Denne artikel omhandler ‘lydfølsomhed’, som mange mennesker er udfordret af – og er velkendt blandt sensitive.
Mange børn og unge i de danske skoler har dårlig indlæring, mistrives og nogle endda med skolevægring, fordi de bl.a. er udfordret på støj. De fysiske rammer med støj påvirker evnen til at lytte og udfordrer hørecentret i hjernen, som igen påvirker bl.a. koncentrationsevnen.
Støj udfordringer kan komme til udtryk på forskellige måder
Lyde og støj kan være en stor belastning for mange sensitive, og årsag til nedsat koncentration og indlæring samt manglende lyst til at være social.
- Når det bliver svært for børn og unge at lytte efter og koncentrere sig i støjfyldte lokaler, ender de ofte med at blive misforstået, fordi omgivelserne tror det handler om manglende interesse, dårlig opdragelse eller lav IQ. Men det er slet ikke der forklaringen skal søges.
- Nogle børn og unge dagdrømmer, andre bliver larmende og forstyrrende i undervisningen, fordi de i støjfyldte rammer ikke selv er i stand til at balancere stimuli, lytte efter og modtage undervisningen.
- Fordi støj er uoverskuelig og opslidende, har disse børn og unge ofte en kort lunte og er typisk helt udmattede efter skoletid. Hovedpine, mavepine og stress symptomer følger ofte med. Hos nogle kan den omfattende støj ende med skolevægring og hjemmeundervisning.
Hører du – eller lytter du ?
Vi taler sjældent om hvordan vi lytter. Evnen til at lytte er ellers vigtig for både at kunne koncentrere sig og modtage indlæring. Men oftest italesætter vi kun hørelsen som et problem. I indskolingen får alle skolebørn lavet en høre-screening.
Oplever man problemer med hørelsen, og derfor kommer til en ørelæge, vil hørelsen blive undersøgt via en høreprøve og måske en trykprøve. Men evnen til at lytte undersøges sjældent. Der findes dog tests fx med stemmegafler, som hurtigt kan afklare, hvordan dit barn er i stand til at lytte med sit hørecenter i hjernen.
Det er tankevækkende, at man ikke samtidig med høreprøven undersøger barnets lytteevne. Især når man ved, at børn i dag lærer at læse via lydering – altså at børn skal kunne lytte sig til hvordan lyden af bogstaver bliver til ord. Og evnen til koncentration er bl.a. afhængig af om man er i stand til at lytte.
Der er stor forskel på at HØRE og LYTTE – det kan forklares helt kort med, at vi hører med vores ører og lytter med vores hjerne. Du kan godt have en god hørelse og alligevel være meget udfordret på at lytte.
Er lydfølsomheden medfødt, blevet forstærket eller måske ny ?
- MEDFØDT – en stor del af de mennesker, der er udfordret på lydfølsomhed, har været det hele livet, fordi det går i arv, hvilket mange familier oplever. Men lydfølsomheden kan også forstærkes eller opstå i forbindelse med fx hjernerystelse, stress eller traumatiske oplevelser.
- STRESS – hvis vi er under mentalt eller arbejdsmæssigt pres, kan hjernen blive så udfordret, at den lukker ned for at beskytte os, faktisk kan der være tale om at lydfølsomhed kan være hjernens alarmsystem.
- HJERNERYSTELSE – kan også være årsag til at lydfølsomheden optræder, eller bliver forstærket, ofte kan der også medfølge tinnitus. Årsagen til lydfølsomhed efter hjernerystelse er iflg. Hjernerystelsesforeningen endnu ukendt, men nogle mener at problemet opstår i centralnervesystemets bearbejdning af lyd – og ikke i selve øret.
8 tegn på at det er svært at lytte
- Hvis du i almindelig støj ikke husker og forstår det du hørte, og hurtigt bliver ukoncentreret og træt.
- Hvis det er svært at høre hvilke bogstaver der er indeholdt i et ord = Staveproblemer. Eller det er svært at lytte efter hvordan bogstavlyden bliver til ord, og derfor har svært ved at læse = Ordblindhed.
- Hvis et barn har sen sprogudvikling, problemer med at udtrykke sig og et begrænset ordforråd.
- Hvis det er svært for et barn at lytte til og forstå de regler i en leg som en gruppe af børn laver.
- Hvis det er svært at huske og forstå en opgave, der netop er forklaret mundtligt, og der er brug for mange pauser fordi koncentrationen svigter.
- Hvis et barn efter skole er hjernetræt – og hovedpine og mavepine ofte forekommer.
- Hvis støj eller små gentagne lyde bliver voldsomt irriterende.
- Hvis det er svært at deltage i større grupper og sociale arrangementer fordi det er svært at høre og forstå hvad der bliver sagt, eller er ekstremt opslidende.
Hvis du kan svare ja til flere af udsagnene, er der stor sandsynlighed for, at du er udfordret på evnen til at lytte.
Det kan betyde, at du oplever en særlig følsomhed i de omtalte situationer, at du er ekstra udfordret, og at du tit har brug for ro og pauser.
Det handler IKKE om, at du ikke er klog eller intelligent nok. Det handler blot om, at du er ekstra stimuleret på din høresans, hvilket påvirker den generelle trivsel og særligt hvis du i forvejen er sensitiv.
Vigtigt at hørelsen også udfordres i dagligdagen
Mange sensitive børn, unge og voksne, som er udfordret på lydfølsomhed føler sig nødsaget til at bruge hovedtelefoner til at dæmpe støj og lyde. Mens andre måske ofte holder sig helt væk fra larm og sociale arrangementer.
Det kan være en god og nødvendig strategi. Som sensitiv er det nemlig en helt naturlig og yderst effektiv mestringsstrategi, at trække sig, når først overvældelsen og/eller overstimuleringen indtræffer. Roen synes i mange tilfælde at være det bedste eller sågar eneste middel mod for mange indtryk og stimuli.
Lydbehandlingens praksis sætter dog denne mere eller mindre kendte viden på spidsen. For øger vi i virkeligheden sensitiviteten på sigt, og fastholdes vi i vores følsomhed, når vi skærmer os helt fra lyde og støjfrekvente miljøer? Det er der ifølge lydbehandler Helle Holfort mange eksempler på. Hun påpeger i den forbindelse, at det er vigtigt at have opmærksomhed på, at meget brug af hovedtelefoner for at skærme sig for lyde kan være med til at fastholde og forstærke lydfølsomheden.
Med dette perspektiv for øje er det særligt vigtigt også at udfordre og træne vores høre/lytte system i forskellige dagligdagssituationer. Når hørelsen udfordres og trænes, bliver evnen til at lytte og udholde støj forbedret, fordi træningen gør hørecenteret i hjernen mere robust.
Fakta
Hvis man er følsom på lyde, er det en god ide at få undersøgt hørelsen, og finde ud af hvordan man hører og om man hører ens på begge øre. Hvis man hører dårligt eller meget forskelligt, kan det være en medvirkende årsag til at hørecenteret har udfordringer og er sat på ekstra arbejde. Dermed bliver det ekstra anstrengende at lytte, og bearbejde lydindtryk. Mennesker, der har haft mange problemer med ørene, typisk som barn, kan være udfordret i at lytte.
Alle lyde består af svingninger. Når disse svingninger rammer trommehinden i bunden af øregangen, bliver de transporteret videre via kroppens mindste knogler, hammeren, armbolden og stigbøjlen, ind til indre øre, også kaldet høresneglen. I øresneglen påvirkes de tusindvis af små fimrehår af lydens svingning, som så sender informationen via sanseceller og hørenerven frem til hørecentret i hjernen.
Det er således hørenerven, der transporterer svingningsinformationen fra øresneglen i indre øre til hørecentret i hjernen, hvorefter hørecentret i hjernen skal bearbejde informationen til noget vi kan forstå. Herudover foregår der en filtrering i det limbiske system, af hvilke lyde vi skal forholde os til og hvilke lyde der er uden betydning.
Hvis hørenerven og dermed forbindelsen fra indre øre til hørecenteret ikke samarbejder optimalt, er hjernen konstant på overarbejde. Det kan være årsagen til, at det er svært eller anstrengende at lytte og bearbejde informationerne, ligesom det også er en udfordring at arkivere og huske information.
En af de strukturer i det limbiske system, som er relevant i forståelsen af hvorfor man kan opleve markante følelsesmæssige udsving, når man er udfordret af lydfølsomhed (Hyperacusis), er amygdala, idet den del af hjernen er involveret i angst og den emotionelle farvning af sanseindtryk. Det er både Formatio Reticularis = Reflex systemet og det limbiske system, der kan aktivere den sympatiske del af det autonome nervesystem.
Det sympatiske nervesystem aktiverer hele organismen, til at reagere lettere og hurtigere på alarmerende eller uventede stimuli og sætter den i en flugt eller kamp tilstand. Altså kan støj og lyde påvirke hjernen til at reagere overfølsomt og være årsag til ubehag og overstimulering.
Der findes ikke en entydig forklaring på, hvorfor nogle mennesker er sensitive over for støj og lyde, og derfor er overbelastet med lydindtryk, som for andre mennesker ikke betyder noget. Måske handler det både om, at sorteringen af lyden i det limbiske system er overbelastet, og at hørenerven ikke er i optimal kontakt med hørecenteret. Hjernerystelser, traumer og stress er tit årsag til at lydfølsomhed optræder eller forstærkes.
Misofoni handler om en særlig følelsesmæssig udfordring for lyd, som primært handler om meget små lyde og gentagne lyde, ofte spiselyde, klikkelyde og vejrtrækningslyde.
Reaktionerne er ret voldsomme og har karakter af had og kan være angstfremkaldende og meget stressende. Ofte er det lyde fra nærmeste familie, som kan give store udfordringer, fordi den påvirkede person næsten ikke kan udholde at spise sammen med sin familie.
De udfordringer der er i en familie, hvor et familiemedlem er udfordret af Misofoni, forplanter sig til hele familien, fordi man gerne vil tage hensyn, men at det nærmest er umuligt, fordi der uundgåeligt kommer lyde når vi spiser og trækker vejret.
I ekstreme tilfælde af misofoni taler man også om fonofobi. I en sådan situation kan den sygdomsramte få et nervesammenbrud, svedudbrud og endda hjertebanken, for eksempel ved lyden af bestik på en tallerken.
Kilde:
https://www.audionova.dk/blog/hoerelse-og-hoeretab/fonofobi-og-misofoni/
Hvilken hjælp findes
Lydbehandling findes i mange former, og har været brugt gennem årtier flere steder i verden. F.eks. kan nævnes Christian. A. Volf, Tomatis-metoden, Mozart-effekten og JAIS. Metoderne tager alle udgangspunkt i at evnen til at lytte kan trænes. I Danmark har lydbehandling været anvendt gennem 70 år.
Man kan visiteres, via egen ørelæge, til eksempelvis at få hjælp hos Region Hovedstadens Kommunikationscenter, som kan tilbyde et lydstimuleringsapparat.
Apparaterne udsender enten blide suse-/bølgelyde eller beroligende toner, som er forudsigelige uden at være nøjagtigt gentagende. Lydstimuleringen tager ikke opmærksomhed fra almindelige hverdagslyde eller samtale, som stadig høres tydeligt. Lydstimuleringen ligger blot i baggrunden og giver en beroligende effekt.
Selvom apparaternes lyde er knapt hørbare, får de hjernen til at slappe af. Mange oplever endda skærpet koncentration, opmærksomhed og bedre taleforståelse, når de benytter apparaterne.
I privat regi findes alternative muligheder og forløb med lydbehandling.
Når man lyttetræner med fx Volfs lyde, udfordres det indre øre, hørenerven og hørecentret i hjernen, således at der bliver en stærk forbindelse fra øret til hørecentret i hjernen. På den måde kan man træne sig til at blive bedre til at lytte. Og samtidig får man trænet dit hørecenter i hjernen til at blive mere robust og kunne tåle støj i højere grad.
Den første indledende test viser et klart billede af, hvordan man lytter og hører, fordi testen med stemmegaflerne afklarer hvordan man er i stand til at lytte. Høre-tolerancen måles og viser om der er stor forskel på hvad man kan høre og hvad man kan holde ud at høre. Hvis man ønsker lydtræning, følger en periode på 7-9 måneder, hvor man lytter til specielle lyde 5 minutter dagligt i hjemmet. Opfølgende tests hver 2. måned viser hvilke lyde man skal træne med. Efter træningsperioden kan man forvente en blivende effekt.
Kilder
Skrevet af lydbehandler Helle Hjardemaal Holfort i samarbejde med HSP foreningen
Se mere om Helle her: https://hsp-foreningen.dk/behandlere/helle-hjardemaal-holfort/