FAQs

Frequently Asked Questions

Hvordan man oplever sin sensitivitet, når man bliver ældre, det er der ikke noget enkelt svar på. Når man accepterer sin sensitivitet, arbejder med sig selv og er i udvikling, kan man opleve at stå stærkere med alderen. Man kan opleve at være i god balance. De stærke sanser giver glæde, dybde og nogle nuancer, som beriger seniorlivet. Og man ved, hvordan man undgår at blive overstimuleret. Andre kan opleve, at trækket intensiveres med alderen, da ens psykiske ressourcer, til at kompensere for tilstanden mindskes. Man kan da være mere følsom og have sværere ved at være i stimuli, man tidligere bedre kunne klare.
Ifølge Elaine Arons forskning er det særligt sensitive personlighedstræk genetisk bestemt, dvs. at det er arveligt. Det svarer helt til de erfaringer, vi har fået i mødet med sensitive mennesker.
Det sensitive personlighedstræk er et vilkår, det er ikke en diagnose. Hvis der er en passende grad af stimulering, så giver sensitiviteten ikke problemer. Derfor vil det heller ikke kunne blive en diagnose i fremtiden. Selv om der altså er tale om et personlighedstræk og ikke en diagnose, så kan særligt sensitive børn, unge og voksne have brug for støtte til at håndtere de udfordringer trækket kan medføre.
Det korte svar er ja. Men graden kan variere. Det kommer bl.a. an på hvor godt det omgivende miljø matcher de behov, man har for at være i balance. Hvor god man er til, i en ofte hektisk hverdag, at forebygge at blive overstimuleret og tage vare på sine egne behov. Hvordan man er blevet støttet i sin opvækst til at leve godt med sin sensitivitet.
Vi bruger : Særligt sensitiv, Højsensitiv og Sansestærk synonymt. Ordet Sensitiv alene bruges når det vil lette teksten, og betydningen fremgår af sammenhængen.