voksen kvinde smiler glad fra sit skrivebord

Gode råd til dig som sensitiv medarbejder

Af Athina Delskov

At lykkes i arbejdslivet er et fælles ansvar for ansat og ledelse. Her kommer vi med nogle anbefalinger til dig som sensitiv medarbejder.

Det kan kaste lys over meget, som du ikke tidligere har forstået, når du opdager, at du har det særligt sensitive personlighedstræk. Med din nye forståelse får du bedre mulighed for at finde nogle strategier, der passer til dig. Mange andre sensitive er i fuld gang med at undersøge dette felt, og du kan finde meget litteratur om det og udvekslinger på Facebook. De kan inspirere, men opgaven er din egen: At finde ind til hvem du er, og hvad der virker for dig.

Info: 70 % af de særligt sensitive er introverte, 30 % ekstroverte. En del er tillige nyhedssøgende, d.v.s. at de tænder på det nye og involverer sig, for så at opdage, at det hurtigt bliver for meget. Det er vigtigt at lære sig at prioritere, hvad man som sensitiv nyhedssøgende skal gå efter.


Ressourcer

  • Du kan få øje på de områder, hvor du har evner, som du måske ikke rigtigt har regnet for noget. Det er jo naturligt, sådan nærmest ligesom at trække vejret. Undersøg dem nærmere og forestil dig, hvordan de kan udfoldes og bruges mere bevidst og anerkendende fra din side.
  • Glæd dig over din store empati, selv om du måske har mødt kritik af den hos nogle, der ikke forstod, at man kan være sådan. Lær dig at afbalancere hensynet til andres behov med hensynet til dig selv.
  • Giv virkelig plads for glæden, det er din menneskeret. Pligten skal afbalanceres i forhold til glæden.
  • Andre typiske ressourcer hos sensitive: Evne til fordybelse, at se helheder og handle ud fra helheden, iderigdom, sans for kvalitet, nuanceret og præcis opfattelse af detaljer, grundighed: det skal virke fejlfrit. Stærke følelsesmæssige reaktioner på godt og ondt. Nogle synes virkelig, at det er en udfordring.

Udfordringer


    • Du kan få øje for, at du let kan blive overstimuleret. Anerkend det som en del af den måde, du er skabt på. Det er helt naturligt. Gå tættere på og find ud af, hvad der overstimulerer dig, hvor dine grænser går. Det kan fx være, at du skal have en dag om ugen uden planer for at kunne lade op. Du vil blive overstimuleret ind imellem, lær dig gode strategier til at neutralisere overstimulering og komme tilbage til din comfort zone.
    • En overdreven stor ansvarsfølelse skal holdes i skak af træning i at se, hvad der faktisk er dit ansvar – og hvor du påtager dig andres ansvar.
    • En meget stor retfærdighedssans helt ned i detaljer kan med fordel bearbejdes til at blive mere realistisk i forhold til den verden, vi lever i.
    • Vi lever i en uperfekt verden, det må du se i øjnene hellere før end siden. Og hvis din kvalitetssans har udviklet sig til perfektionisme, så intet med den mindste fejl er godt nok, ja, så kalder det også på bearbejdning.
    • Det samme med en udpræget tendens til at bekymre sig.

’Du har lov til at være den, du er.’ Dette er en såkaldt støttende overbevisning frem for, hvis du tænker, at du skal være som de 80 % andre for at være ok. Det bliver du aldrig. Verden er fuld af tilpassede introverte sensitive, der via deres gode ressourcer har lært sig at optræde som ekstroverte og ikke så sensitive. Efterhånden som det sensitive bliver mere forstået og anerkendt, kommer de frem og kan lettede optræde, som dem, de er.

Tilrettelæg dit liv i lyset af den indsigt, du har opnået. Du må starte med dig selv. Med din egen forståelse og dybe accept af det menneske, du er. Så bliver det lettere at få andre til at samarbejde med dig til fælles bedste.

Udstråler du en ligetil accept af, hvem du er, så møder du mindre modstand, end hvis du taler fra en offer-position. Du må være konkret omkring, hvad du har behov for og tænk også på, hvordan det mon vil blive opfattet af den anden. Prøv at finde formuleringer, der indeholder begge parters forståelser og behov.

Her er nogle eksempler:

  • Vil I være med til at vi tilrettelægger vores møder, så de holder sig inden for 1 time? Så er jeg mest klar i hovedet, og jeg tror vi alt i alt udnytter tiden bedre.
  • Hvis deltagerne samles fra et større område, kan du foreslå, at I holder pause med god udluftning en gang i timen. Det er så forfriskende med en mundfuld luft.
  • Du kan foreslå din leder, at det er ok at bruge headset for at holde lydindtryk ude, når du sidder med større opgaver. Det øger din effektivitet.
  • Du kan bede om en bordlampe med mulighed for lysregulering. Det belaster dig mindre og øger din effektivitet.
  • Du kan bede om en placering på kontoret, der passer til dig – når det bliver muligt. Så arbejder du på at forbedre dine betingelser på lidt længere sigt.

Om du skal fortælle eksplicit at du har det særligt sensitive personlighedstræk, må du selv overveje. Og hvem du evt. fortæller det til. Og hvilken kontekst og stemning, du fortæller det i. Jeg fortæller det selv med glæde, fordi det har givet mig så mange gaver. Og fordi jeg gerne vil afdramatisere det.


Den amerikanske psykolog og forsker Elaine Aron har lanceret begrebet tilbage i 1990´erne. I et foredrag i København sagde hun:

Når man først opdager, at man er særligt sensitiv, virker det som en åbenbaring, og man ser alting i det lys. Når den sensitive helt konkret har fundet ud af, hvad det betyder for hans eller hendes liv og trivsel, og er blevet fortrolig med at bruge den viden konstruktivt i sin dagligdag, så er den integreret og personlighedstrækket behøver ikke længere et stort fokus. Vi er så meget andet end det særligt sensitive personlighedstræk!

Bliv klogere på særlig sensitivitet