Fænomenet ’Langsom pædagogik’ vinder frem både i forskningen og i praksis. Det er et naturligt modtræk til samfundets temporalitet, hvor nærværet og fordybelsen kan have ringe kår.
Med en langsom pædagogik i institutioner bringes betydningen af god tid, langsomhed og kontinuitet tilbage som selvstændige pædagogiske værdier.
Dette fænomen kan vi i HSP-foreningen kun bakke op om, for med en langsom pædagogik gives der ikke kun mulighed for tid og rum til fordybelse og forudsigelighed. Fænomenet muliggør også, at børn og voksne kan opleve mere nærvær og psykologisk tryghed.
Fænomenet medfører nye betingelser, der især er vigtige for, at sensitive børn kan udvikle sig til trygt tilknyttede mennesker i trivsel. Men betingelserne er også af væsentlig betydning for de voksne ansatte og for de øvrige børn i institutionerne, da alle har brug for nærvær, ro, kontinuitet, fordybelse og tryghed for at kunne trives.
’Langsom pædagogik’ vil gøre op med det opskruede tempo i institutionerne og bringe betydningen af god tid, langsomhed og kontinuitet tilbage som selvstændige pædagogiske værdier. Og fænomen...
Øh, langsom pædagogik vinder IKKE frem i pædagogik, hvis vi altså taler vuggestuer og børnehaver: der er maksimalt tre medarbejdere (nogle få timer om dagen, resten taler vi to medarbejdere) til hhv 13 vugstuebørn/22 bh børn.
Prøv liiige at tage det langsomt i den situation…
Som tidligere pædagog og pædagogisk - psykologisk konsulent inden for vuggestuer har jeg de sidste 3 år set en større åbenhed og bevidsthed fra dagtilbudsledere og områdeledere ift at bringe visionen om den langsomme pædagogik ind i praksis, fordi det ganske enkelt ikke holder at arbejde med så meget stress og jag,når vi har ansvaret for børns udvikling og trivsel.
Problemet er bare, at visionen om den langsommelige pædagogik ikke hænger sammen med den politiske agenda, hvor normeringen er alt for dårlig.
Derfor skal vi ikke blot introducere den langsommelige pædagogik. Vi skal samtidig blive ved med at gøre politikerne opmærksomme på, at der skal et nyt ligeværdigt og anerkendende menneskesyn til, hvis vi vil gøre noget ved de forhold, der er i institutioner idag.
Men det starter med os selv- med en indre beslutning om at ville trives. Det starter på gulvet, hvor vi i fællesskab må insistere på kerneopgaven. At være i børnehøjde, at være nærværende og være opmærksom på børneperspektivet.
For børnene viser os på magisk vis vejen. Vejen til vores værenstilstand. Vejen til at sætte tempoet ned, kigge hinanden i øjnene, være i nuet og følge vores intuitive og kreative bevægelser.
Det fordrer, at vi kærligt sætter kravene ned til os selv og hinanden på alt det, der ikke vedrører nærværet. Stå ved, at det er meningen, at vi alle skal have det godt, at vi alle skal trives, at der skal være plads til vores følelser, plads til at være menneske. Det gælder både børn og voksne.
Udfra denne bevægelse ligger der et stille oprør, og en ubevidst introduktion af den langsommelige pædagogik. VIGTIGT er det, at den ikke blot bliver endnu et new public management tiltag. Introduktionen må komme fra en anden kilde.
Vi lever i den populistiske reklames tid. Alle taler om hvor fantastisk vi alle vil have det, mens alt går den anden vej.
På arbejdslivskonferencen 2024 blev der i år holdt utrolig mange interessante oplæg om unges mentale trivsel på arbejdsmarkedet.
Konferencen blev afsluttet med det nok mest værdifulde oplæg fra psykologistuderende og debattør Oliver Tonning.
Oliver talte om årsager og fordele ved, at menneskeheden rummer neurodiversitet. Han fortalte også om en neurodiversitetsbevægelse, der kæmper for at gøre op med sygeliggørelsen af en stor befolkningsgruppe, der i dag diagnostiseres, fordi de ikke kan leve op til samfundets standarder om sensorisk og følelsesmæssig robusthed.
Det kan vi i HSP foreningen kun hylde, da vi også har som mission at almenmenneskeliggøre neurodiversitet.
Vi læner os især op af forskningen inden for særlig sensitivitet, der angiver at 30 % af menneskeheden er højt sensitive og dermed neurodivergente.
Forskningen inden for særlig sensitivitet angiver netop, at det er en naturlig diversitet blandt menneskeheden, som både kan skyldes arvelige og miljømæssige faktorer. Den påpeger, at det at være særlig sensitiv ikke kun kan være en udfordring, men også kan føre fordele med sig, når man lærer at forstå sin sensitivitet og indrette sit liv efter sine personlige behov.
Frem for det til dato herskende individorienterede fokus, så rettes opmærksomheden nu (heldigvis) i højere grad på de forudsætninger og betingelser, som mennesker gives i de kontekster, som de er en del af.
Neurodiversitetsbevægelsen kan vise sig at være den sidste store frihedsbevægelse i det 20. århundrede. Lad os håbe det og lad os stå sammen om at nedbryde stigmatiseringen af mennesker, der skiller sig ud fra flertallet 🙏🏻❤️ ... Se mereSe mindre
Fordi man er sensitiv er man ikke nødvendigvis "neurodivergent", men nogle vil være det.
Menneskeracen har altid budt på forskellighed.
Man er heller ikke neurodivergent alene fordi man har en høj IQ, men nogle vil være det fordi de har et anderledes hjernedesign.
Sensitivitet kræver ikke et anderledes hjernedesign, blot at man sanser mere.
Et holistisk menneskesyn er nødvendigt, hvis vi vil gøre os forhåbninger om at øge trivslen.
Mange mennesker har en stærk intuition og fornemmer det uhåndgribelige. Anerkendelsen af denne ubevidste intelligens i vores samfund har dog ringe kår, selv om videnskaben har evidens nok til at dokumentere, at krop, sind og ånd er forbundet.
I denne klumme beskrives, hvordan videnskaben kan dokumentere sammenhængen mellem den ikke-fysiske og den fysiske verden. ... Se mereSe mindre
Jeg forstår ikke at "fornemmelser, følelser, intuition og andre udtryk" kaldes for ubevidst intelligens.
Disse er på ingen måde mere ubevidste end tanker kan være det, men de har en anden karakter end logik.
Selvom noget er af en anden natur, er den ikke nødvendigvis ubevidst.
Den har blot en anden farve
Den følelsesmæssige udvikling er mindst lige så vigtig som den kognitive (rationelle) og motoriske udvikling ifølge psykolog og førende specialist i neuroaffektiv udviklingspsykologi Susan Hart.
Udvikles den følelsesmæssig intelligens ikke hensigtmæssigt, kan det få fatale konsekvenser for et menneskes mulighed for at begå sig socialt og lykkes i livet.
Susan Hart kalder lidt kækt følelser for “vores glemte søster”, da den følelsesmæssige udvikling ikke vægtes nok i vores samfund.
HJERNENS NERVECELLER 🧠 Når et lille barn kommer til verden, så består hjernen af ca. 130 mia nerveveller, hvor af kun 25 % er aktive. De øvrige 75 % bliver gradvist aktiveret gennem stimuli fra barnets miljø, som former barnets personlighed. Barnet spejler sig i og kopierer sine omsorgsgiveres adfærd.
Et lille barns følelsesmæssige udvikling er betinget af en tryg tilknytning til sine omsorgsgivere. Det har brug for at føle at høre til i et kærligt og stabilt fællesskab, hvor der er ro, orden og meningsfuldhed tilstede.
TRIVSEL PÅ FORMEL 2️⃣+2️⃣=>😍 Susan Hart påpeger vigtigheden i at skabe stunder for små mødeøjeblikke, hvor livet og samhørigheden med andre kan mærkes helt “ind under huden”. Det er i disse små stunder, at barnet lærer at regulere sine følelser.
Forudsætningen for at der kan opstå mødeøjeblikke er, at barnet oplever forudsigelighed i de arenaer, som det bevæger sig inden for, og at det bliver mødt anerkendende af andre.
For meget anerkendelse kan dog gøre børn sårbare. Derfor skal der også sættes grænser og tales om eventuel uhensigtsmæssig adfærd. Aktivering af følelsen af skam skal ikke undgås, men reguleres og afbalanceres. Følelsen af skam er en ressource, der kan lære barnet at tage ansvar og mentalisere.
Formlen for et barns trivsel ser ifølge Susan Hart sådan ud:
WINDOWS OF OPPORTUNITIES🪟☀️ Den følelsesmæssige udvikling starter tidligt. Vinduet står på klem omkring ved 1 års alderen hvad angår barnets udvikling af den følelsesmæssige intelligens. Derfor er det så utrolig vigtigt, at der er tryghed, ro, tydelighed, nærvær og omsorg til stede i et barns første leveår.
Det er dog aldrig for sent at få en tryg barndom, men det tager længere tid som voksen at få ændret sit tilknytningsmønster. ... Se mereSe mindre
Godt skriv. 😊 Følelsernes sprog, er enormt vigtigt for os, og de mange af os er analfabeter på det område.
En lille tilføjelse er, ar følelser også er kognition. 😊
Vi gentager succesen med webinaret om INTUITION med psykoterapeut Anne Lyngsholm d. 11/11. Nåede du ikke at være med i juni, så får du chancen nu 😀🙋♀️ Mærk indad om webinaret er noget for dig. Hvad fortæller din intuition dig – skal du være med ?
👍 Gratis for medlemmer. Medlemskab fra 100 kr. årligt giver adgang til ca. 20 webinarer m.m.👍 ... Se mereSe mindre
Psykoterapeut Anne Lyngsholm vil i dette webinar tage deltagerne med på en rejse ind i intuitionens land, som særligt sensitive ofte har en meget naturlig adgang til - de ved det bare ikke altid sel...
Projektleder og religionspædagogisk konsulent Suzette Munksgaard fra Center for Ungdomsstudier holdt i går et oplæg om at være ung i dagens samfund, der er præget af ACCELERATION, INDIVIDUALISERING, PRÆSTATION og et hav af VALGMULIGHEDER.
Når man som ung får at vide, at man kan gøre og blive lige det man vil, så kan det på en og samme tid både virke SPÆNDENDE og SKRÆMMENDE.
For vælger man nu rigtigt og hvad har jeg egentlig lyst til? 🤔
Hvad gør de andre og er det godt nok, det jeg vælger eller burde jeg vælge noget andet? 🤷
Alle disse valgmuligheder, som unge mennesker stilles over for i dag, kan både vække følelser som GLÆDE og SKAM 😁🤦🏼♀️.
Valgmulighederne kan for nogle unge give dem følelsen af FRIHED, men for andre kan det have den modsatte effekt og føre til en følelse af VALGTVANG.
DE SOCIALE MEDIER 📱🖥️ De sociale medier spiller en stor rolle i de unges daglige liv, og gennem disse apps øges kravene til de unges stillingtagen.
Undersøgelser viser, at unge mennesker i gennemsnit skal træffe 124 valg virtuelt dagligt og at de unge kan føle sig pressede til at være online og aktive nærmest døgnet rundt for at være accepteret i fællesskabet 😛😢.
PRÆSTATIONSFRIE FÆLLESSKABER 💞 De mange forventninger om stillingtagen og konstant tilgængelighed kan være udmattende for de unge. Derfor har de brug for at opleve at indgå i fælleskaber, hvor de oplever PRÆSTATIONSFRIHED.
De har brug for at opleve at være en del af et fællesskab, hvor der er plads til SJOV, PERSONLIG UDVIKLING, LIGEVÆRDIGHED, ENGAGEMENT og FRIVILLIGHED.
De har brug for rum til at kunne REFLEKTERE over deres eget liv og de har brug for støtte til at finde ind til deres eget INDRE KOMPAS, så de lettere kan navigere i livet og træffe meningsfulde valg, der bygger på PASSION og INDIVIDUELLE STYRKER.
TYDELIGHED OG STØTTENDE SAMTALER ➡️🤗 Vi voksne kan hjælpe vores unge mennesker med at reducere deres valgmuligheder og finde indre ro ved at sætte TYDELIGE GRÆNSER og give os tid til at LYTTE og tale om egne SÅRBARHEDER.
Vi kan give de unge perspektiv på, at livet ikke er perfekt og tale med dem om, at det lønner sig at være TAKNEMMELIG og at kunne sætte sig i andres sted og være GOD VED ANDRE.
Hvis vi ikke er tydelige nok og ikke hjælper vores unge mennesker med at træffe gode beslutninger og finde ind til deres indre kompas, så kan vi let efterlade dem PÅ HERRENS MARK.
VIL DU VÆRE MED I VORES PRÆSTATIONSFRIE FÆLLESSKAB? I HSP Foreningen giver vi plads til refleksion og udveksling af erfaringer med ligesindede helt uden at stille krav til præstation. Vil du være med? ... Se mereSe mindre
Så rammende, aktuelt og fantastisk beskrevet af formanden for HSP- foreningen Jannie Friis Rydahl. 🙏✨
Lad os sætte fokus på at skabe præstationsfrigørende rum sammen. Rum for resonans. Rum for at støtte de unge til at træffe de afgørende valg i livet. Rum hvor de igennem menneskekundskab lærer at mærke efter i sig selv og lytte indad. Rum hvor der bliver plads til sensitiviteten, så den almenmenneskeliggøres imodsætning til at fremmedgøre og individualisere den.
Så vi ikke bare efterlader de unge på herrens mark, men støtter dem til at blive hele og livsglade mennesker.
- at negative følelser opleves dobbelt så kraftige som positive følelser? 😁😢😢
Når vi oplever at modtage noget fx penge, så vækker det positive følelser i kroppen, men mister vi noget tilsvarende, så føles det meget voldsommere.
Indenfor adfærdsøkonomi kalder man dette begreb for TABSAVERSION.
OG VIDSTE DU…
- at ET HAV AF MULIGHEDER vækker negative følelser og giver mennesker oplevelsen af, at de går glip af noget og træffer dårlige beslutninger? 😢🤯
Det er ret essentielt set i lyset af, at vi alle lever i en verden, der består af et virvar af stimuli, informationer og valgmuligheder. 👨💻🍽️⛹🏻♀️🎼🚗💵💔😱
For sensitive mennesker kan dette høje informationsniveau hurtigere opleves som overstimulerende, da sensitive lettere overvældes af indtryk end andre.
Det er forskelligt, hvor mange informationer mennesker kan forholde sig til og evnen til at kunne sortere i informationsmængden kan også være betinget af interesse og dagsform.
Vi når dog alle til et mætningspunkt, hvor vi ikke længere vil være i stand til at kunne håndtere flere indtryk kognitivt. Når vi krydser dette mætningspunkt, så opleves det dobbelt så slemt, som inden, hvor stimuleringen var afstemt og udløste positive følelser. 😢😢😁
FØLELSER KAN MÅLES I BLODET 🩸 Følelserne kan måles i blodet som henholdsvis lykkehormoner og stresshormoner. Lykkehormoner udløses under nærværende stunder og stresshormoner udløses, når vi overvældes. Det er viden, man bl.a. kender inden for epigenetikken, hvor man undersøger, hvordan indre stimuli og stimuli fra miljøet influerer på kroppens celler, dna, psyke og sundhed.
På billedet ses neuroforsker og neuroøkonom Jon Sigurd Wegener holde oplæg om sammenhængen mellem stimuli og følelser. ... Se mereSe mindre
Hjerner gør ikke noget op i informationer, som det vi kender som information - men indtryk/stimuli, der skal bearbejdes...
Desværre opgøres primært ydre stimuli indenfor forskningen, hvor det nævnes at øjne står for 80% af alle sansninger, lyd 10% og 10% til resten.
Det man glemmer i regnestykket er omfanget af indre stimuli som hjernen også håndterer, men som pga det ydre stimuli-tryk (livsstil) ofte ikke levnes plads - så folk, inkl sensitive, ikke mærker egne behov og grænser...
Store befolkningsgrupper kører pt i konstant overload, hvilket ses i alle statistikker vedr mental sundhed.
Man skal ned fra konstant overload, før det giver mening at begynde at rode med detaljerne.
Dog giver det mening at forstå, at når man først er overbelastet så dobler hjernen op - så det er stort set umuligt at kompensere med gode indtryk.
Dog skal det huskes, at indtryk er indtryk for hjernen - så også positive indtryk er lig med mere arbejde.
Hjernen har brug for mindre arbejde.
Synsindtryk er et godt sted at starte, det kan fx være sænke forbruget på mobilen, videoer, film ect... og være i rolige omgivelser..
Til inspiration...
Ja, det vidste jeg godt. Det er både spændende og uhyggeligt på samme tid 🥴
Ufatteligt indsigtsfuldt, meningsfuldt og sigende.
Sammenhænge som kan komme mange sensitive mennesker til gavn.
En bevidsthed som kan give den enkelte øget afklaring, accept og indre ro.
En naturlig diversitet i mennesket, som ikke nødvendigvis kan henføres til noget diagnostisk, men som tit og ofte handler om det almenmenneskelige. ✨
Trine og Mai sætter scenen – med udgangspunkt i egne erfaringer og personlige historier – og fortæller om det at være sårbar og begå fejl, være naiv med vilje, og samtidig have en ukuelig tro på det bedste i mennesker – i en perfektheds- og nulfejlskultur.
Webinaret kommer bl.a. ind på sårbarheden ved at stille store spørgsmål til hverdagens rutiner, og samtidig mærke store følelser. Og hvorfor vi alle har så travlt med at have travlt, og hvad vi kan vinde ved at sætte farten ned.
(Kun for medlemmer – Medlemskab fra 100 kr. giver adgang til 20 årlige webinarer). ... Se mereSe mindre
Et foredrag om menneskelighed og mening i en perfektionistisk nulfejlskultur. I en verden, der hurtigt ændrer sig, er evnen til at være nybegynder og kunne starte forfra, se muligheder frem for begr...
I dag er det WORLD MENTAL HEALTH DAY, hvor man verden over sætter fokus på menneskers mentale sundhed og øger bevidstheden på problematikker inden for mental sundhed.
I år har WHO rettet fokus på mental sundhed på arbejdspladser, da 60 % af den globale befolkning er i arbejde og arbejdslivet præger mange menneskers mentale sundhedstilstand.
ARBEJDSRELATERET STRESS 💻🤯 Det er vigtigt at rette fokus på arbejdsmarkedet, da op mod hver fjerde sygemelding skyldes et dårligt psykisk arbejdsmiljø. Det svarer til 35.000 danskere, som hver dag er sygemeldte på grund af psyko-sociale faktorer og samlet set er 12 % af befolkningen ramt af alvorlig stress.
Hvordan kan vi ændre denne statistik, som årligt koster samfundet 14 milliarder og forringer jobtilfredsheden og trivslen blandt mennesker?
Det har vi i HSP foreningen et rigtig godt bud på og i dagens anledning vil vi gerne benytte lejligheden til at sætte lys på de sensitives vilkår på det danske arbejdsmarked og den manglende anerkendelse af den internationale forskning om personlighedstrækket i den offentlige sektor.
SENSITIVE MENNESKER ⭐️ Sensitive mennesker udgør ifølge forskningen 30 % af jordens befolkning. At være sensitiv er hverken en psykisk lidelse eller et handicap. Det er en naturlig neurodiversitet blandt menneskeheden, som kendetegnes ved, at disse mennesker har et fintfølende nervesystem, der bearbejder sanselige og følelsesmæssige indtryk dybere end andre.
For nogles vedkommende er sensitiviteten medfødt. For andre er den miljøbetinget. Fælles for dem alle er, at sensitiviteten ikke kan medicineres væk. Den skal håndteres i konteksten, det vil sige i de rammer, strukturer og miljøer, der omgiver mennesker; herunder også arbejdspladser.
Sensitive mennesker har ofte en høj etik og moral, er intrinsisk motiveret, innovative og talentfulde til at navigere i og forstå kompleksiteter. Mange er også højt begavede, intuitive, empatiske og drevet af at gøre en forskel for andre, men deres kompetencer kommer ofte til kort pga overstimulering og stress forårsaget af det høje tempo, vækstorienterede fokus, store præstationspres, manglende rum til fordybelse, støjfyldte miljøer, psykologisk utryghed og den instrumentaliserede tilgang på arbejdspladser. De sensitive bliver som følge heraf ofte ramt af frustration over ikke at få sat deres ressourcer i spil, moralsk stress og udbrændthed.
SENSITIVE MENNESKER SKAL IKKE KOMPENSERES 🙃 Det paradoksale er, at sensitive mennesker ikke kræver noget særligt, som man måske skulle tro, når man hører den danske betegnelse “særligt sensitiv”.
Sensitive er ikke mere særlige end andre og skal derfor heller ikke kompenseres eller på anden vis særbehandles. Sensitive adskiller sig fra flertallet ved, at de er de første til at registrere ugunstige forhold i de miljøer, som de færdes i. Til sammenligning kan man betragte sensitive mennesker som datidens kanariefugle, der blev brugt i guldminer til at registrere iltsvind, så minearbejderne kunne nå ud i tide.
SENSITIVE MENNESKER ER VEJVISERE ✨➡️ Sensitive mennesker er vejvisere, der kan bidrage til at skabe bedre psyko-sociale vilkår på det danske arbejdsmarked og i samfundet som helhed. Imødekommenhed af de sensitives behov vil ikke kun gavne de sensitive mennesker, men alle. Vi er nemlig alle sammen sensitive; nogle mere end andre.
INTEGRER DE SENSITIVES BEHOV ❤️ I HSP foreningen opfordrer vi til at flytte fokusset væk fra den individuelle symptombehandling og over på menneskers kontekster, da stress er kroppens naturlige reaktion på ugunstige vilkår i miljøet.
Vi opfordrer til, at der bliver lyttet til de sensitives stemmer og at de sensitives behov almenmenneskeliggøres, da ligeværdig inklusion af sensitive mennesker på arbejdsmarkedet ikke kun vil kunne knække kurven over stresstilfælde, men ligeledes påvirke samfundsøkonomien i en postiv retning. ... Se mereSe mindre
Det blev vi i bestyrelsen klogere på i weekenden, hvor kvantefysikeren Henning R. Jensen og Bruce Lipton, der er stamcellebiolog og phd., holdt foredrag i Værløse.
Kvantefysikken er forskningsmæssigt valideret. Den beskriver, hvordan stof og energi opfører sig på et mikroskopisk niveau.
ALT ER ENERGI 💫 Et atom er den mindste bestanddel af et kemisk element. Et atom består af en kerne med positivt ladede protoner, negativt ladede elektroner og luft, som indeholder en energi-spiral. Atomers bevægelse kan variere. Atomer kan derfor have forskellige frekvenser.
Da atomer består af energi og mennesker er opbygget af atomer, består mennesker derfor også af energi. Faktisk kan man sige, at alt er energi, da alt er opbygget af atomer. Alt er hele tiden i bevægelse og disse bevægelser skaber svingninger, der diffunderer og blander sig med hinanden.
INTUITION / UBEVIDST INTELLIGENS 💗 4-6 meter uden for kroppen udsendes der energi. Vi mærker derfor energier fra vores omgivelser gennem kroppen. Helt instinktivt kan vi eksempelvis mærke, når der er en dårlig stemning i et rum. Vi mærker den negativt ladede energi, som enten gør os utilpasse eller får os til at flytte os væk der fra. Vores intuitionen kan derfor forklares ud fra kvantefysikken med at være indkomne signaler eller frekvenser uden for os, som vores egne celler responderer på.
MILJØET HAR BETYDNING 🌳🚗 Vores omgivelser rummer både positive og negative stemninger, der vækker henholdsvis positive og negative følelser og sindsstemninger i os. Såfremt vores omgivelser overvejende består af negative frekvenser, f.eks. i form af støj, præstationspres, brokkeri m.m. ja så vil vi føle os tappet for energi og det påvirker vores mentale helbred negativt. Opholder vi os derimod i omgivelser, der primært rummer støttende og kærlig adfærd, beroligende musik, skønne dufte, ro og tid til fordybelse m.m. så vil vi opleve at blive fyldt op med positiv energi og i bedre humør.
TANKER PÅVIRKER SUNDHEDSTILSTANDEN 🧠 Vores mentale sundhedstilstand er dog ikke kun betinget af vores omgivelser. Vi kan også selv påvirke vores egen kemiske tilstand gennem vores tænkning. Når vi tænker gode og støttende tanker om os selv, så skaber vi en mere positiv kemi eller energi i vores krop, som styrker vores mentale sundhedstilstand.
SENSITIVE MENNESKER ☀️ Kvantefysikken kan hjælpe os til at blive mere bevidst om, hvordan vi gennem vores tænkning og valg af ydre omstændigheder i vores tilværelse kan passe godt på os selv. Dette er vigtigt for alle mennesker, men især for de sensitive mennesker, der har sværere ved at lukke af for energierne fra omgivelserne og som også kan være tilbøjelige til at vende negative oplevelser meget indad og tænke mange negative tanker om sig selv.
NYT MENNESKESYN I SAMFUNDET 🩷 For at vende mistrivselsproblematikken i samfundet kunne man derfor med fordel integrere teorierne fra kvantefysikken om, at energi “smitter” og påvirker menneskers sundhedstilstand i vores samfundsmodel.
Ændringerne i samfundet må både gøres gennem bevidst tilrettelæggelse af de fysiske og strukturelle rammer samt gennem et helt nyt menneskesyn, hvor mennesker er nok og værdige at elske uden at skulle bedømmes for deres målbare præstationer. ... Se mereSe mindre
En meget skarp beskrivelse af sammenhængen imellem kvantefysikken og tankerne/følelserne/intuitionen. En beskrivelse som også gør det tydeligt, at vi som samfund er nødt til at skabe mere opmærksomhed på sensitiviteten og det hele menneskes udvikling i vores samfundsinstitutioner. Gør vi ikke det, kører vi mennesket ud over kanten. Et fænomen som vi allerede ser på så mange planer med den stigende mistrivsel. Derfor er der kun en vej - at anerkende kvantefysikkens betydning, og forandre den systemiske tilgang aller øverst oppe.
Jeg hører igen og igen det med tænkningen "hvordan vi gennem vores tænkning" osv...
Jeg genkender det bare ikke - bortset fra at forsøger jeg at tænke anderledes ift noget som er realiteter, så stiger min dissociation...
Til gengæld oplever at have en slags tankekrop, eller et kropssind - der helt klart virker som et slags instrument og sanser ift energier/stemninger i omgivelser
Og det har jeg tilpasset min livsstil efter
Er nok wired anderledes end de fleste andre både ift neurodiversitet og ift kroppen - og er på nogle punkter nok et følsomt gemyt end jeg selv forstår
Webinar 8/10 baseret på forskning omkring “særlig sensitivitet og arbejdsliv“ – udført af Ulla Lindholm. Webinaret giver bl.a. redskaber til hvordan du hæver din bevidsthed og arbejder med dine styrker og talenter, sådan at du kan bruge din følsomhed som den følelsesmæssig begavelse det også er 💚
---
(De 20 årlige webinarer er gratis for medlemmer. Årligt medlemskab fra 100 kr.) ... Se mereSe mindre
Dette webinar omhandler Ulla Lindholms forskning omkring "særligt sensitivitet og arbejdsliv – et speciale i ressourcerne". Men det giver også redskaber til hvordan du hæver din bevidsthed og arb...
"De selvkørende elever er nu de få. De fleste har behov for noget ekstra. Vi griber de unges mistrivsel forkert an ved at sygeliggøre den. De har brug for at lære, hvordan psyken fungerer. At selv svære følelser og tanker går over igen, hvis man giver dem lov at være"
Ovenstående citat fremgår af et debatindlæg, som en gymnasielærer har skrevet til avisen Information.
I HSP foreningen er vi enige i denne tendens og derfor tilbyder vi oplæg og undervisning i det vi kalder MENNESKEKUNDSKAB.
Vi har udviklet konceptet til sensitive mennesker, men det vil gavne alle, da vi alle er sensitive - nogle blot mere end andre.
Konceptet "Menneskekundskab for sensitive" omhandler det hele menneskes udvikling, der fremmer psykologisk tryghed, trivsel, livsglæde, kreativitet og den naturlige udvikling.
KONTAKT os i HSP foreningen, hvis du vil høre mere om, hvad vi kan tilbyde Dig/Jer. Så skræddersyr vi et oplæg eller forløb, der passer lige præcis til dit/jeres behov: hsp-foreningen.dk/om-hsp-foreningen/kontakt-os/
Det er bekymrende at det skal på skolens dagsorden, for det betyder de ikke lærer det andet steds. Hvor gik det galt? Jeg skriver ikke det har for at ramme nogen, men måske forældre skulle have undervisning i følelsesregulering af deres børn. Noget tyder på børn ikke får tilstrækkelig af dette hjemme, så nu må institutioner indrages. Tror desværre også mange forældre ikke ved hvordan.
Under alle omstændigheder mega godt det kommer på tale, for børn og unge, ja alle mennesker skal lære det.
Igen er min kommentar ikke negativ ment og ikke til for at ramme nogen. Mere en ide til, hvor der også kan sættes ind.
Mange tak for at gøre opmærksom på debatindlægget - også vi i @Trivselsfabrikken arbejder for at få Mental trivsel på skoleskemaet og på den offentlig dagsorden, som et fælles ansvar, hvor vi kan blive en ressource for hinanden.
Ser frem til at læse indlægget og til at gå på opdagelse i det i arbejder med/for.
Gad godt det var mere udbredt tilbage i tiden! Jeg blev mobbet af mine klassekammerater, og endda min egen familie. Skammet og konstant kaldt "forkælet" og "sart".
Det vil være fantastisk at have konceptet på skoleskema. Selv hvis ikke man er særlig sensitiv, kunne man have godt af at lære at trøste sig selv på en fornuftig vis, energiforvaltning, sensitiviteter, konflikthåndtering... sådan et fag kunne have mange måde at anvende det på.
Lærer og psykoterapeut Anne Lyngsholm vil bringe det oversete personlighedstræk i spil i mandagens webinar om skolevægring og mistrivsel.
Forældre, lærere og PPR sender mange børn i retning af udredning. Men skulle man måske gøre noget inden eller undervejs i den lange ventetid, så vil det være at sætte sig grundigt ind i det sensitive personlighedstræk – hvordan det er at være i verden som sensitiv 😳
--- Foreningens 20 årlige webinarer er GRATIS for medlemmer. Medlemskab fra 100 kr. årligt ... Se mereSe mindre
Skolevægring og mistrivsel er et voksende problem i samfundet og udfordrer dagligt mange familier og skoler. Forældre, lærere og PPR sender mange børn i retning af udredning. Men skulle man måske...
Forskning viser en tydelig tendens til, at der i samarbejdet mellem PPR og skole overvejende sker individorienterede udredningsforløb frem for kontekstrettede indsatser, når børn og unge kommer i mistrivsel eller i andre former for vanskeligheder i skolen.
Det er problematisk, fordi børn og unge ikke kan forstås uafhængigt af de kontekster, de indgår i.
Det er særligt problematisk for de sensitive børn og unge, da forskningen indenfor særlig sensitivitet ikke er integreret i praksis inden for psykiatrien. Sensitive børn og unge bliver derfor ofte misforståede i systemet og givet diagnoser, de måske ikke skulle have haft?
I dette debatindlæg peges der på, at forebyggende og foregribende kontekstrettede indsatser i skoler, med inklusionsvejledere som facilitatorer, vil kunne bidrage til at øge trivslen blandt børn og unge.
Når børn og unge ikke trives i skolen, må vi arbejde med de faglige og sociale fællesskaber, som børnene er en del af, og det kan inklusionsvejlederen samarbejde med sine kollegaer om, lyder det ...
Ny artikel om LYDFØLSOMHED ... Mange børn og unge i de danske skoler har dårlig indlæring, mistrives og nogle endda med skolevægring, fordi de bl.a. er udfordret på støj 😵💫 De fysiske rammer med støj påvirker evnen til at lytte og udfordrer hørecentret i hjernen, som igen påvirker bl.a. koncentrationsevnen. ... Se mereSe mindre
Store skoler , store klasser , masser af støj , kan godt forstå mange børn mistrives i skolen , i dagens Danmark .
Vil I ikke nok dele det med ekspertgruppen, der er nedsat for at inkludere endnu flere børn og unge i den almene folkeskole?
Rigtig god informations artikel. Vær obs på en af de grundlæggende problemstillinger, som artiklen også rammer, netop at det er børnene som problematiseres og sendes til hørelæger mv, istedet for at tage fat i problems rod ; nemlig støjen i skolen…. 🤔
Lærer og psykoterapeut Anne Lyngsholm vil i næste webinar d. 30/9 bringe det oversete personlighedstræk i spil 😊
Skolevægring og mistrivsel er et voksende problem i samfundet og udfordrer dagligt mange familier og skoler. Forældre, lærere og PPR sender mange børn i retning af udredning.
Men skulle man måske gøre noget inden eller undervejs i den lange ventetid, så vil det være at sætte sig grundigt ind i det sensitive personlighedstræk – hvordan det er at være i verden som sensitiv 😳
OBS : Foreningens 20 årlige webinarer er GRATIS for medlemmer. Medlemskab fra 100 kr. årligt ... Se mereSe mindre
Skolevægring og mistrivsel er et voksende problem i samfundet og udfordrer dagligt mange familier og skoler. Forældre, lærere og PPR sender mange børn i retning af udredning. Men skulle man måske...
Løber du ofte tør for energi, inden dagen er omme? Er du fanget i en hverdag med ustabilt og utilregneligt overskud? Søger du praktiske redskaber til at tage styringen med dine ressourcer og skabe ...
Det er nogle spændende online-foredrag, I tilbyder.
Desværre kan det være svært at finde tid og energi til at se dem om aftenen.
Vil det være muligt at se en optagelse af dem efterfølgende? Feks i en begrænset periode…
Løber du ofte tør for energi, inden dagen er omme? Er du fanget i en hverdag med ustabilt og utilregneligt overskud? Søger du praktiske redskaber til at tage styringen med dine ressourcer og skabe ...
Skrivning med papir og blyant aktiverer motorikken, følesansen og rummelighedssansen 👍 Jo flere sanseindtryk og jo flere dele af kroppen, der er involveret - jo dybere indtryk afsætter det og jo bedre husker man det 👍 ... Se mereSe mindre
at det værste, du kan udsætte dig selv for er at være i et utrygt forhold, på en arbejdsplads, hvor du ikke anerkendes eller værdsættes for dit personlige og professionelle bidrag, eller at være i en helt tredje form for destruktiv social relation, da disse situationer uvilkårligt vil medføre en følelse af fremmedgjorthed inde i dig?
Når vi føler os hægtet af fællesskabet, ikke værdsat og anerkendt for den vi er og det, vi bidrager med eller ikke har autonomi til selv at kunne tage gode beslutninger for os selv, så vil følelsen af afmægtighed og magtesløshed naturligt opstå og vi vil føle os fremmedgjorte over for den eller de andre involverede parter.
Følelsen af fremmedgjorthed er den følelse, der kan stresse et individ allermest. Det er så essentielt for os mennesker at høre til blandt andre, da vi er “flokdyr” og evolutionært kodet til at være sociale pattedyr. At blive set, hørt, forstået og accepteret er ikke bare vigtigt i forhold til at nedbringe stress og modvirke følelsen af fremmedgjorthed. Det er af afgørende betydning for vores mentale og fysiske helbred og for vores overlevelse.
Da sensitive mennesker bearbejder følelsesmæssige indtryk på et dybere plan end andre, så rammer følelsen af fremmedgjorthed denne gruppe mennesker hårdere. Det er derfor vigtigt, at du som sensitiv tager ekstra godt vare på dig selv og er opmærksom på at omgås andre mennesker, der er gode for dig - både privat og professionelt ❤️ ... Se mereSe mindre
Den tekst rammer mig, og sætter nogle tanker igang. Så er jeg ikke helt galt på den, med de følelser, og tanker herom, jeg går med ift min arbejdsplads. Hvem er du, der skriver det her?
LANGSOM PÆDAGOGIK 😍
Fænomenet ’Langsom pædagogik’ vinder frem både i forskningen og i praksis. Det er et naturligt modtræk til samfundets temporalitet, hvor nærværet og fordybelsen kan have ringe kår.
Med en langsom pædagogik i institutioner bringes betydningen af god tid, langsomhed og kontinuitet tilbage som selvstændige pædagogiske værdier.
Dette fænomen kan vi i HSP-foreningen kun bakke op om, for med en langsom pædagogik gives der ikke kun mulighed for tid og rum til fordybelse og forudsigelighed. Fænomenet muliggør også, at børn og voksne kan opleve mere nærvær og psykologisk tryghed.
Fænomenet medfører nye betingelser, der især er vigtige for, at sensitive børn kan udvikle sig til trygt tilknyttede mennesker i trivsel. Men betingelserne er også af væsentlig betydning for de voksne ansatte og for de øvrige børn i institutionerne, da alle har brug for nærvær, ro, kontinuitet, fordybelse og tryghed for at kunne trives.
Du kan læse artiklen her:
... Se mereSe mindre
Pædagoger og forskere insisterer på langsomhed i hverdagen
bupl.dk
’Langsom pædagogik’ vil gøre op med det opskruede tempo i institutionerne og bringe betydningen af god tid, langsomhed og kontinuitet tilbage som selvstændige pædagogiske værdier. Og fænomen...4 CommentsKlik hvis du vil kommentere på Facebook
Øh, langsom pædagogik vinder IKKE frem i pædagogik, hvis vi altså taler vuggestuer og børnehaver: der er maksimalt tre medarbejdere (nogle få timer om dagen, resten taler vi to medarbejdere) til hhv 13 vugstuebørn/22 bh børn. Prøv liiige at tage det langsomt i den situation…
Som tidligere pædagog og pædagogisk - psykologisk konsulent inden for vuggestuer har jeg de sidste 3 år set en større åbenhed og bevidsthed fra dagtilbudsledere og områdeledere ift at bringe visionen om den langsomme pædagogik ind i praksis, fordi det ganske enkelt ikke holder at arbejde med så meget stress og jag,når vi har ansvaret for børns udvikling og trivsel. Problemet er bare, at visionen om den langsommelige pædagogik ikke hænger sammen med den politiske agenda, hvor normeringen er alt for dårlig. Derfor skal vi ikke blot introducere den langsommelige pædagogik. Vi skal samtidig blive ved med at gøre politikerne opmærksomme på, at der skal et nyt ligeværdigt og anerkendende menneskesyn til, hvis vi vil gøre noget ved de forhold, der er i institutioner idag. Men det starter med os selv- med en indre beslutning om at ville trives. Det starter på gulvet, hvor vi i fællesskab må insistere på kerneopgaven. At være i børnehøjde, at være nærværende og være opmærksom på børneperspektivet. For børnene viser os på magisk vis vejen. Vejen til vores værenstilstand. Vejen til at sætte tempoet ned, kigge hinanden i øjnene, være i nuet og følge vores intuitive og kreative bevægelser. Det fordrer, at vi kærligt sætter kravene ned til os selv og hinanden på alt det, der ikke vedrører nærværet. Stå ved, at det er meningen, at vi alle skal have det godt, at vi alle skal trives, at der skal være plads til vores følelser, plads til at være menneske. Det gælder både børn og voksne. Udfra denne bevægelse ligger der et stille oprør, og en ubevidst introduktion af den langsommelige pædagogik. VIGTIGT er det, at den ikke blot bliver endnu et new public management tiltag. Introduktionen må komme fra en anden kilde.
Vi lever i den populistiske reklames tid. Alle taler om hvor fantastisk vi alle vil have det, mens alt går den anden vej.
EN NY NEURODIVERSITETSBEVÆGELSE ER PÅ VEJ 🙌🏻
På arbejdslivskonferencen 2024 blev der i år holdt utrolig mange interessante oplæg om unges mentale trivsel på arbejdsmarkedet.
Konferencen blev afsluttet med det nok mest værdifulde oplæg fra psykologistuderende og debattør Oliver Tonning.
Oliver talte om årsager og fordele ved, at menneskeheden rummer neurodiversitet. Han fortalte også om en neurodiversitetsbevægelse, der kæmper for at gøre op med sygeliggørelsen af en stor befolkningsgruppe, der i dag diagnostiseres, fordi de ikke kan leve op til samfundets standarder om sensorisk og følelsesmæssig robusthed.
Det kan vi i HSP foreningen kun hylde, da vi også har som mission at almenmenneskeliggøre neurodiversitet.
Vi læner os især op af forskningen inden for særlig sensitivitet, der angiver at 30 % af menneskeheden er højt sensitive og dermed neurodivergente.
Forskningen inden for særlig sensitivitet angiver netop, at det er en naturlig diversitet blandt menneskeheden, som både kan skyldes arvelige og miljømæssige faktorer. Den påpeger, at det at være særlig sensitiv ikke kun kan være en udfordring, men også kan føre fordele med sig, når man lærer at forstå sin sensitivitet og indrette sit liv efter sine personlige behov.
Frem for det til dato herskende individorienterede fokus, så rettes opmærksomheden nu (heldigvis) i højere grad på de forudsætninger og betingelser, som mennesker gives i de kontekster, som de er en del af.
Neurodiversitetsbevægelsen kan vise sig at være den sidste store frihedsbevægelse i det 20. århundrede. Lad os håbe det og lad os stå sammen om at nedbryde stigmatiseringen af mennesker, der skiller sig ud fra flertallet 🙏🏻❤️ ... Se mereSe mindre
1 CommentKlik hvis du vil kommentere på Facebook
Fordi man er sensitiv er man ikke nødvendigvis "neurodivergent", men nogle vil være det. Menneskeracen har altid budt på forskellighed. Man er heller ikke neurodivergent alene fordi man har en høj IQ, men nogle vil være det fordi de har et anderledes hjernedesign. Sensitivitet kræver ikke et anderledes hjernedesign, blot at man sanser mere.
Et holistisk menneskesyn er nødvendigt, hvis vi vil gøre os forhåbninger om at øge trivslen.
Mange mennesker har en stærk intuition og fornemmer det uhåndgribelige. Anerkendelsen af denne ubevidste intelligens i vores samfund har dog ringe kår, selv om videnskaben har evidens nok til at dokumentere, at krop, sind og ånd er forbundet.
I denne klumme beskrives, hvordan videnskaben kan dokumentere sammenhængen mellem den ikke-fysiske og den fysiske verden. ... Se mereSe mindre
2 CommentsKlik hvis du vil kommentere på Facebook
Jeg forstår ikke at "fornemmelser, følelser, intuition og andre udtryk" kaldes for ubevidst intelligens. Disse er på ingen måde mere ubevidste end tanker kan være det, men de har en anden karakter end logik. Selvom noget er af en anden natur, er den ikke nødvendigvis ubevidst. Den har blot en anden farve
Så absolut. Vi er jo holistiske væsener 🌸🍀👌
FØLELSER - DIN OVERSETE SUPERKRAFT 🏋🏼♂️❤️
Den følelsesmæssige udvikling er mindst lige så vigtig som den kognitive (rationelle) og motoriske udvikling ifølge psykolog og førende specialist i neuroaffektiv udviklingspsykologi Susan Hart.
Udvikles den følelsesmæssig intelligens ikke hensigtmæssigt, kan det få fatale konsekvenser for et menneskes mulighed for at begå sig socialt og lykkes i livet.
Susan Hart kalder lidt kækt følelser for “vores glemte søster”, da den følelsesmæssige udvikling ikke vægtes nok i vores samfund.
HJERNENS NERVECELLER 🧠
Når et lille barn kommer til verden, så består hjernen af ca. 130 mia nerveveller, hvor af kun 25 % er aktive. De øvrige 75 % bliver gradvist aktiveret gennem stimuli fra barnets miljø, som former barnets personlighed. Barnet spejler sig i og kopierer sine omsorgsgiveres adfærd.
Et lille barns følelsesmæssige udvikling er betinget af en tryg tilknytning til sine omsorgsgivere. Det har brug for at føle at høre til i et kærligt og stabilt fællesskab, hvor der er ro, orden og meningsfuldhed tilstede.
TRIVSEL PÅ FORMEL 2️⃣+2️⃣=>😍
Susan Hart påpeger vigtigheden i at skabe stunder for små mødeøjeblikke, hvor livet og samhørigheden med andre kan mærkes helt “ind under huden”. Det er i disse små stunder, at barnet lærer at regulere sine følelser.
Forudsætningen for at der kan opstå mødeøjeblikke er, at barnet oplever forudsigelighed i de arenaer, som det bevæger sig inden for, og at det bliver mødt anerkendende af andre.
For meget anerkendelse kan dog gøre børn sårbare. Derfor skal der også sættes grænser og tales om eventuel uhensigtsmæssig adfærd. Aktivering af følelsen af skam skal ikke undgås, men reguleres og afbalanceres. Følelsen af skam er en ressource, der kan lære barnet at tage ansvar og mentalisere.
Formlen for et barns trivsel ser ifølge Susan Hart sådan ud:
Strukturel makro + relationel makro => mikroregulering + mødeøjeblikke
WINDOWS OF OPPORTUNITIES🪟☀️
Den følelsesmæssige udvikling starter tidligt. Vinduet står på klem omkring ved 1 års alderen hvad angår barnets udvikling af den følelsesmæssige intelligens. Derfor er det så utrolig vigtigt, at der er tryghed, ro, tydelighed, nærvær og omsorg til stede i et barns første leveår.
Det er dog aldrig for sent at få en tryg barndom, men det tager længere tid som voksen at få ændret sit tilknytningsmønster. ... Se mereSe mindre
1 CommentKlik hvis du vil kommentere på Facebook
Godt skriv. 😊 Følelsernes sprog, er enormt vigtigt for os, og de mange af os er analfabeter på det område. En lille tilføjelse er, ar følelser også er kognition. 😊
Vi gentager succesen med webinaret om INTUITION med psykoterapeut Anne Lyngsholm d. 11/11.
Nåede du ikke at være med i juni, så får du chancen nu 😀🙋♀️ Mærk indad om webinaret er noget for dig. Hvad fortæller din intuition dig – skal du være med ?
👍 Gratis for medlemmer. Medlemskab fra 100 kr. årligt giver adgang til ca. 20 webinarer m.m.👍 ... Se mereSe mindre
Er særligt sensitive mennesker også særligt intuitive?
hsp-foreningen.dk
Psykoterapeut Anne Lyngsholm vil i dette webinar tage deltagerne med på en rejse ind i intuitionens land, som særligt sensitive ofte har en meget naturlig adgang til - de ved det bare ikke altid sel...1 CommentKlik hvis du vil kommentere på Facebook
Tak til Anne for et rigtig godt webinar 🙏
HAR VI EFTERLADT DE UNGE PÅ HERRENS MARK?
Projektleder og religionspædagogisk konsulent Suzette Munksgaard fra Center for Ungdomsstudier holdt i går et oplæg om at være ung i dagens samfund, der er præget af ACCELERATION, INDIVIDUALISERING, PRÆSTATION og et hav af VALGMULIGHEDER.
Når man som ung får at vide, at man kan gøre og blive lige det man vil, så kan det på en og samme tid både virke SPÆNDENDE og SKRÆMMENDE.
For vælger man nu rigtigt og hvad har jeg egentlig lyst til? 🤔
Hvad gør de andre og er det godt nok, det jeg vælger eller burde jeg vælge noget andet? 🤷
Alle disse valgmuligheder, som unge mennesker stilles over for i dag, kan både vække følelser som GLÆDE og SKAM 😁🤦🏼♀️.
Valgmulighederne kan for nogle unge give dem følelsen af FRIHED, men for andre kan det have den modsatte effekt og føre til en følelse af VALGTVANG.
DE SOCIALE MEDIER 📱🖥️
De sociale medier spiller en stor rolle i de unges daglige liv, og gennem disse apps øges kravene til de unges stillingtagen.
Undersøgelser viser, at unge mennesker i gennemsnit skal træffe 124 valg virtuelt dagligt og at de unge kan føle sig pressede til at være online og aktive nærmest døgnet rundt for at være accepteret i fællesskabet 😛😢.
PRÆSTATIONSFRIE FÆLLESSKABER 💞
De mange forventninger om stillingtagen og konstant tilgængelighed kan være udmattende for de unge. Derfor har de brug for at opleve at indgå i fælleskaber, hvor de oplever PRÆSTATIONSFRIHED.
De har brug for at opleve at være en del af et fællesskab, hvor der er plads til SJOV, PERSONLIG UDVIKLING, LIGEVÆRDIGHED, ENGAGEMENT og FRIVILLIGHED.
De har brug for rum til at kunne REFLEKTERE over deres eget liv og de har brug for støtte til at finde ind til deres eget INDRE KOMPAS, så de lettere kan navigere i livet og træffe meningsfulde valg, der bygger på PASSION og INDIVIDUELLE STYRKER.
TYDELIGHED OG STØTTENDE SAMTALER ➡️🤗
Vi voksne kan hjælpe vores unge mennesker med at reducere deres valgmuligheder og finde indre ro ved at sætte TYDELIGE GRÆNSER og give os tid til at LYTTE og tale om egne SÅRBARHEDER.
Vi kan give de unge perspektiv på, at livet ikke er perfekt og tale med dem om, at det lønner sig at være TAKNEMMELIG og at kunne sætte sig i andres sted og være GOD VED ANDRE.
Hvis vi ikke er tydelige nok og ikke hjælper vores unge mennesker med at træffe gode beslutninger og finde ind til deres indre kompas, så kan vi let efterlade dem PÅ HERRENS MARK.
VIL DU VÆRE MED I VORES PRÆSTATIONSFRIE FÆLLESSKAB?
I HSP Foreningen giver vi plads til refleksion og udveksling af erfaringer med ligesindede helt uden at stille krav til præstation. Vil du være med? ... Se mereSe mindre
1 CommentKlik hvis du vil kommentere på Facebook
Så rammende, aktuelt og fantastisk beskrevet af formanden for HSP- foreningen Jannie Friis Rydahl. 🙏✨ Lad os sætte fokus på at skabe præstationsfrigørende rum sammen. Rum for resonans. Rum for at støtte de unge til at træffe de afgørende valg i livet. Rum hvor de igennem menneskekundskab lærer at mærke efter i sig selv og lytte indad. Rum hvor der bliver plads til sensitiviteten, så den almenmenneskeliggøres imodsætning til at fremmedgøre og individualisere den. Så vi ikke bare efterlader de unge på herrens mark, men støtter dem til at blive hele og livsglade mennesker.
VIDSTE DU….
- at negative følelser opleves dobbelt så kraftige som positive følelser? 😁😢😢
Når vi oplever at modtage noget fx penge, så vækker det positive følelser i kroppen, men mister vi noget tilsvarende, så føles det meget voldsommere.
Indenfor adfærdsøkonomi kalder man dette begreb for TABSAVERSION.
OG VIDSTE DU…
- at ET HAV AF MULIGHEDER vækker negative følelser og giver mennesker oplevelsen af, at de går glip af noget og træffer dårlige beslutninger? 😢🤯
Det er ret essentielt set i lyset af, at vi alle lever i en verden, der består af et virvar af stimuli, informationer og valgmuligheder. 👨💻🍽️⛹🏻♀️🎼🚗💵💔😱
For sensitive mennesker kan dette høje informationsniveau hurtigere opleves som overstimulerende, da sensitive lettere overvældes af indtryk end andre.
Det er forskelligt, hvor mange informationer mennesker kan forholde sig til og evnen til at kunne sortere i informationsmængden kan også være betinget af interesse og dagsform.
Vi når dog alle til et mætningspunkt, hvor vi ikke længere vil være i stand til at kunne håndtere flere indtryk kognitivt. Når vi krydser dette mætningspunkt, så opleves det dobbelt så slemt, som inden, hvor stimuleringen var afstemt og udløste positive følelser. 😢😢😁
FØLELSER KAN MÅLES I BLODET 🩸
Følelserne kan måles i blodet som henholdsvis lykkehormoner og stresshormoner. Lykkehormoner udløses under nærværende stunder og stresshormoner udløses, når vi overvældes. Det er viden, man bl.a. kender inden for epigenetikken, hvor man undersøger, hvordan indre stimuli og stimuli fra miljøet influerer på kroppens celler, dna, psyke og sundhed.
På billedet ses neuroforsker og neuroøkonom Jon Sigurd Wegener holde oplæg om sammenhængen mellem stimuli og følelser. ... Se mereSe mindre
3 CommentsKlik hvis du vil kommentere på Facebook
Hjerner gør ikke noget op i informationer, som det vi kender som information - men indtryk/stimuli, der skal bearbejdes... Desværre opgøres primært ydre stimuli indenfor forskningen, hvor det nævnes at øjne står for 80% af alle sansninger, lyd 10% og 10% til resten. Det man glemmer i regnestykket er omfanget af indre stimuli som hjernen også håndterer, men som pga det ydre stimuli-tryk (livsstil) ofte ikke levnes plads - så folk, inkl sensitive, ikke mærker egne behov og grænser... Store befolkningsgrupper kører pt i konstant overload, hvilket ses i alle statistikker vedr mental sundhed. Man skal ned fra konstant overload, før det giver mening at begynde at rode med detaljerne. Dog giver det mening at forstå, at når man først er overbelastet så dobler hjernen op - så det er stort set umuligt at kompensere med gode indtryk. Dog skal det huskes, at indtryk er indtryk for hjernen - så også positive indtryk er lig med mere arbejde. Hjernen har brug for mindre arbejde. Synsindtryk er et godt sted at starte, det kan fx være sænke forbruget på mobilen, videoer, film ect... og være i rolige omgivelser.. Til inspiration...
Ja, det vidste jeg godt. Det er både spændende og uhyggeligt på samme tid 🥴
Ufatteligt indsigtsfuldt, meningsfuldt og sigende. Sammenhænge som kan komme mange sensitive mennesker til gavn. En bevidsthed som kan give den enkelte øget afklaring, accept og indre ro. En naturlig diversitet i mennesket, som ikke nødvendigvis kan henføres til noget diagnostisk, men som tit og ofte handler om det almenmenneskelige. ✨
WEBINAR 29/10 😊
Trine og Mai sætter scenen – med udgangspunkt i egne erfaringer og personlige historier – og fortæller om det at være sårbar og begå fejl, være naiv med vilje, og samtidig have en ukuelig tro på det bedste i mennesker – i en perfektheds- og nulfejlskultur.
Webinaret kommer bl.a. ind på sårbarheden ved at stille store spørgsmål til hverdagens rutiner, og samtidig mærke store følelser. Og hvorfor vi alle har så travlt med at have travlt, og hvad vi kan vinde ved at sætte farten ned.
(Kun for medlemmer – Medlemskab fra 100 kr. giver adgang til 20 årlige webinarer). ... Se mereSe mindre
Naiv med vilje, uden at være dum og blåøjet
hsp-foreningen.dk
Et foredrag om menneskelighed og mening i en perfektionistisk nulfejlskultur. I en verden, der hurtigt ændrer sig, er evnen til at være nybegynder og kunne starte forfra, se muligheder frem for begr...1 CommentKlik hvis du vil kommentere på Facebook
Nogen har oparbejdet en perfektionistisk nulfejlskultur!? Mange har hverken brystimplantater eller botoxlæber olign. !
WORLD MENTAL HEALTH DAY 🧠
I dag er det WORLD MENTAL HEALTH DAY, hvor man verden over sætter fokus på menneskers mentale sundhed og øger bevidstheden på problematikker inden for mental sundhed.
I år har WHO rettet fokus på mental sundhed på arbejdspladser, da 60 % af den globale befolkning er i arbejde og arbejdslivet præger mange menneskers mentale sundhedstilstand.
ARBEJDSRELATERET STRESS 💻🤯
Det er vigtigt at rette fokus på arbejdsmarkedet, da op mod hver fjerde sygemelding skyldes et dårligt psykisk arbejdsmiljø. Det svarer til 35.000 danskere, som hver dag er sygemeldte på grund af psyko-sociale faktorer og samlet set er 12 % af befolkningen ramt af alvorlig stress.
Hvordan kan vi ændre denne statistik, som årligt koster samfundet 14 milliarder og forringer jobtilfredsheden og trivslen blandt mennesker?
Det har vi i HSP foreningen et rigtig godt bud på og i dagens anledning vil vi gerne benytte lejligheden til at sætte lys på de sensitives vilkår på det danske arbejdsmarked og den manglende anerkendelse af den internationale forskning om personlighedstrækket i den offentlige sektor.
SENSITIVE MENNESKER ⭐️
Sensitive mennesker udgør ifølge forskningen 30 % af jordens befolkning. At være sensitiv er hverken en psykisk lidelse eller et handicap. Det er en naturlig neurodiversitet blandt menneskeheden, som kendetegnes ved, at disse mennesker har et fintfølende nervesystem, der bearbejder sanselige og følelsesmæssige indtryk dybere end andre.
For nogles vedkommende er sensitiviteten medfødt. For andre er den miljøbetinget. Fælles for dem alle er, at sensitiviteten ikke kan medicineres væk. Den skal håndteres i konteksten, det vil sige i de rammer, strukturer og miljøer, der omgiver mennesker; herunder også arbejdspladser.
Sensitive mennesker har ofte en høj etik og moral, er intrinsisk motiveret, innovative og talentfulde til at navigere i og forstå kompleksiteter. Mange er også højt begavede, intuitive, empatiske og drevet af at gøre en forskel for andre, men deres kompetencer kommer ofte til kort pga overstimulering og stress forårsaget af det høje tempo, vækstorienterede fokus, store præstationspres, manglende rum til fordybelse, støjfyldte miljøer, psykologisk utryghed og den instrumentaliserede tilgang på arbejdspladser. De sensitive bliver som følge heraf ofte ramt af frustration over ikke at få sat deres ressourcer i spil, moralsk stress og udbrændthed.
SENSITIVE MENNESKER SKAL IKKE KOMPENSERES 🙃
Det paradoksale er, at sensitive mennesker ikke kræver noget særligt, som man måske skulle tro, når man hører den danske betegnelse “særligt sensitiv”.
Sensitive er ikke mere særlige end andre og skal derfor heller ikke kompenseres eller på anden vis særbehandles. Sensitive adskiller sig fra flertallet ved, at de er de første til at registrere ugunstige forhold i de miljøer, som de færdes i. Til sammenligning kan man betragte sensitive mennesker som datidens kanariefugle, der blev brugt i guldminer til at registrere iltsvind, så minearbejderne kunne nå ud i tide.
SENSITIVE MENNESKER ER VEJVISERE ✨➡️
Sensitive mennesker er vejvisere, der kan bidrage til at skabe bedre psyko-sociale vilkår på det danske arbejdsmarked og i samfundet som helhed. Imødekommenhed af de sensitives behov vil ikke kun gavne de sensitive mennesker, men alle. Vi er nemlig alle sammen sensitive; nogle mere end andre.
INTEGRER DE SENSITIVES BEHOV ❤️
I HSP foreningen opfordrer vi til at flytte fokusset væk fra den individuelle symptombehandling og over på menneskers kontekster, da stress er kroppens naturlige reaktion på ugunstige vilkår i miljøet.
Vi opfordrer til, at der bliver lyttet til de sensitives stemmer og at de sensitives behov almenmenneskeliggøres, da ligeværdig inklusion af sensitive mennesker på arbejdsmarkedet ikke kun vil kunne knække kurven over stresstilfælde, men ligeledes påvirke samfundsøkonomien i en postiv retning. ... Se mereSe mindre
3 CommentsKlik hvis du vil kommentere på Facebook
Så godt beskrevet - af hjertet tak❤️
Så fantastisk en tekst 🙏
World mental health day samtidig med brunsvigerens dag. Perfekt Kombi.
Hvad har KVANTEFYSIK med MENTAL SUNDHED at gøre?
Det blev vi i bestyrelsen klogere på i weekenden, hvor kvantefysikeren Henning R. Jensen og Bruce Lipton, der er stamcellebiolog og phd., holdt foredrag i Værløse.
Kvantefysikken er forskningsmæssigt valideret. Den beskriver, hvordan stof og energi opfører sig på et mikroskopisk niveau.
ALT ER ENERGI 💫
Et atom er den mindste bestanddel af et kemisk element. Et atom består af en kerne med positivt ladede protoner, negativt ladede elektroner og luft, som indeholder en energi-spiral. Atomers bevægelse kan variere. Atomer kan derfor have forskellige frekvenser.
Da atomer består af energi og mennesker er opbygget af atomer, består mennesker derfor også af energi. Faktisk kan man sige, at alt er energi, da alt er opbygget af atomer. Alt er hele tiden i bevægelse og disse bevægelser skaber svingninger, der diffunderer og blander sig med hinanden.
INTUITION / UBEVIDST INTELLIGENS 💗
4-6 meter uden for kroppen udsendes der energi. Vi mærker derfor energier fra vores omgivelser gennem kroppen. Helt instinktivt kan vi eksempelvis mærke, når der er en dårlig stemning i et rum. Vi mærker den negativt ladede energi, som enten gør os utilpasse eller får os til at flytte os væk der fra. Vores intuitionen kan derfor forklares ud fra kvantefysikken med at være indkomne signaler eller frekvenser uden for os, som vores egne celler responderer på.
MILJØET HAR BETYDNING 🌳🚗
Vores omgivelser rummer både positive og negative stemninger, der vækker henholdsvis positive og negative følelser og sindsstemninger i os. Såfremt vores omgivelser overvejende består af negative frekvenser, f.eks. i form af støj, præstationspres, brokkeri m.m. ja så vil vi føle os tappet for energi og det påvirker vores mentale helbred negativt. Opholder vi os derimod i omgivelser, der primært rummer støttende og kærlig adfærd, beroligende musik, skønne dufte, ro og tid til fordybelse m.m. så vil vi opleve at blive fyldt op med positiv energi og i bedre humør.
TANKER PÅVIRKER SUNDHEDSTILSTANDEN 🧠
Vores mentale sundhedstilstand er dog ikke kun betinget af vores omgivelser. Vi kan også selv påvirke vores egen kemiske tilstand gennem vores tænkning. Når vi tænker gode og støttende tanker om os selv, så skaber vi en mere positiv kemi eller energi i vores krop, som styrker vores mentale sundhedstilstand.
SENSITIVE MENNESKER ☀️
Kvantefysikken kan hjælpe os til at blive mere bevidst om, hvordan vi gennem vores tænkning og valg af ydre omstændigheder i vores tilværelse kan passe godt på os selv. Dette er vigtigt for alle mennesker, men især for de sensitive mennesker, der har sværere ved at lukke af for energierne fra omgivelserne og som også kan være tilbøjelige til at vende negative oplevelser meget indad og tænke mange negative tanker om sig selv.
NYT MENNESKESYN I SAMFUNDET 🩷
For at vende mistrivselsproblematikken i samfundet kunne man derfor med fordel integrere teorierne fra kvantefysikken om, at energi “smitter” og påvirker menneskers sundhedstilstand i vores samfundsmodel.
Ændringerne i samfundet må både gøres gennem bevidst tilrettelæggelse af de fysiske og strukturelle rammer samt gennem et helt nyt menneskesyn, hvor mennesker er nok og værdige at elske uden at skulle bedømmes for deres målbare præstationer. ... Se mereSe mindre
3 CommentsKlik hvis du vil kommentere på Facebook
En meget skarp beskrivelse af sammenhængen imellem kvantefysikken og tankerne/følelserne/intuitionen. En beskrivelse som også gør det tydeligt, at vi som samfund er nødt til at skabe mere opmærksomhed på sensitiviteten og det hele menneskes udvikling i vores samfundsinstitutioner. Gør vi ikke det, kører vi mennesket ud over kanten. Et fænomen som vi allerede ser på så mange planer med den stigende mistrivsel. Derfor er der kun en vej - at anerkende kvantefysikkens betydning, og forandre den systemiske tilgang aller øverst oppe.
Jeg hører igen og igen det med tænkningen "hvordan vi gennem vores tænkning" osv... Jeg genkender det bare ikke - bortset fra at forsøger jeg at tænke anderledes ift noget som er realiteter, så stiger min dissociation... Til gengæld oplever at have en slags tankekrop, eller et kropssind - der helt klart virker som et slags instrument og sanser ift energier/stemninger i omgivelser Og det har jeg tilpasset min livsstil efter Er nok wired anderledes end de fleste andre både ift neurodiversitet og ift kroppen - og er på nogle punkter nok et følsomt gemyt end jeg selv forstår
Webinar 8/10 baseret på forskning omkring “særlig sensitivitet og arbejdsliv“ – udført af Ulla Lindholm.
Webinaret giver bl.a. redskaber til hvordan du hæver din bevidsthed og arbejder med dine styrker og talenter, sådan at du kan bruge din følsomhed som den følelsesmæssig begavelse det også er 💚
---
(De 20 årlige webinarer er gratis for medlemmer. Årligt medlemskab fra 100 kr.) ... Se mereSe mindre
Sensitiv og følelsesmæssig intelligent
hsp-foreningen.dk
Dette webinar omhandler Ulla Lindholms forskning omkring "særligt sensitivitet og arbejdsliv – et speciale i ressourcerne". Men det giver også redskaber til hvordan du hæver din bevidsthed og arb...0 CommentsKlik hvis du vil kommentere på Facebook
Sæt MENTAL SUNDHED på skoleskemaet 📖🤓🫶
"De selvkørende elever er nu de få. De fleste har behov for noget ekstra. Vi griber de unges mistrivsel forkert an ved at sygeliggøre den. De har brug for at lære, hvordan psyken fungerer. At selv svære følelser og tanker går over igen, hvis man giver dem lov at være"
Ovenstående citat fremgår af et debatindlæg, som en gymnasielærer har skrevet til avisen Information.
I HSP foreningen er vi enige i denne tendens og derfor tilbyder vi oplæg og undervisning i det vi kalder MENNESKEKUNDSKAB.
Vi har udviklet konceptet til sensitive mennesker, men det vil gavne alle, da vi alle er sensitive - nogle blot mere end andre.
Konceptet "Menneskekundskab for sensitive" omhandler det hele menneskes udvikling, der fremmer psykologisk tryghed, trivsel, livsglæde, kreativitet og den naturlige udvikling.
KONTAKT os i HSP foreningen, hvis du vil høre mere om, hvad vi kan tilbyde Dig/Jer. Så skræddersyr vi et oplæg eller forløb, der passer lige præcis til dit/jeres behov: hsp-foreningen.dk/om-hsp-foreningen/kontakt-os/
Du kan læse debatindlægget her:
www.information.dk/debat/2024/09/gymnasielaerer-selvkoerende-elever-faa-fleste-behov-ekstra?fbcli... ... Se mereSe mindre
4 CommentsKlik hvis du vil kommentere på Facebook
Det er bekymrende at det skal på skolens dagsorden, for det betyder de ikke lærer det andet steds. Hvor gik det galt? Jeg skriver ikke det har for at ramme nogen, men måske forældre skulle have undervisning i følelsesregulering af deres børn. Noget tyder på børn ikke får tilstrækkelig af dette hjemme, så nu må institutioner indrages. Tror desværre også mange forældre ikke ved hvordan. Under alle omstændigheder mega godt det kommer på tale, for børn og unge, ja alle mennesker skal lære det. Igen er min kommentar ikke negativ ment og ikke til for at ramme nogen. Mere en ide til, hvor der også kan sættes ind.
Mange tak for at gøre opmærksom på debatindlægget - også vi i @Trivselsfabrikken arbejder for at få Mental trivsel på skoleskemaet og på den offentlig dagsorden, som et fælles ansvar, hvor vi kan blive en ressource for hinanden. Ser frem til at læse indlægget og til at gå på opdagelse i det i arbejder med/for.
Gad godt det var mere udbredt tilbage i tiden! Jeg blev mobbet af mine klassekammerater, og endda min egen familie. Skammet og konstant kaldt "forkælet" og "sart". Det vil være fantastisk at have konceptet på skoleskema. Selv hvis ikke man er særlig sensitiv, kunne man have godt af at lære at trøste sig selv på en fornuftig vis, energiforvaltning, sensitiviteter, konflikthåndtering... sådan et fag kunne have mange måde at anvende det på.
Du kan stadig nå at være med d. 30/9 ☺️
Lærer og psykoterapeut Anne Lyngsholm vil bringe det oversete personlighedstræk i spil i mandagens webinar om skolevægring og mistrivsel.
Forældre, lærere og PPR sender mange børn i retning af udredning. Men skulle man måske gøre noget inden eller undervejs i den lange ventetid, så vil det være at sætte sig grundigt ind i det sensitive personlighedstræk – hvordan det er at være i verden som sensitiv 😳
---
Foreningens 20 årlige webinarer er GRATIS for medlemmer.
Medlemskab fra 100 kr. årligt ... Se mereSe mindre
Det sensitive barn - den oversete personlighed i skolevægring
hsp-foreningen.dk
Skolevægring og mistrivsel er et voksende problem i samfundet og udfordrer dagligt mange familier og skoler. Forældre, lærere og PPR sender mange børn i retning af udredning. Men skulle man måske...0 CommentsKlik hvis du vil kommentere på Facebook
... Se mereSe mindre
0 CommentsKlik hvis du vil kommentere på Facebook
Forskning viser en tydelig tendens til, at der i samarbejdet mellem PPR og skole overvejende sker individorienterede udredningsforløb frem for kontekstrettede indsatser, når børn og unge kommer i mistrivsel eller i andre former for vanskeligheder i skolen.
Det er problematisk, fordi børn og unge ikke kan forstås uafhængigt af de kontekster, de indgår i.
Det er særligt problematisk for de sensitive børn og unge, da forskningen indenfor særlig sensitivitet ikke er integreret i praksis inden for psykiatrien. Sensitive børn og unge bliver derfor ofte misforståede i systemet og givet diagnoser, de måske ikke skulle have haft?
I dette debatindlæg peges der på, at forebyggende og foregribende kontekstrettede indsatser i skoler, med inklusionsvejledere som facilitatorer, vil kunne bidrage til at øge trivslen blandt børn og unge.
skolemonitor.dk/debat/art10042058/Inklusionsvejledere-kan-modvirke-mistrivsel-hvis-de-får-lov?fbclid=IwZXh0bgNhZW0CMTEAAR1bg_vlj8NGY9kEdzC4CRaJjSs3Ns01iLZ0eS-Q2g7TbBS_RO6va5B77Io_aem_Fzz7xWsAr53tmNek4E9KwA ... Se mereSe mindre
Debat: Inklusionsvejledere kan modvirke mistrivsel - hvis de får lov
skolemonitor.dk
Når børn og unge ikke trives i skolen, må vi arbejde med de faglige og sociale fællesskaber, som børnene er en del af, og det kan inklusionsvejlederen samarbejde med sine kollegaer om, lyder det ...1 CommentKlik hvis du vil kommentere på Facebook
Meget spændende ♥️
Ny artikel om LYDFØLSOMHED ...
Mange børn og unge i de danske skoler har dårlig indlæring, mistrives og nogle endda med skolevægring, fordi de bl.a. er udfordret på støj 😵💫 De fysiske rammer med støj påvirker evnen til at lytte og udfordrer hørecentret i hjernen, som igen påvirker bl.a. koncentrationsevnen. ... Se mereSe mindre
Hjernen lytter – og påvirkes af lyde og støj
hsp-foreningen.dk
Når det bliver svært for børn og unge at lytte efter og koncentrere sig i støjfyldte lokaler, ender de ofte med at blive misforstået.13 CommentsKlik hvis du vil kommentere på Facebook
Store skoler , store klasser , masser af støj , kan godt forstå mange børn mistrives i skolen , i dagens Danmark .
Vil I ikke nok dele det med ekspertgruppen, der er nedsat for at inkludere endnu flere børn og unge i den almene folkeskole?
Rigtig god informations artikel. Vær obs på en af de grundlæggende problemstillinger, som artiklen også rammer, netop at det er børnene som problematiseres og sendes til hørelæger mv, istedet for at tage fat i problems rod ; nemlig støjen i skolen…. 🤔
View more comments
Lærer og psykoterapeut Anne Lyngsholm vil i næste webinar d. 30/9 bringe det oversete personlighedstræk i spil 😊
Skolevægring og mistrivsel er et voksende problem i samfundet og udfordrer dagligt mange familier og skoler. Forældre, lærere og PPR sender mange børn i retning af udredning.
Men skulle man måske gøre noget inden eller undervejs i den lange ventetid, så vil det være at sætte sig grundigt ind i det sensitive personlighedstræk – hvordan det er at være i verden som sensitiv 😳
OBS : Foreningens 20 årlige webinarer er GRATIS for medlemmer.
Medlemskab fra 100 kr. årligt ... Se mereSe mindre
Det sensitive barn - den oversete personlighed i skolevægring
hsp-foreningen.dk
Skolevægring og mistrivsel er et voksende problem i samfundet og udfordrer dagligt mange familier og skoler. Forældre, lærere og PPR sender mange børn i retning af udredning. Men skulle man måske...3 CommentsKlik hvis du vil kommentere på Facebook
De fleste mennesker har et handikap.. uvidenhed og ignorance er et af de største Mikkel Hansen
Lone Fuglsang Karup 🥰
De er ikke sensitive, de er uskolet og har aldrig været sendt ud og lege i skoven.
Sansestærk med overskud ... Se mereSe mindre
Watch More
Sansestærk med overskud
hsp-foreningen.dk
Løber du ofte tør for energi, inden dagen er omme? Er du fanget i en hverdag med ustabilt og utilregneligt overskud? Søger du praktiske redskaber til at tage styringen med dine ressourcer og skabe ...1 CommentKlik hvis du vil kommentere på Facebook
Det er nogle spændende online-foredrag, I tilbyder. Desværre kan det være svært at finde tid og energi til at se dem om aftenen. Vil det være muligt at se en optagelse af dem efterfølgende? Feks i en begrænset periode…
Næste webinar 16/9 🌞
Gratis for medlemmer
(medlemskab årligt fra 100 kr.) ... Se mereSe mindre
Sådan skaber du overskud i din hverdag som sansestærk
hsp-foreningen.dk
Løber du ofte tør for energi, inden dagen er omme? Er du fanget i en hverdag med ustabilt og utilregneligt overskud? Søger du praktiske redskaber til at tage styringen med dine ressourcer og skabe ...2 CommentsKlik hvis du vil kommentere på Facebook
Hedder det nu sansestærk? Man skal have alenetid og et roligt hjemmemiljø.
Øv... Er der overbooket, siden jeg ikke kan tilmelde mig??
Skrivning med papir og blyant aktiverer motorikken, følesansen og rummelighedssansen 👍
Jo flere sanseindtryk og jo flere dele af kroppen, der er involveret - jo dybere indtryk afsætter det og jo bedre husker man det 👍 ... Se mereSe mindre
Håndskrift er guf for din hjerne: Derfor husker du bedre med pen og papir
www.dr.dk
Indlæringen får fart på af håndskrift, fordi det bringer flere sanser i spil end at taste på pc eller mobil.0 CommentsKlik hvis du vil kommentere på Facebook
VIDSTE DU....
at det værste, du kan udsætte dig selv for er at være i et utrygt forhold, på en arbejdsplads, hvor du ikke anerkendes eller værdsættes for dit personlige og professionelle bidrag, eller at være i en helt tredje form for destruktiv social relation, da disse situationer uvilkårligt vil medføre en følelse af fremmedgjorthed inde i dig?
Når vi føler os hægtet af fællesskabet, ikke værdsat og anerkendt for den vi er og det, vi bidrager med eller ikke har autonomi til selv at kunne tage gode beslutninger for os selv, så vil følelsen af afmægtighed og magtesløshed naturligt opstå og vi vil føle os fremmedgjorte over for den eller de andre involverede parter.
Følelsen af fremmedgjorthed er den følelse, der kan stresse et individ allermest. Det er så essentielt for os mennesker at høre til blandt andre, da vi er “flokdyr” og evolutionært kodet til at være sociale pattedyr. At blive set, hørt, forstået og accepteret er ikke bare vigtigt i forhold til at nedbringe stress og modvirke følelsen af fremmedgjorthed. Det er af afgørende betydning for vores mentale og fysiske helbred og for vores overlevelse.
Da sensitive mennesker bearbejder følelsesmæssige indtryk på et dybere plan end andre, så rammer følelsen af fremmedgjorthed denne gruppe mennesker hårdere. Det er derfor vigtigt, at du som sensitiv tager ekstra godt vare på dig selv og er opmærksom på at omgås andre mennesker, der er gode for dig - både privat og professionelt ❤️ ... Se mereSe mindre
4 CommentsKlik hvis du vil kommentere på Facebook
Den tekst rammer mig, og sætter nogle tanker igang. Så er jeg ikke helt galt på den, med de følelser, og tanker herom, jeg går med ift min arbejdsplads. Hvem er du, der skriver det her?
Smuk citat
Tak for at dele dette indlæg med mig Louise♥️