Spejlet på vores rene eksistens

Når vi går ud i verden med en åbenhed med vores inderste jeg er der altid noget på spil. Det er sårbart for ikke alle forstår den tilgang. Nogle misforstår, – tolker det som umodent, tegn på manglende erfaring, at vi udstiller os.

På den måde ligger der en stor dyne af ubevidsthed om, at det rent faktisk er den naturlige udvikling og trivsel vi værner om og inspirerer til. Vores omgivelser forstår nemlig ikke altid, hvorfor vi ikke bare gemmer os selv og vores følelser væk, – agerer “professionelt”.

For langt hen af vejen så er det ikke “normalt” i vores kultur at udtrykke vores indre behov, sårbarhed, usikkerhed og utryghed. Det forventes af os, at vi kan agere på en bestemt måde, præstere og være selvsikre. En måde som i realiteten ikke er naturlig for os. En kontrol som afspejler sig i så mange dimensioner. Vi misvejledes derfor i livet til at tro, at det er naturligt at tage facaden på og gemme vores følelser væk.

🪞Inspiration til en anden vej🪞

I dag ved jeg, at det er min opgave som menneske og fagperson netop at kunne udtrykke helt ærligt, hvad jeg føler og tænker indeni, på trods af og i kraft af den rolle jeg har i livet. For det er ikke titler der tillader om, vi må vise vores sande jeg eller ej. Det er en menneskeret.

Ved at vise vores sande følelser og tanker er det således ikke kun os selv og vores egne behov vi værner om, for vi inspirerer også til en anden måde at være menneske på i vores samfund. En måde hvor vi ikke dyrker og reproducerer kontrollen og præstationsangsten. En måde hvor der bliver plads til sensitiviteten, kreativiteten og forskelligheden. Plads til at trække vejret dybt ned i maven. Plads til alle vores sanser, tanker og følelser. Plads til naturligt at lytte indad og stå op for egne behov, – sige til og fra. En tilgang hvor det ikke er nødvendigt at iklæde sig en facade, fordi vi ikke længere skal føle samme pres ved at leve op til forventninger og normer, som får os til at lukke ned for vores sande jeg.

Sådan kan vi som autentiske voksne inspirere børn og unge til at omfavne deres sårbarhed, så det netop bliver en styrke.

I dag har jeg ikke længere travlt med at vise det perfekte jeg uaftil. Jeg er optaget af at være tro over for det jeg mærker. Spejlet på min rene eksistens er det, der gør, at jeg trives. Her har jeg kontakt til mig selv, og den ægte indre livsglæde.

🪞Kh Sofia Viktoria 🪞