Det sensitive personlighedstræk

Overalt kommer særligt sensitive og ikke (så) sensitive mennesker i berøring med hinanden. Når man er forskellige kan det både blive en styrke og en barriere. Vi vil gerne her skabe basis for den gode dialog og det tillidsfulde samvær, på tværs af forskellighed.

Biologisk er der en dybere mening med, at vi er forskellige mht. graden af sensitivitet. Denne forskel har forskningen genfundet i mere end 100 højere dyrearter. Det er gavnligt, at der er nogle af arten, der er robuste, kan stå for strabadser og bevare overblikket under stress. Og at der er andre, der sanser forandringer i god tid, og kan fungere som socialt bindemiddel for bare at nævne et par typiske kendetegn.

Sensitive mennesker har stor gavn af at blive forstået hos deres omgivelser. Det gælder alle fra ens leder, en sygeplejerske, til ens kæreste eller familie. Og vi tror, at disse mindre sensitive også må have en stor interesse i, at samværet med de sensitive opleves meningsfuldt og ligetil. At man forstår hinandens reaktioner, værdier og behov.

Vi håber, at denne introduktion kan fungere som en øjenåbner. At I får svar på: Hvad er der inden i de særligt sensitive mennesker? Hvordan oplever de verden? Og hvordan får man det bedste ud af at være sammen med dem?

Denne side er en generel introduktion til trækket, mens de øvrige sider under “For ikke sensitive” er inddelt efter forskellige målgrupper. Alle målgrupper repræsenterer grupper af mennesker, som særligt sensitive mennesker er ’i hænderne på’ i det daglige.

Hurtige FAKTA

  • Ca. 15-20% er særligt sensitive
  • Nogle særligt sensitive er også nyhedssøgende
  • Der er lige mange kvinder og mænd med trækket
  • Personlighedstrækket er genetisk baseret
  • Introverte 70% / Ekstroverte 30%
  • 3-5 gange mere påvirket af indre og ydre miljø

Hvad er der inden i de særligt sensitive mennesker? Hvordan oplever de verden? Og hvordan får man det bedste ud af at være sammen med dem?

ældre kvinde i rød strikbluse ser glad og lykkelig ud

Forskellige betegnelser

Vi bruger ordene: Særligt sensitiv, Højsensitiv, Sansestærk samt for enkelhed bare Sensitiv. Betegnelserne bruges synonymt, dvs. der er ingen særskilte nuancer knyttet til de enkelte ord.

Særligt sensitiv blev oprindeligt valgt, da Arons bøger blev oversat. Det fik en lidt negativ klang, både fordi det blev knyttet sammen med sårbarhed, og fordi man ikke skal være ’noget særligt’. Forskellige forfattere og behandlere søgte derfor efter mere neutrale og rammende betegnelser.

Elaine Aron har selv overvejet at benævne trækket ’highly responsive’ for at give trækket et neutralt navn. Mennesker med det sensitive træk responderer netop kontinuerligt – bevidst eller ubevidst – på ydre og indre stimuli i større udstrækning, end de fleste andre.

Hvad er et personlighedstræk ?

Personlighedstræk er de centrale og forholdsvis varige egenskaber ved et menneske, som karakteriserer dets væremåde og adskiller dette menneske fra andre. Ens personlighedstræk er genetisk bestemt, og den måde de viser sig på formes i samspillet med opvækst, livserfaringer og øvrige træk.

Alle mennesker rummer flere personlighedstræk, og fremstår derfor forskelligt.

For sensitive mennesker har forskningen fundet, at 70% samtidig har det introverte personlighedstræk, og 30% det ekstroverte. Disse kombinationer giver en stor forskel både for personen selv, og som de fremstår for omverdenen.

Nogle sensitive mennesker har endvidere det nyhedssøgende træk – the High Sensation Seeking Trait. Nyhedssøgende personer trives med at møde nye mennesker og opleve ikke-rutineprægede ting, hvor tempoet kan være højt. Og samtidigt har nogle så det sensitive nervesystem med behov for ro og tilbagetrækning fra stimuli. Man kan se det som, at de har én fod på speederen og én på bremsen. Det er et dilemma, der kalder på bevidst prioritering.

mand står under birketræ
profil af Elaine Aron

Elaine N. Arons opdagelse tilbage i 1990’erne fik stor betydning for særligt sensitive mennesker i hele verden – hun gav de sensitive nøglerne til at forstå sig selv bedre.

Det særligt sensitive personlighedstræk

Vi skylder Ph.d. Dr. Elaine N. Aron rigtig meget. Som forskningspsykolog står hun på en veletableret amerikansk tradition. Tilbage i 1990erne fik hun gennem selvrefleksion øje for sensitivitetens betydning og gik i gang med at forske i det, som hun kaldte ”The highly Sensitive Personality Trait” (HSP). Se forskningsreference 1.
Hendes opdagelse fik stor betydning for særligt sensitive mennesker i hele verden – hun gav de sensitive nøglerne til at forstå sig selv bedre.

Aron har stået centralt i forskningen siden, men mange andre forskere fra forskellige dele af verden er kommet til og har forsket i forskellige aspekter af trækket. Nederst på siden bringes en række forskningsartikler på engelsk, de forskellige forskningsområder fremgår af overskrifterne.

Der har bl.a. foregået en væsentlig forskning inden for genetikken, hvor forskere har indkredset nogle gener, som muligvis disponerer for det særligt sensitive træk. Se forskningsreference 3 .

Med udspring i den genetiske forskning har Belsky formuleret plasticitetsbegrebet, eng. Vantage sensitivity. Det har vist sig, at gener, der gennem deres følsomhed kan føre til ekstra sårbarhed, samtidig viser sig ekstra følsomme over for positive påvirkninger. Hvis der er et godt match med omgivelserne, fx gode relationer med forståelse og opbakning, vil det sensitive barn bruge dette til at udvikle sig ekstra positivt. Forskningen viser også, at hvis man som sensitiv har haft det svært og har vantrivedes og derefter kommer under gunstige vilkår, så retter man sig hurtigere og med varig virkning.

Udover den videnskabelige forskning har mange studerende og engagerede fagfolk af forskellig slags undersøgt, hvordan man fungerer og oplever verden som særligt sensitiv og formuleret deres resultater og anbefalinger i rapporter og bøger. Der er også skrevet om de samfundsmæssige perspektiver. Foreningen får løbende henvendelser fra folk, der skriver bacheloropgaver og specialer omkring personlighedstrækket.

Se mere under Forskning og undersøgelser.

Definition

Elaine N. Aron definerer det særligt sensitive personlighedstræk ud fra nogle kendetegn, DOES.

D = dyb refleksion
O = overstimulering
E = empati og emotionalitet
S = det subtile


Disse grundlæggende kendetegn danner basis for nogle typiske styrker, som vi møder hos sensitive mennesker.

D = dyb refleksion

Sensitive tænker dybt over tingene for at forstå alting i dybden og få indtrykkene til at give mening. Sensitive skal gerne kunne se en mening med ting for at føle sig godt tilpas.

O = overstimulering

Det er krævende at bearbejde så mange sanseindtryk og alle de tanker og følelser, de afføder. Derfor er der en forøget risiko for overstimulering. Det er en risiko, som heldigvis kan nedsætte væsentlig gennem den måde, den sensitive kan tilrettelægge sit liv på – når der er mulighed for det.

E = empati og emotionalitet

Empatien kan hænge sammen med, at senstive sanser andres behov, tanker og følelser stærkere end de fleste andre. Det kunne se ud som om, sensitive sanser med hjertet, hvor medfølelsen jo bor. Emotionaliteten giver et rigt følelsesliv. Sensitive reagerer følelsesmæssigt stærkt på det, de oplever. De opløftes af venlighed, skønhed og intelligens, og forstyrres af magtkampe, bagtalelse og sløseri. Uretfærdighed sanses også stærkt – måske i lyset af en iboende stærk retfærdighedssans – en sans for, hvad der er menneskeligt harmonisk og fair.

S = det subtile

Sensitive sanser det subtile, opfanger mange nuancer. Så er der igen meget, der skal bearbejdes og tænkes ind i sammenhænge.

De karakteristiske styrker hos mennesker med trækket

  • Et rigt indre liv, en levende forestillingsevne, ofte visionære tanker
  • God observationsevne
  • Stor empati og et venligt væsen
  • Evnen til at få idéer og se muligheder for konstruktive løsninger
  •  Evnen til at koncentrere sig dybt – især uden forstyrrelser
  •  Høj kvalitetssans
  •  Evnen til at reflektere, at tænke over og lære af hændelser
  •  Høj etik og stor retfærdighedssans
  •  Et veludviklet sanseapparat
glad kvinde holder om sin hund og tjekker sin mobil
en mand sidder og arbejder ved computer og i baggrunden ses 6 kolleger

Balance mellem stimuli og bearbejdning

Personlighedstrækkets styrker står stærkest frem, når det særligt sensitive menneske har tilstrækkelig balance mellem stimuli og bearbejdning.

Det drejer sig om over tid at blive tilpas stimuleret i sin dagligdag og ikke have hverken for få stimuli (så keder nervesystemet sig) eller for mange stimuli. Dette gælder for alle personlighedstræk, men grænserne er forskellige.

Også særligt sensitive mennesker kan ’klare’ overstimulering i en periode. Bare der derefter er mulighed for ro fra nye stimuli i en periode. Et par eksempler: En arbejdskrævende projektperiode afløses af en periode med mere regenererende aktiviteter. Deltagelse i en fed fest – med plads til at ligge brak næste dag.

En periode med overstimulering kan være kortere eller længere, før den sensitives nervesystem siger fra i form af ubehag, fysiske skavanker eller stress. Det afhænger af, hvor meget ’ro’ der i forvejen er sat ind på kontoen, fx i form af små løbende oaser med ro i løbet af en dag eller uge.

På forkant med energi regnskabet

Den sensitive medarbejder eller elev har helt praktisk, brug for overblik og indflydelse.

Hvor ligger ugens udfordringer? Hvad er det, der forventes af mig? Hvilke muligheder har jeg for at lægge pauser ind? Hvordan fjerner jeg unødvendige stimuli? 

unge studerende sidder koncentreret og skriver

Headset kan fx være en uvurderlig hjælp, når man skal fordybe sig. Heldigvis er de efterhånden accepteret mange steder. På tilsvarende måde er det godt, hvis man ser afslappet på, at en sensitiv vælger at holde sin frokostpause for sig selv. Jo mindre normpres og jo mere fleksibilitet, jo bedre kan man finde løsninger, der tager højde for alle.

Omgivelsernes forståelse

Omgivelsernes forståelse er så vigtig. Hvis omgivelserne forstår, hvordan sensitive oplever verden – at de ikke opfatter det som, at sensitive bare skaber sig eller tror, at alting drejer sig om dem – så kan man ofte sammen undersøge udfordringerne og finde nye, gode løsninger.

Omgivelserne kan bidrage til, at balancen mellem stimuli og tilbagetrækning kan opretholdes ved at være åbne og fleksible i forhold til nye måder at gøre ting på.

Så kan vi spørge: Er det for meget at forvente, at en ikke sensitiv skal forstå, hvordan en sensitiv oplever verden? Nogle kan bare ikke forstå den stærke sansning. Så er det en udvej at tro på det, som den særligt sensitive siger uden at mistænkeliggøre det – og derefter forholde sig løsningsorienteret. Det er selvfølgelig helt tilladt at spørge uddybende. Så kan man komme langt.

Problemet er, når man går ud fra, hvordan man selv oplever verden – og ikke kan komme ud over den måde at se situationen på. Det skal så siges, at det også er et arbejdspunkt for mange sensitive at indse og tage til sig, at andre ikke sanser det samme, som de selv gør. Der er brug for en åbenhed begge veje.

Stimuli og stimulering i psykologisk forstand

“Stimulering er hvad som helst, der vækker nervesystemet, fanger dets opmærksomhed, får nerverne til at afsende endnu en portion af de små elektriske ladninger, de bærer på. Vi tænker som regel på stimuli som noget, der kommer udefra. Men selvfølgelig kan stimulering også komme fra vores krop (såsom smerte, muskelspænding, sult, tørst eller seksuelle følelser) eller som erindringer, fantasier, tanker eller planer. (…)
Det er vigtigt ikke at forveksle stimulering med frygt. Frygt og angst skaber stimulering, men det gør andre følelser også, deriblandt glæde, nysgerrighed eller vrede. Vi kan også blive overstimulerede bag halvt bevidste tanker eller lave niveauer af ophidselse (arousal), som ikke skaber en tydelig følelse”.

Elaine N. Aron, Særligt sensitive mennesker, Borgen, 1. udg. 2008

kvinde holder opslået bog på sit hovede

Personlighedstræk er lejret i et menneskes gener. Derfor kan man ikke beslutte sig for ikke at være særligt sensitiv. Heldigvis kan man finde strategier og rutiner, der hjælper til at at håndtere de stærke sanseindtryk bedre. En dyb selvaccept og omgivelsernes forståelse støtter denne proces.

lille sammenkomst med kaffe og kage

Det betyder meget, at sensitive mennesker oplever at blive forstået fordomsfrit med den måde, de fungerer på, når de kommer hos lægen, hos en psykolog eller psykoterapeut, eller de skal tale med deres børns pædagoger eller lærere.

En forståelse og realistisk opfattelse hos ledere og kolleger på arbejdspladsen gør også tingene lettere.

Fælles forståelse giver den bedste basis for et godt samarbejde og for at skabe gode løsninger.

Lidt historie

Da Elaine N. Arons bog “Særligt sensitive mennesker” i 2008 blev oversat til dansk, gik der en bølge over landet. Viden om personlighedstrækket blev formidlet gennem bogen og gennem rigtig mange foredrag og workshops. HSP foreningen etablerede 18 lokalafdelinger i løbet af 2011-12. Lokalafdelingerne arrangerede foredrag og grupper over hele landet.

Den nye indsigt gav rigtig god mening for mange sensitive mennesker. Den fik brikkerne til at falde på plads i forståelsen af dem selv og/eller af deres sensitive barn. For mange har det løftet deres selvværdsfølelse: ”Ja, jeg er anderledes på nogle måder, men jeg er ikke forkert!” Og nu ved jeg mere om, hvad jeg kan gøre, for at håndtere udfordringerne. Vi hørte tit: ”Bare jeg dog havde vidst det for længe siden! Så kunne meget have været anderledes.”

I tiden efter har mange bidraget til at formulere virkningsfulde anvisninger på, hvordan man som sensitiv med selvindsigt kan skabe sig et afbalanceret liv i trivsel. Dette giver også de særligt sensitive børn bedre mulighed for balance mellem udfordring og afskærmning i forhold til stimuli. De sensitive børn skal gerne opnå en sund selvværdsfølelse frem for at føle sig anderledes og forkerte bare fordi, de er skabt, som de er.

Det særligt sensitive personlighedstræk er ikke alment anerkendt i Danmark. Måske er det, fordi det ikke er en diagnose, måske fordi afgrænsningen af trækket ikke er helt klar nok. Heldigvis bliver der flere og flere fagfolk, der har taget viden om dette træk ind i deres forståelsesbaggrund.

Forskningsreferencer og litteratur i udvalg (aktive links)

Elaine Aron, Arthur Aron (1997): Sensory-Processing Sensitivity and Its relation to Introversion and Emotionality. Journal of Personality and Social Psychology, vol. 73, no. 2, side 345-368. http://www.hsperson.com/pdf/JPSP_Aron_and_Aron_97_Sensitivity_vs_I_and_N.pdf

Bianca P. Acevedo, B., Aron, E., Aron, A., Sangster, M., Collins, N., & Brown, L. (2014) : The highly sensitive brain: An fMRI study of sensory processing sensitivity and response to others’ emotions. Brain and Behavior, 4, 580-594. The_highly_sensitive_brain_ an_fMRI_study

Aron, E., Aron A., and Jagiellowicz, J. (2012): Sensory processing sensitivity: A review in the light of the evolution of biological responsivity. Personality and Social Psychology Review,16, 262-282. http://psr.sagepub.com/content/16/3/262 (resume)

Arthur Aron, Sarah Ketay, Trey Hedden, Elaine N. Aron, Hazel Rose Markus, and John D. E. Gabrieli  (2010): Temperament trait of sensory processing sensitivity moderates cultural differences in neural response. Stony Brook University, New York. Temperament_trait_of_sensory_processing_sensitivity_moderates_cultural_differences

J. Jagiellowicz, Aron m.fl. (2010): The trait of sensory processing sensitivity and neural responses to changes in visual scenes. Department of Psychology, Stony Brook University and Chinese Academy of Sciences, Beijing.
Læs pdf-filen her, bemærk at den er på engelsk

Pluess, M., & Belsky, J. (2013). Vantage sensitivity: Individual differences in
response to positive experiences. Psychological Bulletin, 139, 901-916.
Læs pdf-filen her, bemærk at den er på engelsk

B. Ellis, W. Boyce (2008): Biological Sensitivity to Context, Current Directions in Psychological Science, Vol. 17, no 3.  Ellis_2008_Biological_Sensitivity_to_Context[1]

Bliv klogere på særlig sensitivitet