Vi hører så mange myter om særligt sensitive. Nu afliver vi nogle af dem.
MYTE 2 – Alle særligt sensitive mennesker er introverte
Endnu en af de myter som beror på en stor misforståelse og mangel på viden.
De fleste særligt sensitive mennesker er rigtig nok introverte, men der er også en del som er ekstroverte.
At være ekstrovert sensitiv er noget af en balancekunst. Vi hører gang på gang disse mennesker misforståes og slår sig på det sociale.
Når man er ekstrovert/nyhedssøgende er det svært ikke at søge indtryk selvom man ikke kan rumme flere. Man kan have store armbevægelser, være højrøstet, rap i replikken, men have svært ved at fordøje alt det det medfører.
Rigtig mange særligt sensitive ekstroverte børn slår sig på det sociale i skolerne, da de misforståes. De stemples ofte som ballademagere eller dramaqueens.
At være ballademager/dramaqueen sidestilles ikke med at være sensitiv.
Det kræver viden og nysgerrighed at opdage hvad der ligger bag adfærden. At det rent faktisk er fordi der er brug for en pause.
Brug lidt tid på at reflektere …
- Er du introvert eller ekstrovert?
- Hvad er din største styrke i det, og hvad er din største udfordring?
Skrevet af Dorhe Kastberg
Bestyrelsesmedlem i HSP foreningen