Omgivelserne for en patient og de pårørende er – ikke overraskende – vigtige for trivslen hos begge parter. Der er en talemåde, der siger, at det kræver et godt helbred at være indlagt. Jeg kan tilføje, at det samme gælder, når man er pårørende til en indlagt.
Der er flere faktorer, der påvirker miljøet på et sygehus
- Måske er man på et intensivt afsnit, hvor atmosfæren er hektisk
- Måske er man på et visitationsafsnit, hvor der skal tages prøver og svares på rigtig mange spørgsmål
- Måske er man på en flersengsstue
- Måske er der stuegang på flersengsstuen, hvor man får overdraget vigtige informationer, mens fremmede og uvedkommende mennesker hører det
- Måske må man acceptere, andre menneskers valg af tv-program inklusive lydniveau på flersengsstuen
- Måske er man omgivet af nogle meget sociale mennesker på flersengsstuen, som hellere end gerne fortæller deres historie og gerne i detaljer
- Måske er man på flersengsstue med andres pårørende, som udfordrer din rummelighed
Følelsesmæssig overstimulering
Den følelsesmæssige overstimulering indtræder hurtigt, når ens kære er lidende. Måske er der også usikkerhed og tvivl om diagnose og behandling. Måske stiller du ovenikøbet krav til dig selv om, at du skal være den stærke og være der fuldt ud for din kære. Og så er der jo alle informationerne, som du skal høre og forstå, for måske har patienten ikke selv overskud til at høre efter.
Jeg har desværre alt for mange erfaringer med at være pårørende i det danske sygehusvæsen. Både i miljøer som er støttende og som er belastende. For mig har det været en kæmpe forskel at opleve kontrasten mellem flersengsstuer og enkeltmandsstuer.
På enkeltmandsstuer har jeg oplevet følgende fordele
- Som pårørende kan du slappe af sammen med den indlagte – og har mulighed for at tage en lille lur i en stol i de perioder hvor din kære også hviler
- Du kan være medindlagt og have din egen seng
- Du kan holde juleaften. Og nytårsaften. Og så videre.
- Patienten har sit eget toilet
- Der er ingen andre patienter og deres pårørende, man skal forholde sig til
- Man kan vise sine følelser uden at skulle tage hensyn til medpatienter, eller fordi man er blufærdig
- Man kan have de vigtige følelsesmæssige og fortrolige samtaler i enrum
- Man kan selv bestemme om tv skal være slukket eller tændt og selv vælge program og lydniveau
- Der er ingen larm eller generende baggrundsstøj
Hvordan man formår at være pårørende på en sund måde
Som sansestærk pårørende kan det have stor betydning for den måde, man formår at være pårørende på og hvor helskindet man kommer ud på den anden side.
Psykolog Emilie Jahnnie Sigård skriver i sin bog “Det sensitive Hjerte – Når alle døre står åbne”:
”Jeg er ofte blevet forundret over det paradoksale i, at sensitive mennesker, der kan være så påvirkelige og sarte, samtidig er så følelsesmæssigt stærke i kriser, der kræver indre udholdenhed og rummelighed. Når den der sædvanligvis opfattes som stærk, træder til side, så holder den sensitive ved ud fra en dyb indre forståelse af, hvad situationen kræver. Sensitive mennesker er ofte krisekrigere, og hvor de kan være sarte, så er de langt fra svage. Tværtimod! På et dybdepsykologisk plan er de bomstærke. Evnen til at være i rum med stærke og smertelige følelser kombineret med en god fornemmelse af egne følelser, forstærker den indre modenhed og følelsesmæssige bevidsthed. Den modne sensitive krisekriger har en rørende evne til at rumme andres smerte.”
Det er smukt skrevet og finder stor genklang hos mig.
Men det er vigtigt at være bevidst om, at man undervejs selv får reageret og får luft for sin følelser og får restitueret. Ellers kan efterregningen blive stor.
Du er nødt til at tage dig af dig selv, også selvom det er mest nærliggende at bruge alle ressourcerne på den syge.
Beskyt også dig selv fra andres påvirkninger – du står i en krisesituation, som i forvejen tærer på dine ressourcer. Du behøver ikke at lægge øre til alle de andres sygehistorier. Heller ikke de pårørendes ammestuehistorier om alle mulige andre sygdomme. Der er hos mange tilsyneladende ingen grænser for fortællelysten. Det er måske deres måde at håndtere en usædvanlig situation på, men det forpligter ikke dig. Sig venligt nej tak og brug dit kropssprog til at skærme af.
Væk med flersengsstuerne
Mit håb er virkeligt, at de nye sygehusbyggerier afskaffer flersengsstuerne. Jeg tror på, at det er det bedste for den indlagte, for de pårørende og dermed også for personalet og for sygehusenes økonomi på lang sigt.
Per Nørbo