Nye spor i samfundet – den ubevidste intelligens, processen og den eksperimenterende tilgang

Når vi som mennesker for alvor tager det på os at skabe nye spor i samfundet, – med en ambition om at lægge afstand til perfektionismen, presset, præstationen, pligten, pleasingen og populariteten er de ikke altid synlige og tydelige for alle.

Det kan ganske enkelt ikke lade sig gøre. For når vi arbejder på at skabe plads til forskellighed, sensitivitet, sanser, følelser og det hele menneskes naturlige udvikling, så er det en fundamental anderledes livsfilosofi, der ligger bag.

Langt hen af vejen så hører det den ubevidste intelligens til, for ofte er det der foregår bag om tæppet. Den måde vi møder og ser mennesker på. Den tilgang vi har til læring og udvikling. Den måde vi betragter normer og systemer på. De helt subtile ting. Bevidsthed og åbenhed. En ydmyghed, nysgerrighed og passion for at undersøge, skabe og lege. En drivkraft i at slippe maskerne og tillade det helt ærlige, rene, autentiske og sårbare.

✨En formløs form✨

Fokuset på processen avler derfor også en helt særlig formløs form. En form og struktur, som kommer til syne på en anden måde, end hvis vi blot har ensidigt fokus på resultaterne. En struktur som vokser i takt med, at vi tillader os selv at bruge intuitionen, eksperimentere, justere og finde frem til det, som er kreativt, innovativt – og frem for alt kærligt, frisættende, ligeværdigt, tillidsbåret og (med)menneskeligt.

En stor kontrast til den ensrettende kultur, hvor kontrol og styring er i højsædet. Her er der ofte tydelighed fra start, klare rammer og ensartethed. Ingen slinger i valsen. Det skaber tryghed ved første øjekast, men jo længere vi færdes i sådanne systemer, uden mulighed for at påvirke det pga. dets manglende fleksibilitet, jo sværere bliver det for os mennesker at kunne trække vejret og trives. Gabor Maté siger det meget klart med sin 40 års lange praksisforskning: Det er ikke naturligt for mennesket at tilpasse sig som vi gør idag. Vi bliver syge af det.

✨Tålmodighed, tillid og taknemmelighed✨

Ønsker vi noget andet end det eksisterende må vi derfor væbne os med tålmodighed og tillid, når ting ikke ser ud som de plejer. Vi må vide at den tydelige retning netop ligger i forpligtelsen på eksperimentet og processen. At vi tillader os selv at få erfaring, eksperimentere og finde frem til løsninger, som kan være bære og væredygtige på den lange bane. At vi faktisk ved at følge den bevægelse ikke bare siger, at vi ønsker at gøre op med de 6 pere præstation, perfektionisme, pligt, pleasing, pres og popularitet. Men faktisk lever det.

Sådan skaber vi ikke bare nye spor i fremtiden. Vi skaber dem i nuet, for os selv, andre og vores børn. Som derved også får helt andre modeller med på deres vej i livet. En taknemmelighed som kan få plads dybt i hjertet, når vi vælger at sætte os lige præcis det i selen.

Kærligst Sofia Viktoria