The First International Conference on High Sensitivity or Sensory Processing Sensitivity: Evidence and Proof of Concept.
12. maj 2015, Vrije Universitet, Bruxelles.
Af Inge Lauridsen, næstformand, HSP foreningen
I referatet tages forbehold for misforståelser pga. sprog eller andet. Citaterne er i mine oversættelser.
Arrangører af konferencen: professor Elke van Hoof og HSP Vlaanderen. Der var ca. 150 deltagere (forskere, professionelle og ’menige’) primært fra Belgien.
Alle slides fra oplæggene (inkl. Arons’) ligger her: http://www.highsensitive.be/presentaties.html#top. Scroll ned på siden, så du kommer til slides på engelsk.
Program:
10.00 Introduction scientific program by prof. Dr. Elke Van Hoof
10u15 Sensory Processing Sensitivity: The State of the model by Elaine and Art Aron (State University of New York, USA)
12.00 Q&A moderator: Jerko Bozikovic
12.30 Lunch
13.30 The Highly Sensitive Person Scale Revisited: Construct and Criterion validity in a Sample of Adolescents and Young Adults by prof. Dr. Patricia Bijttebier (KULeuven, Belgium)
10 minutes Q&A moderator: Jerko Bozikovic
14.15 Similarities and differences in measuring overexcitabilities and sensory processing sensitivity by prof. dr. Wim Van den Broeck and prof. dr. Elke Van Hoof (Vrije Universiteit Brussel, Belgium)
10 minutes Q&A moderator: Jerko Bozikovic
14u45 Sensory-Processing Sensitivity in Children: The High Sensitive Child Questionnaire by prof. Dr. Michael Pluess (University of London, UK)
10 minutes Q&A moderator: Jerko Bozikovic
15.15 Break
15.45 Profiling the Highly sensitive person; characteristics of sensory-processing sensitivity in adulthood by prof. Dr. Elke Van Hoof (Vrije Universiteit Brussel, Belgium)
10 minutes Q&A moderator: Jerko Bozikovic
16.30 Paneldiscussion High sensitivity: a struggle for survival?
moderator Jerko Bozikovic
What are the advantages and disadvantages for Highly Sensitive Persons?
Do persons with HSP need special care and support in their career?
What can we learn from successful people with HSP?
Members of the panel:
Prof. Dr. Dirk Devroey (Vrije Universiteit Brussel, general practitioner)
Dr. Katrijn Houbracken (Medical Director, Pfizer)
Prof. Dr. Roland Pepermans (Vrije Universiteit Brussel, labour and organizational psychology)
Prof. Dr. Elke Van Hoof (Vrije Universiteit Brussel, expert stress, burn-out and adaptation)
Prof. Dr. Michael Pluess (University of London, UK)
17.00 Closing remarks
Generelle indtryk og iagttagelser
HSP Vlaanderen har ca. 1300 medlemmer og dækker den flamske del af Belgien. HSP Vlaanderen udgiver med jævne mellemrum et magasin med dybtgående artikler. De har differentierede priser på deres kalender, t- shirts og flot trykt materiale (fx aflange ’bannere’ og plakater). De har også lavet deres logo (en puslespilsbrik) som et emblem til at sætte på tøjet.
Det er interessant, at en HSP forening på denne måde er med til at arrangere en konference i universitetsregi. Det samme ville vi i HSP foreningen i Danmark meget gerne være med til. Men indtil videre er der ikke så mange danske forskere med forskning i HSP. Og måske er det akademiske miljø også mere berøringsangst overfor nyt? Jeg vil gerne modbevises.
Derudover udbyder HSP Vlaanderen sammen med professor Elke van Hoof en et – årig uddannelse: HSP for professionelle. Den foregår i universitets-regi (vist med ECTS point og dermed anerkendt i det internationale uddannelsessystem). Uddannelsen retter sig mod læger, psykologer og andre som arbejder professionelt med det sensitive træk. Underviserne er professorer eller på anden vis universitetsfolk.
En stor del af HSP Vlaanderens initiativer skyldes et godt samarbejde med van Hoof. Hun er professor på universitetet og har privatpraksis ved siden af. En del af de mennesker, som er drivkræfterne bag foreningen er tidligere klienter hos van Hoof. Van Hoof har turdet ’springe ud i universitetsverdenen’ som særligt sensitiv, hvilket nok har nedbrudt nogle barrierer og åbnet nogle døre. Hun har tæt samarbejde med Arons’, Pluess, Belsky og øvrige forskere.
HSP Vlaanderen er meget interesseret i et nordeuropæisk samarbejde. Deres forkvinde Ilse foreslog konkret et møde om at søge finansiering af foreningsaktiviteter. Helt konkret EU midler. Ud fra devisen jo flere, jo stærkere. Vi har foreslået det til foreningerne i Norge og Sverige, som også er meget interesserede.
I konferencen var en dansk enkelt forsker til stede som menig deltager. Jeg mener, at der var tale om C. Licht. Hun står sammen med andre bag det hidtil eneste danske studie i HSP (eller sensory processing sensitivity, som det hedder i forskerkredse).
Selve konferencen bar præg af stor glæde over det gennembrud det er, at der for første gang afholdes en konference om forskningen i trækket. I mange kredse medfører universitetsforskning respekt og giver legitimitet. Og den type legitimitet er vigtig også at have med. Det var tydeligt, at Arthur og Elaine Aron (og selvfølgelig de øvrige forskere) oplevede konferencen som lidt af en forløsning oven på mange års arbejde. Med stor rette. Der var også næsten ærefrygt (i positiv forstand) over for Elaine og Arthur Arons arbejde.
Endelig var det positivt at opleve de to Arons samspil under deres oplæg og i øvrigt. Han er ikke særligt sensitiv. De supplerer og respekterer hinanden meget, har en god humor og selvironi og reflekterede en del undervejs over, hvordan deres forskelle på godt og ondt spiller en rolle i deres samarbejde og forhold. Elaine sluttede faktisk konferencen af med at takke Arthur og tilskrive ham en stor betydning for at hendes arbejde med trækket. Ret rørende.
Elaine og Arthur Aron’s præsentation
Aron’s definition på HSP
På engelsk bruges i forskningssammenhæng sensory processing sensitivity eller i daglig tale forkortelsen HSP. På trods af at vi i foreningen foretrækker at tale om særlig sensitivitet i stedet for den ikke-illustrative forkortelse HSP, så vælger jeg af nemheds grunde at bruge HSP her.
Arons bruger akronymet DOES til at forklare HSP:
- D deep processing: dyb – også ubevidst – bearbejdning af alle stimuli/information
- O (over)stimulation: (over-)stimulering
- E emotional reactivity: emotionel reaktivitet samt empati, dvs. at reagere følelsesmæssigt (positivt eller negativt) på omgivelserne. I flg. Aron kan vores tanker og følelser ikke adskilles; det vi vælger at tænke over og bearbejde, er det som aktiverer vores følelsesliv.
- S subtleties: at lægge mærke til (blive stimuleret af) forfinede detaljer i omgivelser eller vores indre
HSP er at være ”responderende, reflekterende, reagerende, sensitiv sammenlignet med at være ikke-responderende, impulsiv, mindre reagerende og mindre sensitiv”.
HSP er ”to do it once and do it right” i stedet for”go for it, if wrong, do it again”.
HSP er fundet indtil videre i mere end 100 dyrearter fra aber over fisk til bananfluer.
HSP’ere har ikke bedre evner end andre. De har fx ikke en bedre visuel eller auditiv sans end andre – men de bearbejder stimuli dybere og mere komplekst og kan derfor ”nå længere med deres evner”.
Forskningen generelt
Siden 60’erne har forskellige forskere samtidigt, men uafhængigt af hinanden lavet forskningsstudier, som pegede i retning af, at trækket eksisterer. Aron er selv endvidere inspireret af Jung. Forskningen har altså stået på i en del år, men har i de seneste 5 -10 år virkelig taget fart. Først nu ser forskerne så småt det store sammenhængende mønster ml. den ældre og nye forskning. I dag er der solide både teoretiske og empiriske studier, som understøtter eksistensen af det sensitive personlighedstræk.
Et af de aktuelle forskningsfelter hedder Differential Susceptibility eller Environmental Sensitivity og en hovedperson her er forskeren Michael Pluess (UK). Han holdt også oplæg, så mere herom senere.
Der er på det seneste foretaget en del studier indenfor genetik. Det tyder på, at HSP kan knyttes til en eller flere specifikke gen-varianter, fx 5-HTTLPR med kort/kort allel. Disse gen-varianter er tidligere blevet kaldt fx ’sårbarhedsgen’ eller ’depressionsgen’. I aktuel forskning kaldes de i stedet plasticitetsgener (fx hos Pluess og Belsky).
I den tidligere forskning har forskerne desværre kun fokuseret på og dermed opdaget det faktum at genet kan disponere for sårbarhed over for negative hændelser.
Dermed hare man overset det som den aktuelle forskning har afdækket, nemlig at hjernen hos mennesker med disse gen-varianter ser ud til at være plastisk. Hos disse mennesker er hjernen smidig og ’åbner sig for’ ikke kun fx negative stimuli, men overfor alle typer af stimuli fra omgivelserne (også positive). Denne genvariant kan som nævnt muligvis knyttes til det sensitive personlighedstræk. Særligt sensitive mennesker er dermed mere modtagelige overfor negative hændelser – som en del af os ved. MEN samtidig er vi også mere modtagelige overfor positive hændelser, dvs. relativt bedre til at suge næring og kraft fra konstruktive oplevelser. Det betyder, at særligt sensitive mennesker har relativt mindre risiko for psykiske forstyrrelser, hvis man lever i støttende og gode omgivelser. Eller hvis man får kompetent hjælp, hvis man har været udsat for modgang eller oplevet andres lidelse.
Der er nogle gen-studier, der tyder på at sensitiviteten (pga. plasticiteten) i en vis udstrækning kan kompensere for en traumatisk eller negativ barndom, forudsat man som voksen er i nærende omgivelser med tilpas støtte. Men man er endnu ikke skråsikker på lige det med barndommen (jfr. Michael Pluess) og i så fald gælder det måske på nogle områder og ikke på andre.
Vi kan sammenlignes med et siv: vi bøjer måske lettere, men rejser os også lettere og vokser højere, når vindretningen igen er den rette. Mennesker uden trækket vil måske i stedet knække og blive liggende.
Aron (og de øvrige forskere) mener, at det er vigtigt at man i forskningsstudierne rent statistisk korrigerer for (dvs. tager højde for/kontrollere for/regner fra) fx neuroticisme, introversion og depression – alt sammen træk, som forskerne indtil nu fejlagtigt har fortolket som identisk med det sensitive træk. Man har ikke skelnet mellem fx depression og HSP. Med den nyeste forskning ved vi, at sensitive mennesker ikke som sådan er mere deprimerede eller har et mere negativt grundsyn. Aron fortæller, at når man korrigerer for neuroticisme, introversion og depression (lig med diagnoser, altså lidelser som ønskes fjernet/reduceret via behandling), så står HSP tilbage som et solidt, troværdigt statistisk resultat. Dvs. HSP er ikke en diagnose, men et selvstændigt personlighedstræk på linje med andre kendte personlighedstræk. HSP ’findes’ med andre ord.
I det hidtil eneste danske studie (Licht, Mortensen og Knudsen, 2011 om sensory processing sensitivity og 5-HTTLPR) har forskerne i flg. Aron korrigeret for netop neuroticisme.
Det blev mange gange gentaget, at forskerne har overset plasticiteten og dermed trækkets positive potentialer og kun fået øje på, at hsp’ere har en risiko for at blive fx nedtrykte eller deprimerede, hvis udsat for negative stimuli eller overstimulering over længere tid. Der nævntes et studie, hvor man så øget aktivitet i en bestemt del af hjernen, når forsøgspersonen så på positive, glade billeder. Aktivitet i denne del af hjernen havde man hidtil fortolket som udtryk for, at personen var ekstrovert. I dag fortolker man det primært som udtryk for sensitivitet (personen kan selvfølgelig også kan være begge dele). Forskning er altså ikke statisk.
Aron mener dermed, at forskerne indtil nu har været ’en-øjede’, dvs. fået øje på dét, som de har ledt efter og overset andet. Derfor har man fejltolket sensitive børn som værende generte eller hæmmede, i stedet for som sensitive og dermed dybt bearbejdende og måske umiddelbart langsommere (og altså ikke nødvendigvis hverken generte eller hæmmede).
Forskerne har altså haft tendens til at overse trækkets positive udkommer og kun fokusere på de negative. Og omvendt har der været en tendens til misfortolke en række negative træk (generthed, hæmmethed fx) som kan findes hos alle mennesker og se dem som identisk med det sensitive træk. Trækket er altså blevet ramt dobbelt af forkerte fortolkninger og forståelser i forskningssammenhæng.
Samtidig fortæller Elaine og Arthur Aron, at de måske selv uforvarende har bidraget til, at de negative aspekter er kommet til at tegne forståelsen af trækket uforholdsmæssigt meget. Arthur Aron fortalte, at de set i bakspejlet ville have formuleret nogle af spørgsmålene i testen anderledes. En del af spørgsmålene kan nemlig skabe negative associationer til trækket. Han nævnte spørgsmålet: I am bothered by intense stimuli, like loud noises or chaotic scenes. Direkte oversat betyder det: Jeg bliver generet/belastet af intense stimuli som høje lyde og overvældende situationer. Altså vægten er lagt på noget negativt, noget der skal undgås eller noget som sensitive ’ikke kan klare’. I den danske oversættelse af testen er lige dette spørgsmål heldigvis oversat, således at der i stedet er en positiv vægtning: Jeg prioriterer det højt at indrette mit liv, så jeg undgår rystende eller overvældende situationer.) Som eksempler på negativt ladede spørgsmål nævnte Arthur Aron også: I become unpleasantly aroused when a lot is going on around me (direkte oversat: jeg bliver ubehageligt til mode, hvis der foregår meget omkring mig på samme tid). En oversættelse med positive associationer kunne lyde: Jeg trives godt i en rolig atmosfære Og: I find it unpleasant to have a lot going on at once (jeg finder det ubehageligt, hvis der foregår mange ting samtidigt). Bedre ville det måske være med: Jeg bliver glad, hvis tingene sker i et roligt flow, så jeg kan fordybe mig i en ting ad gangen.
Aron mener, at vi i den grad har brug for et nyt ord eller betegnelse for trækket! Altså et andet ord, hvor sensitiv ikke indgår, da der i den vestlige verden er en række negative associationer til begrebet sensitivitet. Og trækket rummer jo meget andet end sensitivitet. Hun kan pt. godt lide i stedet at bruge ’highly responsive person’, som kan oversættes til noget i retning af et menneske, som i særlig grad ’responderer/reagerer’på ydre og indre stimuli.
Børn
I følge forskningen kan børn med det sensitive træk opleve færre problemer og få et mere udviklende voksenliv sammenlignet med andre. Det forudsætter, at der i deres barndom er tale om goodness of fit (Chess og Thomas), dvs. en god kombination mellem barnet og dets omgivelser, altså omgivelser, som forstår barnet og støtter det på dets egne præmisser. Hvis der i stedet er poorness of fit (mismatch) i barnets liv vil det aktivere de sårbare sider i både det sensitive træk og i barnets andre træk. I anden sammenhæng har Aron udtalt, at eftergivenhed og overbeskyttelse anses for at være en dårlig kombination – dvs. sensitive børn skal ikke pakkes ind i vat. De skal tværtimod støttes i at udfolde de positive potentialer og fx turde overvinde evt. usikkerhed over en ny situation– sandsynligvis blot i et langsommere tempo og mere trinvis end andre børn.
I Kina og Japan er sensitive børn de mest populære i skolen. Eller var de mest populære. Det er nemlig ved at ændre sig pga. af, at Kina og Japan kommer til at ligne Vesten mere og mere; de er ved at forandre sig fra at være kollektivistiske kulturer til at være individ- og konkurrenceorienterede ligesom Vesten, fortalte Elaine. Problemet er, at individorienterede og materialistiske kulturer ikke korresponderer så godt med den tænkemåde og adfærd, som ofte knytter sig til det sensitive træk. Hun mener, at det tager ca. en generation, før de kollektivistiske kulturelementer i (dele af) Asien er udvandet i så høj grad, at sensitive børn ikke mere er eftertragtede blandt kammerater, forældre og lærere.
Sensitive forældre
Arons’ næste bog omhandler sensitive forældre, – et område som de mener, har brug for større opmærksomhed. De fortæller, at deres studier viser, at sensitive forældre ofte er mere forbundne og i en dybere relation med deres børn. Og at de ofte er meget kreative i deres omgang med deres børn. Men at de ofte oplever sig meget stressede. Og at stress eller mistrivsel hos forældre evt. kan forplante sig til ens børn, hvis de også er sensitive.
Kærlighedsforhold
De ovenfor omtalte gen-varianter med kort/kort allel ser ud til at forstærke de sociale emotioner over for særligt partneren hos de mennesker, som bærer denne variant. Stadig i følge forskningsstudier er menneskers med denne gen-variant med kort/kort allel også mere påvirkede af deres partners humør. Arons’ bog om særligt sensitive og kærlighedslivet er netop udkommet på danske (red.) Denne bog indeholder en test (a scale) for Highly Sensation Seeking People (HSS, det nyhedssøgende træk).
Arbejdsliv
Arons’ blev spurgt om HSP’ere egner sig bedre til bestemte typer jobs end andre. Elaine svarede, nej og at der omvendt heller ingen jobs er, som HSP’ere ikke kan bestride. HSP’ere vil blot udføre jobbet anderledes, end andre mennesker – og det skal der i så fald være rum til på arbejdspladsen. Hun nævnte som et eksempel, at mange fejlagtigt tror, at HSP’ere ikke vil egne sig som ledere. Elaine mener, at ledere uden det særligt sensitive træk som regel er blevet ledere ’via pure aggression’. Ledere med trækket finder derimod vej til en ledelsesposition ved at være meget bevidste om deres omgivelser, herunder hvem der vil være gode allierede for dem. Sensitive ledere er ofte gode til det hun kaldte leading quietly med reference til en bog med denne titel. Under paneldebatten blev det sagt, at sensitive ledere er dygtige ”transformational leaders: coaching, mentoring, leading invisibly”.
Hun nævnte også, at aktuel forskning har vist, at åbne kontorer og storrum er dårlige for arbejdsmiljø og dermed produktiviteten for alle medarbejdere, ligegyldigt personlighedstræk – men at det kan være allerværst for sensitive mennesker (ikke for alle, for sensitive mennesker er meget forskellige).
Aron morede over, at hun næsten altid på forhånd kan gætte personlighedstrækkene hos de journalister og andre mediefolk, som hun møder. De er næsten alle sammen HSP og HSS. Det var en uvidenskabelig observation, baseret på erfaring. Hun sagde, at det ser ud til at være ”people with HSP og HSS who keeps the whole media thing running”.
Der skulle findes et studie, som antyder, at sensitive medarbejdere godt nok bliver lettere stressede, men at de samtidig alligevel præsterer bedre (Sensory-Processing Sensitivity_and_Communication_Apprehension, af Evers, Rasche og Schabracq 2008).
Der er endnu ingen forskning som undersøger sammenhængen mellem en person’s MBTI type (Myers-Briggs Type Indicator, baseret på Jung) og så om man er særligt sensitiv.
Kultur
’Nye’ kulturer er ”de værste at være HSP i”. Især Nordamerika, Canada og Australien, men i mindre grad også Europa. Pga. deres individualistiske og materialistiske menneskesyn.
”Når en kultur modnes, bliver den et godt sted for det sensitive træk”. Aron nævner Asien som eksempler på gamle, veludviklede kulturer (indtil det så evt. ødelægges pga. vestlig påvirkning, jfr. ovenfor).
Et forsøg med deltagelse af både amerikanske og asiatiske studerende (hvoraf nogle var sensitive) har i øvrigt vist, at sensitive mennesker er bedre til at se bort fra forventninger og normer i en given kulturel kontekst. Det skyldes formentlig deres indre dybe bearbejdning (indre kompas) og det konkluderes, at det kan gøre sensitive menneskers beslutninger mere velfunderede.
I øvrigt
Aron fortalte, at forskningen dokumenterer, at sensitive mennesker performer dårligere, hvis de bliver observeret imens. Og allerdårligst, hvis de bliver vurderet under arbejdet. Dette gælder fx ved eksaminer, men også ved medarbejderevalueringer og -målinger, som er blevet udbredte i mange offentlige og private virksomheder. Det skyldes, at sensitive mennesker internaliserer det udefrakommende og dømmende blik.
HSP’ere er ikke så ofte misbrugere af alkohol eller andet. Hvis man ’vælger’ at håndtere sine problemer via et misbrug, er det udtryk for en eksternalisering af ens problemer. Og de fleste HSP mennesker har modsat en tendens til internalisering. Udover dette bliver HSP’ere ofte hurtigt påvirkede og bryder sig ofte ikke om at være påvirkede.
Der er endnu ingen forskning som viser, om der er sammenhæng mellem IQ og sensitivitet.
Nogle forsøg har vist, at mennesker med HSP reagerer hurtigere og med mere korrekte svar på spørgsmål, som de blev stillet i forskningsforsøg.
Forskningen generelt jfr. øvrige foredragsholdere
Der blev i alle præsentationerne talt meget om, hvorvidt HSP testen er forskningsmæssigt valid (dvs. troværdig og måler det den angiver at måle). Nogle forskere har arbejdet med at justere antal spørgsmål til både en kort og en lang version, som egner sig til forskellige målgrupper.
P.t. bokser forskerne med en række spørgsmål: er HSP er et såkaldt multi- eller endimensionelt begreb, dvs. hvor mange faktorer eller dimensioner rummer begrebet, som man i så fald skal måle på? Er sensitivitet et samlende begreb for en konstellation af en række træk? Og er de forskellige faktorer eller dimensioner i så fald interaktive, dvs. påvirker hinanden indbyrdes? Og er HSP et kontinuum (dvs. man kan være HSP i større eller mindre grad) eller et kategorisk begreb (enten-eller)?
Der var enighed om, at HSP testen er valid videnskabeligt set, men at det fortsat er nødvendigt at udvikle og justere den. Samt at et relevant næste trin kunne være at undersøge, om HSP påvirker det, som psykologien kalder for menneskers kognitive stil (fx på hvilken måde træffer de beslutninger).
Det kan generelt være svært at ’fange’ sensitiviteten via de måleredskaber vi har til rådighed i dag Fx test, forsøg eller hjernescanninger).
Aron nævnte, at hendes store fordel er, at hun i sine studier har interesseret sig for HSP hos voksne og derfor kun har arbejdet med voksne forsøgspersoner. Voksne kan man nemlig interviewe om, hvordan de oplever dette og hint plus at man kan bede dem besvare testen. Ved små børn er man nødt til at forlade sig på forskernes observationer og fortolkninger heraf. Det gør forskningen mindre præcis. Som testen er nu, egner dens spørgsmål sig ikke nødvendigvis til store børn. Til børn fra 11 år og op har Pluess derfor udviklet en test med kun 12 spørgsmål, hvoraf nogle er medtaget fra voksentesten og andre er nye.
Svarene på HSP testen er i øvrigt sammenlignelige mellem drenge og piger. Og også mellem mænd og kvinder. Dvs. testen skal ikke kønsopdeles.
Michael Pluess’ præsentation
Som nævnt har Pluess og Belsky udviklet begrebet Environmental Sensitivity eller Differential Susceptibility (dét at der er forskel på menneskers evne til at modtage og bearbejde stimuli, altså forskellig sensitivitet overfor omgivelserne plus indre liv).
Om man er mere eller mindre modtagelig påvirkelig afhænger af de såkaldte ’susceptibility factors’:
- Psykologiske faktorer (personlighedstræk mm)
- Fysiologiske faktorer (fx ens cortisolniveau)
- Genetiske faktorer
Ifølge Pluess er HSP testen pt. det bedste redskab til at identificere ens grad af environmental sensitivity. Han er ikke i tvivl om, at sensitivitet findes som et træk, der klart adskiller sig fra andre.
Pluess præsenterede sit helt nye (2015) studie fra London. I studiet har han udviklet et program, som forkortes SPARK. Det er et såkaldt “resilience programme” (et program/fremgangsmåde til styrkelse af modstandsdygtighed overfor modgang) med det formål at udvikle deltagernes evne til at modstå modgang og forhindre udviklingen af depression og andre psykiske lidelser. Programmet er baseret på positiv psykologi og kognitiv terapi.
I forsøget deltog skolebørn fra udsatte boligområder, – børn som enten allerede havde udviklet eller var i risikozonen for at udvikle depressioner, angst, lavt selvværd, kognitive problemer. Forsøget viste, at børn med lav grad af sensitivitet ikke fik det store udbytte af indholdet i programmet, dvs. den positive psykologi og den kognitive terapi bed ikke på disse børn og hjalp dem ikke stort. Og hvis de fik udbytte, holdt effekten sig ikke længe.
De særligt sensitive børn derimod havde et stort udbytte af programmet og effekten holdt sig stadig et år efter. Pluess konkluderer, at HSP’ere ”er mere udsatte for at blive traumatiserede, men til gengæld er de hurtigere til at komme sig med den rette støtte”.
Elke van Hoof’s præsentation
Elke fortalte om sit igangværende forskningsprojekt: Profiling the Highly Sensitive Person; characteristics of sensory-processing sensitivity in adulthood. Der deltager 1500 respondenter, som online og flere gange i løbet af forsøgsperioden besvarer en tilpasning af Aron’s HSP test. Elke interesserer sig fx for resiliens på arbejdspladsen. Hun fortalte bla., at en given gruppe af stressede mennesker kan have det samme cortisolniveau i blodet (cortisolniveau stiger ved stress), men alligevel reagere ganske forskelligt på samme stimuli. Der er af gode grunde endnu ingen færdige konklusioner på van Hoofs forskningsstudie. Dog konkluderer Elke van Hoof på basis af sin tidligere forskning og arbejde som psykolog; at sorg og bekymringer kan føre til at ens sensitivitet kan blive ’aktiveret’. Ikke omvendt at sensitivitet fører til, at man grundlæggende er mere bekymret eller bedrøvet. Men man er som sensitiv mindre modstandskraftig (resilient) overfor oplevet lidelse mm.
Det er i øvrigt vigtigt at vide, at der findes mange HSP’ere uden personlige problemer af nogen art, understreger hun.
Afsluttende paneldebat
HSP skal forstås som kun en ud af mange relevante faktorer, når vi ønsker at skabe rummelige arbejdspladser (“to diversify an organisation”). Alle mennesker er som sådan særlige på deres måde. Hvis vi understreger at alle mennesker er forskellige og har forskellige behov -sensitivitet er blot én måde at være forskellig på -, kan det blive nemmere at introducere HSP ”to the corporate world (det private erhvervsliv).
HSP – aktører skal blive meget bedre til at kommunikere styrkerne ved trækket. (Dr. Katrijn Houbracken (Medical Director, Pfizer).
Der burde være viden om trækket på læseplanen for alment praktiserende læger.
Meget vigtigt at introducere trækket som et kontinuum, som man kan have mere eller mindre af. Ellers skabes der modstand, fordi vi ellers udelukker de resterende 80 % af befolkningen, som bare har mindre sensitivitet (Prof. dr. Dirk Devroey (Vrije Universiteit Brussel, praktiserende læge).
Research
Sensory processing sensitivity
Acevedo, B. P, Aron, E., Aron, A., Sangster, M., Collins, N., & Brown, L. (2014) The highly sensitive brain: An fMRI study of sensory processing sensitivity and response to others’ emotions. Brain and Behavior, 4, 580-594.
Aron, E. N., & Aron, A. (1997). Sensory-processing sensitivity and its relation to introversion and emotionality. Journal of Personality and Social Psychology, 73, 345-368.
Aron, E. N., Aron, A., & Davies, K. (2005). “Adult Shyness: The Interaction of Temperamental Sensitivity and a Negative Childhood Environment.” Personality and Social Psychology Bulletin, 31, 181-197.
Aron, E.N. (2010) Psychotherapy and the Highly Sensitive Person. New York. Routledge.
Aron, E., Aron, A. & Jagiellowicz, J. (2012) Sensory Processing Sensitivity: A Review in the Light of the Evolution of Biological Responsivity. Personality and Social Psychology Review.
Different suscepbility
Belsky, J., Bakermans-Kranenburg, M. J., & Van Ijzendoorn, M. H. (2007). For better and for Worse: Differential susceptibility to environmental influences. Current Directions in Psychological Science, 16, 300-304.
Belsky, J. and Pluess, M. (2009). Beyond Diathesis Stress: Differential Susceptibility to Environmental Influences , Psychological Bulletin 2009, Vol. 135, No. 6, 885-908.
Belsky, J. Jonassaint, C., Pluess, M., Stanton, M., Brummet B., and Williams R. (2009) Vulnerability genes or plasticity genes? Molecular Psychiatry 2009, 1-9.
Ellis, B.J. Boyce, T.W., Belsky, J., Bakermans-Kranenburg, M.J., Van Ijzendoorn, M. H. (2011) Differential susceptibility to the environment: An evolutionary-neurodevelopmental theory. Development and Psychopathology, 23, 7-28.
Homberg, R. J., & Lesch, K. P. (2011). Looking on the bright side of Serotonin transporter gene variation. Biological Psychiatry, 69, 513-519.
Pluess, M., & Belsky, J. (2010). Differential Susceptibility to Parenting and Quality Child Care. Developmental Psychology, 46(2), 379-390.
Pluess, M., & Belsky, J. (2013). Vantage sensitivity: Individual differences in response to positive experiences. Psychological Bulletin, 139, 901-916.
Biological sensitivity to context
Boyce, W.T. & Ellis, B.J. (2005) Biological Sensitivity to Context. I: An evolutionary-developmental theory of the origins and functions of stress reactivity. Development & Psychopathology, 17, 271-301.
Boyce, W.T. & Ellis, B.J. (2008) Biological Sensitivity to Context. Current Directions in Psychological Science. Volume 17 – 3, 183-187.
Obradović, J., Bush, N. R., Stamperdahl, J., Adler, N. A., & Boyce, W. T. (2010). Biological sensitivity to context: The interactive effects of stress reactivity and family adversity on socio-emotional behavior and school readiness. Child Development, 81, 270-289.
Essex, M.J., Armstrong, J.M., Burk, L.R.; Goldsmith, H.H., Boyce, T. (2011) Biological sensitivity to context moderates the effects of the early teacher-child relationship on the development of mental health by adolescence.
Evolutionary biology
Wolf, M., Van Doorn, G. S., & Weissing, F. J. (2008). Evolutionary emergence of responsive and unresponsive personalities. Proceedings of the National Academy of Sciences, 105(41),
15825-15830.
Suomi, S.J. 1997. Early determinants of behaviour: evidence from primate studies. Brit. Med. Bull. 53: 170–184.
Children and temperaments
Chess, S. & Thomas A. (1996) Temperament Theory and Practice. New York: Brunner/Mazel.
Chess, S. & Thomas A. (1999) Goodness of fit. Clinical Applications from Infancy through Adult Life. New York: Brunner/Mazel.
Kristal, J. (2005) The Temperament Perspective. Brookes Publishing. New York.