- Denne begivenhed er allerede afholdt.
Din integritet og trivsel
29 februar Kl. 9:00 til 11:00
450DKKHvordan bevarer du din integritet og undgår stress i et samfund, der er præget af præstationspres og overfladiske succeskriterier?
Som særligt sensitiv er man ofte i god kontakt med sine indre værdier og bevidst om sine ønsker for tilværelsen. Ofte kan det dog være en kæmpe udfordring at holde fast i sig selv og ikke miste grebet om sin egen integritet og trivsel, når hverdagen bare drøner afsted og regningerne skal betales.
Det kan være svært at finde modet til at gøre noget andet, end det normen dikterer for os, for det er sårbart at træde uden for fællesskabet og kan kræve et stort mod og megen styrke at stå op for sig selv.
Det har dog ofte en stor pris for os, der er særligt sensitive, hvis vi ikke lytter til de signaler, som kroppen sender os og hvis vi undlader at indrette vores tilværelse efter vores egne behov. Derfor er det så vigtigt, at du er tro mod den, du er og ikke lader dig styre af andres forventninger til dig.
Mangler du gode råd og støtte til at turde handle på dine egne behov og ønsker, så meld dig til dette online event, som forløber over 3 gange.
- Den første gang vil der være en introduktion til nogle generelle problemstillinger og konkrete løsningsforslag samt mulighed for at drøfte nogle personlige udfordringer i plenum med de andre deltagere.
- De efterfølgende 2 gange vil vi tage udgangspunkt i jeres personlige udfordringer med at finde balancen i en travl hverdag og give plads i plenum til at drøfte generelle udfordringer.
Vi mødes online
- Torsdag d. 29/2–2024 kl. 9 – 11
- Torsdag d. 14/3-2024 kl. 9 – 11
- Torsdag d. 4/4 –2024 kl. 9 – 11
Sted
Online via Zoom. Du får tilsendt et link et par dage før.
Antal deltagere
Max 8
Mødeleder
Jannie Rydahl er mødeleder.
Læs mere om Jannie.
Tilmelding
- Forløb med 3 gange … TILMELD DIG HER