I noget litteratur omkring børn og sensitivitet støder man på begrebet orkidebørn og mælkebøttebørn.
🌸 Orkidebørn er de lidt sarte - men smukke blomster, der kræver et bestemt miljø for at kunne blomstre. Får de det, så blomstrer de til gengæld også længe.
🌱 Mælkebøtter - de skyder som bekendt op - selv gennem asfalt og hård jord, har en stærk rod og blomstrer kort.
Begge blomster har deres kvaliteter - ligesom børn har deres forskellige kvaliteter, så denne metafor fortæller blot om, at sensitive orkidebørn har brug for lidt mere kvalitet i det miljø de vokser op i.
Mange forældre vil opdage, at deres barn er sensitivt gennem en række adfærdstræk - som ikke er et tegn på dysfunktion - men et tegn på, at de er i besiddelse af et sansestærk og kvalitetsbevidst nervesystem:
De kan fx opleves som: 🍽️ Kræsne - følsomme overfor smag, lugte og tekstur
👖 Tøjkrisitiske - både æstetisk, men også en følsomhed ift tøj, der kradser eller strammer
🫣 Generte - de observerer verden, FØR de springer ud i den
👂Lydfølsomme - reagerer voldsomt på støj og følsomt på musik, sang og naturlyde
🧠 Gamle sjæle eller meget moden af sin alder på den måde de taler på, udviser empati, aflæser menneskelige dynamikker eller udviser intelligens og visdom.
🔍 Detaljeorienterede og perfektionistisk - på godt og ondt. Det kan som forældre være en god ide at forstå sit barn ud fra de sensitive træk - både for at kunne tage de rette hensyn for pauser og gode stimuli, men også at forstå, hvordan barnets sensitive træk er udtryk for en måde at fungere i livet på, så man som forældre kan skabe gode (op)vækstbetingelser og undgå at udvikle den forkerthedsfølelse, som mange voksne sensitive i dag slås med.
Undersøg flere tegn på sensitivitet hos dit barn gennem vores test. Link finder du i kommentarspor:
Vi giver ordet til vores medlemmer. I dag til Anna’s tur.
Gennem hendes fortælling, håber vi at du kan genkende dig selv eller måske bedre forstå, hvordan det er at være et sensitivt menneske.
🗨️ Det har været en game changer for mig at lære om det særligt sensitive personlighedstræk! Endelig fik jeg sat ord på det jeg oplevede! Hvilken lettelse at læse, at der ikke var noget galt med mig, og at jeg ikke var alene i min oplevelse! At kende til det særligt sensitive personlighedstræk var første skridt i min rejse mod healing, men der var også meget smerte forbundet med det, for jeg havde lært, at den side af mig var uønsket, og det har efterfølgende taget mig 10 år, at komme mig over min skam over at være særligt sensitiv.
Første gang jeg hørte om personlighedstrækket, var i forbindelse med min datter. En af de andre mødre i den mødregruppe jeg var i, foreslog at både hun og jeg måske var særligt sensitive. Jeg havde aldrig hørt om det før, og jeg brød mig ikke om det, for jeg havde erfaret at sensitivitet blev set som en svaghed, og jeg havde stor modstand mod den del af mig selv. Jeg kunne heller ikke lide ordet særlig, for det mindede mig om hvor sær jeg følte mig. Hvor anderledes, ved siden af og udenfor. Og selvom jeg i den grad havde brug for at forstå hvorfor min datter ikke var som andre babyer, og hvorfor jeg virkede til at have det meget sværere ved at være blevet mor end alle andre, tog det mig lang tid, før jeg kunne få mig selv til at låne den første bog om det særligt sensitive personlighedstræk på biblioteket, Elaine Arons Det særligt sensitive barn.
Nu kan jeg se hvordan de ting, jeg holder allermest af både ved mig selv, min datter og min livsoplevelse faktisk er takket være mit personlighedstræk.
Anna Jensen, årgang '79, HSP coach og mindfulness instruktør, særligt sensitiv og mor til særligt sensitivt barn.
Tak Anna - for at sætte ord på din historie.
Lad vores fortællinger knytte os sammen 👥
De er levende og virkelige. De er skabt ud fra dyrebare erfaringer og naturlig og sanset visdom. ... Se mereSe mindre
Vores hverdag er fyldt med indtryk, krav og konstant aktivitet – og det mærker vi. Ifølge hjerneforsker Troels W. Kjær er mange af os på konstant overarbejde mentalt. Vi er “på” hele tiden, og det slider.
Når vi hele tiden udsættes for stress og pres, stiger niveauet af kortisol, kroppens stresshormon. Kortisol hjælper os i pressede situationer, men hvis niveauet er højt i længere tid, kan det give uro, træthed, koncentrationsbesvær og påvirke vores helbred – både fysisk og mentalt.
Særligt for personer med høj sensitivitet kan det konstante stimuli-overflod være ekstra belastende. Vi bliver hurtigere overstimulerede, og behovet for pauser og ro bliver endnu mere vigtigt.
I sin nye bog opfordrer Troels W. Kjær til noget, der kan lyde enkelt – men som for mange er svært:
👉 Træk stikket.
"Vi bliver nødt til at trække bremsen i forhold til at være på," siger han.
En god måde at gøre det på kan være at søge ud i naturen – væk fra skærme, larm og krav. Naturen giver ro, stilhed og et frirum for hjernen, hvor kortisolniveauet kan falde, og hvor vi kan mærke os selv igen.
💡Hvordan finder du ro i din hverdag - og hvor trækker du dit stik? ... Se mereSe mindre
🤥 Kender du det? At du instinktivt ved at nogen lyver? 🤥
Ikke at du kan se eller høre det. Ikke fordi de får klamme håndflader eller svedpletter under armene eller et flygtigt blik eller en næse så lang som Pinocchios.
Du fornemmer det bare 🤲 🎵 Som en underliggende tone - under ord, kropssprog og stemme ⚡som en ladning af energi, der fylder rummet 🧲 Som noget du instinktivt frastødes af 🧩Som om noget ikke falder i hak, stemmer overens eller passer sammen
Sensitive mennesker har denne særlige evne til at fornemme og bearbejde sanseindtryk dybt og rigtig mange sensitive mennesker kender godt følelsen af at være en “omvandrende løgnedetektor" 📉
De har ofte også noget man i hverdagssprog kunne kalde: 🔮 En 6. sans - evnen til at opfange subtile signaler ✨ Intuition / Mavefornemmelse 🤏 Fingerspitzgefühl
Inden for videnskaben hedder det faktisk også noget. Her lægger sig lidt op af kvasi-sansning - som ofte beskrives som en "non-specific awareness of presence".
Og det havde en vigtig funktion engang. I stammesamfundet, hvor det kunne blive katastrofalt, hvis man havde forrædere i mellem sig. Husk bare historien om Judas og Jesus her i forbindelse med påsken.
I dag kan man så også gøre det teksnisk, men det er kun særlige instanser, der har adgang til den. Vi andre må klare os med den “naturlige viisdom”
Genkender du det med at være en omvandrende løgnedetektorer? 📉 ... Se mereSe mindre
Vi giver ordet til vores medlemmer. I dag til endnu en mors tur.
Gennem hendes fortælling, håber vi at du kan genkende dig selv eller måske bedre forstå, hvordan det er at være et sensitivt menneske.
🗨️ Min datter har haft det svært i mange år, jeg har gjort meget, googlet meget og læst endnu mere. I stor frustration for alle dagene er svære og uoverskuelige. Jeg kender alle følelserne hun står med, og frustrationen, men jeg har selv lært at navigere i det og min hverdag. Jeg er alene med hende, jeg har fuldtidsarbejde, jeg har taget uddannelse ved siden af, nogle moduler i dagtimerne, andre i aftentimer. Jeg kan godt, men jeg er træt, og det skal jeg huske at tage mig tid til. Jeg har lært at gåture med hunden og podcast kan give mig luft.
Ved et tilfælde i min nattegoogling over hendes mistrivsel faldt jeg over foreningen, tog testen på hende og hun scorer toppoints! Jeg synes mange spørgsmål/svar matcher mig og tager selv testen. Så mange ting giver pludselig mening. Vi kan godt gå til koncert, vi skal bare ikke ind og stå i midten. Vi kan godt handle men gør det i ydertimerne. Vi kan godt tage i svømmehallen, vi skal bare have en fridag dagen efter til at tanke ny energi. Vi kan alting, vi skal bare time, forberede og planlægge det.
Jeg deltager i de webinarer der er mulige og lytter til de podcast og bøger der giver mening, det giver mig større perspektiv på mig selv og min datter. På vores situation, hvorfor vi reagerer som vi gør og hvad jeg kan gøre bedre for at få mere overskud.
Jeg elsker at have fået ord på vores situation. Det gør det så nemmere at håndtere 🙂
Jeg er sikker på, at vi begge har en diagnose eller to mere, men det er lægens ansvar at finde dem.
Sensitiv enlig mor på 37 til 11-årig sensitiv datter 💚
Tak for at sætte ord på jeres historie.
Lad vores fortællinger knytte os sammen 👥 De er levende og virkelige. De er skabt ud fra dyrebare erfaringer og naturlig og sanset visdom. ... Se mereSe mindre
🗞️I dag har vi fokus på, hvad det vil sige at være “NYHEDSSØGENDE sensitiv”?🗞️
Det er den eventyrlystne sensitive 🧙♂️🧚♀️🐉
Den person, der elsker og craver efter sanselige indtryk og nye oplevelser eller kaster sig over nye studier, kurser eller kreationer 🎉😄✈️📚
Forskningen kalder det `sensation seeking´ (nyhedssøgende adfærd). Nogle sensitive har en stærk trang til at opsøge nye oplevelser, læring eller udfordringer – samtidig med, at de let kan blive overvældede af for mange stimuli.
Denne dobbelte tendens kan give både styrke og sårbarhed: på den ene side stor nysgerrighed og kreativitet, på den anden side behov for at regulere tempo og omgivelser for at undgå stress og overstimulering.
Faktisk kan det for nogle sensitive være ret lidelsesfuldt i bedste mening at have lært at skærme sig, passe på sin energi og blive hjemme og undgå overstimulering, hvis man også har den nyhedssøgende tendens.
For så bliver man ikke stimuleret med den kvalitet og fordybelse, som fx kunst, musik, dans, mad, rejser, oplevelser og samvær med andre mennesker kan nære ens nervesystem med.
Bliver man for meget hjemme, kan man blive rastløs og begynde på nogle usunde vaner - fx. overspisning, binge watching på TV, scrolling på SoMe - bare for at få sanselige input - derhjemme.
Løsningen er at kende til og værne om sin nyhedssøgende tendens som sensitiv, så man kan kende forskel på sund og usund craving mod stimuli og man kan sørge for, at man regelmæssigt kommer ud og oplever noget nyt og spændende og får stillet sin sanselige og menneskelige nysgerrighed, men i en rytme - som nervesystemet kan kapere - uden at blive overstimuleret.
✅ Er du nyhedssøgende sensitiv mand eller kvinde?
Ja, der er faktisk forskel på, om man i dette tilfælde er mand eller kvinde:
Tag en af vores tests. - Ikke for at putte dig i kasse, men for at spejle dig, som den du er!
Vi giver ordet til vores medlemmer. I dag til Kathrine Ankers tur.
Kathrine er en af foreningens fagpersoner. Gennem hendes fortælling håber vi, at du kan genkende dig selv eller måske bedre forstå, hvordan det er at være et sensitivt menneske.
🗨️ Kathrine fortæller:
Jeg har levet med et sensitivt nervesystem hele mit liv.
Fra jeg var barn, oplevede jeg verden med stor intensitet. Stemninger mellem mennesker, følelsesmæssige nuancer og kropslige signaler registreredes tydeligt i mit system.
Som mange sensitive mennesker forsøgte jeg i mange år at tilpasse mig omgivelser, hvor ydre tempo og præstation fyldte mere end indre balance. Det matchede ikke min naturlige rytme.
I en periode maskerede jeg mig – uden rigtigt at være bevidst om det. Det var krævende. Mit system trak sig indad, og jeg oplevede både perioder med depression og en form for indre fastlåsning, hvor energien og livskraften næsten forsvandt.
Med tiden begyndte jeg dog at forstå, at sensitivitet ikke kun er en sårbarhed. Det er også en særlig form for opmærksomhed og dybde i måden, man oplever livet på.
Mange sensitive mennesker udvikler en stærk evne til refleksion, empati og indlevelse. Men den samme åbenhed kan også betyde, at nervesystemet lettere bliver belastet over længere tid.
Når et system gennem længere tid er under pres, kan det sætte sig i kroppen – som træthed, spændinger, smerter eller deciderede sygdomssymptomer.
Den erkendelse blev endnu tydeligere for mig, da alvorlig sygdom ramte min nærmeste familie og bragte mig tæt på, hvor dybt langvarig belastning kan påvirke helbredet.
Parallelt har jeg gennem hele mit liv været optaget af menneskelig erfaring og udvikling. Jeg har en ph.d. i bevidsthed og menneskelig erfaring og har i mange år fordybet mig i sammenhængen mellem nervesystem, følelser og stressfysiologi.
I dag arbejder jeg med mennesker, der lever med stressrelaterede symptomer – ofte mennesker, der ligesom jeg selv er sensitive og refleksive.
Det arbejde har lært mig noget vigtigt:
Sensitivitet er ikke noget, der skal fjernes. Men nervesystemet kan lære at bære intensitet på en anden måde.
Når det sker, kan noget i kroppen begynde at falde på plads igen. Og sensitiviteten kan blive en kilde til indsigt, kontakt og livskraft – og også til heling, selv når symptomerne er fysiske.
Kathrine Elizabeth Anker, PhD. Bevidsthedscoaching / MindBody Medicine / Nervesystem & Selvheling
Tak Kathrine - for at sætte ord på din historie. Lad vores fortællinger knytte os sammen 👥
De er levende og virkelige. De er skabt ud fra dyrebare erfaringer og naturlig og sanset visdom. ... Se mereSe mindre
Med afsæt i læge og forsker Tobias Anker Stripps personlige erkendelse – at ønsket om at mindske lidelse også kræver, at vi tør se mennesket som mere end en “mekanisk krop” – åbnes et vigtigt perspektiv:
Alt det, der falder uden for normen, bliver alt for ofte forstået som en mangel eller en funktionsnedsættelse. Men hvad nu hvis det blot er et udtryk for, at mennesker rummer forskellige grader af sensitivitet, dybde og forskellige styrker?
Vi er ikke ens – og det er netop pointen. Når vi kun måler os selv og hinanden ud fra snævre normalitetsbegreber, risikerer vi at overse det, der giver mening, værdi og retning i livet.
Måske ligger en del af vejen til at mindske lidelse netop her: 👉🏻 At flytte blikket fra begrænsninger til ressourcer. 👉🏻 At give plads til det hele menneske. 👉🏻 At anerkende, at det at være anderledes ikke er det samme som at være forkert.
Lad os sammen hylde mangfoldigheden – og det, vi hver især bringer ind i fællesskabet.
💬 Læs artiklen i kommentarsporet og del gerne dine refleksioner. ... Se mereSe mindre
Vantage sensitivity er et psykologisk begreb, der tilføjer en vigtig nuance til et udviklingspsykologisk perspektiv på HSP som personlighedstræk.
Grundtanken er, at nogle mennesker er SÆRLIGT MODTAGELIGE for POSITIVE PÅVIRKNINGER.
Hvis du er vantage sensitiv, betyder det:
🫂Du påvirkes ekstra positivt af trygge relationer
🌱 Du udvikler dig markant i støttende miljøer
💛 Anerkendelse og omsorg “virker dybere” hos dig
🌸 Du kan blomstre mere end gennemsnittet, når rammerne er gode
For personer med HSP kan dette perspektiv være styrkende:
Sensitivitet er ikke kun en sårbarhed ift at blive overstimuleret – det kan også være en særlig evne til at vokse, når omgivelserne er positive og støttende.
Denne viden kan være afgørende for at en sensitiv person kommer til at trives - i børnehaven, i skolen, på arbejdsmarkedet, i familie eller på studiet og er derfor særlig henvendt til fagprofessionelle i disse kontekster - eller forældre og partnere til sensitive mennesker.
Mange HSP’er har fået fortalt – direkte eller indirekte – at de er “for sarte”. Vantage sensitivity vender perspektivet:
Måske er du ikke for følsom. Måske har du et nervesystem, der responderer stærkere på støtte, kærlighed og udviklingsmuligheder. Vantage sensitivity er altså en potentiel accelerator for trivsel og det sensitive mennesker er “kvalitetsbevidst” ift, hvad de påvirkes af.
Det kan derfor betyde, at det vigtigste for dig som sensitivt menneske - ikke er at “blive mindre sensitiv” – men at skabe de rette rammer omkring dig.
Begrebet vantage sensitivity er udviklet af Michael Pluess, som er en schweizisk-britisk udviklingspsykolog og professor, der er kendt for sit banebrydende arbejde med miljømæssig sensitivitet og udviklingsmæssig plasticitet. Hans forskning har haft stor indflydelse på forståelsen af, hvordan mennesker reagerer forskelligt på både positive og negative oplevelser.
🌱🌸 Hvad er et godt miljø og gode rammer for dig?🌸🌱 ... Se mereSe mindre
Vi giver ordet til vores medlemmer. I dag til Anettes tur.
Anette har skrevet en personlig beretning om at leve med sensitivitet – på godt og ondt.
Gennem hendes fortælling, håber vi at du kan genkende dig selv eller måske bedre forstå, hvordan det er at være et sensitivt menneske.
🗨️Læs med her:
Jeg er yngste barn af fire og opvokset på en gård, hvor der først og fremmest var fokus på det konkrete og det praktiske. Jeg husker ikke en opmærksomhed på, hvad der rørte sig i mit sind, lige som der heller ikke var megen fysisk kontakt eller stunder med ro og ”bare være”.
Ved et tilfælde (under en langvarig sygemelding i 2014/2015) fandt jeg frem til HSP-foreningen, som den hed dengang, og så var der i den grad meget, der gav mening. Jeg kunne nu påbegynde en proces med at forstå, hvem jeg er, hvad mit personlighedstræk indeholder, og hvordan jeg håndterer følelser, indtryk, omgivelser, pressede situationer m.m.m.
Efter at jeg fik denne viden og bevidsthed, har jeg truffet en del andre sensitive, hvilket har været (og stadig er) en vigtig bekræftelse på, at jeg er helt ok som den, jeg er – at der er andre, der fuldt ud forstår, hvordan det føles (f.eks.) at have sagt ja til for meget eller når en familiefrokost eller mange informationer/indtryk sætter batteriet på lavt blus – også i dagene efter.
Da det kun er ca. 12 år siden, at jeg opdagede min sensitivitet og kunne tage hensyn til den, bakser jeg stadig med de mange år uden denne bevidsthed - f.eks. med udtryk som ”Du er så nærtagende”, ”Ih, hvor er du kedelig”.
Ligeledes kan ideen om at være tapper/udholdende ind imellem forhindre mig i at være langsom. Til gengæld nyder jeg som sensitiv godt af min sans for detaljer (f.eks. i mit job) samt af et særligt indblik i de mennesker og de situationer, jeg møder på min vej.
Anette Haahr Jørgensen, 58 år, organist og korleder Medlem af foreningen siden 2015.
Tak Anette - for at sætte ord på din historie. Lad vores fortællinger knytte os sammen 👥
De er levende og virkelige. De er skabt ud fra dyrebare erfaringer og naturlig og sanset visdom. ... Se mereSe mindre
Vi deler dette vigtige debatindlæg, som sætter fokus på, hvordan de massive besparelser på skoleområdet har medført både mistrivsel og øget segregering – og tendensen fortsætter.
Foreningen NaturligViiS arbejder for, at alle børn mødes med forståelse for deres individuelle forskelle, og at rammerne tilpasses mennesker. Vi oplyser om, hvordan skoler kan tage vare på sanselige og følelsesmæssige behov – ikke kun målbare præstationer og sociale færdigheder. Det handler om hele mennesker.
Vi arbejder for at udbrede menneskekundskab og universelle rammer og har fagpersoner, der kan rådgive skoler og institutioner i, hvordan man skaber ligeværdigt tilgængelige miljøer, hvor børn med forskellighed kan deltage og blomstre.
📩 Kontakt os, hvis I er interesserede i et oplæg eller rådgivning.
Læs debatindlægget og deltag gerne i debatten – alle perspektiver er vigtige!
Hvis nye skolemilliarder i sidste ende bruges på specialtilbud, risikerer vi at forstærke den segregering, der presser skoleøkonomien og elevernes muligheder, skriver ekspert i deltagelsesmulighede...
🙋♀️I dag har vi fokus på den EKSTROVERTE type 🙋♀️
Der er tre typer af sensitive træk og tendenser - Introverte, Ekstroverte og Nyhedssøgende
Omkring 30 % af særligt sensitive er ekstroverte. De nyder at være sammen med andre, søger fællesskaber og oplevelser – men fordi deres nervesystem stadig bearbejder sanseindtryk dybt, kan de hurtigere blive overstimulerede end ikke-sensitive ekstroverte.
Denne kombination kan skabe et ambivalent spændingsfelt: ønsket om social kontakt og oplevelser er stort, men behovet for pauser og ro er mindst lige så vigtigt.
Løsningen for det sensitive menneske er at kende sig selv godt, så man kan hitte rede i den ambivalens, det kan føles som, at være både ekstrovert og sensitiv. Følgende er værd at overveje:
⌛Hvornår trænger du til at komme ud i verden og blive stimuleret af andre mennesker OG hvornår og hvilke tegn er der på, at du er ved at nå grænsen for din sociale kapacitet, så du kan trække sig i tide eller melde fra, hvis nødvendigt.
🔋Hvornår er du i sociale sammenhænge, der giver en energi?
🪫Hvornår - og i hvilke sociale sammenhænge - oplever du at blive drænet for energi?
Nogle af kodeordene er kun at søge TRYGGE, AUTENTISKE, ÆRLIGE & HJERTELIGE mennesker og fællesskaber og UNDGÅ dem, hvor magt, løgne, prestige og fordømmelse spiller den vigtigste rolle i samværet.
Det handler ofte mere om KVALITETEN i samværet. Når den er god, så kan man som regel - som ekstrovert sensitiv - også blive længere tid i samværet.
✅ Er du ekstrovert sensitiv? Tag en af vores tests: Ikke for at putte dig i kasse, men for at spejle dig, som den du er.
Vi giver ordet til vores medlemmer. I dag til Gittes tur.
Gitte er også fagperson i foreningen og har afholdt webinar og stiller op til spørgetime. Her er Gittes fortælling:
🗨️ Jeg hedder Gitte Lassen.
Jeg har altid mærket meget. Stemninger i et rum. Små skift i andres tone. Uudtalte forventninger. Som barn troede jeg, at alle havde det sådan. Som voksen begyndte jeg at tænke, at der var noget galt med mig.
Jeg var dygtig. Pligtopfyldende. Blev ingeniør og gjorde det, man "burde". Men jeg overhørte mit nervesystem igen og igen. Pressede mig selv lidt mere. Tog mig sammen.
Fjerde gang jeg gik ned med stress, kunne jeg ikke længere forklare det væk.
Der aftalte jeg med mig selv, at nu ville jeg til bunds i det her og finde den dybe årsag. Ikke bare lære at klare det. Men forstå det.
Det blev starten på en rejse, hvor brikkerne stille og roligt faldt på plads. Jeg opdagede, at jeg er særligt sensitiv. At mit nervesystem registrerer mere. At det ikke er en fejl – men et personlighedstræk.
Der var en lettelse i at mærke: Jeg er ikke forkert. Jeg er finjusteret.
Samtidig måtte jeg tage ansvar. Lære at lytte til kroppen. Sætte sunde grænser. Sige nej før mit system råbte. Og langsomt sende den indre kritiker på museum.
Jeg valgte at stoppe min karriere som ingeniør og arbejde professionelt som terapeut og coach. I dag hjælper jeg andre sensitive med at respektere og lytte til deres sensitive nervesystem, så de kan leve med mere ro og mindre selvkritik.
Det sværeste ved at være særligt sensitiv er, når man forsøger at være som alle andre.
Det bedste er dybden. Indlevelsen. Evnen til at mærke livet nuanceret.
For mig blev det ikke bare en forklaring. Det blev en hjemkomst.
Gitte Lassen Terapeut og coach
Tak Gitte - for at sætte ord på din historie. Lad vores fortællinger knytte os sammen 👥
De er levende og virkelige. De er skabt ud fra dyrebare erfaringer og naturlig og sanset visdom. ... Se mereSe mindre
“Beskæftigelsen har aldrig været højere,” og det lyder jo godt.
Men hvad med de sensitive?
Hvad med dem, der stadig har svært ved at finde fodfæste på arbejdsmarkedet?
Mange sensitive mennesker vil gerne arbejde. De har stærke kompetencer, høj ansvarsfølelse og en dyb evne til at mærke, forstå og skabe kvalitet i deres arbejde.
Alligevel står alt for mange uden for – eller kæmper med at blive i det. Ikke fordi de ikke kan eller vil. Men fordi arbejdsmarkedet ofte er indrettet til én bestemt måde at være menneske på.
For sensitive kan arbejdslivet føles som konstant at skulle tilpasse sig rammer, der ikke tager højde for sanseindtryk, tryghed, tempo, relationelle krav og behovet for fordybelse.
Som samfund går vi glip af vigtige kvaliteter.
Sensitive bidrager ofte med empati, intuition, helhedsforståelse, kreativitet, etik og evnen til at skabe dybde og mening – hvis de får mulighed for at bringe deres kompetencer i spil.
Men mange møder et arbejdsmarked med for lidt fleksibilitet og for lidt forståelse for, at mennesker arbejder forskelligt.
Det koster. På trivsel. På tilknytning til arbejdsmarkedet. Og på samfundets adgang til vigtige menneskelige kompetencer.
Derfor handler det om noget grundlæggende:
👉🏻 At skabe et arbejdsmarked med plads til forskellige måder at være og arbejde på – med universelle rammer, som alle kan tilgå ligeværdigt. På den måde kan vi undgå at sætte labels på hinanden eller bidrage til stigmatisering og i stedet flytte fokus over på menneskers styrker.
Det kræver blandt andet: • Mere fleksible rammer og arbejdstider • Større forståelse for sanselige og følelsesmæssige behov • Mulighed for fordybelse og pauser • Ledelse med menneskekundskab og blik for forskellighed
Når arbejdsmarkedet bliver mere rummeligt og fleksibelt, vinder alle.
Vi er nysgerrige på jeres erfaringer: 👉 Oplever du, at der er plads til sensitivitet på din arbejdsplads? 👉 Hvad skal der til for, at flere sensitive kan trives i arbejdslivet?
Problemet er ikke, at sensitive ikke kan arbejde.
Problemet er, at arbejdsmarkedet stadig ikke er indrettet til forskellighed. 💚 ... Se mereSe mindre
💚 Hvad kan Naturen i et fællesskab for Sensitive? 💚
Det har vi spurgt vores facilitatorer om, som har stået for de 7 Fællesskaber i Naturen, som har kørt hen over sensommer, efterår og vinter 2025-26.
Vi har også evalueret konceptet grundigt og bl.a. derfor er de nye hold tilpasset, så man kan mødes oftere og ikke om vinteren.
Her er flere udsagn som bekræfter, at Fællesskab for Sensitive i Naturen kan noget særligt:
Vi har samlet et par af facilitatorernes egne udsagn:
💚 Naturen er magisk, trivselsfremmende og regulerer nervesystemet.
💚 Når man samler sensitive mennesker, så kan der ske mirakler, fordi vi kommunikerer på samme frekvens og forstår hinandens natur.
💚 Det var fantastisk. Naturen skabte en særlig ro og åbenhed i rummet, som gjorde det lettere for deltagerne at finde nærvær og ægthed.
💚 Naturen fungerer som en medfacilitator – et sanseligt og ikke-dømmende rum, hvor samtaler og refleksioner kunne udfolde sig mere organisk.
💚 Jeg oplevede, at naturen understøttede tryghed, fordybelse og en følelse af forbundethed både med sig selv og med hinanden.
💚 Virkelig spændende rum at undervise i og med. Det er en kvalitet i dette projekt og en spændende udfordring at have "vejret" med som medspiller.
💚 Jeg har selv stor glæde af at bruge naturen som en spejling ind i vores liv, hvorfor det gav både deltagerne og jeg en indre ro/glæde.
Naturen er ViiS
Tak til vores dygtige facilitatorer til at være medskabere af dette koncept og for at have lyst til at tage endnu et hold med ud i naturen
Hvis du vil med ud i naturen, så find et fællesskab nær dig. Find link til Danmarkskortet i kommentarfeltet. Der er opstart marts/april ... Se mereSe mindre
I dag er det blevet tid til denne historie - fra en helt almindelig mand på 65 år:
🗨️ For omkring 20 år siden viste min daværende hustru mig en ugebladsartikel om HSP med ordene: "Jeg tror, at du er sådan en". Artiklen vakte min nysgerrighed. Jeg lånte en bog og tænkte, at der nok var noget om snakken. Senere meldte jeg mig ind i HSP-foreningen for at blive klogere på, hvad andre oplevede.
Undertiden havde jeg været usikker på, om jeg var homoseksuel. Det forekom mig naturstridigt at være heteroseksuel og samtidig have en så "umandig" fysisk statur og være så følelsesmæssigt letpåvirkelig, som jeg oplevede mig selv. Var det indbildning, at jeg var mest tiltrukket af kvinder?
Efter at have forstået HSP-trækket begyndte jeg at finde ro i min kønsidentitet som heteroseksuel og at acceptere, at jeg ikke var mand i den kønsstereotype forstand.
Som ung forstod jeg mig selv som ekstremt introvert. Min pubertet var et sandt helvede. I dag ville man tale om social angst. Fester og druk hver weekend lå langt udenfor min rækkevidde. Jeg mødte ingen, der havde det som mig. De sad nok også derhjemme og følte sig mærkelige. Det ramte mig, da min farfar i misopfattet fortrolighed fortalte min bror, at jeg nok aldrig blev gift.
Jeg skrev dagbog i flere år for at bearbejde tungsindigheden. Som 23-årig begyndte jeg i et særdeles frugtbart drømmeterapiforløb hos en grafolog og Jung-terapeut. Nu er jeg far til to dejlige, voksne piger, hvor den yngste også har det sensitive træk. Desuden er jeg gift igen med en fantastisk og helt almindelig kvinde.
I dag sætter jeg pris på, at jeg har nemt ved at forbinde mig med fremmede og deres historier. Samtidig har jeg svært ved ikke at tude, når jeg f.eks. bliver rørt af en happy ending i en film.
En helt almindelig mand på 65 år
Tak for at sætte ord på din historie. Lad vores fortællinger knytte os sammen 👥 De er levende og virkelige. De er skabt ud fra dyrebare erfaringer og naturlig og sanset visdom. ... Se mereSe mindre
Trivselsøkonomi bør være næste skridt for dansk forebyggelsespolitik.
Alt for længe har vi målt samfundets succes næsten udelukkende i økonomisk vækst. Men et samfunds styrke må ikke kun vurderes på BNP – det bør også måles på menneskers trivsel, sundhed og livskvalitet.
Derfor taler flere og flere i dag om trivselsøkonomi.
Trivselsøkonomi handler om at indrette politik og økonomiske beslutninger, så de først og fremmest styrker menneskers trivsel – fysisk, mentalt og socialt. Det betyder, at forebyggelse ikke ses som en udgift, men som en investering i et stærkere og mere bæredygtigt samfund.
Når mennesker trives, styrker det også økonomien. Men når trivsel nedprioriteres, betaler samfundet senere prisen i form af sygdom, mistrivsel og ulighed.
I et samfund præget af stor menneskelig mangfoldighed kræver det politisk mod at tænke anderledes. Forebyggelse skal ikke kun handle om at reparere problemer – men om at skabe de rammer, hvor mennesker kan leve sunde og meningsfulde liv.
Derfor mener vi i Foreningen NaturligViiS, at fremtidens politik bør bygge på tre principper:
🌱 Forebyggelse før behandling 🤝 Respekt for menneskelig mangfoldighed 📊 Politiske beslutninger, der måler succes på trivsel – ikke kun økonomi
Hvis vi virkelig vil skabe et sundere samfund, er tiden kommet til at sætte trivsel i centrum for vores økonomiske og politiske beslutninger.
Der er nemlig tre typer af sensitive træk og tendenser, som er godt at kende til - Den Introverte, Ekstroverte og Nyhedssøgende
Mange sensitive mennesker identificerer sig som introverte. Der er omkring 70% af særligt sensitive, som trives bedst i rolige omgivelser og har brug for tid til at fordøje indtryk alene.
Introverte sensitive kan opleve socialt samvær som givende, men krævende – de henter energi i pauserne, i stilheden og aleneheden. Forskning viser, at de ofte bearbejder indtryk dybt og derfor ligger talenter og styrker i de stærke refleksive og kreative evner.
Sensitive introverte beskrives ofte som generte, stille, indadvendte eller at de trækker sig fra verden, men dette handler altså mere om bearbejdning af sanseindtryk end nødvendigvis en gennemgående struktur i deres personlighed.
RO og FORDYBELSE er kodeord for deres trivsel. Man kan sagtens være både et Introvert og Ekstrovert sensitivt menneske og der er som regel meget god mening og selvforståelse i at opdage netop dette - og at det kan skifte fra dag til dag og livsfase til livsfase.
✅ Bliv klogere på dig selv. Tag en af vores tests - Ikke for at putte dig i kasse, men for at spejle dig, som den du er.
Vi giver ordet til vores medlemmer. I dag får du en mors fortælling.
🗨️ Jeg ville ønske, at jeg vidste alt det her med sensitivitet, da jeg var barn. Eller rettere, at de voksne viste det og kunne forstå mig og tage hensyn til mig.
Jeg voksede op i et trygt hjem, men jeg følte mig misforstået, når jeg reagerede kraftigt på røglugt, eller en ost, der lugtede eller lugten af kaffe. Jeg følte mig forkert og til grin. Også da jeg skulle blive rigtig voksen og lære at drikke kaffe. Min krop dirrede af koffeinen og jeg kunne ikke sove bagefter.
Jeg havde en svær folkeskoletid - blev mobbet i 9 år - men mine forældre flyttede mig ikke - selvom alle andre blev flyttet. En god veninde og en kæreste blev gode bærende relationer gennem ungdommen og var vigtigt for min trivsel.
I 2009 blev jeg mor til en skøn datter, men hun ville ikke rigtig indtage mad eller sove og vi blev derfor indlagt. På sygehuset sagde de, at hun var særligt sensitiv. Jeg fik læst Elaine Aron s to bøger - og forstod at forudsigelige rammer, kendte voksne og god struktur ville blive vigtige elementer i hendes opvækst.
Det gav mig også en grundforståelse af hende som sensitiv, som både gav mig en unik forståelse af hende, men også redskaber til at skabe en god barndom for hende og til senere at tackle de mange svære år, der fulgte og et helt unikt bånd til at mærke hende og skabe kontakt til hende, selvom en spiseforstyrrelse på et tidspunkt var ved at tage livet fra hende.
Nogle svære teenageår senere bor min datter nu i trygge rammer og jeg kan nu begynde at sanse mig selv igen og mærke, at jeg har levet i overlevelse alt for længe. Lige nu larmer livet i mit udbrændte nervesystem, men jeg prøver endelig at indrette mit liv på mine egne vilkår ved:
🪞 at forvente lidt mindre af mig selv, selvom andre kører derudaf i højt tempo og karriere.
🪞 at mærke efter, hvad der er rigtigt for mig og ikke hvad der forventes af andre.
🪞 at det giver god mening, at sensitive børn kan have en risiko for
🪞 at udvikle spiseforstyrrelser, hvis de ikke mødes i deres sensitivitet.
🪞 at jeg gjorde det, der var nødvendigt. At jeg brugte min forståelse for HSP til at kunne støtte min datter til at udvikle sig godt og givet mig en evne til at mærke ind i hende undervejs - forbi sygdom og lidelse.
🪞 at det nu handler om, at erkende mine begrænsninger, at jeg ikke kan det samme som andre - at jeg har andre forudsætninger - og ved at acceptere dem, så kan jeg få ro tilbage i livet.
Mor til sensitivt barn - nu ung 16 årig
Tak for at sætte ord på de udfordringer der kan opstå i forælderrollen til et sensitivt barn.
Lad vores fortællinger knytte os sammen 👥
De er levende og virkelige. De er skabt ud fra dyrebare erfaringer og naturlig og sanset visdom. ... Se mereSe mindre
Webinaret er til dig, som er særligt sensitiv og selvstændig – eller overvejer at blive det.
Målet er at inspirere dig til at finde din egen vej og opbygge en bæredygtig forretning, der tager hensyn til din sensitivitet.
⭐️ DU LÆRER OM: - De særlige styrker, der kendetegner sensitive selvstændige - Hvordan du kan navigere i udfordringerne, der følger med
⭐️ VI GENNEMGÅR: - De vigtigste parametre for at kunne skabe en ramme for succes - Indsigter om, hvad der driver os sensitive - Vigtige strategier til at undgå faldgruberne
⭐️ OPLÆGSHOLDER: Sofiia Bjerre er uddannet Life- og Business coach, certificeret mentor og har flere ledelses- og talentudviklingsmodeller i værktøjskassen. Derudover har hun en proff. bestyrelses uddannelse. Hun er passioneret om at støtte særligt sensitive selvstændige i deres personlige og professionelle rejser. Sofiia har været selvstændig det meste af sit arbejdsliv, og har de sidste 15 år haft fokus på forretnings- og personlig udvikling.
🌿 GRATIS FOR MEDLEMMER 🌿 Medlemskab 200 kr. årligt giver adgang til månedlige webinarer og spørgetimer samt netværk og erfaringsudveksling med andre sensitive.... Og vi har flere spændende ting i støbeskeen. Kom med i det sensitive fællesskab 😊 (PS: prisen stiger til 300 kr. d. 1/6 – så kom med allerede nu til den lave pris) ... Se mereSe mindre
Webinaret er til dig, som er særligt sensitiv og selvstændig – eller overvejer at blive det... Målet er at inspirere dig til at finde din egen vej og opbygge en bæredygtig forretning, der tager ...
👶🧒Er dit barn særligt sensitiv? 👶🧒
I noget litteratur omkring børn og sensitivitet støder man på begrebet orkidebørn og mælkebøttebørn.
🌸 Orkidebørn er de lidt sarte - men smukke blomster, der kræver et bestemt miljø for at kunne blomstre. Får de det, så blomstrer de til gengæld også længe.
🌱 Mælkebøtter - de skyder som bekendt op - selv gennem asfalt og hård jord, har en stærk rod og blomstrer kort.
Begge blomster har deres kvaliteter - ligesom børn har deres forskellige kvaliteter, så denne metafor fortæller blot om, at sensitive orkidebørn har brug for lidt mere kvalitet i det miljø de vokser op i.
Mange forældre vil opdage, at deres barn er sensitivt gennem en række adfærdstræk - som ikke er et tegn på dysfunktion - men et tegn på, at de er i besiddelse af et sansestærk og kvalitetsbevidst nervesystem:
De kan fx opleves som:
🍽️ Kræsne - følsomme overfor smag, lugte og tekstur
👖 Tøjkrisitiske - både æstetisk, men også en følsomhed ift tøj, der kradser eller strammer
🫣 Generte - de observerer verden, FØR de springer ud i den
👂Lydfølsomme - reagerer voldsomt på støj og følsomt på musik, sang og naturlyde
🧠 Gamle sjæle eller meget moden af sin alder på den måde de taler på, udviser empati, aflæser menneskelige dynamikker eller udviser intelligens og visdom.
🔍 Detaljeorienterede og perfektionistisk - på godt og ondt.
Det kan som forældre være en god ide at forstå sit barn ud fra de sensitive træk - både for at kunne tage de rette hensyn for pauser og gode stimuli, men også at forstå, hvordan barnets sensitive træk er udtryk for en måde at fungere i livet på, så man som forældre kan skabe gode (op)vækstbetingelser og undgå at udvikle den forkerthedsfølelse, som mange voksne sensitive i dag slås med.
Undersøg flere tegn på sensitivitet hos dit barn gennem vores test.
Link finder du i kommentarspor:
Er dit barn særlig sensitiv? naturligviis.dk/eforms/test-er-dit-barn-saerligt-sensitiv/7/ ... Se mereSe mindre
2 CommentsKlik hvis du vil kommentere på Facebook
🪞🗨️ Fortællinger fra sensitive mennesker 🗨️🪞
Vi giver ordet til vores medlemmer. I dag til Anna’s tur.
Gennem hendes fortælling, håber vi at du kan genkende dig selv eller måske bedre forstå, hvordan det er at være et sensitivt menneske.
🗨️
Det har været en game changer for mig at lære om det særligt sensitive personlighedstræk! Endelig fik jeg sat ord på det jeg oplevede! Hvilken lettelse at læse, at der ikke var noget galt med mig, og at jeg ikke var alene i min oplevelse! At kende til det særligt sensitive personlighedstræk var første skridt i min rejse mod healing, men der var også meget smerte forbundet med det, for jeg havde lært, at den side af mig var uønsket, og det har efterfølgende taget mig 10 år, at komme mig over min skam over at være særligt sensitiv.
Første gang jeg hørte om personlighedstrækket, var i forbindelse med min datter. En af de andre mødre i den mødregruppe jeg var i, foreslog at både hun og jeg måske var særligt sensitive. Jeg havde aldrig hørt om det før, og jeg brød mig ikke om det, for jeg havde erfaret at sensitivitet blev set som en svaghed, og jeg havde stor modstand mod den del af mig selv. Jeg kunne heller ikke lide ordet særlig, for det mindede mig om hvor sær jeg følte mig. Hvor anderledes, ved siden af og udenfor. Og selvom jeg i den grad havde brug for at forstå hvorfor min datter ikke var som andre babyer, og hvorfor jeg virkede til at have det meget sværere ved at være blevet mor end alle andre, tog det mig lang tid, før jeg kunne få mig selv til at låne den første bog om det særligt sensitive personlighedstræk på biblioteket, Elaine Arons Det særligt sensitive barn.
Nu kan jeg se hvordan de ting, jeg holder allermest af både ved mig selv, min datter og min livsoplevelse faktisk er takket være mit personlighedstræk.
Anna Jensen, årgang '79, HSP coach og mindfulness instruktør, særligt sensitiv og mor til særligt sensitivt barn.
Tak Anna - for at sætte ord på din historie.
Lad vores fortællinger knytte os sammen 👥
De er levende og virkelige. De er skabt ud fra dyrebare erfaringer og naturlig og sanset visdom. ... Se mereSe mindre
0 CommentsKlik hvis du vil kommentere på Facebook
Er du også altid ‘på’?
Vores hverdag er fyldt med indtryk, krav og konstant aktivitet – og det mærker vi. Ifølge hjerneforsker Troels W. Kjær er mange af os på konstant overarbejde mentalt. Vi er “på” hele tiden, og det slider.
Når vi hele tiden udsættes for stress og pres, stiger niveauet af kortisol, kroppens stresshormon. Kortisol hjælper os i pressede situationer, men hvis niveauet er højt i længere tid, kan det give uro, træthed, koncentrationsbesvær og påvirke vores helbred – både fysisk og mentalt.
Særligt for personer med høj sensitivitet kan det konstante stimuli-overflod være ekstra belastende. Vi bliver hurtigere overstimulerede, og behovet for pauser og ro bliver endnu mere vigtigt.
I sin nye bog opfordrer Troels W. Kjær til noget, der kan lyde enkelt – men som for mange er svært:
👉 Træk stikket.
"Vi bliver nødt til at trække bremsen i forhold til at være på," siger han.
En god måde at gøre det på kan være at søge ud i naturen – væk fra skærme, larm og krav. Naturen giver ro, stilhed og et frirum for hjernen, hvor kortisolniveauet kan falde, og hvor vi kan mærke os selv igen.
💡Hvordan finder du ro i din hverdag - og hvor trækker du dit stik? ... Se mereSe mindre
0 CommentsKlik hvis du vil kommentere på Facebook
🤥 Kender du det? At du instinktivt ved at nogen lyver? 🤥
Ikke at du kan se eller høre det. Ikke fordi de får klamme håndflader eller svedpletter under armene eller et flygtigt blik eller en næse så lang som Pinocchios.
Du fornemmer det bare 🤲
🎵 Som en underliggende tone - under ord, kropssprog og stemme
⚡som en ladning af energi, der fylder rummet
🧲 Som noget du instinktivt frastødes af
🧩Som om noget ikke falder i hak, stemmer overens eller passer sammen
Sensitive mennesker har denne særlige evne til at fornemme og bearbejde sanseindtryk dybt og rigtig mange sensitive mennesker kender godt følelsen af at være en “omvandrende løgnedetektor" 📉
De har ofte også noget man i hverdagssprog kunne kalde:
🔮 En 6. sans - evnen til at opfange subtile signaler
✨ Intuition / Mavefornemmelse
🤏 Fingerspitzgefühl
Inden for videnskaben hedder det faktisk også noget.
Her lægger sig lidt op af kvasi-sansning - som ofte beskrives som en "non-specific awareness of presence".
Og det havde en vigtig funktion engang. I stammesamfundet, hvor det kunne blive katastrofalt, hvis man havde forrædere i mellem sig. Husk bare historien om Judas og Jesus her i forbindelse med påsken.
I dag kan man så også gøre det teksnisk, men det er kun særlige instanser, der har adgang til den. Vi andre må klare os med den “naturlige viisdom”
Genkender du det med at være en omvandrende løgnedetektorer? 📉 ... Se mereSe mindre
7 CommentsKlik hvis du vil kommentere på Facebook
🪞🗨️ Fortællinger fra sensitive mennesker 🗨️🪞
Vi giver ordet til vores medlemmer. I dag til endnu en mors tur.
Gennem hendes fortælling, håber vi at du kan genkende dig selv eller måske bedre forstå, hvordan det er at være et sensitivt menneske.
🗨️
Min datter har haft det svært i mange år, jeg har gjort meget, googlet meget og læst endnu mere. I stor frustration for alle dagene er svære og uoverskuelige. Jeg kender alle følelserne hun står med, og frustrationen, men jeg har selv lært at navigere i det og min hverdag. Jeg er alene med hende, jeg har fuldtidsarbejde, jeg har taget uddannelse ved siden af, nogle moduler i dagtimerne, andre i aftentimer. Jeg kan godt, men jeg er træt, og det skal jeg huske at tage mig tid til. Jeg har lært at gåture med hunden og podcast kan give mig luft.
Ved et tilfælde i min nattegoogling over hendes mistrivsel faldt jeg over foreningen, tog testen på hende og hun scorer toppoints! Jeg synes mange spørgsmål/svar matcher mig og tager selv testen. Så mange ting giver pludselig mening. Vi kan godt gå til koncert, vi skal bare ikke ind og stå i midten. Vi kan godt handle men gør det i ydertimerne. Vi kan godt tage i svømmehallen, vi skal bare have en fridag dagen efter til at tanke ny energi. Vi kan alting, vi skal bare time, forberede og planlægge det.
Jeg deltager i de webinarer der er mulige og lytter til de podcast og bøger der giver mening, det giver mig større perspektiv på mig selv og min datter. På vores situation, hvorfor vi reagerer som vi gør og hvad jeg kan gøre bedre for at få mere overskud.
Jeg elsker at have fået ord på vores situation. Det gør det så nemmere at håndtere 🙂
Jeg er sikker på, at vi begge har en diagnose eller to mere, men det er lægens ansvar at finde dem.
Sensitiv enlig mor på 37 til 11-årig sensitiv datter 💚
Tak for at sætte ord på jeres historie.
Lad vores fortællinger knytte os sammen 👥
De er levende og virkelige. De er skabt ud fra dyrebare erfaringer og naturlig og sanset visdom. ... Se mereSe mindre
1 CommentsKlik hvis du vil kommentere på Facebook
🗞️I dag har vi fokus på, hvad det vil sige at være “NYHEDSSØGENDE sensitiv”?🗞️
Det er den eventyrlystne sensitive 🧙♂️🧚♀️🐉
Den person, der elsker og craver efter sanselige indtryk og nye oplevelser eller kaster sig over nye studier, kurser eller kreationer 🎉😄✈️📚
Forskningen kalder det `sensation seeking´ (nyhedssøgende adfærd). Nogle sensitive har en stærk trang til at opsøge nye oplevelser, læring eller udfordringer – samtidig med, at de let kan blive overvældede af for mange stimuli.
Denne dobbelte tendens kan give både styrke og sårbarhed: på den ene side stor nysgerrighed og kreativitet, på den anden side behov for at regulere tempo og omgivelser for at undgå stress og overstimulering.
Faktisk kan det for nogle sensitive være ret lidelsesfuldt i bedste mening at have lært at skærme sig, passe på sin energi og blive hjemme og undgå overstimulering, hvis man også har den nyhedssøgende tendens.
For så bliver man ikke stimuleret med den kvalitet og fordybelse, som fx kunst, musik, dans, mad, rejser, oplevelser og samvær med andre mennesker kan nære ens nervesystem med.
Bliver man for meget hjemme, kan man blive rastløs og begynde på nogle usunde vaner - fx. overspisning, binge watching på TV, scrolling på SoMe - bare for at få sanselige input - derhjemme.
Løsningen er at kende til og værne om sin nyhedssøgende tendens som sensitiv, så man kan kende forskel på sund og usund craving mod stimuli og man kan sørge for, at man regelmæssigt kommer ud og oplever noget nyt og spændende og får stillet sin sanselige og menneskelige nysgerrighed, men i en rytme - som nervesystemet kan kapere - uden at blive overstimuleret.
✅ Er du nyhedssøgende sensitiv mand eller kvinde?
Ja, der er faktisk forskel på, om man i dette tilfælde er mand eller kvinde:
Tag en af vores tests.
- Ikke for at putte dig i kasse, men for at spejle dig, som den du er!
Find link til tests i kommentarfeltet ... Se mereSe mindre
7 CommentsKlik hvis du vil kommentere på Facebook
🪞🗨️ Fortællinger fra sensitive mennesker 🗨️🪞
Vi giver ordet til vores medlemmer. I dag til Kathrine Ankers tur.
Kathrine er en af foreningens fagpersoner. Gennem hendes fortælling håber vi, at du kan genkende dig selv eller måske bedre forstå, hvordan det er at være et sensitivt menneske.
🗨️ Kathrine fortæller:
Jeg har levet med et sensitivt nervesystem hele mit liv.
Fra jeg var barn, oplevede jeg verden med stor intensitet. Stemninger mellem mennesker, følelsesmæssige nuancer og kropslige signaler registreredes tydeligt i mit system.
Som mange sensitive mennesker forsøgte jeg i mange år at tilpasse mig omgivelser, hvor ydre tempo og præstation fyldte mere end indre balance. Det matchede ikke min naturlige rytme.
I en periode maskerede jeg mig – uden rigtigt at være bevidst om det. Det var krævende. Mit system trak sig indad, og jeg oplevede både perioder med depression og en form for indre fastlåsning, hvor energien og livskraften næsten forsvandt.
Med tiden begyndte jeg dog at forstå, at sensitivitet ikke kun er en sårbarhed. Det er også en særlig form for opmærksomhed og dybde i måden, man oplever livet på.
Mange sensitive mennesker udvikler en stærk evne til refleksion, empati og indlevelse. Men den samme åbenhed kan også betyde, at nervesystemet lettere bliver belastet over længere tid.
Når et system gennem længere tid er under pres, kan det sætte sig i kroppen – som træthed, spændinger, smerter eller deciderede sygdomssymptomer.
Den erkendelse blev endnu tydeligere for mig, da alvorlig sygdom ramte min nærmeste familie og bragte mig tæt på, hvor dybt langvarig belastning kan påvirke helbredet.
Parallelt har jeg gennem hele mit liv været optaget af menneskelig erfaring og udvikling. Jeg har en ph.d. i bevidsthed og menneskelig erfaring og har i mange år fordybet mig i sammenhængen mellem nervesystem, følelser og stressfysiologi.
I dag arbejder jeg med mennesker, der lever med stressrelaterede symptomer – ofte mennesker, der ligesom jeg selv er sensitive og refleksive.
Det arbejde har lært mig noget vigtigt:
Sensitivitet er ikke noget, der skal fjernes.
Men nervesystemet kan lære at bære intensitet på en anden måde.
Når det sker, kan noget i kroppen begynde at falde på plads igen. Og sensitiviteten kan blive en kilde til indsigt, kontakt og livskraft – og også til heling, selv når symptomerne er fysiske.
Kathrine Elizabeth Anker, PhD.
Bevidsthedscoaching / MindBody Medicine / Nervesystem & Selvheling
Tak Kathrine - for at sætte ord på din historie.
Lad vores fortællinger knytte os sammen 👥
De er levende og virkelige. De er skabt ud fra dyrebare erfaringer og naturlig og sanset visdom. ... Se mereSe mindre
0 CommentsKlik hvis du vil kommentere på Facebook
Hvornår er man egentlig “normal”?
Og hvem definerer det?
Med afsæt i læge og forsker Tobias Anker Stripps personlige erkendelse – at ønsket om at mindske lidelse også kræver, at vi tør se mennesket som mere end en “mekanisk krop” – åbnes et vigtigt perspektiv:
Alt det, der falder uden for normen, bliver alt for ofte forstået som en mangel eller en funktionsnedsættelse. Men hvad nu hvis det blot er et udtryk for, at mennesker rummer forskellige grader af sensitivitet, dybde og forskellige styrker?
Vi er ikke ens – og det er netop pointen. Når vi kun måler os selv og hinanden ud fra snævre normalitetsbegreber, risikerer vi at overse det, der giver mening, værdi og retning i livet.
Måske ligger en del af vejen til at mindske lidelse netop her:
👉🏻 At flytte blikket fra begrænsninger til ressourcer.
👉🏻 At give plads til det hele menneske.
👉🏻 At anerkende, at det at være anderledes ikke er det samme som at være forkert.
Lad os sammen hylde mangfoldigheden – og det, vi hver især bringer ind i fællesskabet.
💬 Læs artiklen i kommentarsporet og del gerne dine refleksioner. ... Se mereSe mindre
This content isn't available right now
When this happens, it's usually because the owner only shared it with a small group of people, changed who can see it or it's been deleted.1 CommentsKlik hvis du vil kommentere på Facebook
🧠 Ved du hvad VANTAGE SENSITIVITY er? 🧠
Vantage sensitivity er et psykologisk begreb, der tilføjer en vigtig nuance til et udviklingspsykologisk perspektiv på HSP som personlighedstræk.
Grundtanken er, at nogle mennesker er SÆRLIGT MODTAGELIGE for POSITIVE PÅVIRKNINGER.
Hvis du er vantage sensitiv, betyder det:
🫂Du påvirkes ekstra positivt af trygge relationer
🌱 Du udvikler dig markant i støttende miljøer
💛 Anerkendelse og omsorg “virker dybere” hos dig
🌸 Du kan blomstre mere end gennemsnittet, når rammerne er gode
For personer med HSP kan dette perspektiv være styrkende:
Sensitivitet er ikke kun en sårbarhed ift at blive overstimuleret – det kan også være en særlig evne til at vokse, når omgivelserne er positive og støttende.
Denne viden kan være afgørende for at en sensitiv person kommer til at trives - i børnehaven, i skolen, på arbejdsmarkedet, i familie eller på studiet og er derfor særlig henvendt til fagprofessionelle i disse kontekster - eller forældre og partnere til sensitive mennesker.
Mange HSP’er har fået fortalt – direkte eller indirekte – at de er “for sarte”. Vantage sensitivity vender perspektivet:
Måske er du ikke for følsom. Måske har du et nervesystem, der responderer stærkere på støtte, kærlighed og udviklingsmuligheder. Vantage sensitivity er altså en potentiel accelerator for trivsel og det sensitive mennesker er “kvalitetsbevidst” ift, hvad de påvirkes af.
Det kan derfor betyde, at det vigtigste for dig som sensitivt menneske - ikke er at “blive mindre sensitiv” – men at skabe de rette rammer omkring dig.
Begrebet vantage sensitivity er udviklet af Michael Pluess, som er en schweizisk-britisk udviklingspsykolog og professor, der er kendt for sit banebrydende arbejde med miljømæssig sensitivitet og udviklingsmæssig plasticitet. Hans forskning har haft stor indflydelse på forståelsen af, hvordan mennesker reagerer forskelligt på både positive og negative oplevelser.
🌱🌸 Hvad er et godt miljø og gode rammer for dig?🌸🌱 ... Se mereSe mindre
1 CommentsKlik hvis du vil kommentere på Facebook
🪞🗨️ Fortællinger fra sensitive mennesker 🗨️🪞
Vi giver ordet til vores medlemmer. I dag til Anettes tur.
Anette har skrevet en personlig beretning om at leve med sensitivitet – på godt og ondt.
Gennem hendes fortælling, håber vi at du kan genkende dig selv eller måske bedre forstå, hvordan det er at være et sensitivt menneske.
🗨️Læs med her:
Jeg er yngste barn af fire og opvokset på en gård, hvor der først og fremmest var fokus på det konkrete og det praktiske. Jeg husker ikke en opmærksomhed på, hvad der rørte sig i mit sind, lige som der heller ikke var megen fysisk kontakt eller stunder med ro og ”bare være”.
Ved et tilfælde (under en langvarig sygemelding i 2014/2015) fandt jeg frem til HSP-foreningen, som den hed dengang, og så var der i den grad meget, der gav mening. Jeg kunne nu påbegynde en proces med at forstå, hvem jeg er, hvad mit personlighedstræk indeholder, og hvordan jeg håndterer følelser, indtryk, omgivelser, pressede situationer m.m.m.
Efter at jeg fik denne viden og bevidsthed, har jeg truffet en del andre sensitive, hvilket har været (og stadig er) en vigtig bekræftelse på, at jeg er helt ok som den, jeg er – at der er andre, der fuldt ud forstår, hvordan det føles (f.eks.) at have sagt ja til for meget eller når en familiefrokost eller mange informationer/indtryk sætter batteriet på lavt blus – også i dagene efter.
Da det kun er ca. 12 år siden, at jeg opdagede min sensitivitet og kunne tage hensyn til den, bakser jeg stadig med de mange år uden denne bevidsthed - f.eks. med udtryk som ”Du er så nærtagende”, ”Ih, hvor er du kedelig”.
Ligeledes kan ideen om at være tapper/udholdende ind imellem forhindre mig i at være langsom. Til gengæld nyder jeg som sensitiv godt af min sans for detaljer (f.eks. i mit job) samt af et særligt indblik i de mennesker og de situationer, jeg møder på min vej.
Anette Haahr Jørgensen, 58 år, organist og korleder
Medlem af foreningen siden 2015.
Tak Anette - for at sætte ord på din historie.
Lad vores fortællinger knytte os sammen 👥
De er levende og virkelige. De er skabt ud fra dyrebare erfaringer og naturlig og sanset visdom. ... Se mereSe mindre
0 CommentsKlik hvis du vil kommentere på Facebook
📢 Trivsel i folkeskolen er et politisk valg
Vi deler dette vigtige debatindlæg, som sætter fokus på, hvordan de massive besparelser på skoleområdet har medført både mistrivsel og øget segregering – og tendensen fortsætter.
Foreningen NaturligViiS arbejder for, at alle børn mødes med forståelse for deres individuelle forskelle, og at rammerne tilpasses mennesker. Vi oplyser om, hvordan skoler kan tage vare på sanselige og følelsesmæssige behov – ikke kun målbare præstationer og sociale færdigheder. Det handler om hele mennesker.
Vi arbejder for at udbrede menneskekundskab og universelle rammer og har fagpersoner, der kan rådgive skoler og institutioner i, hvordan man skaber ligeværdigt tilgængelige miljøer, hvor børn med forskellighed kan deltage og blomstre.
📩 Kontakt os, hvis I er interesserede i et oplæg eller rådgivning.
Læs debatindlægget og deltag gerne i debatten – alle perspektiver er vigtige!
www.facebook.com/share/18L9j3kfcS/?mibextid=wwXIfr ... Se mereSe mindre
Konsulent til politikere: Stop med at investere i en skole, der segregerer børn
skolemonitor.dk
Hvis nye skolemilliarder i sidste ende bruges på specialtilbud, risikerer vi at forstærke den segregering, der presser skoleøkonomien og elevernes muligheder, skriver ekspert i deltagelsesmulighede...1 CommentsKlik hvis du vil kommentere på Facebook
🙋♀️I dag har vi fokus på den EKSTROVERTE type 🙋♀️
Der er tre typer af sensitive træk og tendenser - Introverte, Ekstroverte og Nyhedssøgende
Omkring 30 % af særligt sensitive er ekstroverte. De nyder at være sammen med andre, søger fællesskaber og oplevelser – men fordi deres nervesystem stadig bearbejder sanseindtryk dybt, kan de hurtigere blive overstimulerede end ikke-sensitive ekstroverte.
Denne kombination kan skabe et ambivalent spændingsfelt: ønsket om social kontakt og oplevelser er stort, men behovet for pauser og ro er mindst lige så vigtigt.
Løsningen for det sensitive menneske er at kende sig selv godt, så man kan hitte rede i den ambivalens, det kan føles som, at være både ekstrovert og sensitiv. Følgende er værd at overveje:
⌛Hvornår trænger du til at komme ud i verden og blive stimuleret af andre mennesker OG hvornår og hvilke tegn er der på, at du er ved at nå grænsen for din sociale kapacitet, så du kan trække sig i tide eller melde fra, hvis nødvendigt.
🔋Hvornår er du i sociale sammenhænge, der giver en energi?
🪫Hvornår - og i hvilke sociale sammenhænge - oplever du at blive drænet for energi?
Nogle af kodeordene er kun at søge TRYGGE, AUTENTISKE, ÆRLIGE & HJERTELIGE mennesker og fællesskaber og UNDGÅ dem, hvor magt, løgne, prestige og fordømmelse spiller den vigtigste rolle i samværet.
Det handler ofte mere om KVALITETEN i samværet. Når den er god, så kan man som regel - som ekstrovert sensitiv - også blive længere tid i samværet.
✅ Er du ekstrovert sensitiv? Tag en af vores tests:
Ikke for at putte dig i kasse, men for at spejle dig, som den du er.
Find link i kommentarfeltet ... Se mereSe mindre
2 CommentsKlik hvis du vil kommentere på Facebook
🪞🗨️ Fortællinger fra sensitive mennesker 🗨️🪞
Vi giver ordet til vores medlemmer. I dag til Gittes tur.
Gitte er også fagperson i foreningen og har afholdt webinar og stiller op til spørgetime. Her er Gittes fortælling:
🗨️ Jeg hedder Gitte Lassen.
Jeg har altid mærket meget. Stemninger i et rum. Små skift i andres tone. Uudtalte forventninger. Som barn troede jeg, at alle havde det sådan. Som voksen begyndte jeg at tænke, at der var noget galt med mig.
Jeg var dygtig. Pligtopfyldende. Blev ingeniør og gjorde det, man "burde". Men jeg overhørte mit nervesystem igen og igen. Pressede mig selv lidt mere. Tog mig sammen.
Fjerde gang jeg gik ned med stress, kunne jeg ikke længere forklare det væk.
Der aftalte jeg med mig selv, at nu ville jeg til bunds i det her og finde den dybe årsag. Ikke bare lære at klare det. Men forstå det.
Det blev starten på en rejse, hvor brikkerne stille og roligt faldt på plads. Jeg opdagede, at jeg er særligt sensitiv. At mit nervesystem registrerer mere. At det ikke er en fejl – men et personlighedstræk.
Der var en lettelse i at mærke: Jeg er ikke forkert. Jeg er finjusteret.
Samtidig måtte jeg tage ansvar. Lære at lytte til kroppen. Sætte sunde grænser. Sige nej før mit system råbte. Og langsomt sende den indre kritiker på museum.
Jeg valgte at stoppe min karriere som ingeniør og arbejde professionelt som terapeut og coach. I dag hjælper jeg andre sensitive med at respektere og lytte til deres sensitive nervesystem, så de kan leve med mere ro og mindre selvkritik.
Det sværeste ved at være særligt sensitiv er, når man forsøger at være som alle andre.
Det bedste er dybden. Indlevelsen. Evnen til at mærke livet nuanceret.
For mig blev det ikke bare en forklaring. Det blev en hjemkomst.
Gitte Lassen
Terapeut og coach
Tak Gitte - for at sætte ord på din historie.
Lad vores fortællinger knytte os sammen 👥
De er levende og virkelige. De er skabt ud fra dyrebare erfaringer og naturlig og sanset visdom. ... Se mereSe mindre
0 CommentsKlik hvis du vil kommentere på Facebook
“Beskæftigelsen har aldrig været højere,” og det lyder jo godt.
Men hvad med de sensitive?
Hvad med dem, der stadig har svært ved at finde fodfæste på arbejdsmarkedet?
Mange sensitive mennesker vil gerne arbejde. De har stærke kompetencer, høj ansvarsfølelse og en dyb evne til at mærke, forstå og skabe kvalitet i deres arbejde.
Alligevel står alt for mange uden for – eller kæmper med at blive i det.
Ikke fordi de ikke kan eller vil.
Men fordi arbejdsmarkedet ofte er indrettet til én bestemt måde at være menneske på.
For sensitive kan arbejdslivet føles som konstant at skulle tilpasse sig rammer, der ikke tager højde for sanseindtryk, tryghed, tempo, relationelle krav og behovet for fordybelse.
Som samfund går vi glip af vigtige kvaliteter.
Sensitive bidrager ofte med empati, intuition, helhedsforståelse, kreativitet, etik og evnen til at skabe dybde og mening – hvis de får mulighed for at bringe deres kompetencer i spil.
Men mange møder et arbejdsmarked med for lidt fleksibilitet og for lidt forståelse for, at mennesker arbejder forskelligt.
Det koster.
På trivsel.
På tilknytning til arbejdsmarkedet.
Og på samfundets adgang til vigtige menneskelige kompetencer.
Derfor handler det om noget grundlæggende:
👉🏻 At skabe et arbejdsmarked med plads til forskellige måder at være og arbejde på – med universelle rammer, som alle kan tilgå ligeværdigt. På den måde kan vi undgå at sætte labels på hinanden eller bidrage til stigmatisering og i stedet flytte fokus over på menneskers styrker.
Det kræver blandt andet:
• Mere fleksible rammer og arbejdstider
• Større forståelse for sanselige og følelsesmæssige behov
• Mulighed for fordybelse og pauser
• Ledelse med menneskekundskab og blik for forskellighed
Når arbejdsmarkedet bliver mere rummeligt og fleksibelt, vinder alle.
Vi er nysgerrige på jeres erfaringer:
👉 Oplever du, at der er plads til sensitivitet på din arbejdsplads?
👉 Hvad skal der til for, at flere sensitive kan trives i arbejdslivet?
Problemet er ikke, at sensitive ikke kan arbejde.
Problemet er, at arbejdsmarkedet stadig ikke er indrettet til forskellighed. 💚 ... Se mereSe mindre
1 CommentsKlik hvis du vil kommentere på Facebook
💚 Hvad kan Naturen i et fællesskab for Sensitive? 💚
Det har vi spurgt vores facilitatorer om, som har stået for de 7 Fællesskaber i Naturen, som har kørt hen over sensommer, efterår og vinter 2025-26.
Vi har også evalueret konceptet grundigt og bl.a. derfor er de nye hold tilpasset, så man kan mødes oftere og ikke om vinteren.
Her er flere udsagn som bekræfter, at Fællesskab for Sensitive i Naturen kan noget særligt:
Vi har samlet et par af facilitatorernes egne udsagn:
💚 Naturen er magisk, trivselsfremmende og regulerer nervesystemet.
💚 Når man samler sensitive mennesker, så kan der ske mirakler, fordi vi kommunikerer på samme frekvens og forstår hinandens natur.
💚 Det var fantastisk. Naturen skabte en særlig ro og åbenhed i rummet, som gjorde det lettere for deltagerne at finde nærvær og ægthed.
💚 Naturen fungerer som en medfacilitator – et sanseligt og ikke-dømmende rum, hvor samtaler og refleksioner kunne udfolde sig mere organisk.
💚 Jeg oplevede, at naturen understøttede tryghed, fordybelse og en følelse af forbundethed både med sig selv og med hinanden.
💚 Virkelig spændende rum at undervise i og med. Det er en kvalitet i dette projekt og en spændende udfordring at have "vejret" med som medspiller.
💚 Jeg har selv stor glæde af at bruge naturen som en spejling ind i vores liv, hvorfor det gav både deltagerne og jeg en indre ro/glæde.
Naturen er ViiS
Tak til vores dygtige facilitatorer til at være medskabere af dette koncept og for at have lyst til at tage endnu et hold med ud i naturen
Hvis du vil med ud i naturen, så find et fællesskab nær dig. Find link til Danmarkskortet i kommentarfeltet. Der er opstart marts/april ... Se mereSe mindre
1 CommentsKlik hvis du vil kommentere på Facebook
🪞🗨️ Fortællinger fra sensitive mennesker 🗨️🪞
Vi giver ordet til vores medlemmer.
I dag er det blevet tid til denne historie - fra en helt almindelig mand på 65 år:
🗨️
For omkring 20 år siden viste min daværende hustru mig en ugebladsartikel om HSP med ordene: "Jeg tror, at du er sådan en". Artiklen vakte min nysgerrighed. Jeg lånte en bog og tænkte, at der nok var noget om snakken. Senere meldte jeg mig ind i HSP-foreningen for at blive klogere på, hvad andre oplevede.
Undertiden havde jeg været usikker på, om jeg var homoseksuel. Det forekom mig naturstridigt at være heteroseksuel og samtidig have en så "umandig" fysisk statur og være så følelsesmæssigt letpåvirkelig, som jeg oplevede mig selv. Var det indbildning, at jeg var mest tiltrukket af kvinder?
Efter at have forstået HSP-trækket begyndte jeg at finde ro i min kønsidentitet som heteroseksuel og at acceptere, at jeg ikke var mand i den kønsstereotype forstand.
Som ung forstod jeg mig selv som ekstremt introvert. Min pubertet var et sandt helvede. I dag ville man tale om social angst. Fester og druk hver weekend lå langt udenfor min rækkevidde. Jeg mødte ingen, der havde det som mig. De sad nok også derhjemme og følte sig mærkelige. Det ramte mig, da min farfar i misopfattet fortrolighed fortalte min bror, at jeg nok aldrig blev gift.
Jeg skrev dagbog i flere år for at bearbejde tungsindigheden. Som 23-årig begyndte jeg i et særdeles frugtbart drømmeterapiforløb hos en grafolog og Jung-terapeut. Nu er jeg far til to dejlige, voksne piger, hvor den yngste også har det sensitive træk. Desuden er jeg gift igen med en fantastisk og helt almindelig kvinde.
I dag sætter jeg pris på, at jeg har nemt ved at forbinde mig med fremmede og deres historier. Samtidig har jeg svært ved ikke at tude, når jeg f.eks. bliver rørt af en happy ending i en film.
En helt almindelig mand på 65 år
Tak for at sætte ord på din historie.
Lad vores fortællinger knytte os sammen 👥
De er levende og virkelige. De er skabt ud fra dyrebare erfaringer og naturlig og sanset visdom. ... Se mereSe mindre
1 CommentsKlik hvis du vil kommentere på Facebook
Trivselsøkonomi bør være næste skridt for dansk forebyggelsespolitik.
Alt for længe har vi målt samfundets succes næsten udelukkende i økonomisk vækst. Men et samfunds styrke må ikke kun vurderes på BNP – det bør også måles på menneskers trivsel, sundhed og livskvalitet.
Derfor taler flere og flere i dag om trivselsøkonomi.
Trivselsøkonomi handler om at indrette politik og økonomiske beslutninger, så de først og fremmest styrker menneskers trivsel – fysisk, mentalt og socialt. Det betyder, at forebyggelse ikke ses som en udgift, men som en investering i et stærkere og mere bæredygtigt samfund.
Når mennesker trives, styrker det også økonomien. Men når trivsel nedprioriteres, betaler samfundet senere prisen i form af sygdom, mistrivsel og ulighed.
I et samfund præget af stor menneskelig mangfoldighed kræver det politisk mod at tænke anderledes. Forebyggelse skal ikke kun handle om at reparere problemer – men om at skabe de rammer, hvor mennesker kan leve sunde og meningsfulde liv.
Derfor mener vi i Foreningen NaturligViiS, at fremtidens politik bør bygge på tre principper:
🌱 Forebyggelse før behandling
🤝 Respekt for menneskelig mangfoldighed
📊 Politiske beslutninger, der måler succes på trivsel – ikke kun økonomi
Hvis vi virkelig vil skabe et sundere samfund, er tiden kommet til at sætte trivsel i centrum for vores økonomiske og politiske beslutninger.
Det er essensen af trivselsøkonomi.
#trivselsøkonomi #Forebyggelse #folkesundhed #mangfoldighed #foreningen NaturligViiS ... Se mereSe mindre
1 CommentsKlik hvis du vil kommentere på Facebook
🧘😌I dag har vi fokus på den INTROVERTE tendens 😌🧘
Der er nemlig tre typer af sensitive træk og tendenser, som er godt at kende til - Den Introverte, Ekstroverte og Nyhedssøgende
Mange sensitive mennesker identificerer sig som introverte. Der er omkring 70% af særligt sensitive, som trives bedst i rolige omgivelser og har brug for tid til at fordøje indtryk alene.
Introverte sensitive kan opleve socialt samvær som givende, men krævende – de henter energi i pauserne, i stilheden og aleneheden.
Forskning viser, at de ofte bearbejder indtryk dybt og derfor ligger talenter og styrker i de stærke refleksive og kreative evner.
Sensitive introverte beskrives ofte som generte, stille, indadvendte eller at de trækker sig fra verden, men dette handler altså mere om bearbejdning af sanseindtryk end nødvendigvis en gennemgående struktur i deres personlighed.
RO og FORDYBELSE er kodeord for deres trivsel.
Man kan sagtens være både et Introvert og Ekstrovert sensitivt menneske og der er som regel meget god mening og selvforståelse i at opdage netop dette - og at det kan skifte fra dag til dag og livsfase til livsfase.
✅ Bliv klogere på dig selv.
Tag en af vores tests
- Ikke for at putte dig i kasse, men for at spejle dig, som den du er.
Find link i kommentarfeltet: ... Se mereSe mindre
1 CommentsKlik hvis du vil kommentere på Facebook
... Se mereSe mindre
0 CommentsKlik hvis du vil kommentere på Facebook
🪞🗨️ Fortællinger fra sensitive mennesker 🗨️🪞
Vi giver ordet til vores medlemmer. I dag får du en mors fortælling.
🗨️
Jeg ville ønske, at jeg vidste alt det her med sensitivitet, da jeg var barn. Eller rettere, at de voksne viste det og kunne forstå mig og tage hensyn til mig.
Jeg voksede op i et trygt hjem, men jeg følte mig misforstået, når jeg reagerede kraftigt på røglugt, eller en ost, der lugtede eller lugten af kaffe. Jeg følte mig forkert og til grin.
Også da jeg skulle blive rigtig voksen og lære at drikke kaffe.
Min krop dirrede af koffeinen og jeg kunne ikke sove bagefter.
Jeg havde en svær folkeskoletid - blev mobbet i 9 år - men mine forældre flyttede mig ikke - selvom alle andre blev flyttet. En god veninde og en kæreste blev gode bærende relationer gennem ungdommen og var vigtigt for min trivsel.
I 2009 blev jeg mor til en skøn datter, men hun ville ikke rigtig indtage mad eller sove og vi blev derfor indlagt. På sygehuset sagde de, at hun var særligt sensitiv. Jeg fik læst Elaine Aron s to bøger - og forstod at forudsigelige rammer, kendte voksne og god struktur ville blive vigtige elementer i hendes opvækst.
Det gav mig også en grundforståelse af hende som sensitiv, som både gav mig en unik forståelse af hende, men også redskaber til at skabe en god barndom for hende og til senere at tackle de mange svære år, der fulgte og et helt unikt bånd til at mærke hende og skabe kontakt til hende, selvom en spiseforstyrrelse på et tidspunkt var ved at tage livet fra hende.
Nogle svære teenageår senere bor min datter nu i trygge rammer og jeg kan nu begynde at sanse mig selv igen og mærke, at jeg har levet i overlevelse alt for længe. Lige nu larmer livet i mit udbrændte nervesystem, men jeg prøver endelig at indrette mit liv på mine egne vilkår ved:
🪞 at forvente lidt mindre af mig selv, selvom andre kører derudaf i højt tempo og karriere.
🪞 at mærke efter, hvad der er rigtigt for mig og ikke hvad der forventes af andre.
🪞 at det giver god mening, at sensitive børn kan have en risiko for
🪞 at udvikle spiseforstyrrelser, hvis de ikke mødes i deres sensitivitet.
🪞 at jeg gjorde det, der var nødvendigt. At jeg brugte min forståelse for HSP til at kunne støtte min datter til at udvikle sig godt og givet mig en evne til at mærke ind i hende undervejs - forbi sygdom og lidelse.
🪞 at det nu handler om, at erkende mine begrænsninger, at jeg ikke kan det samme som andre - at jeg har andre forudsætninger - og ved at acceptere dem, så kan jeg få ro tilbage i livet.
Mor til sensitivt barn - nu ung 16 årig
Tak for at sætte ord på de udfordringer der kan opstå i forælderrollen til et sensitivt barn.
Lad vores fortællinger knytte os sammen 👥
De er levende og virkelige. De er skabt ud fra dyrebare erfaringer og naturlig og sanset visdom. ... Se mereSe mindre
0 CommentsKlik hvis du vil kommentere på Facebook
WEBINAR 25/3 kl. 19 🤩
Webinaret er til dig, som er særligt sensitiv og selvstændig – eller overvejer at blive det.
Målet er at inspirere dig til at finde din egen vej og opbygge en bæredygtig forretning, der tager hensyn til din sensitivitet.
⭐️ DU LÆRER OM:
- De særlige styrker, der kendetegner sensitive selvstændige
- Hvordan du kan navigere i udfordringerne, der følger med
⭐️ VI GENNEMGÅR:
- De vigtigste parametre for at kunne skabe en ramme for succes
- Indsigter om, hvad der driver os sensitive
- Vigtige strategier til at undgå faldgruberne
⭐️ OPLÆGSHOLDER:
Sofiia Bjerre er uddannet Life- og Business coach, certificeret mentor og har flere ledelses- og talentudviklingsmodeller i værktøjskassen. Derudover har hun en proff. bestyrelses uddannelse. Hun er passioneret om at støtte særligt sensitive selvstændige i deres personlige og professionelle rejser. Sofiia har været selvstændig det meste af sit arbejdsliv, og har de sidste 15 år haft fokus på forretnings- og personlig udvikling.
🌿 GRATIS FOR MEDLEMMER 🌿
Medlemskab 200 kr. årligt giver adgang til månedlige webinarer og spørgetimer samt netværk og erfaringsudveksling med andre sensitive.... Og vi har flere spændende ting i støbeskeen.
Kom med i det sensitive fællesskab 😊
(PS: prisen stiger til 300 kr. d. 1/6 – så kom med allerede nu til den lave pris) ... Se mereSe mindre
Se mere
Webinar - Sensitiv og egen virksomhed
naturligviis.dk
Webinaret er til dig, som er særligt sensitiv og selvstændig – eller overvejer at blive det... Målet er at inspirere dig til at finde din egen vej og opbygge en bæredygtig forretning, der tager ...0 CommentsKlik hvis du vil kommentere på Facebook