Foreningens replik til artikel i Jyllandsposten, som blev bragt den 9/3-2015.
Nogle af artiklens indlæg belyser det sensitive personlighedstræk på en god måde, mens vi i HSP foreningens bestyrelse synes, at andre dele gerne må få et ord med på vejen.
“De seneste år er psykologer og ikke mindst forældre begyndt at tale om ”særligt sensitive børn”, dvs. børn der er særligt modtagelige for indtryk og stimuleringer. Siden 2010 er der udkommet en stribe bøger om emnet, som bl.a. har givet 20.000 medlemmer til Facebook-gruppen ”Særligt Sensitive” og fået 1.100 til at melde sig ind i HSP-foreningen, en forening for sensitive mennesker.”
HSP foreningen: Viden om det særligt sensitive personlighedstræk har bredt sig meget hurtigt, fordi det giver meningsfulde forklaringer på noget, som voksne sensitive og forældre til sensitive børn ikke tidligere har forstået. Med en god forståelse finder man lettere hensigtsmæssige handlinger.
“Flere eksperter er dog kritiske over for fænomenet, som de bl.a. mener er med til at gøre, at normale børn opfattes som syge, og at syge børn ikke får den rette hjælp.”
HSP foreningen: Vi pointerer, at ligesom alle andre personlighedstræk (introvert eller ekstrovert fx) er det særligt sensitive personlighedstræk normalt. 15-20 % af både mænd og kvinder, børn og voksne har dette træk
Vi har hørt om kommuner, der vægrer sig ved at screene børn for autisme med den begrundelse, at de bare er særligt sensitive. Hvis der er tvivl, bør børnene screenes.
Vi har også hørt om PPR-psykologer, der er trætte af, at forældre bare mener, at deres børn er særligt sensitive, og at de dermed ikke fejler noget. Psykologerne må bruge deres faglighed til at kommunikere med forældrene og konkret synliggøre, hvorfor barnet er noget andet end særligt sensitivt. Det er en forudsætning for en god kommunikation, at psykologerne er fortrolige med, hvad det særligt sensitive personlighedstræk indebærer.
Igen er det ikke grund nok til at kassere det sensitive personlighedstræk, at der er mennesker, der bruger det forkert. Det må yderligere oplysning og uddannelse råde bod på.
“Fænomenet ”særligt sensitive” børn breder sig. Spørgsmålet er, om den nye etikette gavner eller skader børnene?”
HSP foreningen: Det er ikke et ‘fænomen’, men et ganske almindeligt personlighedstræk, som altid har eksisteret, men som forskningen først nu har kunnet sætte fokus på og forstå.
Det skal klart ikke være en etikette, der sættes på i flæng. Hvis barnet er særligt sensitivt, så er det en genvej til at forstå barnets reaktioner og lettere finde en hensigtsmæssig adfærd i forhold til barnet. Så barnet ikke bliver misforstået, men føler sig set og kan give det bedste i sig selv.
“»Vi får ofte børn ind, som forældrene har ment er særligt sensitive, men når vi undersøger dem, viser det sig, at de har angst i en grad, så det kræver behandling. Det bekymrer mig, at denne betegnelse forhindrer børn med angst i at få hjælp,« siger Barbara Esbjørn, psykologiprofessor på Københavns Universitet.”
HSP foreningen: Børn, der er særligt sensitive, får lettere angst, fordi de lettere bliver overstimuleret – også gennem længere tid. Det er naturligt, at forældre i første omgang undersøger, om de kan bringe barnets angst ned ved at mindske mængden af overstimulering for barnet. Lykkes det ikke, skal de naturligvis hurtigt søge professionel hjælp.
Det skal nævnes, at særligt sensitive mennesker også reagerer stærkt på positive hændelser og tiltag. De konkrete gener er såkaldt plastiske og disponerer for mere intense reaktioner på positive og negative stimuli.
Hvis der er nogle forældre, der tror man ikke behøver behandle angst hos et særligt sensitivt barn, så er det en misforståelse, som vi må søge at imødegå. Her er der brug for yderligere oplysning – ikke at afvise begrebet særligt sensitiv.
“»Det farlige er, at hvis du mener, at dit barn er særligt sensitiv, så har barnet nogle medfødte træk, som verden skal tilpasse sig, og som barnet selv og du som forælder ikke har et ansvar for at gøre noget ved,« siger Barbara Esbjørn.”
HSP foreningen: Man kan ikke ændre på, at et barn er født med et særligt sensitivt nervesystem. Ligesom man heller ikke kan ‘fjerne’ andre personlighedstræk. Ingen af vores træk, livserfaringer eller øvrige byggesten skal opfattes som en sovepude.Vi har alle ansvaret for at få det bedste ud af det, vi har fået med os. På den måde kan vi alle blive de bedste udgaver af os selv – og dermed blive gode kolleger, naboer, elever, chefer, fodboldtrænere, samfundsborgere. Barnet må have de voksnes hjælp til dette arbejde. Det er netop denne hjælp til selvhjælp, de mange bøger går ud på. Forældre til særligt sensitive børn gør et stort arbejde for at forstå deres sensitive børn og skabe trivsel hos barnet og i familien generelt. Der er også mange pædagoger, der har rakt ud efter dette tilbud om forståelse og redskaber. Det kniber lidt mere med skolerne og skolepsykologerne, som det ser ud herfra.
Det er ikke sort-hvidt. Børnene skal leve i den moderne hurtige civilisation, men det er godt for dem at kunne nedsætte mængden af stimuli bevidst i perioder. Og det er også godt for de mindre sensitive, der måske også får mere stress, end det er sundt for dem.
“ Lise August, selvstændig psykolog bag kursusvirksomheden sensitiv.dk, efterlyser mere forskning på området, som man har haft det i årtier i bl.a. USA. Manglende viden om, hvordan man skelner mellem sensitivitet og angst, er ikke et argument for, at man ikke forholder sig til forskning i sensitive børn ”
HSP foreningen: Det er som talt ud af foreningens mund. Vi skal have mere viden, der kan hjælpe os til at forstå dette personlighedstræk ind til benet og skabe gode vilkår for børn og voksne. Til glæde for både det individuelle menneske og for samfundet og fællesskabet som sådan.
Foreningen er blevet kontaktet af Information, og der er endnu en artikel om det særligt sensitive personlighedstræk på vej – så vi kommer måske igen med en replik.
Her følger nogle forskningsartikler om fordelene ved de gener, som forskerne efterhånden forbinder med det sensitive træk
Looking on the bright side of serotonin transporter gene variation
Belsky 2009 Vulnerability genes or plasticity genes
Ellis 2008 Biological Sensitivity to Context
Denne tekst findes også på diverse Facebook-sider – og I er meget velkomne til at dele budskaberne.
HSP foreningens bestyrelse
Athina, Inge, Lindy og Bente