Den første tirsdag i hver måned er der gratis online spørgetime for alle medlemmer. Spørgetimen er dedikeret til alle spørgsmål om SENSITIVITET. Tilmeld dig, mød op og stil dine nysgerrige spørgsmål. Du vil højst sandsynligt blive fyldt med nye perspektiver og ny inspiration.
Jannie Rydahl og Sofia Viktoria Christensen sidder klar og svarer på spørgsmål. De er begge fagpersoner og arbejder med kommunikation i HSP foreningen.
Den første tirsdag i hver måned er der gratis online spørgetime for alle medlemmer. Spørgetimen er dedikeret til alle spørgsmål om SENSITIVITET. Tilmeld dig, mød op og stil dine nysgerrige spø...
Længes du efter et mere harmonisk liv i 2025 ? Foreningens næste webinar 14/1 handler om harmonisk balancering af din feminine og maskuline energi.
Den vestlige verden har i mange år været drevet af den maskuline energi. En energi der ikke er kønsbestemt, men er energien i os alle. Samfundet har i mange år favoriseret ord som produktivitet, vækst, handlekraft, mod, målrettethed og struktur, som alle er en maskulin energi.
Ulla Lindholm fortæller i webinaret om et paradigmeskifte i verden i disse år. Et skifte der er baseret på mere feminine værdier og lederskab. Ord som helhedsorienteret, forbundethed, dybde og empati bliver vigtige – og noget som sensitive mennesker har nemt ved at tappe ind i.
Foreningens 20 årlige webinarer er gratis for medlemmer. Medlemskab årligt fra 100 kr. ... Se mereSe mindre
I disse årtier sker der et paradigmeskifte i verden. Et skifte der er baseret på mere feminine værdier og lederskab. Ord som innovativ tankegang, forbundethed, dybde og empati bliver vigtige. Sensi...
GLÆDELIG JUL til alle vores medlemmer, samskabelsespartnere, følgere og andre, der kigger forbi på vores digitale platforme 🎄✨❤️
Tak for at være en del af vores rejse og tak for jeres støtte og bidrag til vores vision om at almenmenneskeliggøre sensitivitet i samfundet igennem et ligeværdigt og anerkendende menneskesyn 🙏
Uden jer var vi aldrig nået så bredt ud med den forskningsbasserede viden om sensitivitet og uden jer var vi aldrig nået så langt i vores arbejde med at tilrettelægge universelle rammer og strukturer i vores samfund, der kan give plads til sanser, følelser og det hele menneskes naturlige udvikling.
Derfor er vi så utrolig taknemmelig for, at I støtter op om foreningens vision. For sammen er vi stærkest og sammen kan vi skabe et nyt fundament i vores samfund, der bygger på kærlighed og som giver plads til mangfoldighed, diversitet og helhedstænkning.
Glædelig jul og må julefreden sænke sig og må kærligheden fylde jeres hjerter ✨❤️
I denne klumme sættes der lys på, at mennesket ikke udelukkende er et produktionsapparat, men et levende væsen, der har nogle helt fundamentale behov, der sjældent imødekommes i det moderne samfund.
Vi er vidende til et menneskesyn, der hylder nogle kognitive færdigheder frem for andre. Frem for at se forskelligheder som normafvigelser og begrænsninger, bør vi i stedet fokusere på individuelle styrker og betragte disse forskelligheder som en styrke i vores samfund. Dette blik er der heldigvis flere og flere eksperter, der antager og det har sat gang i en ny neurodiversitets bevægelse. ... Se mereSe mindre
Det er vel ikke kun "i det moderne samfund" at fundamentale behov ikke tilgodeses.
Det er måske aldrig rigtig sket. Det pudsige, at vi med vores ydre "rigdom" er endt fattige og tomme indeni
Endda så fattige, så den seneste tids debat om ADHD og forskellighed, viser at mange slet ikke rummer andre end sig selv, og da slet ikke hverken ADHD eller forskellighed
Der har været talt om sensitive i et par årtier nu. Pt har jeg desværre svært ved at se nogen neurodiversitets-bevægelse bevæge sig nogen steder, således som forskellighed har det svært...
Jo, vi bør se forskellighed som en styrke, kræve samfundet ser forskellighed som en styrke, men også kræve samfundsforandringer!
Det nytter jo ikke at kræve sin ret (til forskellighed) hvis samfundslogikken, kræver en bestemt menneskekarakter, fortsætter?
Godt skrevet. Jeg håber virkelig at alt det arbejde der bliver gjort nu rykker noget. Jeg voksede op i 90'erne i et skolesystem hvor alle skulle være ens, stak man bare en lille smule udenfor blev man mobbet af børn og lærere.
Debatten om neurodivergens ruller for alvor i samfundet for tiden. Der er mange følelser på spil og mange forskellige perspektiver på, hvad der er det "rigtige" at gøre i bekæmpelsen af mistrivsel i samfundet.
I HSP foreningen læner vi os op af forskningen. Vi skaber oplysning om, at det at være sensitiv IKKE er en funktionsnedsættelse, men en naturlig neurodivergens, som ganske vidst kan give den enkelte udfordringer i vores tempofyldte og præstationsfikserede samfund. MEN sensitiviteten medfører også styrker og betydningsfulde kompetencer, som kan komme både den enkelte og samfundet til gavn, hvis man forstår at imødekomme disse menneskers behov.
Inden for forskningen i sensitivitet har man helt tilbage i 1990'erne sammenlignet de sensitive mennesker som datidens kanariefugle i kulminer. Kanariefuglene advarede minearbejderne om iltsvind, så de kunne slippe ud i tide. På samme måde skal de sensitive mennesker ses som nødvendige og betydningsfulde advarselssignaler om, at vi som samfund er på afveje. Når de sensitive reagerer psykisk med mistrivsel, stress, angst m.fl. så er det et tegn på, at de har forsøgt at tilpasse sig for længe til et miljø, som ikke er gunstigt for dem. Det skal vi tage alvorligt!
Der er nogle helt grundlæggende menneskelige behov, som ikke bliver mødt i vores samfund. Det er behov, der knytter sig til psykologisk tryghed og sansestimuli. Mennesker overstimuleres ofte med drænende sansestimuli og mødes ikke på deres psykologiske tryghedsbehov. Nogle reagerer psykisk før andre, fordi de er mere sensitive over for netop disse stimuli, men det gør dem hverken til forkerte, funktionsnedsatte eller handicappede mennesker.
Vi må derfor som det første få integreret forskningen om sensitivitet som en naturlig neurodivergens i vores samfund, så vi kan rumme, anerkende og møde mennesker LIGEVÆRDIGT. Denne forståelsesramme må integreres i daginstitutioner, skoler og uddannelsesinstitutioner og på alle private og offentlige arbejdspladser, så vi kan skabe gunstige trivsels- og udviklingsbetingelser for alle mennesker uden at permanent sygeliggøre nogle.
Forskningen om sensitivitet må især implementeres i psykiatrien, der har fokus på at udrede, diagnosticere, behandle og evt. medicinere. Vi har brug for, at vores sundhedssystem i højere grad lytter til den enkelte og beskæftiger sig mere helhedsorienteret til menneskers udfordringer og betingelser for trivsel, frem for at søge iboende forklaringer på psykisk lidelse i individet. Vi har brug for, at sensitivitet bliver almenmenneskeliggjort i vores sundhedssystem og i vores samfund som helhed og at rammerne i samfundet bliver tilpasset "kanariefuglenes" behov, da det vil være alles behov. ... Se mereSe mindre
Det jeg savner mest i forskningen, fx også Elaine Arons HSP-arbejde, er opdelingen i
- naturlig/medfødt HSP (neurodiversitet)
- og trauma-genereret HSP
Nogle har begge dele. Det ligner meget hinanden, men hvor traume-HSP kan behandles/afhjælpes, er det en anden sag med neurodiversitet
Fint billede på det sensitive sind. Rudolf Steiner brugte dette billedsprog til at beskrive narkomanen. Meget følsomme mennesker, som bukker under for umenneskelige miljøer som minearbejderne der bærer kanariefuglen i et bur foran sig, og vender om, når fuglen reagerer på iltmangel. På den måde burde vi takke , eksempelvis narkomanen, eller det meget sensitive menneske, for at vise hele samfundet, at vi er på vej i en retning som vil skade os alle.
Jeg nævner det, for at krediterer ham for det.
Troede, det var MCS ramte der var Kanariefuglen. Vi går for at være det, også internationalt. For os er det fysisk. Og vi vil helst ikke indlemmes i psykiatri, og kæmper for at undgå psykificering. Men der er jo intet til hinder for at de to ’sygdomme’/ tilstande deler symbolet . Den lille fugl. For der er nok i verden at falde af pinden over. Både fysisk og sociale ting. 🙏👍
Der er behov for et mere helhedsorienteret, kontekstrettet og relationelt fokus, når der er tale om en psykisk lidelse, og der er behov for en forståelse af, hvad der har udløst lidelsen.
Mennesker reagerer sundt på usundt og derfor er det vigtigt, at man forholder sig til, hvad årsagerne kan være til, at der er opstået en ubalance i psyken.
I denne podcast fortæller psykiaterne Kristian Sloth og Anders Lindelof om, hvorfor de ikke mener, at løsningen er at tilføre flere penge til psykiatrien. De mener, at det er vigtigere at bruge pengene i institutioner, skoler og plejesektoren for at kunne forebygge, da der lidt er en tendens i samfundet til, at psykiatrien får funktion som "skraldespand", der skal samle sårbare mennesker op.
Afslutningsvist så mener psykiaterne også, at det er vigtigt, at vi forholder os til neurodiversitet som en naturlig forskellighed blandt mennesker, som vi derfor ikke bør betragte patologisk.
Jeg er blevet kimet ned af et par psykiatere fra Randers. De vil ikke have flere penge til deres afdeling. De har faktisk ledige sengepladser som en af de få steder i psykiatrien. Hvad gør de anderl...
Det er et spørgsmål, som mange voksne formentlig har stillet sig selv flere gange. Især som forælder til et sensitivt barn, der har store følelser og lettere overvældes af indtryk fra omgivelserne.
Professor i psykologi Svend Brinkmann, Susan Hart, psykolog, specialist i børnepsykologi og forfatter til "Følelser - din oversete superkraft" og Malene Angelo, psykolog og specialist i børnepsykologi i Børns Vilkår drøfter dette tema i denne podcast, der er værd at lytte med på: ... Se mereSe mindre
Hvad gør du, når dit barn slår, sparker, skriger og slet ikke reagerer på dine ord? Hvordan lærer man et barn at håndtere sine store, vilde følelser? Og hvad sker der med børnene, når de bliv...
Alle børn er udadreagerende som små, fordi de ikke kan selvregulere endnu. Det skal forældrene og andre voksne lære barnet...
1. Begræns skaden nu (fx du må ikke skade dig selv, andre eller ting)
2. Tilbyd egen ro, sæt sunde grænser, spørg hvad der er galt, sæt ord på, tilbyd forståelse for sund adfærd
3. Begræns skaden i livet, så barnet ikke systematisk overbelastes
Jeg kan være i tvivl, om voksnes egne kompetencer til at regulere egne følelser. Synes ofte jeg høre kvinder (mødre) tale om at det er svært for dem
Hvordan skal barnet så kunne?
Mennesker er forskellige og heldigvis for det, for det øger mulighederne for, at vi kan inspirere og supplere hinanden, men for at vi kan drage nytte af hinandens styrker, må vi også forstå og acceptere hinandens udfordringer uden at dømme.
Sensitive mennesker er typisk gode til at være kreative og se nye muligheder. De er også pligtopfyldende og gode til at risikovurdere, men de overstimuleres lettere af dårlige stemninger på arbejdspladsen og støjfyldte miljøer end andre.
Du kan læse mere om, hvordan man kan drage fordel af sensitive mennesker på arbejdspladsen i denne artikel, hvor der også henvises til en ny bog, skrevet af psykoterapeut Ilse Sand:
Hvis man på arbejdspladsen er opmærksom på både styrker og udfordringer hos særligt sensitive, kan de blive en stor gevinst, siger forfatter til ny bog.
ÅRETS SIDSTE WEBINAR 9/12 🎄✨ Aldrig har der været så mange diagnoser. Er det børnenes, forældrenes, lærernes eller pædagogernes ”skyld”? Eller er der en tendens til at flere børn er mere følsomme og udvikler evner, som vi endnu ikke har lært at håndtere. Jette Mortensen er selv et af disse børn og deler i dette webinar sit livssyn og sin forståelse af ”Den nye tid” og nutidens børn, gennem et uhøjtideligt og sjæleligt perspektiv. Hun vil tage dig med på en rejse gennem sensitivitet & forståelse og hvordan det kan være muligt at håndtere sensitivitet, angst og fysiske som psykiske udfordringer.
Booking-systemet venter på din tilmelding 😉 Webinarer er gratis for medlemmer. Medlemskab årligt fra 100 kr. ... Se mereSe mindre
Er de utilpassede og uopdragne eller bærer de kimen til et nyt og bedre samfund? Aldrig har der været så mange diagnoser. Er det børnenes, forældrenes, lærernes eller pædagogernes ”skyld”? ...
Det læste jeg en amerikansk forskningsartikel om for nogle år siden, hvor man spekulerede i tanken om at det var den næste evolution af mennesket.
Men så længe samfundet er så hårdt og rædselsfuldt at være i som det er, er der nok desværre ikke megen “redning” at hente i denne ekstra sensitive udvikling.
Begynd med at undgå klapvogne, hvor barnet kigger væk fra deres trygge voksne.
Børn får for mange, ligegyldige, indtryk
Og børn har ikke brug for at se ind i skridtet på andre mennesker...
Det ender vel med at alle børn får smidt en diagnose
MILJØET BØR HAVE EN STØRRE PLADS I FORSTÅELSEN AF SÆRLIGE BEHOV I SKOLEN
Det nationale forsknings- og analysecenter VIVE har lavet en ny undersøgelse af børn med særlige støttebehov i det danske skolesystem, der viser, at læringsmiljøet sjældent er i fokus, når elever i almenskolen oplever udfordringer med bl.a. at fastholde koncentrationen i undervisningen. I stedet anskues disse problemer som noget, der skal undersøges og kategoriseres psykiatrisk, inden der kan iværksættes støtte.
Behovet for at håndtere særlige støttebehov i læringsmiljøet understøttes af, at antallet af elever med særlige støttebehov i almenskolen i 2024 vurderes til at udgøre 23,4% af eleverne i 3., 6. og 9. klasse.
Behovet understøttes også af en række studier fra den internationale forskning, der peger på, at særlige behov i højere grad kan forstås som noget, der består i en UOVERENSSTEMMELSE mellem barnets behov og skolemiljøets indretning.
Disse nyere forskningsresultater stemmer godt overens med forskningen inden for sensitivitet, der ligeledes peger på, at miljøfaktorer påvirker menneskers trivsel og ressourcer.
I HSP foreningen er vi derfor enige i, at det giver rigtig god mening at rette fokus over på forbedring af skoleelevernes læringsmiljøer, så de i højere grad imødekommer elevernes behov. ... Se mereSe mindre
Diagnoser og individuelle forhold hos den enkelte elev fylder uhensigtsmæssigt meget i forståelsen af elevers særlige behov for støtte i det danske skolesystem. Ny undersøgelse belyser en række ...
1: stop med at proppe lokalet med børn…. Max burde være 20/22.
2: sæt lærer og pædagog sammen så klassen kan deles og forskelligt kan laves. Måske har yrsa brug for bevægelse til at lære og Anders kan god sidde stille og lære.
3: øverste top i dk bede snart fatte at man ikke kan blive ved med at skære og skære og lave nye love og regler hvert år.
Forståelsen for miljøet er kæmpe stor hos lærere. Læs lige læreruddannelsens formålsbestemmelse, der er de individualistiske forklaringer på trivsel og lyst til at deltage i undervisning for længst afløst af en kontekstuel forståelse af motivation, trivsel mm.
Men med 28elever i klassen, ambitiøs læringsmålsstyring og diverse tests, er der sgu ikke så mange andre muligheder end gammeldags undervisning - hvor eleven blir problembærer når det ikke lykkes.
Lad os stå sammen, der mangler ikke viden om moderne undervisning og elever, der mangler i den grad ressourcer.
Lærerne suser ud af folkeskolen. En af grundene er måske at eksperter, konsulenter mm blir ved at pege på lærernes (manglende viden) som problemet.
Mens som bekendt et skib ikke kan sejle med kun halvdelen af besætningen, og lærerne er en smule trætte af denne individuelle pegen fingeren hen på dem.
Så enig i at miljøet gør en stor forskel i trivsel og dermed er forudsætning for indlæring❤️
Ulla Lindholm vil ud fra forskning fortælle, hvorfor ⭐️MINDFULNESSS⭐️ har en gavnlig virkning for sensitive mennesker... Ulla giver dig redskaber til, hvordan du bedst muligt kommer i gang med din Mindfulness-praksis og hjælper dig med små øvelser der kan skabe ro i dit nervesystem.
Skal du med til webinaret d. 25/11 ...😊
(Gratis for medlemmer – Medlemskab fra 100 kr. årligt der giver adgang til ca. 20 webinarer om sensitivitet). ... Se mereSe mindre
Sensitive mennesker reagerer i mere udtalt grad end mennesker uden dette HSP personlighedstræk. Det er et personlighedstræk, der kan føles både som en gave og som en udfordring – alt efter hvilk...
Fænomenet ’Langsom pædagogik’ vinder frem både i forskningen og i praksis. Det er et naturligt modtræk til samfundets temporalitet, hvor nærværet og fordybelsen kan have ringe kår.
Med en langsom pædagogik i institutioner bringes betydningen af god tid, langsomhed og kontinuitet tilbage som selvstændige pædagogiske værdier.
Dette fænomen kan vi i HSP-foreningen kun bakke op om, for med en langsom pædagogik gives der ikke kun mulighed for tid og rum til fordybelse og forudsigelighed. Fænomenet muliggør også, at børn og voksne kan opleve mere nærvær og psykologisk tryghed.
Fænomenet medfører nye betingelser, der især er vigtige for, at sensitive børn kan udvikle sig til trygt tilknyttede mennesker i trivsel. Men betingelserne er også af væsentlig betydning for de voksne ansatte og for de øvrige børn i institutionerne, da alle har brug for nærvær, ro, kontinuitet, fordybelse og tryghed for at kunne trives.
’Langsom pædagogik’ vil gøre op med det opskruede tempo i institutionerne og bringe betydningen af god tid, langsomhed og kontinuitet tilbage som selvstændige pædagogiske værdier. Og fænomen...
Øh, langsom pædagogik vinder IKKE frem i pædagogik, hvis vi altså taler vuggestuer og børnehaver: der er maksimalt tre medarbejdere (nogle få timer om dagen, resten taler vi to medarbejdere) til hhv 13 vugstuebørn/22 bh børn.
Prøv liiige at tage det langsomt i den situation…
Som tidligere pædagog og pædagogisk - psykologisk konsulent inden for vuggestuer har jeg de sidste 3 år set en større åbenhed og bevidsthed fra dagtilbudsledere og områdeledere ift at bringe visionen om den langsomme pædagogik ind i praksis, fordi det ganske enkelt ikke holder at arbejde med så meget stress og jag,når vi har ansvaret for børns udvikling og trivsel.
Problemet er bare, at visionen om den langsommelige pædagogik ikke hænger sammen med den politiske agenda, hvor normeringen er alt for dårlig.
Derfor skal vi ikke blot introducere den langsommelige pædagogik. Vi skal samtidig blive ved med at gøre politikerne opmærksomme på, at der skal et nyt ligeværdigt og anerkendende menneskesyn til, hvis vi vil gøre noget ved de forhold, der er i institutioner idag.
Men det starter med os selv- med en indre beslutning om at ville trives. Det starter på gulvet, hvor vi i fællesskab må insistere på kerneopgaven. At være i børnehøjde, at være nærværende og være opmærksom på børneperspektivet.
For børnene viser os på magisk vis vejen. Vejen til vores værenstilstand. Vejen til at sætte tempoet ned, kigge hinanden i øjnene, være i nuet og følge vores intuitive og kreative bevægelser.
Det fordrer, at vi kærligt sætter kravene ned til os selv og hinanden på alt det, der ikke vedrører nærværet. Stå ved, at det er meningen, at vi alle skal have det godt, at vi alle skal trives, at der skal være plads til vores følelser, plads til at være menneske. Det gælder både børn og voksne.
Udfra denne bevægelse ligger der et stille oprør, og en ubevidst introduktion af den langsommelige pædagogik. VIGTIGT er det, at den ikke blot bliver endnu et new public management tiltag. Introduktionen må komme fra en anden kilde.
Vi lever i den populistiske reklames tid. Alle taler om hvor fantastisk vi alle vil have det, mens alt går den anden vej.
På arbejdslivskonferencen 2024 blev der i år holdt utrolig mange interessante oplæg om unges mentale trivsel på arbejdsmarkedet.
Konferencen blev afsluttet med det nok mest værdifulde oplæg fra psykologistuderende og debattør Oliver Tonning.
Oliver talte om årsager og fordele ved, at menneskeheden rummer neurodiversitet. Han fortalte også om en neurodiversitetsbevægelse, der kæmper for at gøre op med sygeliggørelsen af en stor befolkningsgruppe, der i dag diagnostiseres, fordi de ikke kan leve op til samfundets standarder om sensorisk og følelsesmæssig robusthed.
Det kan vi i HSP foreningen kun hylde, da vi også har som mission at almenmenneskeliggøre neurodiversitet.
Vi læner os især op af forskningen inden for særlig sensitivitet, der angiver at 30 % af menneskeheden er højt sensitive og dermed neurodivergente.
Forskningen inden for særlig sensitivitet angiver netop, at det er en naturlig diversitet blandt menneskeheden, som både kan skyldes arvelige og miljømæssige faktorer. Den påpeger, at det at være særlig sensitiv ikke kun kan være en udfordring, men også kan føre fordele med sig, når man lærer at forstå sin sensitivitet og indrette sit liv efter sine personlige behov.
Frem for det til dato herskende individorienterede fokus, så rettes opmærksomheden nu (heldigvis) i højere grad på de forudsætninger og betingelser, som mennesker gives i de kontekster, som de er en del af.
Neurodiversitetsbevægelsen kan vise sig at være den sidste store frihedsbevægelse i det 20. århundrede. Lad os håbe det og lad os stå sammen om at nedbryde stigmatiseringen af mennesker, der skiller sig ud fra flertallet 🙏🏻❤️ ... Se mereSe mindre
Jeg er så trist over diagnosejagten!
Vi er mennesker, vi lever i et samfund, som sætter strikte krav og smalt register af rigtige handlinger og holdninger.
Skal vi lade det føre til at der skal klistres en diagnose (anomali/patologi) på mennesker, der falder udenfor krav og rammer???
Pokkerme nej om jeg vil være med til det.
Mennesker lever ikke i vakuum, mennesker lever i samfund.
Og de samfund skal vi ikke bare acceptere blindt, men tage kampe for blir for mennesker og diversitet.
Fordi man er sensitiv er man ikke nødvendigvis "neurodivergent", men nogle vil være det.
Menneskeracen har altid budt på forskellighed.
Man er heller ikke neurodivergent alene fordi man har en høj IQ, men nogle vil være det fordi de har et anderledes hjernedesign.
Sensitivitet kræver ikke et anderledes hjernedesign, blot at man sanser mere.
At være særlig sensitiv som jeg er er ikke en diagnose men et karaktertræk det er ikke vores karaktertræk der er herskende i vores kultur og det må der laves om på der skal være plads til alle karaktertræk
Et holistisk menneskesyn er nødvendigt, hvis vi vil gøre os forhåbninger om at øge trivslen.
Mange mennesker har en stærk intuition og fornemmer det uhåndgribelige. Anerkendelsen af denne ubevidste intelligens i vores samfund har dog ringe kår, selv om videnskaben har evidens nok til at dokumentere, at krop, sind og ånd er forbundet.
I denne klumme beskrives, hvordan videnskaben kan dokumentere sammenhængen mellem den ikke-fysiske og den fysiske verden. ... Se mereSe mindre
Jeg forstår ikke at "fornemmelser, følelser, intuition og andre udtryk" kaldes for ubevidst intelligens.
Disse er på ingen måde mere ubevidste end tanker kan være det, men de har en anden karakter end logik.
Selvom noget er af en anden natur, er den ikke nødvendigvis ubevidst.
Den har blot en anden farve
Den følelsesmæssige udvikling er mindst lige så vigtig som den kognitive (rationelle) og motoriske udvikling ifølge psykolog og førende specialist i neuroaffektiv udviklingspsykologi Susan Hart.
Udvikles den følelsesmæssig intelligens ikke hensigtmæssigt, kan det få fatale konsekvenser for et menneskes mulighed for at begå sig socialt og lykkes i livet.
Susan Hart kalder lidt kækt følelser for “vores glemte søster”, da den følelsesmæssige udvikling ikke vægtes nok i vores samfund.
HJERNENS NERVECELLER 🧠 Når et lille barn kommer til verden, så består hjernen af ca. 130 mia nerveveller, hvor af kun 25 % er aktive. De øvrige 75 % bliver gradvist aktiveret gennem stimuli fra barnets miljø, som former barnets personlighed. Barnet spejler sig i og kopierer sine omsorgsgiveres adfærd.
Et lille barns følelsesmæssige udvikling er betinget af en tryg tilknytning til sine omsorgsgivere. Det har brug for at føle at høre til i et kærligt og stabilt fællesskab, hvor der er ro, orden og meningsfuldhed tilstede.
TRIVSEL PÅ FORMEL 2️⃣+2️⃣=>😍 Susan Hart påpeger vigtigheden i at skabe stunder for små mødeøjeblikke, hvor livet og samhørigheden med andre kan mærkes helt “ind under huden”. Det er i disse små stunder, at barnet lærer at regulere sine følelser.
Forudsætningen for at der kan opstå mødeøjeblikke er, at barnet oplever forudsigelighed i de arenaer, som det bevæger sig inden for, og at det bliver mødt anerkendende af andre.
For meget anerkendelse kan dog gøre børn sårbare. Derfor skal der også sættes grænser og tales om eventuel uhensigtsmæssig adfærd. Aktivering af følelsen af skam skal ikke undgås, men reguleres og afbalanceres. Følelsen af skam er en ressource, der kan lære barnet at tage ansvar og mentalisere.
Formlen for et barns trivsel ser ifølge Susan Hart sådan ud:
WINDOWS OF OPPORTUNITIES🪟☀️ Den følelsesmæssige udvikling starter tidligt. Vinduet står på klem omkring ved 1 års alderen hvad angår barnets udvikling af den følelsesmæssige intelligens. Derfor er det så utrolig vigtigt, at der er tryghed, ro, tydelighed, nærvær og omsorg til stede i et barns første leveår.
Det er dog aldrig for sent at få en tryg barndom, men det tager længere tid som voksen at få ændret sit tilknytningsmønster. ... Se mereSe mindre
Godt skriv. 😊 Følelsernes sprog, er enormt vigtigt for os, og de mange af os er analfabeter på det område.
En lille tilføjelse er, ar følelser også er kognition. 😊
Vi gentager succesen med webinaret om INTUITION med psykoterapeut Anne Lyngsholm d. 11/11. Nåede du ikke at være med i juni, så får du chancen nu 😀🙋♀️ Mærk indad om webinaret er noget for dig. Hvad fortæller din intuition dig – skal du være med ?
👍 Gratis for medlemmer. Medlemskab fra 100 kr. årligt giver adgang til ca. 20 webinarer m.m.👍 ... Se mereSe mindre
Psykoterapeut Anne Lyngsholm vil i dette webinar tage deltagerne med på en rejse ind i intuitionens land, som særligt sensitive ofte har en meget naturlig adgang til - de ved det bare ikke altid sel...
Projektleder og religionspædagogisk konsulent Suzette Munksgaard fra Center for Ungdomsstudier holdt i går et oplæg om at være ung i dagens samfund, der er præget af ACCELERATION, INDIVIDUALISERING, PRÆSTATION og et hav af VALGMULIGHEDER.
Når man som ung får at vide, at man kan gøre og blive lige det man vil, så kan det på en og samme tid både virke SPÆNDENDE og SKRÆMMENDE.
For vælger man nu rigtigt og hvad har jeg egentlig lyst til? 🤔
Hvad gør de andre og er det godt nok, det jeg vælger eller burde jeg vælge noget andet? 🤷
Alle disse valgmuligheder, som unge mennesker stilles over for i dag, kan både vække følelser som GLÆDE og SKAM 😁🤦🏼♀️.
Valgmulighederne kan for nogle unge give dem følelsen af FRIHED, men for andre kan det have den modsatte effekt og føre til en følelse af VALGTVANG.
DE SOCIALE MEDIER 📱🖥️ De sociale medier spiller en stor rolle i de unges daglige liv, og gennem disse apps øges kravene til de unges stillingtagen.
Undersøgelser viser, at unge mennesker i gennemsnit skal træffe 124 valg virtuelt dagligt og at de unge kan føle sig pressede til at være online og aktive nærmest døgnet rundt for at være accepteret i fællesskabet 😛😢.
PRÆSTATIONSFRIE FÆLLESSKABER 💞 De mange forventninger om stillingtagen og konstant tilgængelighed kan være udmattende for de unge. Derfor har de brug for at opleve at indgå i fælleskaber, hvor de oplever PRÆSTATIONSFRIHED.
De har brug for at opleve at være en del af et fællesskab, hvor der er plads til SJOV, PERSONLIG UDVIKLING, LIGEVÆRDIGHED, ENGAGEMENT og FRIVILLIGHED.
De har brug for rum til at kunne REFLEKTERE over deres eget liv og de har brug for støtte til at finde ind til deres eget INDRE KOMPAS, så de lettere kan navigere i livet og træffe meningsfulde valg, der bygger på PASSION og INDIVIDUELLE STYRKER.
TYDELIGHED OG STØTTENDE SAMTALER ➡️🤗 Vi voksne kan hjælpe vores unge mennesker med at reducere deres valgmuligheder og finde indre ro ved at sætte TYDELIGE GRÆNSER og give os tid til at LYTTE og tale om egne SÅRBARHEDER.
Vi kan give de unge perspektiv på, at livet ikke er perfekt og tale med dem om, at det lønner sig at være TAKNEMMELIG og at kunne sætte sig i andres sted og være GOD VED ANDRE.
Hvis vi ikke er tydelige nok og ikke hjælper vores unge mennesker med at træffe gode beslutninger og finde ind til deres indre kompas, så kan vi let efterlade dem PÅ HERRENS MARK.
VIL DU VÆRE MED I VORES PRÆSTATIONSFRIE FÆLLESSKAB? I HSP Foreningen giver vi plads til refleksion og udveksling af erfaringer med ligesindede helt uden at stille krav til præstation. Vil du være med? ... Se mereSe mindre
Så rammende, aktuelt og fantastisk beskrevet af formanden for HSP- foreningen Jannie Friis Rydahl. 🙏✨
Lad os sætte fokus på at skabe præstationsfrigørende rum sammen. Rum for resonans. Rum for at støtte de unge til at træffe de afgørende valg i livet. Rum hvor de igennem menneskekundskab lærer at mærke efter i sig selv og lytte indad. Rum hvor der bliver plads til sensitiviteten, så den almenmenneskeliggøres imodsætning til at fremmedgøre og individualisere den.
Så vi ikke bare efterlader de unge på herrens mark, men støtter dem til at blive hele og livsglade mennesker.
- at negative følelser opleves dobbelt så kraftige som positive følelser? 😁😢😢
Når vi oplever at modtage noget fx penge, så vækker det positive følelser i kroppen, men mister vi noget tilsvarende, så føles det meget voldsommere.
Indenfor adfærdsøkonomi kalder man dette begreb for TABSAVERSION.
OG VIDSTE DU…
- at ET HAV AF MULIGHEDER vækker negative følelser og giver mennesker oplevelsen af, at de går glip af noget og træffer dårlige beslutninger? 😢🤯
Det er ret essentielt set i lyset af, at vi alle lever i en verden, der består af et virvar af stimuli, informationer og valgmuligheder. 👨💻🍽️⛹🏻♀️🎼🚗💵💔😱
For sensitive mennesker kan dette høje informationsniveau hurtigere opleves som overstimulerende, da sensitive lettere overvældes af indtryk end andre.
Det er forskelligt, hvor mange informationer mennesker kan forholde sig til og evnen til at kunne sortere i informationsmængden kan også være betinget af interesse og dagsform.
Vi når dog alle til et mætningspunkt, hvor vi ikke længere vil være i stand til at kunne håndtere flere indtryk kognitivt. Når vi krydser dette mætningspunkt, så opleves det dobbelt så slemt, som inden, hvor stimuleringen var afstemt og udløste positive følelser. 😢😢😁
FØLELSER KAN MÅLES I BLODET 🩸 Følelserne kan måles i blodet som henholdsvis lykkehormoner og stresshormoner. Lykkehormoner udløses under nærværende stunder og stresshormoner udløses, når vi overvældes. Det er viden, man bl.a. kender inden for epigenetikken, hvor man undersøger, hvordan indre stimuli og stimuli fra miljøet influerer på kroppens celler, dna, psyke og sundhed.
På billedet ses neuroforsker og neuroøkonom Jon Sigurd Wegener holde oplæg om sammenhængen mellem stimuli og følelser. ... Se mereSe mindre
Hjerner gør ikke noget op i informationer, som det vi kender som information - men indtryk/stimuli, der skal bearbejdes...
Desværre opgøres primært ydre stimuli indenfor forskningen, hvor det nævnes at øjne står for 80% af alle sansninger, lyd 10% og 10% til resten.
Det man glemmer i regnestykket er omfanget af indre stimuli som hjernen også håndterer, men som pga det ydre stimuli-tryk (livsstil) ofte ikke levnes plads - så folk, inkl sensitive, ikke mærker egne behov og grænser...
Store befolkningsgrupper kører pt i konstant overload, hvilket ses i alle statistikker vedr mental sundhed.
Man skal ned fra konstant overload, før det giver mening at begynde at rode med detaljerne.
Dog giver det mening at forstå, at når man først er overbelastet så dobler hjernen op - så det er stort set umuligt at kompensere med gode indtryk.
Dog skal det huskes, at indtryk er indtryk for hjernen - så også positive indtryk er lig med mere arbejde.
Hjernen har brug for mindre arbejde.
Synsindtryk er et godt sted at starte, det kan fx være sænke forbruget på mobilen, videoer, film ect... og være i rolige omgivelser..
Til inspiration...
Ja, det vidste jeg godt. Det er både spændende og uhyggeligt på samme tid 🥴
Ufatteligt indsigtsfuldt, meningsfuldt og sigende.
Sammenhænge som kan komme mange sensitive mennesker til gavn.
En bevidsthed som kan give den enkelte øget afklaring, accept og indre ro.
En naturlig diversitet i mennesket, som ikke nødvendigvis kan henføres til noget diagnostisk, men som tit og ofte handler om det almenmenneskelige. ✨
Trine og Mai sætter scenen – med udgangspunkt i egne erfaringer og personlige historier – og fortæller om det at være sårbar og begå fejl, være naiv med vilje, og samtidig have en ukuelig tro på det bedste i mennesker – i en perfektheds- og nulfejlskultur.
Webinaret kommer bl.a. ind på sårbarheden ved at stille store spørgsmål til hverdagens rutiner, og samtidig mærke store følelser. Og hvorfor vi alle har så travlt med at have travlt, og hvad vi kan vinde ved at sætte farten ned.
(Kun for medlemmer – Medlemskab fra 100 kr. giver adgang til 20 årlige webinarer). ... Se mereSe mindre
Et foredrag om menneskelighed og mening i en perfektionistisk nulfejlskultur. I en verden, der hurtigt ændrer sig, er evnen til at være nybegynder og kunne starte forfra, se muligheder frem for begr...
I dag er det WORLD MENTAL HEALTH DAY, hvor man verden over sætter fokus på menneskers mentale sundhed og øger bevidstheden på problematikker inden for mental sundhed.
I år har WHO rettet fokus på mental sundhed på arbejdspladser, da 60 % af den globale befolkning er i arbejde og arbejdslivet præger mange menneskers mentale sundhedstilstand.
ARBEJDSRELATERET STRESS 💻🤯 Det er vigtigt at rette fokus på arbejdsmarkedet, da op mod hver fjerde sygemelding skyldes et dårligt psykisk arbejdsmiljø. Det svarer til 35.000 danskere, som hver dag er sygemeldte på grund af psyko-sociale faktorer og samlet set er 12 % af befolkningen ramt af alvorlig stress.
Hvordan kan vi ændre denne statistik, som årligt koster samfundet 14 milliarder og forringer jobtilfredsheden og trivslen blandt mennesker?
Det har vi i HSP foreningen et rigtig godt bud på og i dagens anledning vil vi gerne benytte lejligheden til at sætte lys på de sensitives vilkår på det danske arbejdsmarked og den manglende anerkendelse af den internationale forskning om personlighedstrækket i den offentlige sektor.
SENSITIVE MENNESKER ⭐️ Sensitive mennesker udgør ifølge forskningen 30 % af jordens befolkning. At være sensitiv er hverken en psykisk lidelse eller et handicap. Det er en naturlig neurodiversitet blandt menneskeheden, som kendetegnes ved, at disse mennesker har et fintfølende nervesystem, der bearbejder sanselige og følelsesmæssige indtryk dybere end andre.
For nogles vedkommende er sensitiviteten medfødt. For andre er den miljøbetinget. Fælles for dem alle er, at sensitiviteten ikke kan medicineres væk. Den skal håndteres i konteksten, det vil sige i de rammer, strukturer og miljøer, der omgiver mennesker; herunder også arbejdspladser.
Sensitive mennesker har ofte en høj etik og moral, er intrinsisk motiveret, innovative og talentfulde til at navigere i og forstå kompleksiteter. Mange er også højt begavede, intuitive, empatiske og drevet af at gøre en forskel for andre, men deres kompetencer kommer ofte til kort pga overstimulering og stress forårsaget af det høje tempo, vækstorienterede fokus, store præstationspres, manglende rum til fordybelse, støjfyldte miljøer, psykologisk utryghed og den instrumentaliserede tilgang på arbejdspladser. De sensitive bliver som følge heraf ofte ramt af frustration over ikke at få sat deres ressourcer i spil, moralsk stress og udbrændthed.
SENSITIVE MENNESKER SKAL IKKE KOMPENSERES 🙃 Det paradoksale er, at sensitive mennesker ikke kræver noget særligt, som man måske skulle tro, når man hører den danske betegnelse “særligt sensitiv”.
Sensitive er ikke mere særlige end andre og skal derfor heller ikke kompenseres eller på anden vis særbehandles. Sensitive adskiller sig fra flertallet ved, at de er de første til at registrere ugunstige forhold i de miljøer, som de færdes i. Til sammenligning kan man betragte sensitive mennesker som datidens kanariefugle, der blev brugt i guldminer til at registrere iltsvind, så minearbejderne kunne nå ud i tide.
SENSITIVE MENNESKER ER VEJVISERE ✨➡️ Sensitive mennesker er vejvisere, der kan bidrage til at skabe bedre psyko-sociale vilkår på det danske arbejdsmarked og i samfundet som helhed. Imødekommenhed af de sensitives behov vil ikke kun gavne de sensitive mennesker, men alle. Vi er nemlig alle sammen sensitive; nogle mere end andre.
INTEGRER DE SENSITIVES BEHOV ❤️ I HSP foreningen opfordrer vi til at flytte fokusset væk fra den individuelle symptombehandling og over på menneskers kontekster, da stress er kroppens naturlige reaktion på ugunstige vilkår i miljøet.
Vi opfordrer til, at der bliver lyttet til de sensitives stemmer og at de sensitives behov almenmenneskeliggøres, da ligeværdig inklusion af sensitive mennesker på arbejdsmarkedet ikke kun vil kunne knække kurven over stresstilfælde, men ligeledes påvirke samfundsøkonomien i en postiv retning. ... Se mereSe mindre
Det blev vi i bestyrelsen klogere på i weekenden, hvor kvantefysikeren Henning R. Jensen og Bruce Lipton, der er stamcellebiolog og phd., holdt foredrag i Værløse.
Kvantefysikken er forskningsmæssigt valideret. Den beskriver, hvordan stof og energi opfører sig på et mikroskopisk niveau.
ALT ER ENERGI 💫 Et atom er den mindste bestanddel af et kemisk element. Et atom består af en kerne med positivt ladede protoner, negativt ladede elektroner og luft, som indeholder en energi-spiral. Atomers bevægelse kan variere. Atomer kan derfor have forskellige frekvenser.
Da atomer består af energi og mennesker er opbygget af atomer, består mennesker derfor også af energi. Faktisk kan man sige, at alt er energi, da alt er opbygget af atomer. Alt er hele tiden i bevægelse og disse bevægelser skaber svingninger, der diffunderer og blander sig med hinanden.
INTUITION / UBEVIDST INTELLIGENS 💗 4-6 meter uden for kroppen udsendes der energi. Vi mærker derfor energier fra vores omgivelser gennem kroppen. Helt instinktivt kan vi eksempelvis mærke, når der er en dårlig stemning i et rum. Vi mærker den negativt ladede energi, som enten gør os utilpasse eller får os til at flytte os væk der fra. Vores intuitionen kan derfor forklares ud fra kvantefysikken med at være indkomne signaler eller frekvenser uden for os, som vores egne celler responderer på.
MILJØET HAR BETYDNING 🌳🚗 Vores omgivelser rummer både positive og negative stemninger, der vækker henholdsvis positive og negative følelser og sindsstemninger i os. Såfremt vores omgivelser overvejende består af negative frekvenser, f.eks. i form af støj, præstationspres, brokkeri m.m. ja så vil vi føle os tappet for energi og det påvirker vores mentale helbred negativt. Opholder vi os derimod i omgivelser, der primært rummer støttende og kærlig adfærd, beroligende musik, skønne dufte, ro og tid til fordybelse m.m. så vil vi opleve at blive fyldt op med positiv energi og i bedre humør.
TANKER PÅVIRKER SUNDHEDSTILSTANDEN 🧠 Vores mentale sundhedstilstand er dog ikke kun betinget af vores omgivelser. Vi kan også selv påvirke vores egen kemiske tilstand gennem vores tænkning. Når vi tænker gode og støttende tanker om os selv, så skaber vi en mere positiv kemi eller energi i vores krop, som styrker vores mentale sundhedstilstand.
SENSITIVE MENNESKER ☀️ Kvantefysikken kan hjælpe os til at blive mere bevidst om, hvordan vi gennem vores tænkning og valg af ydre omstændigheder i vores tilværelse kan passe godt på os selv. Dette er vigtigt for alle mennesker, men især for de sensitive mennesker, der har sværere ved at lukke af for energierne fra omgivelserne og som også kan være tilbøjelige til at vende negative oplevelser meget indad og tænke mange negative tanker om sig selv.
NYT MENNESKESYN I SAMFUNDET 🩷 For at vende mistrivselsproblematikken i samfundet kunne man derfor med fordel integrere teorierne fra kvantefysikken om, at energi “smitter” og påvirker menneskers sundhedstilstand i vores samfundsmodel.
Ændringerne i samfundet må både gøres gennem bevidst tilrettelæggelse af de fysiske og strukturelle rammer samt gennem et helt nyt menneskesyn, hvor mennesker er nok og værdige at elske uden at skulle bedømmes for deres målbare præstationer. ... Se mereSe mindre
En meget skarp beskrivelse af sammenhængen imellem kvantefysikken og tankerne/følelserne/intuitionen. En beskrivelse som også gør det tydeligt, at vi som samfund er nødt til at skabe mere opmærksomhed på sensitiviteten og det hele menneskes udvikling i vores samfundsinstitutioner. Gør vi ikke det, kører vi mennesket ud over kanten. Et fænomen som vi allerede ser på så mange planer med den stigende mistrivsel. Derfor er der kun en vej - at anerkende kvantefysikkens betydning, og forandre den systemiske tilgang aller øverst oppe.
Jeg hører igen og igen det med tænkningen "hvordan vi gennem vores tænkning" osv...
Jeg genkender det bare ikke - bortset fra at forsøger jeg at tænke anderledes ift noget som er realiteter, så stiger min dissociation...
Til gengæld oplever at have en slags tankekrop, eller et kropssind - der helt klart virker som et slags instrument og sanser ift energier/stemninger i omgivelser
Og det har jeg tilpasset min livsstil efter
Er nok wired anderledes end de fleste andre både ift neurodiversitet og ift kroppen - og er på nogle punkter nok et følsomt gemyt end jeg selv forstår
SKAL DU MED TIL SPØRGETIME OM SENSITIVITET?
7. januar Kl. 19:00 til 20:00
Den første tirsdag i hver måned er der gratis online spørgetime for alle medlemmer. Spørgetimen er dedikeret til alle spørgsmål om SENSITIVITET. Tilmeld dig, mød op og stil dine nysgerrige spørgsmål. Du vil højst sandsynligt blive fyldt med nye perspektiver og ny inspiration.
Jannie Rydahl og Sofia Viktoria Christensen sidder klar og svarer på spørgsmål. De er begge fagpersoner og arbejder med kommunikation i HSP foreningen.
Medlemskab fra 100 kr. årligt.
... Se mereSe mindre
Spørgetimen - 7/1-2025
hsp-foreningen.dk
Den første tirsdag i hver måned er der gratis online spørgetime for alle medlemmer. Spørgetimen er dedikeret til alle spørgsmål om SENSITIVITET. Tilmeld dig, mød op og stil dine nysgerrige spø...1 CommentKlik hvis du vil kommentere på Facebook
Ja tak! Vi har lige meldt os ind. Hvordan mon vi får fat i et link til i aften? 🙂
Længes du efter et mere harmonisk liv i 2025 ?
Foreningens næste webinar 14/1 handler om harmonisk balancering af din feminine og maskuline energi.
Den vestlige verden har i mange år været drevet af den maskuline energi. En energi der ikke er kønsbestemt, men er energien i os alle. Samfundet har i mange år favoriseret ord som produktivitet, vækst, handlekraft, mod, målrettethed og struktur, som alle er en maskulin energi.
Ulla Lindholm fortæller i webinaret om et paradigmeskifte i verden i disse år. Et skifte der er baseret på mere feminine værdier og lederskab. Ord som helhedsorienteret, forbundethed, dybde og empati bliver vigtige – og noget som sensitive mennesker har nemt ved at tappe ind i.
Foreningens 20 årlige webinarer er gratis for medlemmer.
Medlemskab årligt fra 100 kr. ... Se mereSe mindre
Maskulin og Feminin selvledelse
hsp-foreningen.dk
I disse årtier sker der et paradigmeskifte i verden. Et skifte der er baseret på mere feminine værdier og lederskab. Ord som innovativ tankegang, forbundethed, dybde og empati bliver vigtige. Sensi...1 CommentKlik hvis du vil kommentere på Facebook
Man kan ikke melde sig til…
GLÆDELIG JUL til alle vores medlemmer, samskabelsespartnere, følgere og andre, der kigger forbi på vores digitale platforme 🎄✨❤️
Tak for at være en del af vores rejse og tak for jeres støtte og bidrag til vores vision om at almenmenneskeliggøre sensitivitet i samfundet igennem et ligeværdigt og anerkendende menneskesyn 🙏
Uden jer var vi aldrig nået så bredt ud med den forskningsbasserede viden om sensitivitet og uden jer var vi aldrig nået så langt i vores arbejde med at tilrettelægge universelle rammer og strukturer i vores samfund, der kan give plads til sanser, følelser og det hele menneskes naturlige udvikling.
Derfor er vi så utrolig taknemmelig for, at I støtter op om foreningens vision. For sammen er vi stærkest og sammen kan vi skabe et nyt fundament i vores samfund, der bygger på kærlighed og som giver plads til mangfoldighed, diversitet og helhedstænkning.
Glædelig jul og må julefreden sænke sig og må kærligheden fylde jeres hjerter ✨❤️
Kærlig hilsen
HSP foreningen ... Se mereSe mindre
5 CommentsKlik hvis du vil kommentere på Facebook
Tak og glædelig jul til jer 🎄✨🌠
Og god jul 🌲til jer med tak endnu engang for jeres fantastiske indsats 💚
Glædelig jul til jer og tak for indsatsen 🎄❤️🎄
View more comments
EN NY NEURODIVERSITETS-BEVÆGELSE ER PÅ VEJ 💫
I denne klumme sættes der lys på, at mennesket ikke udelukkende er et produktionsapparat, men et levende væsen, der har nogle helt fundamentale behov, der sjældent imødekommes i det moderne samfund.
Vi er vidende til et menneskesyn, der hylder nogle kognitive færdigheder frem for andre. Frem for at se forskelligheder som normafvigelser og begrænsninger, bør vi i stedet fokusere på individuelle styrker og betragte disse forskelligheder som en styrke i vores samfund. Dette blik er der heldigvis flere og flere eksperter, der antager og det har sat gang i en ny neurodiversitets bevægelse. ... Se mereSe mindre
8 CommentsKlik hvis du vil kommentere på Facebook
Det er vel ikke kun "i det moderne samfund" at fundamentale behov ikke tilgodeses. Det er måske aldrig rigtig sket. Det pudsige, at vi med vores ydre "rigdom" er endt fattige og tomme indeni Endda så fattige, så den seneste tids debat om ADHD og forskellighed, viser at mange slet ikke rummer andre end sig selv, og da slet ikke hverken ADHD eller forskellighed Der har været talt om sensitive i et par årtier nu. Pt har jeg desværre svært ved at se nogen neurodiversitets-bevægelse bevæge sig nogen steder, således som forskellighed har det svært...
Jo, vi bør se forskellighed som en styrke, kræve samfundet ser forskellighed som en styrke, men også kræve samfundsforandringer! Det nytter jo ikke at kræve sin ret (til forskellighed) hvis samfundslogikken, kræver en bestemt menneskekarakter, fortsætter?
Godt skrevet. Jeg håber virkelig at alt det arbejde der bliver gjort nu rykker noget. Jeg voksede op i 90'erne i et skolesystem hvor alle skulle være ens, stak man bare en lille smule udenfor blev man mobbet af børn og lærere.
View more comments
SENSITIVE er datidens kanariefugle i kulminer
Debatten om neurodivergens ruller for alvor i samfundet for tiden. Der er mange følelser på spil og mange forskellige perspektiver på, hvad der er det "rigtige" at gøre i bekæmpelsen af mistrivsel i samfundet.
I HSP foreningen læner vi os op af forskningen. Vi skaber oplysning om, at det at være sensitiv IKKE er en funktionsnedsættelse, men en naturlig neurodivergens, som ganske vidst kan give den enkelte udfordringer i vores tempofyldte og præstationsfikserede samfund. MEN sensitiviteten medfører også styrker og betydningsfulde kompetencer, som kan komme både den enkelte og samfundet til gavn, hvis man forstår at imødekomme disse menneskers behov.
Inden for forskningen i sensitivitet har man helt tilbage i 1990'erne sammenlignet de sensitive mennesker som datidens kanariefugle i kulminer. Kanariefuglene advarede minearbejderne om iltsvind, så de kunne slippe ud i tide. På samme måde skal de sensitive mennesker ses som nødvendige og betydningsfulde advarselssignaler om, at vi som samfund er på afveje. Når de sensitive reagerer psykisk med mistrivsel, stress, angst m.fl. så er det et tegn på, at de har forsøgt at tilpasse sig for længe til et miljø, som ikke er gunstigt for dem. Det skal vi tage alvorligt!
Der er nogle helt grundlæggende menneskelige behov, som ikke bliver mødt i vores samfund. Det er behov, der knytter sig til psykologisk tryghed og sansestimuli. Mennesker overstimuleres ofte med drænende sansestimuli og mødes ikke på deres psykologiske tryghedsbehov. Nogle reagerer psykisk før andre, fordi de er mere sensitive over for netop disse stimuli, men det gør dem hverken til forkerte, funktionsnedsatte eller handicappede mennesker.
Vi må derfor som det første få integreret forskningen om sensitivitet som en naturlig neurodivergens i vores samfund, så vi kan rumme, anerkende og møde mennesker LIGEVÆRDIGT. Denne forståelsesramme må integreres i daginstitutioner, skoler og uddannelsesinstitutioner og på alle private og offentlige arbejdspladser, så vi kan skabe gunstige trivsels- og udviklingsbetingelser for alle mennesker uden at permanent sygeliggøre nogle.
Forskningen om sensitivitet må især implementeres i psykiatrien, der har fokus på at udrede, diagnosticere, behandle og evt. medicinere. Vi har brug for, at vores sundhedssystem i højere grad lytter til den enkelte og beskæftiger sig mere helhedsorienteret til menneskers udfordringer og betingelser for trivsel, frem for at søge iboende forklaringer på psykisk lidelse i individet. Vi har brug for, at sensitivitet bliver almenmenneskeliggjort i vores sundhedssystem og i vores samfund som helhed og at rammerne i samfundet bliver tilpasset "kanariefuglenes" behov, da det vil være alles behov. ... Se mereSe mindre
4 CommentsKlik hvis du vil kommentere på Facebook
Det jeg savner mest i forskningen, fx også Elaine Arons HSP-arbejde, er opdelingen i - naturlig/medfødt HSP (neurodiversitet) - og trauma-genereret HSP Nogle har begge dele. Det ligner meget hinanden, men hvor traume-HSP kan behandles/afhjælpes, er det en anden sag med neurodiversitet
Fint billede på det sensitive sind. Rudolf Steiner brugte dette billedsprog til at beskrive narkomanen. Meget følsomme mennesker, som bukker under for umenneskelige miljøer som minearbejderne der bærer kanariefuglen i et bur foran sig, og vender om, når fuglen reagerer på iltmangel. På den måde burde vi takke , eksempelvis narkomanen, eller det meget sensitive menneske, for at vise hele samfundet, at vi er på vej i en retning som vil skade os alle. Jeg nævner det, for at krediterer ham for det.
Troede, det var MCS ramte der var Kanariefuglen. Vi går for at være det, også internationalt. For os er det fysisk. Og vi vil helst ikke indlemmes i psykiatri, og kæmper for at undgå psykificering. Men der er jo intet til hinder for at de to ’sygdomme’/ tilstande deler symbolet . Den lille fugl. For der er nok i verden at falde af pinden over. Både fysisk og sociale ting. 🙏👍
ER FOREBYGGELSE BEDRE END BEHANDLING?
Der er behov for et mere helhedsorienteret, kontekstrettet og relationelt fokus, når der er tale om en psykisk lidelse, og der er behov for en forståelse af, hvad der har udløst lidelsen.
Mennesker reagerer sundt på usundt og derfor er det vigtigt, at man forholder sig til, hvad årsagerne kan være til, at der er opstået en ubalance i psyken.
I denne podcast fortæller psykiaterne Kristian Sloth og Anders Lindelof om, hvorfor de ikke mener, at løsningen er at tilføre flere penge til psykiatrien. De mener, at det er vigtigere at bruge pengene i institutioner, skoler og plejesektoren for at kunne forebygge, da der lidt er en tendens i samfundet til, at psykiatrien får funktion som "skraldespand", der skal samle sårbare mennesker op.
Afslutningsvist så mener psykiaterne også, at det er vigtigt, at vi forholder os til neurodiversitet som en naturlig forskellighed blandt mennesker, som vi derfor ikke bør betragte patologisk.
www.dr.dk/lyd/p1/brinkmanns-briks/brinkmanns-briks-2022/brinkmanns-briks-nej-tak-til-flere-penge-... ... Se mereSe mindre
Brinkmanns briks | Nej tak til flere penge til psykiatrien | DR LYD
www.dr.dk
Jeg er blevet kimet ned af et par psykiatere fra Randers. De vil ikke have flere penge til deres afdeling. De har faktisk ledige sengepladser som en af de få steder i psykiatrien. Hvad gør de anderl...0 CommentsKlik hvis du vil kommentere på Facebook
HVORDAN HJÆLPER DU BEDST DIT UDADREAGERENDE BARN?
Det er et spørgsmål, som mange voksne formentlig har stillet sig selv flere gange. Især som forælder til et sensitivt barn, der har store følelser og lettere overvældes af indtryk fra omgivelserne.
Professor i psykologi Svend Brinkmann, Susan Hart, psykolog, specialist i børnepsykologi og forfatter til "Følelser - din oversete superkraft" og Malene Angelo, psykolog og specialist i børnepsykologi i Børns Vilkår drøfter dette tema i denne podcast, der er værd at lytte med på: ... Se mereSe mindre
Brinkmanns briks | De udadreagerende børn | DR LYD
www.dr.dk
Hvad gør du, når dit barn slår, sparker, skriger og slet ikke reagerer på dine ord? Hvordan lærer man et barn at håndtere sine store, vilde følelser? Og hvad sker der med børnene, når de bliv...1 CommentKlik hvis du vil kommentere på Facebook
Alle børn er udadreagerende som små, fordi de ikke kan selvregulere endnu. Det skal forældrene og andre voksne lære barnet... 1. Begræns skaden nu (fx du må ikke skade dig selv, andre eller ting) 2. Tilbyd egen ro, sæt sunde grænser, spørg hvad der er galt, sæt ord på, tilbyd forståelse for sund adfærd 3. Begræns skaden i livet, så barnet ikke systematisk overbelastes Jeg kan være i tvivl, om voksnes egne kompetencer til at regulere egne følelser. Synes ofte jeg høre kvinder (mødre) tale om at det er svært for dem Hvordan skal barnet så kunne?
SENSITIVITET PÅ ARBEJDSPLADSEN
Mennesker er forskellige og heldigvis for det, for det øger mulighederne for, at vi kan inspirere og supplere hinanden, men for at vi kan drage nytte af hinandens styrker, må vi også forstå og acceptere hinandens udfordringer uden at dømme.
Sensitive mennesker er typisk gode til at være kreative og se nye muligheder. De er også pligtopfyldende og gode til at risikovurdere, men de overstimuleres lettere af dårlige stemninger på arbejdspladsen og støjfyldte miljøer end andre.
Du kan læse mere om, hvordan man kan drage fordel af sensitive mennesker på arbejdspladsen i denne artikel, hvor der også henvises til en ny bog, skrevet af psykoterapeut Ilse Sand:
... Se mereSe mindre
Er du eller din kollega særligt sensitiv?
www.aka.dk
Hvis man på arbejdspladsen er opmærksom på både styrker og udfordringer hos særligt sensitive, kan de blive en stor gevinst, siger forfatter til ny bog.0 CommentsKlik hvis du vil kommentere på Facebook
ÅRETS SIDSTE WEBINAR 9/12 🎄✨
Aldrig har der været så mange diagnoser. Er det børnenes, forældrenes, lærernes eller pædagogernes ”skyld”?
Eller er der en tendens til at flere børn er mere følsomme og udvikler evner, som vi endnu ikke har lært at håndtere.
Jette Mortensen er selv et af disse børn og deler i dette webinar sit livssyn og sin forståelse af ”Den nye tid” og nutidens børn, gennem et uhøjtideligt og sjæleligt perspektiv. Hun vil tage dig med på en rejse gennem sensitivitet & forståelse og hvordan det kan være muligt at håndtere sensitivitet, angst og fysiske som psykiske udfordringer.
Booking-systemet venter på din tilmelding 😉
Webinarer er gratis for medlemmer.
Medlemskab årligt fra 100 kr. ... Se mereSe mindre
Ny tids børn - Er de særligt sensitive eller blot sansestærke?
hsp-foreningen.dk
Er de utilpassede og uopdragne eller bærer de kimen til et nyt og bedre samfund? Aldrig har der været så mange diagnoser. Er det børnenes, forældrenes, lærernes eller pædagogernes ”skyld”? ...14 CommentsKlik hvis du vil kommentere på Facebook
Det læste jeg en amerikansk forskningsartikel om for nogle år siden, hvor man spekulerede i tanken om at det var den næste evolution af mennesket. Men så længe samfundet er så hårdt og rædselsfuldt at være i som det er, er der nok desværre ikke megen “redning” at hente i denne ekstra sensitive udvikling.
Begynd med at undgå klapvogne, hvor barnet kigger væk fra deres trygge voksne. Børn får for mange, ligegyldige, indtryk Og børn har ikke brug for at se ind i skridtet på andre mennesker...
Det ender vel med at alle børn får smidt en diagnose
View more comments
MILJØET BØR HAVE EN STØRRE PLADS I FORSTÅELSEN AF SÆRLIGE BEHOV I SKOLEN
Det nationale forsknings- og analysecenter VIVE har lavet en ny undersøgelse af børn med særlige støttebehov i det danske skolesystem, der viser, at læringsmiljøet sjældent er i fokus, når elever i almenskolen oplever udfordringer med bl.a. at fastholde koncentrationen i undervisningen. I stedet anskues disse problemer som noget, der skal undersøges og kategoriseres psykiatrisk, inden der kan iværksættes støtte.
Behovet for at håndtere særlige støttebehov i læringsmiljøet understøttes af, at antallet af elever med særlige støttebehov i almenskolen i 2024 vurderes til at udgøre 23,4% af eleverne i 3., 6. og 9. klasse.
Behovet understøttes også af en række studier fra den internationale forskning, der peger på, at særlige behov i højere grad kan forstås som noget, der består i en UOVERENSSTEMMELSE mellem barnets behov og skolemiljøets indretning.
Disse nyere forskningsresultater stemmer godt overens med forskningen inden for sensitivitet, der ligeledes peger på, at miljøfaktorer påvirker menneskers trivsel og ressourcer.
I HSP foreningen er vi derfor enige i, at det giver rigtig god mening at rette fokus over på forbedring af skoleelevernes læringsmiljøer, så de i højere grad imødekommer elevernes behov. ... Se mereSe mindre
Miljøet bør have en større plads i forståelsen af særlige behov i skolen - vive.dk
www.vive.dk
Diagnoser og individuelle forhold hos den enkelte elev fylder uhensigtsmæssigt meget i forståelsen af elevers særlige behov for støtte i det danske skolesystem. Ny undersøgelse belyser en række ...3 CommentsKlik hvis du vil kommentere på Facebook
1: stop med at proppe lokalet med børn…. Max burde være 20/22. 2: sæt lærer og pædagog sammen så klassen kan deles og forskelligt kan laves. Måske har yrsa brug for bevægelse til at lære og Anders kan god sidde stille og lære. 3: øverste top i dk bede snart fatte at man ikke kan blive ved med at skære og skære og lave nye love og regler hvert år.
Forståelsen for miljøet er kæmpe stor hos lærere. Læs lige læreruddannelsens formålsbestemmelse, der er de individualistiske forklaringer på trivsel og lyst til at deltage i undervisning for længst afløst af en kontekstuel forståelse af motivation, trivsel mm. Men med 28elever i klassen, ambitiøs læringsmålsstyring og diverse tests, er der sgu ikke så mange andre muligheder end gammeldags undervisning - hvor eleven blir problembærer når det ikke lykkes. Lad os stå sammen, der mangler ikke viden om moderne undervisning og elever, der mangler i den grad ressourcer. Lærerne suser ud af folkeskolen. En af grundene er måske at eksperter, konsulenter mm blir ved at pege på lærernes (manglende viden) som problemet. Mens som bekendt et skib ikke kan sejle med kun halvdelen af besætningen, og lærerne er en smule trætte af denne individuelle pegen fingeren hen på dem.
Så enig i at miljøet gør en stor forskel i trivsel og dermed er forudsætning for indlæring❤️
Ulla Lindholm vil ud fra forskning fortælle, hvorfor ⭐️MINDFULNESSS⭐️ har en gavnlig virkning for sensitive mennesker... Ulla giver dig redskaber til, hvordan du bedst muligt kommer i gang med din Mindfulness-praksis og hjælper dig med små øvelser der kan skabe ro i dit nervesystem.
Skal du med til webinaret d. 25/11 ...😊
(Gratis for medlemmer – Medlemskab fra 100 kr. årligt der giver adgang til ca. 20 webinarer om sensitivitet). ... Se mereSe mindre
Lær at blive en mindful udgave af dig selv som sensitiv
hsp-foreningen.dk
Sensitive mennesker reagerer i mere udtalt grad end mennesker uden dette HSP personlighedstræk. Det er et personlighedstræk, der kan føles både som en gave og som en udfordring – alt efter hvilk...0 CommentsKlik hvis du vil kommentere på Facebook
LANGSOM PÆDAGOGIK 😍
Fænomenet ’Langsom pædagogik’ vinder frem både i forskningen og i praksis. Det er et naturligt modtræk til samfundets temporalitet, hvor nærværet og fordybelsen kan have ringe kår.
Med en langsom pædagogik i institutioner bringes betydningen af god tid, langsomhed og kontinuitet tilbage som selvstændige pædagogiske værdier.
Dette fænomen kan vi i HSP-foreningen kun bakke op om, for med en langsom pædagogik gives der ikke kun mulighed for tid og rum til fordybelse og forudsigelighed. Fænomenet muliggør også, at børn og voksne kan opleve mere nærvær og psykologisk tryghed.
Fænomenet medfører nye betingelser, der især er vigtige for, at sensitive børn kan udvikle sig til trygt tilknyttede mennesker i trivsel. Men betingelserne er også af væsentlig betydning for de voksne ansatte og for de øvrige børn i institutionerne, da alle har brug for nærvær, ro, kontinuitet, fordybelse og tryghed for at kunne trives.
Du kan læse artiklen her:
... Se mereSe mindre
Pædagoger og forskere insisterer på langsomhed i hverdagen
bupl.dk
’Langsom pædagogik’ vil gøre op med det opskruede tempo i institutionerne og bringe betydningen af god tid, langsomhed og kontinuitet tilbage som selvstændige pædagogiske værdier. Og fænomen...4 CommentsKlik hvis du vil kommentere på Facebook
Øh, langsom pædagogik vinder IKKE frem i pædagogik, hvis vi altså taler vuggestuer og børnehaver: der er maksimalt tre medarbejdere (nogle få timer om dagen, resten taler vi to medarbejdere) til hhv 13 vugstuebørn/22 bh børn. Prøv liiige at tage det langsomt i den situation…
Som tidligere pædagog og pædagogisk - psykologisk konsulent inden for vuggestuer har jeg de sidste 3 år set en større åbenhed og bevidsthed fra dagtilbudsledere og områdeledere ift at bringe visionen om den langsomme pædagogik ind i praksis, fordi det ganske enkelt ikke holder at arbejde med så meget stress og jag,når vi har ansvaret for børns udvikling og trivsel. Problemet er bare, at visionen om den langsommelige pædagogik ikke hænger sammen med den politiske agenda, hvor normeringen er alt for dårlig. Derfor skal vi ikke blot introducere den langsommelige pædagogik. Vi skal samtidig blive ved med at gøre politikerne opmærksomme på, at der skal et nyt ligeværdigt og anerkendende menneskesyn til, hvis vi vil gøre noget ved de forhold, der er i institutioner idag. Men det starter med os selv- med en indre beslutning om at ville trives. Det starter på gulvet, hvor vi i fællesskab må insistere på kerneopgaven. At være i børnehøjde, at være nærværende og være opmærksom på børneperspektivet. For børnene viser os på magisk vis vejen. Vejen til vores værenstilstand. Vejen til at sætte tempoet ned, kigge hinanden i øjnene, være i nuet og følge vores intuitive og kreative bevægelser. Det fordrer, at vi kærligt sætter kravene ned til os selv og hinanden på alt det, der ikke vedrører nærværet. Stå ved, at det er meningen, at vi alle skal have det godt, at vi alle skal trives, at der skal være plads til vores følelser, plads til at være menneske. Det gælder både børn og voksne. Udfra denne bevægelse ligger der et stille oprør, og en ubevidst introduktion af den langsommelige pædagogik. VIGTIGT er det, at den ikke blot bliver endnu et new public management tiltag. Introduktionen må komme fra en anden kilde.
Vi lever i den populistiske reklames tid. Alle taler om hvor fantastisk vi alle vil have det, mens alt går den anden vej.
EN NY NEURODIVERSITETSBEVÆGELSE ER PÅ VEJ 🙌🏻
På arbejdslivskonferencen 2024 blev der i år holdt utrolig mange interessante oplæg om unges mentale trivsel på arbejdsmarkedet.
Konferencen blev afsluttet med det nok mest værdifulde oplæg fra psykologistuderende og debattør Oliver Tonning.
Oliver talte om årsager og fordele ved, at menneskeheden rummer neurodiversitet. Han fortalte også om en neurodiversitetsbevægelse, der kæmper for at gøre op med sygeliggørelsen af en stor befolkningsgruppe, der i dag diagnostiseres, fordi de ikke kan leve op til samfundets standarder om sensorisk og følelsesmæssig robusthed.
Det kan vi i HSP foreningen kun hylde, da vi også har som mission at almenmenneskeliggøre neurodiversitet.
Vi læner os især op af forskningen inden for særlig sensitivitet, der angiver at 30 % af menneskeheden er højt sensitive og dermed neurodivergente.
Forskningen inden for særlig sensitivitet angiver netop, at det er en naturlig diversitet blandt menneskeheden, som både kan skyldes arvelige og miljømæssige faktorer. Den påpeger, at det at være særlig sensitiv ikke kun kan være en udfordring, men også kan føre fordele med sig, når man lærer at forstå sin sensitivitet og indrette sit liv efter sine personlige behov.
Frem for det til dato herskende individorienterede fokus, så rettes opmærksomheden nu (heldigvis) i højere grad på de forudsætninger og betingelser, som mennesker gives i de kontekster, som de er en del af.
Neurodiversitetsbevægelsen kan vise sig at være den sidste store frihedsbevægelse i det 20. århundrede. Lad os håbe det og lad os stå sammen om at nedbryde stigmatiseringen af mennesker, der skiller sig ud fra flertallet 🙏🏻❤️ ... Se mereSe mindre
3 CommentsKlik hvis du vil kommentere på Facebook
Jeg er så trist over diagnosejagten! Vi er mennesker, vi lever i et samfund, som sætter strikte krav og smalt register af rigtige handlinger og holdninger. Skal vi lade det føre til at der skal klistres en diagnose (anomali/patologi) på mennesker, der falder udenfor krav og rammer??? Pokkerme nej om jeg vil være med til det. Mennesker lever ikke i vakuum, mennesker lever i samfund. Og de samfund skal vi ikke bare acceptere blindt, men tage kampe for blir for mennesker og diversitet.
Fordi man er sensitiv er man ikke nødvendigvis "neurodivergent", men nogle vil være det. Menneskeracen har altid budt på forskellighed. Man er heller ikke neurodivergent alene fordi man har en høj IQ, men nogle vil være det fordi de har et anderledes hjernedesign. Sensitivitet kræver ikke et anderledes hjernedesign, blot at man sanser mere.
At være særlig sensitiv som jeg er er ikke en diagnose men et karaktertræk det er ikke vores karaktertræk der er herskende i vores kultur og det må der laves om på der skal være plads til alle karaktertræk
Et holistisk menneskesyn er nødvendigt, hvis vi vil gøre os forhåbninger om at øge trivslen.
Mange mennesker har en stærk intuition og fornemmer det uhåndgribelige. Anerkendelsen af denne ubevidste intelligens i vores samfund har dog ringe kår, selv om videnskaben har evidens nok til at dokumentere, at krop, sind og ånd er forbundet.
I denne klumme beskrives, hvordan videnskaben kan dokumentere sammenhængen mellem den ikke-fysiske og den fysiske verden. ... Se mereSe mindre
2 CommentsKlik hvis du vil kommentere på Facebook
Jeg forstår ikke at "fornemmelser, følelser, intuition og andre udtryk" kaldes for ubevidst intelligens. Disse er på ingen måde mere ubevidste end tanker kan være det, men de har en anden karakter end logik. Selvom noget er af en anden natur, er den ikke nødvendigvis ubevidst. Den har blot en anden farve
Så absolut. Vi er jo holistiske væsener 🌸🍀👌
FØLELSER - DIN OVERSETE SUPERKRAFT 🏋🏼♂️❤️
Den følelsesmæssige udvikling er mindst lige så vigtig som den kognitive (rationelle) og motoriske udvikling ifølge psykolog og førende specialist i neuroaffektiv udviklingspsykologi Susan Hart.
Udvikles den følelsesmæssig intelligens ikke hensigtmæssigt, kan det få fatale konsekvenser for et menneskes mulighed for at begå sig socialt og lykkes i livet.
Susan Hart kalder lidt kækt følelser for “vores glemte søster”, da den følelsesmæssige udvikling ikke vægtes nok i vores samfund.
HJERNENS NERVECELLER 🧠
Når et lille barn kommer til verden, så består hjernen af ca. 130 mia nerveveller, hvor af kun 25 % er aktive. De øvrige 75 % bliver gradvist aktiveret gennem stimuli fra barnets miljø, som former barnets personlighed. Barnet spejler sig i og kopierer sine omsorgsgiveres adfærd.
Et lille barns følelsesmæssige udvikling er betinget af en tryg tilknytning til sine omsorgsgivere. Det har brug for at føle at høre til i et kærligt og stabilt fællesskab, hvor der er ro, orden og meningsfuldhed tilstede.
TRIVSEL PÅ FORMEL 2️⃣+2️⃣=>😍
Susan Hart påpeger vigtigheden i at skabe stunder for små mødeøjeblikke, hvor livet og samhørigheden med andre kan mærkes helt “ind under huden”. Det er i disse små stunder, at barnet lærer at regulere sine følelser.
Forudsætningen for at der kan opstå mødeøjeblikke er, at barnet oplever forudsigelighed i de arenaer, som det bevæger sig inden for, og at det bliver mødt anerkendende af andre.
For meget anerkendelse kan dog gøre børn sårbare. Derfor skal der også sættes grænser og tales om eventuel uhensigtsmæssig adfærd. Aktivering af følelsen af skam skal ikke undgås, men reguleres og afbalanceres. Følelsen af skam er en ressource, der kan lære barnet at tage ansvar og mentalisere.
Formlen for et barns trivsel ser ifølge Susan Hart sådan ud:
Strukturel makro + relationel makro => mikroregulering + mødeøjeblikke
WINDOWS OF OPPORTUNITIES🪟☀️
Den følelsesmæssige udvikling starter tidligt. Vinduet står på klem omkring ved 1 års alderen hvad angår barnets udvikling af den følelsesmæssige intelligens. Derfor er det så utrolig vigtigt, at der er tryghed, ro, tydelighed, nærvær og omsorg til stede i et barns første leveår.
Det er dog aldrig for sent at få en tryg barndom, men det tager længere tid som voksen at få ændret sit tilknytningsmønster. ... Se mereSe mindre
1 CommentKlik hvis du vil kommentere på Facebook
Godt skriv. 😊 Følelsernes sprog, er enormt vigtigt for os, og de mange af os er analfabeter på det område. En lille tilføjelse er, ar følelser også er kognition. 😊
Vi gentager succesen med webinaret om INTUITION med psykoterapeut Anne Lyngsholm d. 11/11.
Nåede du ikke at være med i juni, så får du chancen nu 😀🙋♀️ Mærk indad om webinaret er noget for dig. Hvad fortæller din intuition dig – skal du være med ?
👍 Gratis for medlemmer. Medlemskab fra 100 kr. årligt giver adgang til ca. 20 webinarer m.m.👍 ... Se mereSe mindre
Er særligt sensitive mennesker også særligt intuitive?
hsp-foreningen.dk
Psykoterapeut Anne Lyngsholm vil i dette webinar tage deltagerne med på en rejse ind i intuitionens land, som særligt sensitive ofte har en meget naturlig adgang til - de ved det bare ikke altid sel...1 CommentKlik hvis du vil kommentere på Facebook
Tak til Anne for et rigtig godt webinar 🙏
HAR VI EFTERLADT DE UNGE PÅ HERRENS MARK?
Projektleder og religionspædagogisk konsulent Suzette Munksgaard fra Center for Ungdomsstudier holdt i går et oplæg om at være ung i dagens samfund, der er præget af ACCELERATION, INDIVIDUALISERING, PRÆSTATION og et hav af VALGMULIGHEDER.
Når man som ung får at vide, at man kan gøre og blive lige det man vil, så kan det på en og samme tid både virke SPÆNDENDE og SKRÆMMENDE.
For vælger man nu rigtigt og hvad har jeg egentlig lyst til? 🤔
Hvad gør de andre og er det godt nok, det jeg vælger eller burde jeg vælge noget andet? 🤷
Alle disse valgmuligheder, som unge mennesker stilles over for i dag, kan både vække følelser som GLÆDE og SKAM 😁🤦🏼♀️.
Valgmulighederne kan for nogle unge give dem følelsen af FRIHED, men for andre kan det have den modsatte effekt og føre til en følelse af VALGTVANG.
DE SOCIALE MEDIER 📱🖥️
De sociale medier spiller en stor rolle i de unges daglige liv, og gennem disse apps øges kravene til de unges stillingtagen.
Undersøgelser viser, at unge mennesker i gennemsnit skal træffe 124 valg virtuelt dagligt og at de unge kan føle sig pressede til at være online og aktive nærmest døgnet rundt for at være accepteret i fællesskabet 😛😢.
PRÆSTATIONSFRIE FÆLLESSKABER 💞
De mange forventninger om stillingtagen og konstant tilgængelighed kan være udmattende for de unge. Derfor har de brug for at opleve at indgå i fælleskaber, hvor de oplever PRÆSTATIONSFRIHED.
De har brug for at opleve at være en del af et fællesskab, hvor der er plads til SJOV, PERSONLIG UDVIKLING, LIGEVÆRDIGHED, ENGAGEMENT og FRIVILLIGHED.
De har brug for rum til at kunne REFLEKTERE over deres eget liv og de har brug for støtte til at finde ind til deres eget INDRE KOMPAS, så de lettere kan navigere i livet og træffe meningsfulde valg, der bygger på PASSION og INDIVIDUELLE STYRKER.
TYDELIGHED OG STØTTENDE SAMTALER ➡️🤗
Vi voksne kan hjælpe vores unge mennesker med at reducere deres valgmuligheder og finde indre ro ved at sætte TYDELIGE GRÆNSER og give os tid til at LYTTE og tale om egne SÅRBARHEDER.
Vi kan give de unge perspektiv på, at livet ikke er perfekt og tale med dem om, at det lønner sig at være TAKNEMMELIG og at kunne sætte sig i andres sted og være GOD VED ANDRE.
Hvis vi ikke er tydelige nok og ikke hjælper vores unge mennesker med at træffe gode beslutninger og finde ind til deres indre kompas, så kan vi let efterlade dem PÅ HERRENS MARK.
VIL DU VÆRE MED I VORES PRÆSTATIONSFRIE FÆLLESSKAB?
I HSP Foreningen giver vi plads til refleksion og udveksling af erfaringer med ligesindede helt uden at stille krav til præstation. Vil du være med? ... Se mereSe mindre
1 CommentKlik hvis du vil kommentere på Facebook
Så rammende, aktuelt og fantastisk beskrevet af formanden for HSP- foreningen Jannie Friis Rydahl. 🙏✨ Lad os sætte fokus på at skabe præstationsfrigørende rum sammen. Rum for resonans. Rum for at støtte de unge til at træffe de afgørende valg i livet. Rum hvor de igennem menneskekundskab lærer at mærke efter i sig selv og lytte indad. Rum hvor der bliver plads til sensitiviteten, så den almenmenneskeliggøres imodsætning til at fremmedgøre og individualisere den. Så vi ikke bare efterlader de unge på herrens mark, men støtter dem til at blive hele og livsglade mennesker.
VIDSTE DU….
- at negative følelser opleves dobbelt så kraftige som positive følelser? 😁😢😢
Når vi oplever at modtage noget fx penge, så vækker det positive følelser i kroppen, men mister vi noget tilsvarende, så føles det meget voldsommere.
Indenfor adfærdsøkonomi kalder man dette begreb for TABSAVERSION.
OG VIDSTE DU…
- at ET HAV AF MULIGHEDER vækker negative følelser og giver mennesker oplevelsen af, at de går glip af noget og træffer dårlige beslutninger? 😢🤯
Det er ret essentielt set i lyset af, at vi alle lever i en verden, der består af et virvar af stimuli, informationer og valgmuligheder. 👨💻🍽️⛹🏻♀️🎼🚗💵💔😱
For sensitive mennesker kan dette høje informationsniveau hurtigere opleves som overstimulerende, da sensitive lettere overvældes af indtryk end andre.
Det er forskelligt, hvor mange informationer mennesker kan forholde sig til og evnen til at kunne sortere i informationsmængden kan også være betinget af interesse og dagsform.
Vi når dog alle til et mætningspunkt, hvor vi ikke længere vil være i stand til at kunne håndtere flere indtryk kognitivt. Når vi krydser dette mætningspunkt, så opleves det dobbelt så slemt, som inden, hvor stimuleringen var afstemt og udløste positive følelser. 😢😢😁
FØLELSER KAN MÅLES I BLODET 🩸
Følelserne kan måles i blodet som henholdsvis lykkehormoner og stresshormoner. Lykkehormoner udløses under nærværende stunder og stresshormoner udløses, når vi overvældes. Det er viden, man bl.a. kender inden for epigenetikken, hvor man undersøger, hvordan indre stimuli og stimuli fra miljøet influerer på kroppens celler, dna, psyke og sundhed.
På billedet ses neuroforsker og neuroøkonom Jon Sigurd Wegener holde oplæg om sammenhængen mellem stimuli og følelser. ... Se mereSe mindre
3 CommentsKlik hvis du vil kommentere på Facebook
Hjerner gør ikke noget op i informationer, som det vi kender som information - men indtryk/stimuli, der skal bearbejdes... Desværre opgøres primært ydre stimuli indenfor forskningen, hvor det nævnes at øjne står for 80% af alle sansninger, lyd 10% og 10% til resten. Det man glemmer i regnestykket er omfanget af indre stimuli som hjernen også håndterer, men som pga det ydre stimuli-tryk (livsstil) ofte ikke levnes plads - så folk, inkl sensitive, ikke mærker egne behov og grænser... Store befolkningsgrupper kører pt i konstant overload, hvilket ses i alle statistikker vedr mental sundhed. Man skal ned fra konstant overload, før det giver mening at begynde at rode med detaljerne. Dog giver det mening at forstå, at når man først er overbelastet så dobler hjernen op - så det er stort set umuligt at kompensere med gode indtryk. Dog skal det huskes, at indtryk er indtryk for hjernen - så også positive indtryk er lig med mere arbejde. Hjernen har brug for mindre arbejde. Synsindtryk er et godt sted at starte, det kan fx være sænke forbruget på mobilen, videoer, film ect... og være i rolige omgivelser.. Til inspiration...
Ja, det vidste jeg godt. Det er både spændende og uhyggeligt på samme tid 🥴
Ufatteligt indsigtsfuldt, meningsfuldt og sigende. Sammenhænge som kan komme mange sensitive mennesker til gavn. En bevidsthed som kan give den enkelte øget afklaring, accept og indre ro. En naturlig diversitet i mennesket, som ikke nødvendigvis kan henføres til noget diagnostisk, men som tit og ofte handler om det almenmenneskelige. ✨
WEBINAR 29/10 😊
Trine og Mai sætter scenen – med udgangspunkt i egne erfaringer og personlige historier – og fortæller om det at være sårbar og begå fejl, være naiv med vilje, og samtidig have en ukuelig tro på det bedste i mennesker – i en perfektheds- og nulfejlskultur.
Webinaret kommer bl.a. ind på sårbarheden ved at stille store spørgsmål til hverdagens rutiner, og samtidig mærke store følelser. Og hvorfor vi alle har så travlt med at have travlt, og hvad vi kan vinde ved at sætte farten ned.
(Kun for medlemmer – Medlemskab fra 100 kr. giver adgang til 20 årlige webinarer). ... Se mereSe mindre
Naiv med vilje, uden at være dum og blåøjet
hsp-foreningen.dk
Et foredrag om menneskelighed og mening i en perfektionistisk nulfejlskultur. I en verden, der hurtigt ændrer sig, er evnen til at være nybegynder og kunne starte forfra, se muligheder frem for begr...1 CommentKlik hvis du vil kommentere på Facebook
Nogen har oparbejdet en perfektionistisk nulfejlskultur!? Mange har hverken brystimplantater eller botoxlæber olign. !
WORLD MENTAL HEALTH DAY 🧠
I dag er det WORLD MENTAL HEALTH DAY, hvor man verden over sætter fokus på menneskers mentale sundhed og øger bevidstheden på problematikker inden for mental sundhed.
I år har WHO rettet fokus på mental sundhed på arbejdspladser, da 60 % af den globale befolkning er i arbejde og arbejdslivet præger mange menneskers mentale sundhedstilstand.
ARBEJDSRELATERET STRESS 💻🤯
Det er vigtigt at rette fokus på arbejdsmarkedet, da op mod hver fjerde sygemelding skyldes et dårligt psykisk arbejdsmiljø. Det svarer til 35.000 danskere, som hver dag er sygemeldte på grund af psyko-sociale faktorer og samlet set er 12 % af befolkningen ramt af alvorlig stress.
Hvordan kan vi ændre denne statistik, som årligt koster samfundet 14 milliarder og forringer jobtilfredsheden og trivslen blandt mennesker?
Det har vi i HSP foreningen et rigtig godt bud på og i dagens anledning vil vi gerne benytte lejligheden til at sætte lys på de sensitives vilkår på det danske arbejdsmarked og den manglende anerkendelse af den internationale forskning om personlighedstrækket i den offentlige sektor.
SENSITIVE MENNESKER ⭐️
Sensitive mennesker udgør ifølge forskningen 30 % af jordens befolkning. At være sensitiv er hverken en psykisk lidelse eller et handicap. Det er en naturlig neurodiversitet blandt menneskeheden, som kendetegnes ved, at disse mennesker har et fintfølende nervesystem, der bearbejder sanselige og følelsesmæssige indtryk dybere end andre.
For nogles vedkommende er sensitiviteten medfødt. For andre er den miljøbetinget. Fælles for dem alle er, at sensitiviteten ikke kan medicineres væk. Den skal håndteres i konteksten, det vil sige i de rammer, strukturer og miljøer, der omgiver mennesker; herunder også arbejdspladser.
Sensitive mennesker har ofte en høj etik og moral, er intrinsisk motiveret, innovative og talentfulde til at navigere i og forstå kompleksiteter. Mange er også højt begavede, intuitive, empatiske og drevet af at gøre en forskel for andre, men deres kompetencer kommer ofte til kort pga overstimulering og stress forårsaget af det høje tempo, vækstorienterede fokus, store præstationspres, manglende rum til fordybelse, støjfyldte miljøer, psykologisk utryghed og den instrumentaliserede tilgang på arbejdspladser. De sensitive bliver som følge heraf ofte ramt af frustration over ikke at få sat deres ressourcer i spil, moralsk stress og udbrændthed.
SENSITIVE MENNESKER SKAL IKKE KOMPENSERES 🙃
Det paradoksale er, at sensitive mennesker ikke kræver noget særligt, som man måske skulle tro, når man hører den danske betegnelse “særligt sensitiv”.
Sensitive er ikke mere særlige end andre og skal derfor heller ikke kompenseres eller på anden vis særbehandles. Sensitive adskiller sig fra flertallet ved, at de er de første til at registrere ugunstige forhold i de miljøer, som de færdes i. Til sammenligning kan man betragte sensitive mennesker som datidens kanariefugle, der blev brugt i guldminer til at registrere iltsvind, så minearbejderne kunne nå ud i tide.
SENSITIVE MENNESKER ER VEJVISERE ✨➡️
Sensitive mennesker er vejvisere, der kan bidrage til at skabe bedre psyko-sociale vilkår på det danske arbejdsmarked og i samfundet som helhed. Imødekommenhed af de sensitives behov vil ikke kun gavne de sensitive mennesker, men alle. Vi er nemlig alle sammen sensitive; nogle mere end andre.
INTEGRER DE SENSITIVES BEHOV ❤️
I HSP foreningen opfordrer vi til at flytte fokusset væk fra den individuelle symptombehandling og over på menneskers kontekster, da stress er kroppens naturlige reaktion på ugunstige vilkår i miljøet.
Vi opfordrer til, at der bliver lyttet til de sensitives stemmer og at de sensitives behov almenmenneskeliggøres, da ligeværdig inklusion af sensitive mennesker på arbejdsmarkedet ikke kun vil kunne knække kurven over stresstilfælde, men ligeledes påvirke samfundsøkonomien i en postiv retning. ... Se mereSe mindre
3 CommentsKlik hvis du vil kommentere på Facebook
Så godt beskrevet - af hjertet tak❤️
Så fantastisk en tekst 🙏
World mental health day samtidig med brunsvigerens dag. Perfekt Kombi.
Hvad har KVANTEFYSIK med MENTAL SUNDHED at gøre?
Det blev vi i bestyrelsen klogere på i weekenden, hvor kvantefysikeren Henning R. Jensen og Bruce Lipton, der er stamcellebiolog og phd., holdt foredrag i Værløse.
Kvantefysikken er forskningsmæssigt valideret. Den beskriver, hvordan stof og energi opfører sig på et mikroskopisk niveau.
ALT ER ENERGI 💫
Et atom er den mindste bestanddel af et kemisk element. Et atom består af en kerne med positivt ladede protoner, negativt ladede elektroner og luft, som indeholder en energi-spiral. Atomers bevægelse kan variere. Atomer kan derfor have forskellige frekvenser.
Da atomer består af energi og mennesker er opbygget af atomer, består mennesker derfor også af energi. Faktisk kan man sige, at alt er energi, da alt er opbygget af atomer. Alt er hele tiden i bevægelse og disse bevægelser skaber svingninger, der diffunderer og blander sig med hinanden.
INTUITION / UBEVIDST INTELLIGENS 💗
4-6 meter uden for kroppen udsendes der energi. Vi mærker derfor energier fra vores omgivelser gennem kroppen. Helt instinktivt kan vi eksempelvis mærke, når der er en dårlig stemning i et rum. Vi mærker den negativt ladede energi, som enten gør os utilpasse eller får os til at flytte os væk der fra. Vores intuitionen kan derfor forklares ud fra kvantefysikken med at være indkomne signaler eller frekvenser uden for os, som vores egne celler responderer på.
MILJØET HAR BETYDNING 🌳🚗
Vores omgivelser rummer både positive og negative stemninger, der vækker henholdsvis positive og negative følelser og sindsstemninger i os. Såfremt vores omgivelser overvejende består af negative frekvenser, f.eks. i form af støj, præstationspres, brokkeri m.m. ja så vil vi føle os tappet for energi og det påvirker vores mentale helbred negativt. Opholder vi os derimod i omgivelser, der primært rummer støttende og kærlig adfærd, beroligende musik, skønne dufte, ro og tid til fordybelse m.m. så vil vi opleve at blive fyldt op med positiv energi og i bedre humør.
TANKER PÅVIRKER SUNDHEDSTILSTANDEN 🧠
Vores mentale sundhedstilstand er dog ikke kun betinget af vores omgivelser. Vi kan også selv påvirke vores egen kemiske tilstand gennem vores tænkning. Når vi tænker gode og støttende tanker om os selv, så skaber vi en mere positiv kemi eller energi i vores krop, som styrker vores mentale sundhedstilstand.
SENSITIVE MENNESKER ☀️
Kvantefysikken kan hjælpe os til at blive mere bevidst om, hvordan vi gennem vores tænkning og valg af ydre omstændigheder i vores tilværelse kan passe godt på os selv. Dette er vigtigt for alle mennesker, men især for de sensitive mennesker, der har sværere ved at lukke af for energierne fra omgivelserne og som også kan være tilbøjelige til at vende negative oplevelser meget indad og tænke mange negative tanker om sig selv.
NYT MENNESKESYN I SAMFUNDET 🩷
For at vende mistrivselsproblematikken i samfundet kunne man derfor med fordel integrere teorierne fra kvantefysikken om, at energi “smitter” og påvirker menneskers sundhedstilstand i vores samfundsmodel.
Ændringerne i samfundet må både gøres gennem bevidst tilrettelæggelse af de fysiske og strukturelle rammer samt gennem et helt nyt menneskesyn, hvor mennesker er nok og værdige at elske uden at skulle bedømmes for deres målbare præstationer. ... Se mereSe mindre
3 CommentsKlik hvis du vil kommentere på Facebook
En meget skarp beskrivelse af sammenhængen imellem kvantefysikken og tankerne/følelserne/intuitionen. En beskrivelse som også gør det tydeligt, at vi som samfund er nødt til at skabe mere opmærksomhed på sensitiviteten og det hele menneskes udvikling i vores samfundsinstitutioner. Gør vi ikke det, kører vi mennesket ud over kanten. Et fænomen som vi allerede ser på så mange planer med den stigende mistrivsel. Derfor er der kun en vej - at anerkende kvantefysikkens betydning, og forandre den systemiske tilgang aller øverst oppe.
Jeg hører igen og igen det med tænkningen "hvordan vi gennem vores tænkning" osv... Jeg genkender det bare ikke - bortset fra at forsøger jeg at tænke anderledes ift noget som er realiteter, så stiger min dissociation... Til gengæld oplever at have en slags tankekrop, eller et kropssind - der helt klart virker som et slags instrument og sanser ift energier/stemninger i omgivelser Og det har jeg tilpasset min livsstil efter Er nok wired anderledes end de fleste andre både ift neurodiversitet og ift kroppen - og er på nogle punkter nok et følsomt gemyt end jeg selv forstår