Erfaringer med selvhjælpsgrupper

Erfaringer med selvhjælpsgrupper


Ressource Description
5 personer i en gruppe dialog
Vi vil gerne dele vores erfaringer med at være med i en selvhjælpsgruppe for særligt sensitive personer. Vi håber at vi dermed kan inspirere andre til at gå i gang.

I en fem personers gruppe har vi gennemført et 6-møders forløb, hvor vi har fulgt Elaine Arons instruktioner i kapitlet Guidelines for HSP Discussion Groups fra følgende bog:

Elaine N. Aron, The Highly Sensitive Person’s Workbook, Broadway Books, 1999.

Kapitlet om Guidelines for HSP Discussion Groups er en slags opskrift på hvordan man kan få optimalt udbytte af en gruppe. Aron beskriver i kapitlet en møderække på seks møder. Hvert møde har sit tema. 1 møde: at lære hinanden at kende, 2 møde: arbejdsliv, 3 møde: helbred, 4 møde: tætte relationer, 5 møde: barndom, 6: værdsættelse af vores sensitivitet. Hvert møde varer 2 timer præcis.

Aron kalder gruppen for en discussion group. Vi mener begrebet selvhjælpsgruppe er mere præcist i en dansk sammenhæng og bruger derfor dette ord fremover.

Ifølge Aron er formålet med grupperne at styrke og nuancere den enkelte hsp’s selvopfattelse og selvindsigt. Aron mener at vi bedst kan gøre dette ved at have lejlighed til at identificere os med og spejle os i andre som vi har noget til fælles med.

Grupperne er ikke terapi; det er den enkelte som skal søge et udbytte for sig selv af gruppen og dette gøres bedst ved at gruppen som sådan fungerer godt.

Arons instruktioner er nøje baseret på hendes egne erfaringer som terapeut og leder af grupper for HSP’ere. I ovenstående kapitel præsenterer et redskab til glæde for grupper som netop ikke er ledet af en terapeut, men som består af ligeværdige medlemmer: redskabet hedder strukturerede, tidsbegrænsede, lederløse selvhjælpsgrupper.  I kapitlet beskriver Aron arbejdet i en sådan gruppe.

I sine instruktioner har Aron hjulpet os ved på forhånd at træffe så mange beslutninger om rammer og indhold som muligt. I begyndelsen kom vi i vores gruppe ind imellem til at more os en smule over detaljeringsgraden i Arons anvisninger – fx angiver hun den foretrukne tykkelse blyant at bruge i gruppen, ligesom hun angiver hvilket traktement det er hensigtsmæssigt at servere til møderne. Imidlertid er det klart vores erfaring, at Arons anvisninger er velbegrundede og gennemtænkte, og det er en stor fordel at bruge dem i stedet for at bruge en mængde tid på at diskutere dem.

Til hvert møde beskriver Aron det pågældende mødes struktur i form af to-tre typer af aktiviteter som passer til mødets tema. En aktivitet kan være At dele jeres historier eller At fortælle om din sensitivitet i relation til arbejdsmarkedet. Hun beskriver nøje form og indhold i de enkelte aktiviteter. Hun angiver tidsramme for hver aktivitet og forklarer, hvilke opgaver mødelederen (går på skift) og tidtageren (går på skift) har til det pågældende møde.

Et eksempel på en aktivitet fra tredje møde om Helbred. Aktiviteten hedder Forslag til måder at håndtere overstimulering:

Ordstyrer spørger hver enkelt om, hvilke vanskeligheder de har med at undgå og styre overstimulering. Hvert punkt skrives på en tavle, så alle kan se dem.

Øvrige gruppemedlemmer fortæller, hvilke erfaringer de har med at håndtere den konkrete vanskelighed.

Individuelt og inspireret af den fælles liste beslutter hver enkelt sig for hvorledes hun/han vil forsøge at  løse egne vanskeligheder med overstimulering (sige nej, meditere, spørge om hjælp mm.)

Pause

Ordstyrer deler medlemmerne i par ved at trække sedler med navnene fra en pose.

Makkerparrene fortæller hinanden, hvordan de vil løse deres problem. De prøver at udforme en plan med forskellige trin.

Tilbage i plenum fortæller alle kort om, hvilke idéer der opstod for dem.

Ovenstående er berammet til 1½ time plus pauser og skriftlig individuel refleksion.

Kapitlet har endvidere et indledende afsnit med uddybning af og begrundelser for Arons anvisninger med hensyn til antal gruppemedlemmer, mødefrekvens, løsningsforslag ved uenighed, vigtigheden af at overholde tidsrammer og styrkerne ved gruppeprocesser.

Grundholdningen i bogen er at HSP’ere har mindst lige så mange styrker og kvaliteter for os selv og samfundet, som vi har eller er ‘problemer’ eller ‘svagheder’.

Punktlighed. Det er centralt at komme til tiden, at have læst teksten til det konkrete møde og mentalt have forberedt sig.

Forpligtethed. Man skal være indstillet på at gruppen er forpligtende i løbet af de seks møder. Man er forpligtet på hinanden (det er dog ok ikke have lyst til at sige noget til et punkt under et møde, men ikke hver gang).

Ikke terapi. Man skal ærligt afgøre med sig selv, at man er klar til at indgå i en gruppe: man må ikke være alt for deprimeret eller ked af det. Aron formulerer det sådan, at man ikke skal bruge gruppen, hvis man absolut ikke har andre at tale med. I så fald skal man søge professionel hjælp.

Etik. Man skal med sig selv ærligt afklare, hvorfor man ønsker at være med i en gruppe. Det er fx ikke hensigtsmæssigt, hvis det reelt er, fordi man gerne vil vise andre hvor klog (eller ikke-klog) man er eller helst vil høre sig selv tale. En selvhjælpsgruppe er ikke ‘et hurtigt fix’ der lige løser vores problemer med at være HSP’ere. Det er en del af en konstruktiv rejse, som ingen andre kan gøre for os.  Der er således en del etiske overvejelser forbundet med at være i en gruppe.

Bogen. Alle skal være i besiddelse af bogen inden 1. møde. Alle skal helst have læst/orienteret sig i hovedparten af den resterende del af bogen – også selv om man har læst en del om HSP. Bogen indeholder megen vigtig viden om det at arbejde i grupper og frem for alt redskaber til at øge vores selvindsigt. Bogen udgør den fælles referenceramme i gruppen.

At bogen er på engelsk kan virke skræmmende på forhånd. I vores gruppe viste det sig at være lettere at læse en engelsk bog end forventet af de medlemmer, som var rustne udi det engelske sprog. Bogen er skrevet i et ligetil sprog.

Mødefrekvens. Hver 14 dag var en god frekvens for os. Hvis der går længere tid, forsvinder kontinuiteten i gruppen. Omvendt foregår der ganske automatisk en del tankeaktivitet hos de enkelte medlemmer imellem mødegangene. Det skal der være tid til.

Gruppeprocessen. Vi har erfaret, at det er godt at investere tid i at få gruppen til at fungere godt – særligt i begyndelsen.  Vi kan anbefale at afsætte et ekstra møde før den første session til at afklare om gruppen kan svinge, om der er nogenlunde de samme forventninger og nogenlunde enighed om, hvad formålet med gruppen er. Samt til at få fastlagt rammer og procedurer for afbud, sygdom, økonomi (fx fælles kaffe). Ellers kan små praktiske uoverensstemmelser blive til irritationsmomenter og støj, der skygger for et udbytte af gruppen.  Vi kan anbefale at lægge et socialt element ind i dette møde, fx spisning eller en gåtur.

Man skiftes til at være mødeleder. Den rolle kan være uvant. Udbyttet af gruppens arbejde er imidlertid afhængig af, om rammerne er tilstrækkeligt veldefinerede. Jo mere tydelige rammerne er for en gruppe, jo mere ‘fri’, modig, reflekterende og nysgerrig tør vi være i gruppen. Rammerne giver tryghed. Mødelederfunktionen er en del af denne rammesætning. Den enkelte skal turde kaste sig ud i at have en mødelederfunktion for andre, – at tage ledelsen på sig, fx venligt at kunne styre samtalen i en bestemt retning. Den person, som er tidtager skal kunne afbryde hvis et gruppemedlem er på vej ud af en mindre relevant tangent under en aktivitet eller overskrider sin taletid. Og de øvrige medlemmer skal turde lade sig lede.

Løs snak Til selve sessionerne er der ikke prioriteret tid til løs snak, bortset fra i en kort pause. Det kan være svært at vænne sig til.  Fx i denne forbindelse er det vigtigt at mødelederen tør påtage sig ledelse, og at de øvrige gør sig ledelsesbare.

Mødested. Det giver en god ro, hvis man kan holde alle møderne det samme sted.

Tidsramme. Man skal ikke forvente, at det antal minutter der er angivet til hver aktivitet er nok til, at man oplever at komme i dybden med et emne.  To timer samlet til et møde er ikke lang tid, men faktisk meget passende.

Gruppestørrelse . Aron anbefaler en gruppestørrelse på 7 personer. Vi valgte at gå i gang med en gruppestørrelse på 5. Gruppen skal efter vores erfaringer ikke være mindre end 5 og gerne på 6-7. Dels giver en mindre gruppe en mindre dynamisk gruppeproces, og dels er en mindre gruppe mere sårbar overfor afbud fra gang til gang.

Journal writing.Hver session afsluttes med journal writing (individuel nedskrivning af de tanker, der er dukket op i forbindelse med mødet). Hvert møde indledes med at der mulighed for at fortælle om eventuelle tanker, som man har behov for at dele med gruppen.  Vi anbefaler at prioritere denne aktivitet. Her er der fx mulighed for at lufte aspekter som har fyldt for den enkelte hvad angår gruppens proces eller indhold.

Humor. Vi fandt ud af at den måske vigtigste kompetence i forbindelse med en sådan gruppe er humor eller selvironi.  Temaerne for sessionerne kan ellers godt opleves meget alvorlige og måske lidt for tunge.

Rammer, rollefordeling og ovenstående række af gode råd kan måske gøre en næsten bange for, om man nu kan huske og leve op til det hele. Pointen er at da også, at det kan man ikkeJ  Gruppen kommer undervejs uvægerligt klokke i et eller andet eller have svært ved at få noget til at fungere optimalt. Det er godt at være lidt rummelig overfor sig selv. Vi må tage os selv derfra, hvor vi nu en gang er.

Vi ønsker jer rigtig god fornøjelse med en gruppe. Det kan kun anbefales.


Mange hilsener Torben, Anna, Claus Peter og Inge.

Hvis spørgsmål dukker op, er du velkommen til at kontakte

Inge Lauridsen (ingelauridsen@gmail.com), bestyrelsesmedlem.

Ressource Details