Vi er blevet opmærksomme på dette indlæg om sensitivitet og det at være mand. Meget af dét, der findes på skrift om sensitivitet er fra og om kvinder. Og da ligeså mange mænd som kvinder har trækket, hilser vi alt om sensitive mænd velkomment. Paul Misfeldt er fysioterapeut og har sammen med sin psykologkone Lene Misfeldt rådgivningsfirmaet Sensitiveksistens.dk
04/01/2011
Omkring 15-20 % af befolkningen er særligt sensitive. Elaine Aron (som er pioneren indenfor begrebet særligt sensitivitet) konkluderer ud fra sine undersøgelser, at kønsfordelingen er lige – dvs. at der er lige så mange mænd som kvinder, der er særligt sensitive.
Som særlig sensitiv har man et fintfølende nervesystem, der gør at man lettere bliver overstimuleret, og derfor skal være mere varsom med, hvilke oplevelser man udsætter sig selv for. Det betyder blandt andet, at man i større eller mindre grad kan være påvirket af:
- omgivelser
- støj, kraftigt lys og andre sansestimuli
- andre menneskers stemninger
- bliver dybt bevæget af kunst, musik og naturen
- smerte
- voldsprægede film
Som sensitiv er man ofte meget samvittighedsfuld og har et dybt, rigt indre liv.
De forskelle, der skyldes kønsroller og de kulturelle og samfundsmæssige idealer der knytter sig til at være mand henholdsvis kvinde, bevirker naturligvis, at der knytter sig forskellige oplevelser og udfordringer til det sensitive karaktertræk, afhængigt af ens køn.
Den sensitive mands dilemma
Som sensitiv mand i en vestlig kultur, kan der ofte være en konflikt mellem det gængse mandeideal, og det at have et sensitivt karaktertræk.
Det vestlige ideal for maskulinitet, fremstiller i film og medie ofte ”rigtige mænd” som barske, fåmælte, handlekraftige, fysisk stærke, rolige og urokkelige, udholder utrolig smerte og klarer alle situationer. De udtrykker som regel kun følelser af aggression. Det er de stærke drenge som handler uden tøven og refleksion.
Denne stereotype manderolle er ikke særligt foreneligt med det sensitive karaktertræk. På nogle områder er den en direkte modsætning. Den sensitive mand reflekterer over valg og konsekvenser, udviser medfølelse og empati, har dybe følelser og følelsesudtryk , har mange tanker og idéer, og er mere fintfølende overfor smerte og andre stimuli.
Det betyder, at man som sensitiv mand er nødt til at finde et andet mandeideal – en manderolle som passer til det sensitive træk – hvor man både kan være i harmoni med sit karaktertræk og sin maskulinitet.
Den sensitive mand og følelser
I vores kultur er mænd som regel ikke så tilbøjelige til at udtrykke deres følelser, som kvinder er. Man kunne fristes til at tro, at det skyldes en genetisk forskel mellem mænd og kvinder, at mænd har færre følelser end kvinder. Det er på ingen måde tilfældet.
Undersøgelser viser at drengebørn har de samme følelser som pigebørn, men at de igennem opvæksten lærer at undertrykke mange af disse følelser – undtagen følelsen af vrede. Det er acceptabelt og naturligt at en dreng er vred, men det er oftest ikke så acceptabelt at han er ked af det, utryg, ængstelig eller viser stærke følelser af hengivenhed og kærlighed. Disse følelses udtryk bliver derfor ikke motiveret hos drengebarnet, og måske forårsager de endog en følelse af skam. Derfor lærer han at gemme dem væk og ikke vise dem.
Den sensitive mand er for manges vedkommende vokset op i en kultur, hvor drenge forventes at handle aggressivt og ikke-emotionelt. Ved ikke at passe ind i en sådan kulturel givet værdiramme, kan han have internaliseret omgivelsernes syn på ham, af ikke at være en ”rigtig dreng eller mand”. En sådan oplevelse, kan naturligvis få store alvorlige konsekvenser for den sensitive dreng/mands selvbillede og selvværdsfølelse.
Ydermere ligger det implicit i det kulturelt fremherskende mandeideal, at manden forventes at være den stærke, beskytteren, og den der kan bære ansvaret og ikke lader sig vælte omkuld følelsesmæssigt. Dette mandeideal medfører, at det at bede om hjælp, ses som tegn på svaghed. Konsekvensen bliver, at mange mænd i stedet lider i stilhed. At undertrykke sine emotioner og sin sensitivitet, kan have en ødelæggende virkning på f.eks. parforhold, arbejdsforhold og fysisk og psykisk sundhed.
En af de kvaliteter, man som sensitiv mand besidder, er at være empatisk og bedre i stand til at mærke og udtrykke sine følelser. Det er en naturlig del af det, at være særlig sensitiv – det er ikke en tillært rolle, men et dybtfølt ønske, om at kunne være åben og ligetil i sine relationer. At man viser sig som den man er. Også når man synes at noget er svært, når man føler at man ikke magter mere, når man er totalt overvældet af verden – som man uundværligt bliver på et eller andet tidspunkt.
Mange sensitive mænd får måske i deres kærlighedsrelationer en bekræftelse af deres særlige evne til følelsesmæssig åbenhed, og at kunne se, hvilke følelser og behov deres partner har. De kan måske oven i købet begynde at opleve deres særligt sensitive træk som en værdifuld fordel, når deres kvindelige partner er i stand til at værdsætte deres sensitivitet. Dette kan virke helende og befordrende på den manglende anerkendelse de måske har oplevet gennem barndom og ungdom.
Det er netop en af de store udfordringer for den særligt sensitive mand, at kunne bevare og værdsætte sin følelsesmæssige åbenhed og sit sensitive træk. Det er vigtigt at erkende og anerkende, at denne side af én selv, giver nogle fantastiske muligheder for et intenst og indholdsrigt liv. Det er en styrke og ikke en svaghed. Det er hverken en feminin eller maskulin egenskab at være følelsesmæssig åben, det er en naturlig del af det, at være et helt menneske.
Med venlig hilsen
Paul Misfeldt