Sanseintegrations-udfordringer kontra det at være særligt sensitiv
I denne artikel dykker vi ned i forskellene på sanseintegrations-udfordringer og det at være særligt sensitiv, og hvad du som forældre skal være opmærksom på, samt det du selv kan gøre.
At være særligt sensitiv og have udfordringer med sanseintegration er to vidt forskellige ting. De sættes dog ofte i forbindelse med hinanden, og der kan let opstå forvirring, da redskabet til at afklare begge dele kan være det samme; nemlig en sanse-profil.
Hvad er en sanseprofil ?
En sanseprofil beskriver hvilke sanseindtryk som man har en lav eller en høj tolerance overfor. Det vil sige hvilke sanser man ikke rigtig bemærker i det daglige, og hvilke der hurtigt skaber en overstimulering.
Når barnet reagerer kraftigt på sanseindtryk, tyder det på at barnet har sanseintegrations-udfordringer. Det er svært for barnet at bearbejde de indtryk det får ind, og der kan opstå kø. Det skaber et massivt pres på nervesystemet, hvilket resulterer i overstimulering og nedsmeltning.
En overstimulering vil sige, at nervesystemet bliver så presset at det nærmest brænder sammen. Barnet reagerer ved at blive urolig, ked af det eller vred i en voldsom grad, hvor det kan være svært at nå barnet i følelserne.
Op mod 10 % af alle børn har udfordringer med sanseintegration.
De sanser der oftest udfordrer barnet er ...
Smags- og lugtesansen
Her vil barnet blive påvirket af kraftige dufte, hvilket kan medføre kvalme. Det kan ligeledes være teksturer og kraftige smage i forbindelse med det at spise. Det er noget mange børn kæmper med. Klumper i maden der næsten kan få barnet til at kaste op.
Den visuelle - synssansen
Her vil barnet hurtigt blive afledt ved visuelle indtryk. Barnet kan f.eks. påvirkes af de mange visuelle detaljer som barnet opfanger – især stærke mønstre eller stærke farver. Barnet kan også blive påvirket af kraftigt lys og vil ofte søge at undgå kraftigt lys (f.eks. sollys).
Den auditive - høresansen
Barnet reagerer kraftigt på høje lyde. Det kan både aflede dem i f.eks. en leg, eller undervisningssituation, men det kan også forskrække barnet på en måde, som ligefrem kan gøre barnet ked af det. Det kan også være lyde med konstante svingninger f.eks. en støvsuger eller tørretumbler, der kan irritere barnet.
Den taktile - berøringssansen
Barnet reagerer her kraftigt på tøj der strammer, tøj der har syninger/mærker der irriterer eller tøj i materialer der kradser eller stikker f.eks. uld. Barnet bryder sig ikke om at blive krammet eller kan ikke få et fast nok kram.
De andre sanser
Der er andre sanser der har med kroppens positioner og bevægelser at gøre. Det der gør at barnet kan reagere på at hænge på hovedet, klatre højt op, stå på et usikkert grundlag osv. Det er her den proprioceptive og vestibulære sans spiller ind.
Hvilken betydning har det for barnet ?
Det har stor betydning for barnets trivsel, hvis barnet har sanseintegrations-udfordringer. Særligt hvis det er i en udpræget grad.
Barnet kan være meget usikker både i sin fremtoning og tro på egne evner. Barnet kan have svært ved at deltage i et fællesskab da det hurtigt overvældes. Det kan resultere i dårlig selvtillid, hvilket vil medføre at barnet ofte trækker sig frem for at prøve.
Barnet kan have enormt store følelser. Både voldsomme vredesudbrud, men også blive dybt ulykkelige over situationer/oplevelser vi andre knap nok ville bemærke.
Nogle børn kan samtidig have indlæringsvanskeligheder, da det kan være svært at lære, når nervesystemet ved sanseintegrations-udfordringer konstant er på overarbejde.
Børnene kan også opleves meget urolige – og man kan endda mistænke ADHD pga. den svævende opmærksomhed og uroen i kroppen.
Selvværdet er ofte også svækket. Det kan medføre en ængstelig tilgang til nye situationer og i kontakten med andre mennesker. Hvis verden opleves stor og overvældende (som om man hele tiden lige er 2 skridt bagud), ja så bliver barnet hurtigt ængsteligt, og vil have manglende tro på at barnet er god nok.
Det har store konsekvenser for et barn, hvis man ikke tager hånd om deres udfordringer med sanseintegration. Der er heldigvis hjælp at hente mange steder.
Hvem udfører sanseprofilen
En sanseprofil laves oftest af en ergoterapeut eller en børnefysioterapeut med speciale i sanseintegration.
Mange kommuner har ansat kvalificeret personale i deres PPR afdelinger (Pædagogisk Psykologisk Rådgivnings team).
Profilen der udarbejdes er IKKE en diagnose. Det er et værktøj til forståelsen af et barns udfordringer eller reaktioner. Et værktøj der kan arbejdes med.
Et barn der har udfordringer med sanseintegration kan få tilrettelagt et træningsprogram med henblik på at modne og forbedre sansebearbejdningen. Det er skånsomt og nemt at gå til i samarbejde med en ergoterapeut eller fysioterapeut med speciale i sanseintegration. Det vil hjælpe barnet til at håndtere hverdagens sanseindtryk, hvilket vil påvirke barnets trivsel positivt.
Dvs. en sanseprofil kan også ændre sig. Efter et veludført træningsprogram skulle profilen gerne ændre sig, og vise at barnet ikke længere har de samme udfordringer.
Hvorfor lave en sanseprofil
En sanseprofil kan som nævnt være et rigtig godt redskab til at kortlægge udfordringer ved det enkelte barn, og ligeledes tydeliggøre hvor de er sårbare.
En sanseprofil er derfor et redskab til f.eks. skoler og institutioner. Hvordan møder de barnet bedst, hvor kan de med fordel skåne barnet, hvor skal de udfordre barnet osv.
Når barnet har fået arbejdet med sanseintegrations-udfordringer, kan man herefter også bedre skelne mellem om barnet samtidig er særlig sensitivt.
Du kan selv gøre en masse
Sansemotorisk træning er altid en god idé at lave med børn uanset alder. Det kan også være rigtig godt at presse på i forskellige aktiviteter. F.eks.
- Små bryde- og slåskampe
- Hoppe på trampolin
- Lege på legeplads med vipper, klatretårne osv.
- Klatre op og hoppe ned på alt fra stole, træer, osv.
- Dreje rundt på gynger samt gynge normalt
- Løbe, svømme, osv.
- Lege med sand, mudder, dej, slim osv. noget der stimulerer sanserne
- Lade dit barn gå rundt med bare tæer på forskellige underlag, sand, grus, græs, fliser, osv.
- Bevæge kroppen til musik
- Kaste med bolde og lege med bolde
- At lave dybe tryk (trykmassage) på dit barns krop med stille musik i baggrunden
Du kan derfor gøre en masse selv, som kan forebygge eller understøtte et behandlingsforløb.
Kan man både have sanseintegrations-udfordringer og være særligt sensitiv ?
JA, et barn kan sagtens have både sanseintegrations-udfordringer og være særligt sensitiv.
Når et barn har fået arbejdet med sanseintegrationen kan du stå tilbage med et særligt sensitivt barn, der stadig reagerer på lyde, lugte, være usikker osv. Det vil dog være på en anden måde.
Hvis dit sensitive barn reagerer på høje lyde, f.eks. en der pludselig råber, taler højt eller lign. vil det ofte være stemningen barnet reagerer på.
Dit barn kan ligeledes fortsat have brug for forudsigelighed, samt en mulighed for at se nye situationer an på afstand inden barnet har mod på at kaste sig ud i det.
Et særligt sensitivt barn lægger ofte mærke til forandringer. Det kan f.eks. være du har fået en ny parfume, eller rengøringen i børnehaven/skolen er begyndt at bruge et nyt middel der dufter anderledes. Duftene kan genere dit barn indtil det har vænnet sig til den nye duft. Det samme kan gælde ved lyde der ændrer sig f.eks. trægulve der knager på bestemte tidspunkter af året, disse nye lyde skal barnet lige vænne sig til.
Derudover vil et særligt sensitivt barn ofte have flere af følgende træk
- Stor retfærdighedssans
- Være perfektionistisk og gerne vil gøre tingene ordentligt
- Reflekterende og stiller mange spørgsmål
- Meget følsom, føler ting dybt og kan reagere på andres følelser
- Reagerer på dårlig stemning
- Meget intuitive
- Kan være lang tid om at regulere ned efter en dag med mange indtryk
- Kan være meget kærlige
- Kan reagere stærkt på alt, hvad der er meget smukt, dybt og sandt
At være særlig sensitiv er ikke noget der kan trænes væk. Det vil være en del af dit barns personlighed resten af livet. Det vil dog ofte være muligt gennem opvæksten at udvikle gode strategier, der gør det lettere for barnet – og sensitive voksne – at være i livet med deres særlige sensitivitet.
Eksempler på gode strategier for sensitive børn:
Barnet lærer at spørge sig selv, om det er godt nok for nu, selv om følelsen siger, at det skal være bedre, helt perfekt, for at være i orden.
Barnet, der bruger mantraet: “Jeg skal lære det først”, når det vil opgive fordi barnet ikke kan med det samme.
Barnet lærer sig at tage en pause for at forebygge overstimuleringer, og hvis overstimuleringen er der, sige: “Det er bare en overstimulering, det er ikke farligt, og jeg er ok”.
I det hele taget et godt samarbejde mellem følelser og tanker, hvor erfaringer kan afbalancere den umiddelbare følelse.
Udbygning af barnets selvværdsfølelse vil give en større tolerance over for pres fra overstimulering.
At barnet øver sig i at rumme, at vi lever i en uperfekt verden.
Vil du vide mere om børn og sensitivitet ?
2 artikler om sensitive børn i skolen
Artiklen Der findes skolebørn der er særligt sensitive stiller skarpt på de 23 karakteristika fra Elaine N. Aron og kommer med uddybende forklaringer til sensitivitetens delområder. Det er også her du finder anbefalinger og gode råd til alle skolelærere.
På siden Sensitive børn i skolen – fra en lærers synsvinkel lærer du bl.a. hvordan man spotter sensitive elever samt hører om konkrete tiltag der sikrer god undervisning til alle. Du hører om den positive forskel som sensitive elever gør i klassen, og du kan læse det venlige opråb til alle skoleledere.