Tak for denne personlige beretning. Forfatteren er mand, 56 år. Bor i Kolding, arbejder som lærer. Samboende, har 2 børn på 25 og 22 år.
Det blev et vendepunkt i mit liv da jeg fandt ud af, at jeg er særligt sensitiv – og mange ting faldt på plads. Jeg lærte at acceptere mig selv som den person jeg er og se mine særlige personlighedstræk som en styrke.
FØR
- følte jeg mig forkert, når jeg var klar til at tage hjem fra en ellers hyggelig fest kl. 22
- tænkte jeg der måtte være noget galt, når jeg kunne se frem til en weekend uden noget planlagt – når kollegaen ved siden af glædede sig til at skulle i byen fredag, have gæster lørdag, med søsteren på indkøb lørdag formiddag, i svømmehallen med børnene lørdag eftermiddag – og til gymnastikopvisning søndag eftermiddag – PUHA !!!
- syntes jeg at jeg var en tøsedreng, når andre omkring mig blev højrøstede og voldsomme – fx i skolegården – og jeg blev bange for dem og gik væk
- kunne jeg forledes til at tro, at jeg var autist – fordi jeg arbejder med dem til daglig og trives med det
NU
- er det ok at sige fra til en vens invitation om eftermiddagen, fordi jeg også skal noget om aftenen
- ved jeg, at jeg ikke er særlig selskabelig til familiefester – og at andre kan undre sig over det og komme med bemærkninger – men at det er ok
- har jeg det fint med, at mine runde fødselsdage fejres med få gæster – mine nærmeste – og at det er sådan jeg gerne vil have det og hygger mig med
- forstår jeg hvorfor det allerede som 20-årig var vigtigt for mig at have et overskueligt liv – og hvorfor jeg konstant har brug for at føle fast grund under fødderne
- bruger jeg mine sensitive sider i mit arbejde som lærer med specielle børn – og opnår resultater, jeg ikke tidligere kunne nå
- bruger jeg ørepropper, når der er høje lyde omkring mig – eller beholderen er fyldt (= for mange stimuli) – og det er der ikke noget mærkeligt i
Jeg er også indadvendt – meget endda – men det er ingen nyhed. Det har jeg altid set som et handicap – en fejl – som hæmmede og blokerede mig i denne udadvendte og actionprægede verden. Med den nye erkendelse af, at jeg er særligt sensitiv, føler jeg mig ikke længere forkert.
Kun mine nærmeste har jeg fortalt, at jeg er særligt sensitiv – og jeg skilter ikke med det. Det skal ikke bruges som undskyldning for, at nogle ting – fx på arbejdet – falder mig svære. Men som forklaring over for mig selv har det været en øjenåbner.
Det har været et væsentligt skridt i min personlige udvikling, at jeg erkendte mit særlige karaktertræk. Meget faldt på plads, da jeg fulgte en række gruppesessioner hos Paul Misfeldt – det hed ‘Sæt dig fri’ og kan varmt anbefales (http://www.sensitiveksistens.dk)
Jeg ønsker, at der med tiden bliver større åbenhed omkring det særligt sensitive personlighedstræk. Jeg vil gerne bidrage til at udbrede viden – men må nok også erkende, at jeg ikke bliver den, der går foran…