Hvordan understøtter vi trivsel og læring for særligt sensitive børn og unge?
Med inspiration fra hjerneforsker Poul Bak
Denne side er skrevet af Maj-Britt Mortensen – uddannet i psykologi og kommunikation – og tovholder i HSP foreningens lokalafdeling på Frederiksberg. Indlægget henvender sig primært til lærere og ledere på landets folkeskoler.
Teksten er skrevet ud fra den opfattelse, at vi imødekommer børn og unge, som er særligt sensitive – ikke ved at betragte dem som en ny og ukendt målgruppe med ualmindelige behov, men ved at anerkende deres behov som almindelige menneskelige behov i den forstand, at det er behov, der i forskellig udstrækning deles af alle mennesker, uanset karaktertræk. Samt ved at betragte disse behov med større ydmyghed.
Børn og unge som er særligt sensitive har essentielt set behov for accept og anerkendelse som de mennesker og personer de er. Vi må tillade spørgsmålet om hvem vi er, for reelt at kunne opdage hvad dette indebærer – hvad børn og unge har og kan have behov for.
Der er tilfælde, hvor fortolkninger af børn og unge som er særligt sensitive ligger langt fra det reelle fortolkningsgrundlag. Det har ført til, at børn og unge er blevet fejldiagnosticeret og fejlmedicineret på grundlag af, hvad der senere viser sig at være utryghedsadfærd … En utryghedsadfærd som essentielt set er reaktioner på fejlfortolkninger af deres behov.
Særlig sensitivitet er supra-menneskelighed
Man kan sige, at børn og unge som er særligt sensitive, besidder en supra-normal menneskelighed. Den indebærer, at de – knyttet til den essentielle del af deres personlighed – er særligt opmærksomme på, hvornår deres menneskelighed henholdsvis krænkes og understøttes. På den måde angår særlig sensitivitet – som det også gælder ved et almindeligt niveau af sensitivitet – menneskelige behov og incitamenter.
Disse menneskelige behov kan for eksempel give sig til udtryk i behov for at lande i sig selv i en pause uden for klasselokalet. Man kan have behov for at lære ord, som matcher nuancerede følelser og tanker. Man kan have behov for at udtrykke sine følelser, fordi de fylder på grund af indre og ikke altid ydre konstellationer. Man kan have et behov for få en forklaring på en beslutning, og ikke mindst kan man have et behov for at sætte det man laver i, hvad man anser for at være en meningsfuld ramme.
I forhold til krænket/ikke krænket menneskelighed, er det ikke krænkende, når vi mennesker oplever at have et behov, som ikke bliver imødekommet. Til gengæld er det krænkende, når vi udtrykker et behov og det afleder en fortolkning af, hvorvidt det er normalt / ikke normalt, at have dette behov. I en sådan fortolkning mister vi og særligt barnet/den unge den basale tryghedsfølelse, der ligger i at (aner)kende sine behov som acceptable.
Ligesom børn og unge som er særligt sensitive er ekstraordinært opmærksomme på om deres menneskelighed krænkes, så virker det også ekstraordinært konstruktivt ind på særligt sensitive børn og unges trivsel og læring, når kommunikationen lykkes. Det vil i en bred forstand sige, når de bliver lyttet til i øjenhøjde og mødt som dem de er.
Heraf kan vi udlede, at besinder vi os på implikationerne ved at være menneske og øger vores accept og anerkendelse heraf, så understøtter vi trivsel og læring i folkeskolen for børn og unge som er særligt sensitive.
Poul Bak – en ydmyg tilgang
Med udgangspunkt i sin forskning i hjernens tilstande, har Poul Bak holdt foredrag på mere 100 af landets skoler og klubber for at formidle basal viden om hjernen, dens aktivitet når vi trives og dens aktivitet når vi ikke trives.
Poul Baks pædagogiske tilgang med hensyn til at skabe optimale betingelser for læring og trivsel i folkeskolen er på én gang konkret, praktisk og videns-baseret, ud fra en ydmyg undersøgelse af hvordan vi fungerer som mennesker.
Du kan se mere om Poul Bak og hans forskning på hans hjemmeside robusthed.dk.
Det som skaber den mest grundlæggende tryghed for os mennesker, er følelsen af, at vi er kompetente i forhold til at håndtere os selv. Vores evne til at håndtere os selv er også afgørende i forhold til at lære nyt. Det vil sige: understøtter vi børn og unges selvhåndteringsevne, så gøder vi grundlaget for både trivsel og læring.
Poul Bak indkredser 3 forhold, der indikerer at man kan håndtere sine tanker og følelser. Det handler om, at kunne;
- Fokusere sine tanker
- Dæmpe sit fokus – slippe tanker og følelser
- Berolige tanker og følelser (når man selv eller en anden er alarmeret)
Poul Bak anvender billederne nedenfor til at illustrere hjernens 2 tilstande, som han altså benævner ’tænkehjernen’ og ’alarmhjernen eller hjernens 112’.
Tænkehjernen
Når hjerneaktiviteten foregår forrest i hjernen, er vi i en tilstand, hvor vi kan lære nyt og have positive følelser for andre. Denne tilstand kalder Poul Bak for ’tænkehjernen’.
’Tænkehjernen’ er en tilstand hvor vi med en vis grad af bevidsthed dirigerer vores handlinger og er i stand til at reflektere over det andre gør eller siger til os.
Alarmhjernen
Når hjerneaktiviteten derimod foregår midt i hjernen, er vi lukket overfor input. Vi er i en forsvarsposition. På samme måde, som når et dyr står overfor en fjende, der er i stand til at slå det ihjel og spise det. Det er den tilstand Poul Bak kalder for ’alarmhjernen’.
Når vi er alarmerede (fx i en konflikt eller i en tilspidset situation), har vi behov for at blive beroliget/berolige os selv, for derved igen at blive åbne for input og kunne nære positive følelser for andre.
Den ideelle tilstand i relation til trivsel og læring er altså, når tænkehjernen udfordres på en måde, så det man laver er spændende, men uden at hjernen begynder at få aktivitet i alarmhjernen. I den ideelle tilstand er man ”i ro, men på tæer” (PB. Ballerup Ny Skole 2013).
På en række af landets skoler har lærerne på Poul Baks anbefaling delt viden med hinanden om alarm- og tænke-hjernen og om hvordan man kan nedtone en konflikt ved at respektere og anerkende behovet for ro og tryghed i alarmtilstanden .
Lærerne oplever på den baggrund at eleverne bliver mere engagerede og kompetente med hensyn til at undgå og afhjælpe konflikter og tilspidsede situationer. Forklaringen synes at være øgede kompetencer og selvtillid at kunne handle konstruktivt i situationer, som man før var hjælpeløs og utryg overfor.
Robuste børn er et spørgsmål om balance mellem tryghed og udfordring over tid.
Når balancen mellem tryghed og udfordring (utryghed) opretholdes over en længere periode, skaber den, hvad Poul Bak kalder robuste børn.
Hermed bliver det klart, at robusthed kommer af balance i forholdet mellem tryghed og utryghed og ikke er et personlighedstræk, hvorfor det hverken er inkluderet eller ekskluderet af det særligt sensitive træk.
Poul Baks kommunikationsråd når det drejer sig om at skabe det gode miljø for trivsel og læring er følgende.
Hvis der er risiko for misforståelse og konflikt:
- Sæt tempoet ned.
- Giv tid til at tænke sig om.
- Hold eventuelt pauser.
Undersøgende kommunikation kan også skabe tillid og understøtte læring og trivsel i almindelige ikke-tilspidsede hverdagssituationer. I undersøgende kommunikation er vi ikke vurderende eller dømmende, men neutralt nysgerrige efter den andens tanker og oplevelser. Stil spørgsmål som fx:
- ”Fortæl lidt mere om … ”.
- ”Kan dét her være fordi … – eller skyldes det noget helt andet…?
- “Hvad tænker du, vi kan gøre…, lige nu…, senere…?
- “Vil det give mening for dig, at vi prøver at…?
En sådan kommunikationsform giver plads til at børn og unge kan være dem de er, hvor de er.
Med en pædagogisk tilgang, hvor vi besinder os på viden og erfaring i forhold til at være menneske, deler basal viden om hvad det vil sige med vores børn og unge – gerne på en sjov og fællesskabende måde – , forholder os undersøgende med en bred forståelse for, hvad som er almindeligt menneskeligt, ja så understøtter vi trivsel og læring i folkeskolen, også for børn og unge som er særligt sensitive.
