Gode råd til dig som sensitiv medarbejder
Af Athina Delskov
At lykkes i arbejdslivet er et fælles ansvar for ansat og ledelse. Her kommer vi med nogle anbefalinger til dig som sensitiv medarbejder.
Det kan kaste lys over meget, som du ikke tidligere har forstået, når du opdager, at du har det særligt sensitive personlighedstræk. Med din nye forståelse får du bedre mulighed for at finde nogle strategier, der passer til dig. Mange andre sensitive er i fuld gang med at undersøge dette felt, og du kan finde meget litteratur om det og udvekslinger på Facebook. De kan inspirere, men opgaven er din egen: At finde ind til hvem du er, og hvad der virker for dig.
Info: 70 % af de særligt sensitive er introverte, 30 % ekstroverte. En del er tillige nyhedssøgende, d.v.s. at de tænder på det nye og involverer sig, for så at opdage, at det hurtigt bliver for meget. Det er vigtigt at lære sig at prioritere, hvad man som sensitiv nyhedssøgende skal gå efter.
Ressourcer
Udfordringer
’Du har lov til at være den, du er.’ Dette er en såkaldt støttende overbevisning frem for, hvis du tænker, at du skal være som de 80 % andre for at være ok. Det bliver du aldrig. Verden er fuld af tilpassede introverte sensitive, der via deres gode ressourcer har lært sig at optræde som ekstroverte og ikke så sensitive. Efterhånden som det sensitive bliver mere forstået og anerkendt, kommer de frem og kan lettede optræde, som dem, de er.
Tilrettelæg dit liv i lyset af den indsigt, du har opnået. Du må starte med dig selv. Med din egen forståelse og dybe accept af det menneske, du er. Så bliver det lettere at få andre til at samarbejde med dig til fælles bedste.
Udstråler du en ligetil accept af, hvem du er, så møder du mindre modstand, end hvis du taler fra en offer-position. Du må være konkret omkring, hvad du har behov for og tænk også på, hvordan det mon vil blive opfattet af den anden. Prøv at finde formuleringer, der indeholder begge parters forståelser og behov.
Her er nogle eksempler:
Om du skal fortælle eksplicit at du har det særligt sensitive personlighedstræk, må du selv overveje. Og hvem du evt. fortæller det til. Og hvilken kontekst og stemning, du fortæller det i. Jeg fortæller det selv med glæde, fordi det har givet mig så mange gaver. Og fordi jeg gerne vil afdramatisere det.
Den amerikanske psykolog og forsker Elaine Aron har lanceret begrebet tilbage i 1990´erne. I et foredrag i København sagde hun:
Når man først opdager, at man er særligt sensitiv, virker det som en åbenbaring, og man ser alting i det lys. Når den sensitive helt konkret har fundet ud af, hvad det betyder for hans eller hendes liv og trivsel, og er blevet fortrolig med at bruge den viden konstruktivt i sin dagligdag, så er den integreret og personlighedstrækket behøver ikke længere et stort fokus. Vi er så meget andet end det særligt sensitive personlighedstræk!