Savner du en dør, du kan lukke på kontoret ?
Kolleger der småsnakker mens du prøver at formulere en vigtig mail. En konstant strøm af telefonopkald og mails, der hele tiden bryder din koncentration. De fleste kender nok det med at blive distraheret, når man er på arbejde.
Et medlem har gjort os opmærksom på denne podcast om mange vigtige aspekter omkring storrumskontorer. Den kommer ind på vores biologisk baserede reaktioner, forskellige håndteringsstrategier, forskningsresultater, ledelsesmæssige aspekter samt arkitektoniske muligheder for at forbedre mulighederne.
Der er også samfundsmæssige betragtninger omkring vores ‘forstyrrelseskultur’ i forhold til en organisk samarbejdskultur, der bruger forholdene bevidst og aktivt i ærlig kommunikation. Der samarbejdes om at skabe situationer, hvor forholdene passer til den opgave, der skal løses samtidig med en accept af, at der er mange ting, man ikke kan styre.
Brugerinvolvering er et nøgleord.
Meget interessant!