Aron skriver i sit nyhedsbrev om spændende forskning (udført af bl.a. Michael Pluess og Jay Belsky) inden for det sensitive felt.
Studier viser, at særligt sensitive børn er mere modtagelige for alle former for stimuli fra deres omgivelser. At særligt sensitive børn bliver mere negativt påvirkede af en belastet opvækst, end ikke så sensitive børn gør. Det vidste vi da godt, tænker du måske nu … Ja, men nu ved vi også, at de sensitive børn bliver mere positivt påvirkede af en ressourcefyldt opvækst, end ikke så sensitive børn gør. Sernsitive børn som ’har positive og lydhøre forældre’ scorer som voksne højere end ikke sensitive børn med positive og lydhøre forældre, – både hvad angår vidensmæssige og sociale kompetencer.
På samme måde har det vist sig, at HSP mennesker reagerer med flere positive følelser og tanker (glæde, lettelse, taknemmelighed), når vi præsenteres for positive nyheder og informationer, end ikke HSP mennesker gør. Vi få så at sige mere glæde ud af samme portion positiv nyhed. Godt at vide, ikke sandt.
Heldigvis er det samtidig tit muligt at kompensere for en svær barndom. Det skriver Aron også. Hun refererer til et studie af 136 forældreløse rumænske børn. Halvdelen af dem blev senere placeret i omsorgsfulde, positive omgivelser ved gode familier. Af disse børn var en del HSP børn (de havde høje serotonin niveauer, som ifølge Aron associeres med HSP, målt ud fra HSP testen). Og eftersom HSP’ere altså er bedre til at tage næring fra positive omgivelser, havde de gode omgivelser simpelthen størst effekt på HSP børnene. Og de endte med at score højere på forskellige parametre.
I de senere år er der oven i købet blevet hæftet et nyt begreb på det faktum, at HSP’ere har flere positive følelser og tanker i positive situationer, end ikke hsp’ere i samme situationer har: det kaldes at have vantage sensitivity. Vantage er svært at oversætte direkte. Du kender måske begrebet fra tennis, hvor det betyder at have fordel til at vinde partiet.. På engelsk betyder (ad)vantage fordel. Vi kan måske her oversætte det til at være sensitiv giver fordele på forhånd. Eller som sensitiv sidder du i forhånd.
Aron har til slut nogle interessante overvejelser over forskellene mellem ADD og HSP. Hun skriver (i min oversættelse): Attention Deficit Disorder (ADD) har ”jeg normalt betragtet som det modsatte af HSP, da førstnævnte er forbundet med impulsivitet og sidstnævnte med behovet for pauser til at kontrollere før man begiver sig ud i handling. Men efterhånden synes jeg snarere, at jeg vil sige, at børn med ADD faktisk ligner HSP børn til en vis grad. Begge typer børn er karakteriseret af, at de påvirkes ekstra meget af omgivelserne. Man kan sige, at begge grupper børn retter mere opmærksomhed (’notice’) mod omgivelserne end andre børn og begge typer bliver let overvældede. Dog er det sådan, at når ADD børn på denne måde har mere opmærksomhed rettet mod omgivelserne, så resulterer det i, at de bliver distraheret. Mens det for HSP børn resulterer i et behov for at have lang tid til at bearbejde alle disse detaljer. Genetikken kan variere, men ADD børn og HSP børn synes altså at være fælles om en ’strategi’, som går ud på at være mere påvirkelige af deres omgivelser. Det er måske også muligt at have et strejf af både ADD og HSP som i tilfældet med High Sensation Seekers (ca. 30 % procent af alle HSP’ere er High Sensation Seekers)”.
Så vidt altså Aron.