Foreningens nye hjemmeside

Tilbage til Nyt fra bestyrelsen

Foreningens nye hjemmeside

Det er med glæde vi kan præsentere … foreningens NYE hjemmeside.

Vi i bestyrelsen ser klart betydningen af at komme mere ud i verden med oplysning om det særligt sensitive – også kaldet sansestærke – personlighedstræk.

Vi ønsker en formidling, så vi skaber forståelse og respekt omkring personlighedstrækket … Både for at sensitive mennesker husker alle de smukke gaver, der følger med, mens de arbejder på at lægge udfordringerne ned. Og for at ikke-sensitive kan få en bedre forståelse af de sensitive mennesker, som de møder i familien, blandt venner, i institutioner og på arbejdsmarkedet.

Forståelse bygger broer

Sammen med vores nye webmaster Anette Enkebøll har vi skabt en helt ny professionel hjemmeside. Vi har nytænkt kommunikationen, tilføjet en masse billeder og gjort hjemmesiden mere levende, dynamisk og motiverende for dig og andre læsere. Anette havde selv lige opdaget, at hun er særligt sensitiv, og ville rigtig gerne bidrage til verdens forståelse af personlighedstrækket. Bestyrelsen siger hjertelig tak til Anette for et super konstruktivt samarbejde!

Undervejs i web-projektet har vi forsøgt at nyskabe foreningens virke. En ny hjemmeside inspirerer os til at tænke nyt. Det vil udvikle sig over tid. Kom gerne med dine ideer! Mere kan lade sig gøre, når vi samarbejder.

lille sammenkomst med kaffe og kage

Vi vil søge at etablere netværk blandt behandlere, og andre der interesserer sig for at udforske vores personlighedstræk – eller formidle omkring det. Og alle kan være med til at belyse trækket. Møder du noget, som du synes kan være relevant for andre sensitive, så giv os et praj, tak!

Vi har med Sensitive netværk prøvet at give jer en mulighed for at finde hinanden. Du skal skrive efter det, du ønsker. Foreningen administrerer navn og kontaktoplysningerne, så de ikke skal ligge i det offentlige rum. Netværket bliver kun interessant, hvis I har lyst til at bruge det. Så gør det nu, hvis du oplever et behov for at udveksle med andre sensitive!

7 børn i rundkreds lægger deres hænder ovenpå hinanden
moden kvinde chatter med yngre kvinde via computeren

Vi tilbyder gratis medlemsmøder samt udviklingsforløb og rådgivning til overkommelige priser – på nettet. Det har vi gode erfaringer med. Rådgivning kan også være telefonisk. Når du mødes med andre sensitive på nettet, vil der også være mulighed for at danne netværk.

Vi har en liste og Danmarkskort med behandlere, der alle har fokus på særligt sensitive – nogle af dem giver rabat til medlemmer, så husk dit medlemsnummer. Det står på din kontingent-opkrævning. Du kan også få det oplyst ved at bruge kontaktformularen på hjemmesiden. Vi inviterer løbende flere behandlere ind.

Bestyrelsen håber at de nye initiativer og den nye hjemmeside vil gavne dig som medlem. Du kan nu blive endnu klogere på dig selv og personlighedstrækket, læse inspirerende artikler eller tage en af de online tests. Og du er altid hjertelig velkommen til at henvise andre til hjemmesiden, hvis du efterlyser forståelse i dine omgivelser.

Med sensitiv hilsen

Bestyrelsen

Heidie, Bente og Athina


Hvis du finder fejl og uhensigtsmæssigheder på hjemmesiden eller får gode ideer, så er du meget velkommen til at give os feedback.

Tilbage til Nyt fra bestyrelsen