Aktiver dit potentiale – især for særligt sensitive

Aktiver dit potentiale – især for særligt sensitive


Ressource Description
Her er en letlæselig bog om, hvordan særligt sensitive kan aktivere deres potentialer. Forfatteren skriver i en meget direkte form, til tider provokerende, han pakker ikke tingene ind. Hans hensigt er, at alle sensitive får øjnene op for deres potentialer og får dem aktiveret.

Bogen er skrevet af Simon Taus Philip Nielsen
.

Bogens budskab

I forordet skriver Simon:

“Du bliver først lykkelig, når du beslutter dig for at forene dig med dig selv – og med virkeligheden”.

Bogen kan nemt bruges som opslagsbog.

Anmeldelse

Jeg kan godt lide hans meget jordnære og konkrete tilgang.

Han taler om, at et samfund indretter sig efter dem, der er flest af.
Hvis dem, der ikke er så mange af, f.eks. de særligt sensitive, spiller med på den banehalvdel, er de dømt til at få mange “udebanenederlag”. Simon opfordrer alle sensitive til at komme hjem på egen banehalvdel, så vi kan begynde at skabe masser af “hjemmebanesejre”. Altså være dem vi er, få aktiveret vores potentialer og lære at håndtere vores udfordringer.

Citat: “Hvis du fra fødslen har været vant til, at andre definerede, hvad der er hjemmebane for dig, fordi det er hjemmebane for dem selv, har du i dag helt vænnet dig til, at det er sådan.”

Der er inspirerende beskrivelser og værktøjer, som kan hjælpe sensitive med at finde motivationen til at skabe “hjemmebanesejre”.

Han laver en grundig gennemgang af de typiske sensitive udfordringer, og hvordan vi kan arbejde med dem ud fra 5 handlingsparametre, nemlig tid, krav, energi, forholdemåde og selvdisciplin. Meget konkret og virkelighedsnær.

Hans gennemgang af de typiske sensitive styrker er også meget konkret og virkelighedsnær, med mange eksempler.

God læselyst!

Bente Sønnichsen

Ressource Details