Hvordan er sensitive patienter anderledes ?
Af sygeplejerske Katrine Klüwer i samarbejde med HSP foreningen
… med udgangspunkt i Bachelor projekt.
Fakta om sensitive patienter
Omkring 15-20 % af Danmarks befolkning har det medfødte personlighedstræk ”særligt sensitiv”. Dvs. 1 million danskere og de udgør derfor en væsentlig del af alle patienter og pårørende.
Cirka hvert femte menneske har det højsensitive personlighedstræk – heraf lige mange mænd og kvinder. Det betyder, at de er født med et fint indstillet nervesystem, der er ekstra modtageligt for indre og ydre stimuli af enhver art – positive såvel som negative. Disse stimuli bearbejdes dybere og mere nuanceret, end det sker hos andre.
Hvad er stimuli
Stimuli og stimulering i psykologisk forstand forstås sådan:
“Stimulering er hvad som helst, der vækker nervesystemet, fanger dets opmærksomhed, får nerverne til at afsende endnu en portion af de små elektriske ladninger, de bærer på. Vi tænker som regel på stimuli som noget, der kommer udefra. Men selvfølgelig kan stimulering også komme fra vores krop (såsom smerte, muskelspænding, sult, tørst eller seksuelle følelser) eller som erindringer, fantasier, tanker eller planer. (…) Det er vigtigt ikke at forveksle stimulering med frygt. Frygt og angst skaber stimulering, men det gør andre følelser også, deriblandt glæde, nysgerrighed eller vrede. Vi kan også blive overstimulerede bag halvt bevidste tanker eller lave niveauer af ophidselse (arousal), som ikke skaber en tydelig følelse.”
Uddrag fra Elaine Arons bog “Særligt sensitive mennesker”
Ekstra sårbare under indlæggelse
Personlighedstræk er lejret i et menneskes gener. Derfor kan man ikke ‘skrue ned’ for sensitiviteten over for stimuli eller beslutte sig for at bearbejde dem mindre dybt. På samme måde som mennesker, der er karakteriseret af et ekstrovert træk, ikke kan beslutte sig for at være mindre ekstroverte. Der er ikke en knap til at afbryde eller justere volumen.
Derimod kan man som højsensitiv lære sig nogle rutiner for at undgå at blive overstimuleret, hvorved ens nervesystem overbelastes. Ens omgivelser kan og bør støtte dette arbejde.
Særligt sensitive patienter har i højere grad brug for ro til at bearbejde indre og ydre sansedata og andre stimuli. De er ligesom som andre patienter sårbare under indlæggelse i et uvant miljø, men i og med de har brug for længere tid til at bearbejde indtryk dybere og mere detaljeret og er mere modtagelige er de derfor også endnu mere sårbare. De kan nemt blive påvirket sansemæssigt og, følelsesmæssigt af både deres egne og andres sindsstemning og af det fysiske og psykiske miljø omkring dem.
Eksempler på styrker og ressourcer ved at være særligt sensitiv
Det er vigtigt at anerkende patientens særligt sensitive personlighedstræk som et almindelig udbredt personlighedstræk hos hver 5. dansker – og ikke en diagnose. Udnyt de fordele og ressourcer den særligt sensitive patient har.
Ca. 70 % af de sensitive mennesker har fx også det introverte personlighedstræk.
30 % har derimod – sammen med det højsensitive træk – også en ekstrovert personlighedsside. Nogle sensitive mennesker har endvidere det såkaldt nyhedssøgende træk – the High Sensation Seeking Trait.
Nyhedssøgende personer trives med at møde nye mennesker og opleve ikke-rutineprægede ting, hvor tempoet kan være højt. Og samtidigt har nogle så det sensitive nervesystem med behov for ro og tilbagetrækning fra stimuli.
Generelt responderer særligt sensitive mennesker ekstra godt på gunstigt miljø/god stemning, tryghed, omsorg, nærvær, samtale, psykologhjælp, medicin (hos nogle). Hvis disse ting imødekommes, vil det tilsammen potentielt kunne spare indlæggelsesdage og til gavn og glæde for både patienten, pårørende, sygeplejersken og hele sundhedsvæsenet.
Konsekvens hvis patienter overstimuleres
Hvis særligt sensitive omvendt overstimuleres med for mange – positive eller negative – indtryk og stimuli, kan de reagere med udbredt stress, anspændelse, irritation, vrede eller depression. Det er almindeligt kendt, at sådanne negative reaktioner hos patienten kan modarbejde eller forhale effekten af behandlingen. Det er synd både for patienten, personalet og sundhedsudgifterne.
Vi vil understrege, at stort set alle mennesker – uanset personlighedstræk – er sensitive i en vis grad. Det er omvendt heller ikke sådan, at alle sensitive menneske er lige sensitive på alle områder. Sensitive mennesker har altså ikke monopol på fx empati. Forskningen og erfaringen viser dog, at disse karakteristika med større sandsynlighed er til stede i højere grad hos mennesker med det højsensitive træk.
Alle mennesker har flere forskellige personlighedstræk. Det er vigtigt at huske på, at mennesker med det særligt sensitive personlighedstræk kan være meget forskellige.
Konkrete råd for at forebygge overstimulering af sensitive patienter
Spørg ind til om patienten har særlige behov og ønsker (velvidende vilkårene har begrænsninger).
Nogle er særligt lysfølsomme. Skarpt lys kan gøre disse mere anspændte og stressede. Prøv at afklare om det forholder sig sådan og tilstræb behagelig og tilpas belysning.
Udlevering af ørepropper. Det forøger chancerne for en bedre nattesøvn trods uro på gang og evt. medpatienters snorken. Tilstræb enestue, hvis det er patienten og pårørendes ønske. Medpatienters klage eller snak med pårørende kan være svære for en særligt sensitiv at abstrahere fra.
Nogle er særlig påvirkelige overfor lugte, der kan udløse kvalme, og her må sygeplejersken være særligt opmærksom på dette for at forebygge det med fx udluftning.
Spørg endelig til, hvad er patientens positive erfaringer er og hvordan man foretrækker det.
Nogle kan være mere følsomme overfor grove tekstiler eller berøring. De bliver lettere forskrækket ved berøring, føle utryghed eller ubehag. Men er omvendt også mere modtagelige overfor beroligelse ved berøring.
Tilstræb at signalere tid og overskud. Hvis den særligt sensitive patient opfanger, at sygeplejersken er stresset, vil denne vise hensyn og ikke bede om hjælp eller have dårlig samvittighed over det. Disse patienter kan også bliver påvirket af medpatienter eller andre pårørendes stemning.
Derved kan de måske selv få sværere ved at håndtere deres egne reaktioner.
Nogle reagerer meget voldsomt i negativ retning med en flere/kraftigere bivirkninger. Der kan også være tale om stræk reaktion i positiv retning, så effekt opnås hurtigere og der skal måske mindre dosis til.
Andre hjælpemidler end medicin kan være akupunktur, ’akupunkturplastre’, massage, beroligende musik, mindfulness.
