Sensitive børn i en digital verden

Børnerådet har i 2015 fået lavet en undersøgelse af over 2000 børns medievaner fra 7.klasse. Dens hovedresultater viste:

Når unge er online på alle tider af døgnet, går det ud over deres koncentrationsevne og søvn. Undersøgelsen viser også, at telefonen er anledning til en følelse af stress – både når de har den ved hånden, og når de ikke har.

• 41 pct. af de unge svarer, at deres telefon sjældent/aldrig er uden for rækkevidde.

• 40 pct. af pigerne og 22 pct. af drengene siger, at de føler sig afhængige af deres telefon.
• Af de unge, der sjældent eller aldrig har deres telefon uden for rækkevidde, føler 63 pct. sig afhængige. Til sammenligning føler kun 13 pct. af de unge, der altid har telefonen uden for rækkevidde, sig afhængige

• 73 pct. bruger deres telefon, mens de ser fjernsyn.
• 40 pct. har ofte/nogle gange svært ved atkoncentrere sig om andre ting, hvis de er på mobilen samtidig.

• 17 pct. svarer på beskeder om natten et par gange om ugen eller måneden.
• De unge, der bruger medier mere end fire timer dagligt, har oftere svært ved at koncentrere sig og føler sig oftere morgentrætte end andre unge.

• De unge, som bruger meget tid på at se film/tv eller være på sociale medier, føler sig oftere stressede end unge med et lavere medieforbrug.

Så det stiller store krav til alle forældre at hjælpe deres børn igennem til voksenlivet

Når man samtidig ser på at mellem 15 og 20% af os er særligt sensitive, og dermed er endnu mere påvirkelige over denne måde at leve på og hvor RO og FORDYBELSE er næring til barnets trivsel og overstimulation er en stor fare, så bliver det en kæmpe ekstra opgave som forældre at sørge for at skabe et liv til de særligt sensitive, hvor de kan trives og blive bevidste om deres sensitivitet og håndtere overstimuleringen, så de kan leve efter den resten af deres liv.

Det er samtidig også vigtigt, at der i samfundet bliver en bevidsthed om, hvordan vi tackler at leve i denne digitale tid, hvordan vi tackler at opdrage vores børn og tilgodese i arbejdslivet og i vores private liv, at for at kunne trives og bruge vores kompetencer og resurser maximalt er nødt til at indrette os efter kroppens signaler og sørge for perioder af ro og fordybelse.

Hele opdragelsen af vores børn har ændret sig fra da mine børn var små, hvor det var så vigtigt hele tiden at stimulere sine børn. Det har nu ændret sig til, at det bliver vigtigt for forældrene at styre, at børnene ikke bliver overstimuleret.

Den amerikanske forsker Elaine Aron har nogle forskningsresultater, hvor hun gennemgår, hvad der kendetegner et menneske, der kan betegnes som særligt sensitiv . Det er inspireret af hende at jeg efterfølgende definerer det særligt sensitive træk. Det er vigtigt at understrege, at det ikke er en diagnose, men et personlighedstræk, der findes hos alle mennesker, men som hos ca. 15 – 20 % af os er mere udtalt og som ligesom en diagnose har nogle fællestræk, der tilsammen giver et billede at et menneske, som vil være nødt til at tage hensyn til disse fællestræk i sin hverdag

FÆLLESTRÆK FOR SÆRLIGT SENSITIVE

Betegnelsen bruges om børn der udviser en særlig grad af :

– Sensitivitet og følsomhed

– Børn, som i højere grad end andre børn, overvældes af indtryk

– Børn som ofte er ekstra sårbare og følsomme overfor stress og overstimulering

– Børnene registrerer og påvirkes af selv små, og i andres øjne ubetydelige, forandringer og nuancer i hverdagen

De særlige evner der følger med at være særligt sensitiv er ofte:

EMPATI

– STOR FORESTILLINGSEVNE
– GOD INTUITION
– PERFEKTIONISME
– DETALJEORIENTERETHED
– ÆSTETIK
– REFLEKSIVITET

For nogle:

-Lydsensitivitet
-smagssensitivitet

EMPATI

Et særligt sensitiv barn i en klasse vil ofte opleve, at det er ligeså slemt at et andet barn i klassen bliver skældt ud, da det for det sensitive barn næsten opleves som at det selv bliver skældt ud. Barnet sætter sig så meget ind i, hvordan det udskældte barn har det og det opleves meget stærkt.

STOR FORESTILLINGSEVNE

Et særligt sensitivt barn har stærke forestillinger og billeder når de ser og hører noget. Et særligt sensitivt barn, der i historietimen hører om 2. Verdenskrig og gaskamrene vil forestille sig det hele meget livagtigt, så livagtigt at det kan opleves meget voldsomt. Det kan f.eks komme i billeder, når barnet skal sove og næsten opleves som angst.

INTUITION

Evne til at forstå noget umiddelbart, uden at gøre brug af bevidst tænkning

Denne evne er der mange sensitive børn der har. For nogen er den så udviklet at forældrene kan blive helt forskrækkede over hvorfra de ved nogen ting.

F.eksempel havde jeg en 8 årig pige som klient, der kunne fortælle ting om sine bedsteforældre, som chokerede forældrene. Pigen fortalte, at det var fordi, hun kunne se det i sine fantasibilleder

PERFEKTIONISME

Mange særligt sensitive børn er perfektionister. Det betyder ikke nødvendigvis, at de har orden på deres værelser eller altid gør tingene super korrekt. Det betyder bare, at de har det perfektionistiske træk, der gør, at de ønsker at gøre tingene perfekt og derfor mange gange står af på at gøre ting de opfordres til, fordi de er bange for ikke at gøre det godt nok.

Disse børn kan godt blive misforstået i skolerne som om de er dumme. I virkeligheden er de meget godt begavede, men er bange for ikke at gøre tingene godt nok. Så hellere lade være.

DETALJEORIENTERETHED

Mange særligt sensitive børn ser detaljer. Ofte detaljer som mange andre ikke ser.

ÆSTETIK

Særligt sensitive mennesker er ofte glade for det smukke og kan forestille sig hvordan det smukke bedst kommer til sin ret.

REFLEKSIVITET

Særligt sensitive mennesker reflekterer meget. Så meget at det kan ende i tankemylder. Man kan ofte blive helt overrasket over et lille barn, der tænker og reflekterer over, hvad det oplever og ser i dagligdagen. Hvis man derudover er særligt begavet, så kan tankerne være yderst intellektuelle og for barnets alder næsten føles skræmmende.

LYD OG SMAGSSENSITIV

Nogle særligt sensitive børn er derudover meget senstive overfor lyd og/eller hvad de spiser. For nogle børn der er sensitive overfor dette, skal man tænke på, at for det sensitive barn kan lyden opfattes som lige så højt, som hvis en står og skærer i metal lige ved siden af en og en dårlig smag kan opfattes som at spise lort.

Kan du genkende disse træk hos dit barn, så vil det være ekstra vigtigt at leve efter disse 10 forslag til hverdagslivet for at skabe ro og fordybelse og tryghed og fokusering.

Du vil opleve at dit barn vil trives bedre som særligt sensitiv.

1. Analoge lommer

Analoge lommer er ideen om at lægge det digtiale fra os engang imellem. Skabe analoge lommer I hverdagen. Sørge for en analog lomme mellem klokken 17.30 og 19 så I kan lave mad sammen, snakke sammen over midddagsbordet . Dette gælder både for voksne og børn

2. Forhold til naturen

Lære dit barn om naturen. Det skaber fantastisk ro at kigge langt, at se på havets bølger, at tale om edderkopperne i skovbunden.

3. Forhold til musik

Musik går til hjertet og ikke til hjernen. Et barn der tænker meget har brug for pauser engang imellem. Det hjælper musikken med. Giv dit barn mulighed for at sidde med musik i ørerne og slappe af eller tegne. Dit barn vil kunne bruge det senere i skolen til at lukke alle lyde ude og fordybe sig selvom, der er larm i klassen.

4. At spejle dit barns følelser

Det er vigtigt, at dit barn lærer sine følelser at kende. Lærer at sætte navn på glæde, vrede, sorg, frustration. At dit barn lærer, at det er en del af livet at have disse følelser og at det er i orden. Du spejler dit barns følelser ved at sige: ”jeg kan se at du er meget vred lige nu. Kom hen til mor/far jeg vil gerne trøste dig, selvom det stadig er sådan at jeg siger nej”

5. Sørge for steder med ro

Flere skoler er begyndt at tilbyde stillerum til elever, der engang imellem har brug for at komme ud af fællesskabet og være sig selv. Dette rum skal være et sted, hvor der ikke må være for meget at kigge på og hvor barnet kan sætte sig hen stille og roligt og enten høre musik eller læse i en bog eller andet som forældre og skole har fundet ud af at barnet slapper af ved. Høreværn er også en rigtig god ide med eller uden lyd i.

6. Sørge for at dit barn kan fordybe sig

Lære dit barn godt at kende med hvordan lige netop dit barn fordyber sig. Mange børn gør det ved at lave noget på Ipad. Det er bare vigtigt, det er styret af forældrene og forældrene har taget stilling til, hvad lige netop deres barn slapper af ved. De fleste børn elsker gentagelser, så det kan være, at de vil se den samme film, sekvens af en film for 98. gang alene for roens skyld.

7. Forberede forandringer

De fleste særligt sensitive børn hader forandringer. De kan godt lide, at alt er i rutiner og forudsigeligt. Det er det jo bare langt fra altid. Når der skal ske noget nyt er det derfor vigtigt at forberede, hvad der skal ske. Det kan man gøre ved at tale med børnene om det. Man kan tegne det. Man kan involvere barnet, ved at barnet kommer til at være med til at forberede noget af det, der skal ske.

8. Daglige rutiner

Et særligt sensitivt barn trives med daglige rutiner. F.eks kunne man gennemgå morgenen med sit barn og bruge et æggeur til aktivitetsskift og en tegning om, hvad der skal ske. I starten bruges uret hele tiden, men efterhånden behøver det ikke at indgå, for så kører det bare

9. Ikke for mange aktiviteter

Et særligt sensitivt barn er i risiko for at blive overstimuleret. Det kræver meget at være i institution enten i vuggestue, børnehave eller skole. I løbet af en dag er der masser af input med aktiviteter og relationer. Nogle børn kan i løbet af en dag faktisk ikke klare flere input. Disse børn vil have vanskeligt ved også gå til fritidsaktiviteter eller have legeaftaler udover institution og skole.

10. Finde dit barns talenter og udvikle det

Alle børn har talenter. At finde lige netop dit barns talent er vigtigt. Selvværdet har stor betydning for resten af dit barns liv og glæden ved at opleve, at man er god til noget er altafgørende.

Vi er alle optagede af den digitale verden. Det er helt fantastisk hvad vi på får år har opnået og kan få af oplevelser og viden, men den har for de særligt sensitive nogle bagsider.

For at kunne hjælpe jeres sensitive børn bedst muligt med at håndtere den digitale udvikling og de mange input i hverdagen er det vigtigt at være bevidst om forskellen på egen barndom og den barndom ens barn vokser op i. Man kan ikke bare overføre sin egen kunnen og viden, men må nyetablere pædagogisk praksis og være sig bevidst om, hvad man gør og hvordan man gør det for at hjælpe sit barn bedst muligt igennem til voksenlivet.

Jeg håber at dette er til inspiration og bidrager til at kunne skabe nogle rammer for jeres børn med de særligt sensitive evner.

Birgitte Rosetzsky Hermann
Familierådgiver, tidligere lærer og skoleleder