GODE RÅD – Skolestart for sensitive børn

GODE RÅD – Skolestart for sensitive børn


Ressource Description
hspforeningen-artikel-gode-raad-til-skolestart-w25
Med nedenstående 11 gode råd, ønsker vi dit sensitive barn den bedst tænkelige skolestart.

Dit barn får mere end travlt med at lære alt det nye at kende. Det vil kræve stort set al energi. Sæt derfor de daglige forventninger til dit barn ned i en periode. Dvs. du skruer på kravene. Hvis det vælter verden at pakke tasken selv så drop det, er det svært at finde overskud til at rydde op, så hjælp dit barn med det. osv

Mange skoler og lærere vil opfordre til at få bygget relationer til de nye klassekammerater hurtigst muligt. For de særligt sensitive er det dog vigtigt der bliver bygget en tryg og god relation til lærerne og pædagogerne først. Barnet vil typisk udvælge 1-2 stykker som de finder tryghed i. Det er særligt vigtigt, da dit barn har brug for at kunne “låne” et roligt nervesystem når det selv er blevet bombarderet med sanseindtryk.

De fleste sensitive børn trives bedst med korte dage. Efter 5-6 timer i skolen med nye og mange sanseindtryk kan det være overvældende at skulle i SFO med endnu flere nye og overvældende sanseindtryk. Hvis muligt kan det være rigtig godt at give barnet så korte dage som muligt og langsomt skrue op for dagene.

Som tidligere nævnt vil skolen ofte opfordre til legeaftaler med nye klassekammerater for at hjælpe relationer og en god klasse på vej. Det er dog de færreste børn der har overskud til det. De særligt sensitive børn er i forvejen på overarbejde, så i stedet for at bygge på nye relationer kan det være en fordel at bruge de gamle relationer i en periode. De gamle relationer bringer tryghed i både kontakten og legen. Det er genkendt og derfor ikke noget de skal bruge så meget energi på midt i alt det nye. Når barnet er landet i det nye er det naturligvis en god idé at bygge gode relationer til andre klassekammerater.

Efter skolestart går der ofte få uger før diverse fritidsinteresser begynder. I Danmark har vi en stærk kultur omkring det frivillige idræts- og foreningsliv. Det kan derfor forventes at dit barn naturligvis går til noget i fritiden. Det skal dog ikke være for enhver pris. Mange 0.klasses børn har mere end rigeligt at gøre med at forholde sig til sanseindtryk fra en lang skoledag og derefter SFO. Dit barn skal derfor ikke deltage i fritidsinteresser for enhver pris. Hvis dit barn ikke efterspørger det, kan det evt. vente til 1. klasse. For nogle børn vil det dog være rigtig godt og efterspurgt at komme til sport hvor kroppen er i brug.

Som tidligere nævnt kan det være en fordel at barnet bruger kendte og trygge relationer i starten.

At starte i skole lægger stort pres på barnets nervesystem. Du skal derfor forvente at dit barn er ekstra træt og kan have flere nedsmeltninger. Husk det er vigtigt at rumme nedsmeltninger og ikke fixe dem. Når dit barn har en nedsmeltning skyldes det nervesystemet er overloadet og verden er blevet for stor og uoverskuelig. Det barnet har brug for er, at du hjælper med at gøre verden mindre igen og får ro på nervesystemet. Du kan smitte dit barn med dit rolige nervesystem i den alder. Så husk at trække vejret dybt, ikke reagere voldsomt, men bare være tilstede og rumme.

Tag op på skolen og gå rundt og kig ind ad vinduerne. Find evt. billeder af pædagoger/lærere der er relevante for barnet på skolens hjemmeside, så I kan snakke om dem og se på dem. Jo mere barnet kan få billeder af jo mindre skal det forholde sig til når det starter. At vænne sig til at være på legepladsen og færdes rundt, det kan hjælpe til at gøre frikvartererne mere overskuelige. Her kan I evt. også snakke om hvor det er godt at lege henne, hvis nu man synes det hele er for meget i skolegården eller larmer for meget.

Hvis I normalt er en meget aktiv familie kan det være rigtig godt at tænke så få planer ind i weekenderne som muligt, den første tid. Hav fokus på at få ro på i weekenderne og bare være. Søg naturen så meget som muligt, da det kan være med til at “grounde” dem. Hop også gerne på trampolin da det kan hjælpe nervesystemet i ro.

Er dit barn småtspisende eller har svært ved at spise når der sker for meget, så tænk “safefood” i madpakkerne. Mad der er nemt og trygt for barnet at spise. Alle børn har favoritter. Så vælg favoritterne den første tid, så du ved dit barn vil have nemmest muligt ved at spise.

Det vil helst sikkert ikke være noget skolerne vil anbefale, men det kan være givet rigtig godt ud. Hvis barnet “overlever” de sidste dage i ugen, kan det være bedre for barnet at få en fridag om onsdagen ved behov, for derfor at kunne få meget mere overskud til at være i læring og det sociale sidst på ugen. Ja børn skal passe deres skolegang, men hvis de alligevel bare hænger i med neglene får de ikke noget ud af det alligevel, udover en dårlig oplevelse. Så tøv ikke med det fra tid til anden, hvis du mærker behovet er der.

Dorthe Kastberg, familieterapeut og tidligere skolelærer

Ressource Details