Refleksioner over at være særligt sensitiv

Refleksioner over at være særligt sensitiv


Ressource Description
moden kvinde kigger følsomt væk

Modelfoto

Jeg har lyst til at dele mine refleksioner over det at være særligt sensitiv. Set fra personlighedens plan og set fra et åndeligt perspektiv. Eller sagt på en anden måde, jeg vil undersøge min sensitivitet fra min tankebevidsthed og fra værensbevidsthed.

Hej jeg hedder Bente og er 53 år.

Min rejse ud i at opdage, udforske, anerkende og begynde at forstå min sensitivitet begyndte for ca. 8 år siden. Jeg arbejdede som vejleder og underviser for voksne ledige og sygemeldte. Et job jeg var rigtig god til. I hvert fald hvis det skal måles på, hvor god jeg var til at leve mig ind i andre og hjælpe med at løse andres problemer. Jeg var et skoleeksempel på bl.a. overansvarlighed, kontrol og perfektionisme. Ude af kontakt med mine følelser, behov og krop. Men vældig skarp på det mentale. Det måtte ende som det gjorde, jeg blev langtidssygemeldt pga. stress og udbrændthed.

Og, hvilken gave ☺

På min rejse hjem til mig selv stødte jeg på begrebet HSP. Jeg kunne straks genkende mig selv i beskrivelsen. Den bog jeg har været mest glad for at læse er ”Elsk dig selv” af Ilse Sand.

Jeg har også haft glæde af at læse på HSP foreningens hjemmeside og deltage i workshops og lytte til meditationer, der beroliger nervesystemet. Og jeg er fortsat med min daglige praksis i at arbejde med krop, tanker, følelser, sjæl og ånd for at blive mere bevidst om mig selv og hvad jeg er.

Det virkede for en tid, og alligevel oplevede jeg på en måde, at jeg fortsat prøvede at kontrollere min sensitivitet ved hjælp af sindets tanker. Og jeg blev fortsat overvældet i mit nervesystem.

Og hvis der er noget, jeg har lært, så er det, at jeg ikke kan kontrollere mine tanker eller for den sags skyld noget som helst andet. Så jeg havde en fornemmelse af, at noget manglede.

Hvis jeg hele tiden forsøger at kontrollere noget, jeg ikke kan kontrollere, men kun berolige, så virker det som en ”kamp”, jeg ikke kan vinde.

For noget tid siden læste jeg en bog ”Sand meditation” af Adyashanti. En bog der for mig ændrede mit perspektiv på meditation og kontrol. Jeg har haft stor glæde af mediativt at stille mig selv 3 grundlæggende spørgsmål: Hvad sker der, når jeg holder op med at kontrollere? Hvad sker der, når jeg tillader alt at være, som det det er? Hvad er jeg? Lytte, finde og opleve at jeg selv har svarene. Det har hjulpet mig til at mærke min væren og stilheden bag min tankebevidsthed. Og hjulpet mig til at give slip på trangen til at kontrollere mine tanker og mine omgivelser.

Her for nylig har jeg læst endnu en bog af samme forfatter ”Ind i væren – Overgiv dig til din sande natur”. Den læsning satte skub i min dybere refleksion over min sensitivitet.

Bogen hjalp mig endnu mere til at skelne mellem tankebevidsthed og værensbevidsthed. Det min tankebevidsthed er god til, er at skabe historier om fortiden og fremtiden. Jeg mærker nu, hvor meget de historier fastholder mig i lidelse, og at min lidelse er en afhængighed, som er at sammenligne med enhver anden form for afhængighed. Og derfor svær at slippe.

For mig er det en befriende oplevelse nu at kunne skelne mellem tanker og væren. Befriende, i det små, at give slip på at ville kontrollere mine tanker og i stedet begynde at lade tankerne inspireres fra væren. Befriende at spørge: Hvad ved jeg med sikkerhed er virkeligt? Komme til at smile, når jeg opdager, at jeg ingenting ved med sikkerhed, men mine tanker har skabt en uendelige strøm af historier, som mit sind tror på.

Hvad betyder det i min forhold til min forståelse af at være særlig sensitiv??

Når jeg tænker på fordele og ulemper ved at være sensitiv, så tænker jeg, at fordelene og ulemperne er noget mit sind skaber. Uden mine tankers indblanding, så er det, som det er. Ulemperne kan kun være ulemper, hvis jeg sammenligner mig med andre og synes, at jeg skal være anderledes. Hvad sker der med min sensitivitet, når jeg lykkes med at være. Fra min væren oplever jeg min sensitivitet som en naturlig ressourcetilstand, jeg falder ned i kroppen og tør være i nuet. Når det lykkes mig at skifte opmærksomhed ind i væren, falder mit nervesystem til ro fra det ene øjeblik til det næste. Og jeg oplever, at jeg kan være i ellers belastende situationer og blive mindre overvældet.

Jeg oplever for tiden en meget større lyst til livet og til at være spontan. Jeg er mere glad og har mere lyst til og større glæde af at være sammen med andre mennesker. Som om livet har ventet på at leve igennem mig.

Hvad sker der, når jeg slipper historien om fordele og ulemper ved sensitivitet og alle de andre historier, mit sind fortæller om min sensitivitet? Jeg oplever en slags opvågen, og at sensitiviteten er en del af min væren og den, jeg er. Jeg er lige nu i en fase, hvor jeg undersøger, hvordan det er at være i verden med den forståelse.

Jeg tænker mindre, at sensitiviteten er en begrænsning. Men en måde at være i livet, som er anderledes, end hvis man ikke er særligt sensitiv. Der vil fortsat være situationer, jeg vælger fra. Men fremover vælger jeg dem måske mere fra, ud fra hvad jeg har lyst til, og hvem jeg er. Og mindre ud fra at jeg er anderledes, og det kan jeg ikke holde til.

Så der er helt klart fortsat behov for at arbejde for forståelsen af forskellene og fordelene ved at være særligt sensitiv og ikke at være det. Jeg tror, at det arbejde HSP foreningen laver, er vigtigt for det enkelte menneske, men også for samfundet som helhed.

I min nuværende fase har jeg haft stor glæde af energiarbejde, hvor jeg får skilt mig ad rent energimæssigt fra de mennesker jeg blander energi med. Og jeg har haft stor glæde af Rosenterapi, hvor kroppen får lov til at arbejde og slippe uden hovedets indblanding.

Bliver også vældig inspireret af at lytte til Jeff Foster om Non Duality på youtube.

Ressource Details