår at imødekomme disse menneskers behov.
Inden for forskningen i sensitivitet har man helt tilbage i 1990erne sammenlignet de sensitive mennesker som datidens kanariefugle i kulminer. Kanariefuglene advarede minearbejderne om iltsvind, så de kunne slippe ud i tide. På samme måde skal de sensitive mennesker ses som nødvendige og betydningsfulde advarselssignaler om, at vi som samfund er på afveje. Når de sensitive reagerer psykisk med mistrivsel, stress, angst m.fl. så er det et tegn på, at de har forsøgt at tilpasse sig for længe til et miljø, som ikke er gunstigt for dem. Det skal vi tage alvorligt! 
Der er nogle helt grundlæggende menneskelige behov, som ikke bliver mødt i vores samfund. Det er behov, der knytter sig til psykologisk tryghed og sansestimuli. Mennesker overstimuleres ofte med drænende sansestimuli og mødes ikke på deres psykologiske tryghedsbehov. Nogle reagerer psykisk før andre, fordi de er mere sensitive over for netop disse stimuli, men det gør dem hverken til forkerte, funktionsnedsatte eller handicappede mennesker. 
Vi må derfor som det første få integreret forskningen om sensitivitet som en naturlig neurodivergens i vores samfund, så vi kan rumme, anerkende og møde mennesker LIGEVÆRDIGT. Denne forståelsesramme må integreres i daginstitutioner, skoler og uddannelsesinstitutioner og på alle private og offentlige arbejdspladser, så vi kan skabe gunstige trivsels- og udviklingsbetingelser for alle mennesker uden at permanent sygeliggøre nogle. 
Forskningen om sensitivitet må især implementeres i psykiatrien, der har fokus på at udrede, diagnosticere, behandle og evt. medicinere. Vi har brug for, at vores sundhedssystem i højere grad lytter til den enkelte og beskæftiger sig mere helhedsorienteret til menneskers udfordringer og betingelser for trivsel, frem for at søge iboende forklaringer på psykisk lidelse i individet. Vi har brug for, at sensitivitet bliver almenmenneskeliggjort i vores sundhedssystem og i vores samfund som helhed og at rammerne i samfundet bliver tilpasset kanariefuglenes behov, da det vil være alles behov.
Se flere