Foreningen søger samarbejdspartnere
– af mange slags
Foreningen ønsker et levende miljø, hvor medlemmer kan have glæde af hinandens sensitive kvaliteter og muligheden for at udveksle og skabe sammen.
Er du fagperson inden for sensitivitet ?
Og vil du gerne stå på foreningens Side for fagpersoner … så hjælper du medlemmer og andre sensitive, med at finde dig her på hjemmesiden, hvor de vil blive mødt og forstået i deres sensitive vilkår. Selv får du en platform mere til at tiltrække kunder og klienter samtidig med, at din hjemmeside får en bedre eksponering på Google.
Der er nogle forudsætninger, hvis du vil være med:
- Du har et fagligt og grundigt kendskab til personlighedstrækket
- Det fremgår tydeligt af din hjemmeside, at du i din praksis også er fokuseret omkring det særligt sensitive personlighedstræk
- Du linker til foreningens hjemmeside, gerne med logo
- Du køber et medlemskab tilegnet fagpersoner. Det dækker både din virksomheds eksponering – og giver dig samme rettigheder som et personligt medlemskab
Så kommer du med på Danmarkskort over fagpersoner. Her vises dit billede og hurtige kontakt-info. Ved klik på din profil vises flere oplysninger om din baggrund og hvad du tilbyder. På listen under Danmarkskortet vil du fremstå på lige fod med andre fagpersoner. Her kan hjemmesidens brugere vælge at sortere listen efter region.
MEDLEMSKAB SOM FAGPERSON12 mdr. abonnementkr.400
JA TAK TIL MEDLEMSKAB![hsp-foreningen-viden-88x88-behandler](https://hsp-foreningen.dk/wp-content/uploads/hsp-foreningen-viden-88x88-behandler.jpg)
Netværk af fagpersoner
Vi håber, vi kan skabe en god kommunikation med de fagpersoner, der vil samarbejde med os, og at vi sammen får flere indsigter, måske laver nye tilbud og i det hele taget kan inspirere hinanden. Nyudvikling omkring tværfagligt samarbejde til glæde for sensitive mennesker er en del foreningens interessefelt.
Erfaringsudveksling i gruppe på nettet om interessante temaer er også en mulighed.
Vil du være en del af det sensitive netværk ?
![5 personer i en gruppe dialog](https://hsp-foreningen.dk/wp-content/uploads/hsp-foreningen-erfaringer-med-selvhjaelpsgrupper.jpg)
Hvis du har lyst til at udveksle med andre særligt sensitive, og gør det ved at etablere kontakt fx gennem foreningens lukkede Facebook-gruppe https://www.facebook.com/groups/648579109912392, så støtter du samtidig denne funktion i foreningens formål.
Finder du andre sensitive med lyst til at sætte noget i gang i lokalområdet, vil vi også støtte jer med erfaringer om, hvordan man kan gøre det. Vi har fx hørt nogen efterspørge andre forældre til sensitive børn.
Du kan påvirke foreningen på mange måder
Bestyrelsen samarbejder meget gerne med jer, der har ideer, overskud og lyst til at bidrage med stort og småt. Kontakt os, så tager vi en snak om, hvordan tingene kan gå op i en højere enhed.
Tag udgangspunkt i det, du brænder for og kom frem med dine ideer og forslag til bestyrelsen – og så kan du måske efterlyse andre sensitive på foreningens lukkede Facebook-gruppe til at videreudvikle og realisere ideerne sammen med.
Tilsvarende kan du/I bidrage ved at finde/skabe og formidle viden og erfaringer omkring personlighedstrækket til glæde for jer selv og andre sensitive.
![moden kvinde chatter med yngre kvinde via computeren](https://hsp-foreningen.dk/wp-content/uploads/hsp-foreningen-cirkelsamtaler-online.jpg)