Særligt sensitive mennesker

en mand sidder og arbejder ved computer og i baggrunden ses 6 kolleger
At være sensitiv betyder, at man er ekstra modtagelig over for indre og ydre stimuli af enhver art. Stimuli bearbejdes samtidigt dybere og mere nuanceret end det sker hos andre.

Den amerikanske psykolog og pioner Elaina N. Aron har forsket i det sensitive personlighedstræk siden 1991. Det var hende, der introducerede betegnelsen HSP (Highly sensitive person).

Elaine Arons tidligere forskning viste, at ca. 20 % var født som sensitive. Undersøgelser fra 2017 viser, at det er mere korrekt at se 30 % som højt sensitive, 40 % som medium sensitive og 30 % som lavt sensitive.

Kilde: https://www.researchgate.net

Vi har i foreningen valgt at bruge den internationale betegnelse for særligt sensitive mennesker i vores foreningsnavn. Når vi refererer til personer bruger vi udtrykket særligt sensitive, højsensitive mennesker eller blot sensitive. Vi er også begyndt at anvende udtrykket sansestærk.

Genetisk bestemt

Sensitiviteten kan være medfødt, men man kan også udvikle en sensitivitet over for følelsesmæssig og sanselige stimuli fra omgivelserne. At være sensitiv kan både medføre fordele og ulemper.

Forskning viser, at sensitive profiterer ekstra af en opvækst med forståelse og anerkendelse og at de får det vanskeligere end andre under en uhensigtsmæssig opvækst. Mange dårlige oplevelser kan bl.a. føre til lavt selvværd og negative tanker. Heldigvis er det muligt at bearbejde dette som ung eller voksen, idet man som sensitiv også profiterer ekstra af det gode samvær i sin egen voksenfamilie, at gode venskaber og givende terapier.

Endnu er trækket ikke alment anerkendt i Danmark, og det kan gøre det ekstra svært både selv at acceptere sine behov for pauser og afskærmning fra stimuli – og at blive respekteret og taget alvorligt af pårørende, hos lægen, i jobcentret, på arbejdspladsen osv.

Hurtige FAKTA

lille pige piller nysgerrigt ved barken på et birketræ
Sensitive glæder sig over og falder til ro ved det, der er ægte, kærligt, smukt, fantasifuldt, intelligent og ikke mindst meningsfuldt.

Vi tror ikke, at sensitive har patent på nedenstående styrker. Men egenskaberne gælder ofte for sensitive i udpræget høj grad, som er det hjerteblod, at tingene får en høj kvalitet eller at uretfærdighed ikke skal gå upåagtet hen. Empatien kan være så stor, at den overskygger den sensitives oplevelse af sine egne behov.

Styrkerne skal afbalanceres, for at vedblive med at være styrker. Det kan være arbejdspunkter, når man først er bevidst om sammenhængen.


Sensitives styrker

  • Et rigt indre liv, en levende forestillingevne
  • God observationsevne
  • Stor empati og et venligt væsen
  • Evnen til at få idéer og se muligheder for konstruktive løsninger
  • Evnen til at koncentrere sig dybt – især uden forstyrrelser
  • En høj kvalitetssans
  • Evnen til at reflektere, at tænke over og lære af hændelser
  • Høj etik og stor retfærdighedssans
  • Særligt sensitive er ofte visionære mennesker
unge skoleelever sidder koncentreret midt i en prøve

Særligt sensitive genkender ikke sig selv i omgivelsernes reaktioner. Det kan skabe usikkerhed og følelsen af at være anderledes eller forkert.

Det sensitive nervesystem arbejder på højtryk for at bearbejde ekstremt mange indtryk, og det risikerer derfor jævnligt at blive overbelastet. Det betyder, at en sensitiv kan blive udmattet, overgearet eller irritabel. Sensitive kan ’overvældes’ af summen af lys, lyde, lugte, samt andres og egne tanker og følelser. Derfor lider de i særlig grad under støj, forurening, ufred og uretfærdighed.

Iflg. Elaine N. Arons forkning er ca. 70 % af de særligt sensitive mennesker indadvendte, mens 30 % er udadvendte, det vil sige meget sociale mennesker, der samtidig med at de i lige så høj grad risikerer overstimulering.

En del af de særligt sensitive mennesker er såkaldt nyhedssøgende sensitive (High-Sensation Seeking, HSS). De trives med at møde nye mennesker og opleve ikke-rutineprægede ting, hvor tempoet kan være højt – og de har samtidig det sensitive nervesystem med behov for ro. Disse modsatrettede behov kan være et stort dilemma.

Mindst 80 % af de højtbegavede er samtidig særligt sensitive iflg. den danske psykolog Ole Kyed.

Følelsen af at være anderledes

Mange særligt sensitive mennesker vokser op i et støttende og anerkendende miljø og finder efterhånden strategier til at håndtere deres udfordringer som sensitive. Samtidig har de ofte haft en følelse af at være anderledes og har undret sig over, hvad det hang sammen med.


Samfundsøkonomiske udfordringer

Bliv klogere på særlig sensitivitet